I løbet af studiet vil deltagerne modtage enten linaprazan glurate eller lansoprazol i form af tabletter, der tages oralt. Der anvendes desuden placebo i forskellige doser for at sikre, at sammenligningen mellem de to typer medicin er korrekt udført. Deltagerne vil følge et forløb, hvor man holder øje med, hvor længe spiserøret forbliver uden sår og betændelse efter den indledende behandling.

Formålet med studiet er at undersøge, om linaprazan glurate er mere effektivt end lansoprazol til at helbrede skader i spiserøret hos personer med erosiv øsofagitis. Studiet fokuserer særligt på patienter med moderate til svære skader i spiserøret.

Behandlingen varer i enten 4 eller 8 uger, hvor deltagerne skal tage medicinen gennem munden to gange dagligt. Under studiet vil deltagernes spiserør blive undersøgt med endoskopi (en kikkertundersøgelse) for at se, om skaderne i spiserøret heler. Deltagerne skal også føre dagbog over deres symptomer, særligt hvor ofte de oplever halsbrand.

Formålet med dette studie er at vurdere sikkerheden af almagate hos gravide kvinder med halsbrand og refluks samt at undersøge, hvordan behandlingen påvirker både mor og barn under graviditeten og efter fødslen. Studiet følger deltagerne gennem hele graviditeten og efter fødslen for at overvåge både moderens helbred og barnets udvikling og trivsel.

Under studiet vil deltagerne få almagate til behandling af deres halsbrand og refluks, og læger vil regelmæssigt kontrollere deres tilstand ved opfølgende besøg. Der vil blive indsamlet oplysninger om graviditetsrelaterede tilstande som svangerskabsdiabetes og præeklamsi, som er en tilstand med højt blodtryk under graviditeten. Ved fødslen vil læger registrere detaljer om leveringen, barnets vægt og længde, samt barnets APGAR-score, som er en hurtig vurdering af et nyfødt barns tilstand umiddelbart efter fødslen. Barnets udvikling følges også op til 24 måneder efter fødslen gennem undersøgelser og spørgeskemaer, der vurderer kommunikation, motoriske færdigheder og problemløsning.

I løbet af studiet vil forældre dagligt registrere antallet af refluks episoder og andre symptomer i en app på deres telefon i fire uger. Spædbarnet vil blive tildelt en af de tre behandlingsgrupper tilfældigt. Børn i kostgruppen vil få en komælksfri kost, mens børn i medicingruppen vil få PPI medicin. Den tredje gruppe vil modtage placebo. Forældre skal også registrere andre symptomer som gråd, afvisning af mad, kortvarige åndedrætspauser, bleghed eller blå farve i ansigt eller læber, og ubehag efter spisning.

Der vil blive taget blodprøver for at måle immunoglobulin E niveauer, som kan vise om barnet har komælksallergi. Vægt vil blive målt af sundhedspersonale på klinikken både før og efter behandlingen. Børn i kostgruppen, som har haft gavn af den komælksfri kost, vil efter fire uger gennemgå en test hvor de får komælk for at bekræfte om de har komælksallergi. Denne test foregår på hospitalet under overvågning af sundhedspersonale.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effektiviteten af behandling med dexlansoprazol hos børn i alderen 2 til 11 år med denne tilstand. Studiet er designet som et dobbeltblindt studie, hvilket betyder at hverken deltagerne, deres familier eller lægerne ved, hvilken dosis medicin der gives til det enkelte barn. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne bliver så pålidelige som muligt.

Studiet varer 12 uger, hvor børnene tager medicinen hver dag. Under hele forløbet vil familierne registrere barnets symptomer i en dagbog for at holde styr på, hvordan barnet har det. Lægerne vil følge med i, hvor mange dage barnet ikke oplever smerter eller brændende fornemmelse, hvor mange dage der ikke er opkastning, hvor mange dage maden ikke kommer op fra maven, og hvor mange dage barnet ikke har problemer med at spise. Studiet sammenligner også forskellene mellem højere og lavere doser af medicinen for at finde ud af, hvilken dosis der virker bedst for børn i forskellige vægtgrupper.

Formålet med studiet er at undersøge, om lægemidlet prucaloprid kan hjælpe patienter med reflukssygdom, når det gives sammen med den almindelige syrehæmmende behandling. Prucaloprid gives som filmovertrukne tabletter med en styrke på 2 mg én gang dagligt i 4 uger. Nogle patienter vil modtage prucaloprid, mens andre vil få placebo.

Under studiet vil deltagerne fortsætte deres normale syrehæmmende behandling og samtidig tage enten prucaloprid eller placebo. Der vil blive foretaget forskellige målinger af syrens bevægelse i spiserøret både før og efter behandlingsperioden for at vurdere, om medicinen har en gavnlig effekt på reflukssymptomerne.

Deltagerne i studiet vil modtage enten citalopram eller placebo som supplement til deres eksisterende protonpumpehæmmer-behandling. Citalopram er et antidepressivt lægemiddel, men det kan også have en gavnlig effekt på fordøjelsessymptomer. Før studiet starter, vil deltagerne gennemgå en pH-impedans måling, som er en undersøgelse der måler syreniveauet og væskebevægelse i spiserøret over 24 timer for at vurdere graden af refluks.

Under studieforløbet vil forskerne overvåge ændringer i antallet af refluksepisoder, mængden af syre der eksponeres i spiserøret, og hvor følsom spiserøret er over for syre. De vil også måle ændringer i symptomernes sværhedsgrad for at bestemme om citalopram som tillægsbehandling kan forbedre livskvaliteten for patienter med disse former for reflukssygdom, som ikke reagerer tilstrækkeligt på standardbehandling alene.