Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede virkning og sikkerhed af behandlingen. Udover belzutifan kan der blive anvendt anden medicin som lenvatinib. Deltagerne i studiet følges over en længere periode for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan kroppen reagerer på medicinen. Man holder øje med den generelle overlevelse og registrerer eventuelle bivirkninger, som kan opstå undervejs i behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt kombinationen af disse lægemidler virker hos personer med fremskreden GIST. Dette er særligt relevant for patienter, hvis sygdom har en bestemt genetisk ændring kaldet en KIT exon 11 mutation, og hvor tidligere behandling ikke længere virker eller ikke kunne tåles.

Studiet er opdelt i forskellige faser, hvor lægemidlerne først gives i forskellige doser for at finde den bedste kombination. Derefter undersøges det, hvor effektiv behandlingen er hos en større gruppe patienter. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og vurdere, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Der vil blive taget forskellige prøver og scanninger for at følge sygdommens udvikling.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt kombinationen af avelumab og axitinib er til at behandle patienter med gastrointestinale stromale tumorer, som er kommet tilbage eller blevet værre efter tidligere behandling med standardmedicin. Deltagerne i studiet skal tidligere have fået behandling med lægemidlerne imatinib og sunitinib, som er standardbehandlinger for denne type kræft.

Under studiet vil deltagerne få begge lægemidler givet regelmæssigt over en periode. Avelumab gives som infusion i en vene, mens axitinib tages som tabletter. Læger vil følge deltagernes tilstand tæt gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Studiet vil også se på bivirkninger og undersøge, om der er særlige markører i blodet eller vævet, der kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der vil have mest gavn af behandlingen.

Formålet med studiet er at finde den rigtige dosis af lutetium Lu 177 edotreotide til børn og unge og evaluere, hvor sikkert medicinen er. Studiet vil også undersøge, hvordan medicinen optages og fordeles i kroppen, hvilket kaldes farmakokinetik. Deltagerne skal være børn på mindst to år, hvis kræft er kommet tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandling. Før behandlingen starter, skal det bekræftes, at barnets tumor har somatostatinreceptorer gennem både laboratorieundersøgelser af tumorvæv og særlige scanninger med SPECT/CT eller PET/CT, som kan vise, hvor receptorerne findes i kroppen.

Under studiet vil børnene modtage behandlingen i cyklusser, og forskerne vil nøje overvåge deres helbred gennem blodprøver, scanninger og fysiske undersøgelser. Studiet vil måle, hvor godt behandlingen virker ved at se på, om tumorerne bliver mindre, og hvor længe behandlingen fortsætter med at virke. Forskerne vil også holde øje med bivirkninger og måle, hvor meget stråling forskellige organer som nyrerne og knoglemarven modtager, for at sikre, at behandlingen er sikker. Deltagerne vil blive fulgt i op til to år for at vurdere den langsigtede effekt af behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt BAY 2927088 virker og hvor sikkert det er at bruge. BAY 2927088 er en type medicin kaldet en reversibel tyrosinkinase-hæmmer, som virker ved at blokere bestemte signaler i kræftceller der får dem til at vokse. Medicinen gives som tabletter, der tages gennem munden. Studiet er et såkaldt åbent studie, hvilket betyder at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagere modtage BAY 2927088 tabletter og blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Læger vil følge patienternes tilstand gennem undersøgelser og scanninger for at måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver stabile eller vokser. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og påvirkning af patienternes livskvalitet. Alle deltagere skal tidligere have modtaget standardbehandling for deres type kræft, eller der skal ikke findes andre tilfredsstillende behandlingsmuligheder for dem.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt imatinib er til at forhindre, at kræften spreder sig til andre dele af kroppen hos patienter med denne specielle type tumor. Studiet følger patienter i op til tre år og bruger scanninger af bryst, mave og bækken til at kontrollere for tegn på tilbagevendende kræft. Deltagerne vil blive tilfældigt opdelt i grupper, hvor nogle får imatinib og andre får placebo, så forskerne kan sammenligne resultaterne.

