Under studiet vil deltagerne få en scanning kaldet PET/CT, som er en form for medicinsk billeddannelse, der kombinerer to forskellige scanningsmetoder for at skabe detaljerede billeder af kroppen indeni. Før scanningen får deltagerne indsprøjtet et sporstof kaldet 68Ga-NODAGA-exendin-4, som er en svagt radioaktiv substans, der binder sig til betacellerne i bugspytkirtlen. Dette sporstof gør det muligt at se og måle, hvor mange betaceller der er til stede, og hvor godt de fungerer.

Studiet sammenligner kvinder, der tidligere har haft svangerskabsdiabetes, med kvinder, der aldrig har haft denne tilstand. Ved at måle, hvor meget sporstof der ophobes i bugspytkirtlen, kan forskerne bedre forstå, om tidligere svangerskabsdiabetes påvirker betacellernes funktion på lang sigt. Scanningen er ikke-invasiv og giver værdifuld information om betacellernes sundhed og funktion hos begge grupper af kvinder.

Formålet med studiet er at undersøge, om metformin fra starten af diagnosen kan forbedre behandlingen af gestationsdiabetes og de relaterede følger for mor og barn. Studiet følger deltagerne gennem tre faser: første fase varer fra graviditeten indtil 6 uger efter fødslen, anden fase fra 6 uger til 1 år efter fødslen, og tredje fase fra 1 år til 20 år efter fødslen. Under første fase måles forskellige graviditetsudfald som for eksempel forhøjet blodtryk, store børn i forhold til svangerskabsalderen, for tidlig fødsel og kejsersnit.

I de senere faser følges både mor og barn for at se, om metformin-behandlingen har langvarige effekter. For moren undersøges udvikling af type 2 diabetes, vægtudvikling og blodtryksproblemer. For barnet følges vækst og vægtudvikling samt generel sundhedstilstand over mange år. Studiet indsamler også information om forskellige blodprøver og målinger for at vurdere behandlingens effekt på både mor og barn gennem alle tre faser af studiet.