Under studiet vil patienterne have regelmæssige lægebesøg for at overvåge deres helbred og eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Der vil blive taget blodprøver og lavet scanninger på bestemte tidspunkter for at følge patienternes tilstand. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og hvordan de har det generelt. Studiet vil også registrere, hvor længe patienterne lever uden tegn på kræft og deres samlede overlevelse.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne finde den højeste sikre dosis af IDRX-42 og undersøge, hvordan kroppen reagerer på medicinen. I den anden fase vil de nærmere undersøge medicinens sikkerhed og teste, hvor godt den virker mod kræften. Deltagerne i studiet vil have forskellige behandlingshistorier – nogle vil aldrig have fået behandling før, mens andre vil have prøvet forskellige standardbehandlinger som imatinib, sunitinib, regorafenib eller ripretinib. Der vil også være en mindre gruppe, der deltager i en særlig undersøgelse af medicinens påvirkning af hjerterytmen.

Under studiet vil deltagerne få IDRX-42 og blive overvåget nøje for bivirkninger og tegn på, om medicinen virker mod kræften. Lægerne vil tage blodprøver, foretage scanninger og andre undersøgelser for at følge patienternes tilstand. Studiet vil måle forskellige ting som, hvor mange patienter der reagerer på behandlingen, hvor længe responsen varer, og hvor længe patienterne kan leve uden at kræften forværres.

Formålet med studiet er at sammenligne virkningen af lenvatinib med placebo hos patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk GIST efter behandlingssvigt med imatinib og sunitinib. Lenvatinib er et lægemiddel, der kan hjælpe med at bremse eller stoppe kræftens vækst. Studiet er designet som et dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken patienter eller læger ved, hvem der får den aktive behandling, og hvem der får placebo.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe får lenvatinib, og den anden gruppe får placebo. Deltagerne vil blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan deres sygdom udvikler sig, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Læger vil bruge scanninger og andre undersøgelser til at måle, om tumoren bliver mindre, forbliver stabil eller bliver større. Deltagernes livskvalitet vil også blive vurderet gennem spørgeskemaer under behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at sammenligne, om det er bedre at fortsætte med imatinib-behandling eller at holde pause fra behandlingen hos patienter, der har taget medicinen i mindst 10 år, og hvor sygdommen er under kontrol. Patienter, der deltager i studiet, vil blive tilfældigt inddelt i to grupper: én gruppe fortsætter med at tage imatinib som hidtil, mens den anden gruppe stopper behandlingen midlertidigt. Forskerne vil følge patienterne tæt for at se, hvordan sygdommen udvikler sig i begge grupper over en periode på 6 måneder. Hvis sygdommen begynder at vokse igen hos patienter, der har stoppet behandlingen, kan de genoptage imatinib-behandlingen.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres sygdom og generelle helbred. Dette omfatter scanninger for at kontrollere tumorerne og blodprøver for at følge kroppens reaktion. Forskerne vil også vurdere patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer og registrere eventuelle bivirkninger. Studiet vil hjælpe med at forstå, om det er sikkert at holde pause fra behandlingen efter mange års brug, og om medicinen stadig virker effektivt, hvis den genoptages efter en pause.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt DCC-2618 er sammenlignet med sunitinib til at stoppe kræften i at vokse eller sprede sig. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at få enten DCC-2618 eller sunitinib. Under studiet vil læger regelmæssigt undersøge deltagerne med scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Der vil også blive taget blodprøver og foretaget andre undersøgelser for at overvåge deltagernes helbred og sikkerhed.

Før deltagerne kan begynde i studiet, skal de have en bekræftet diagnose af gastrointestinal stromal tumor gennem undersøgelse af tumorvæv. Der skal også foretages specielle tests for at identificere bestemte genetiske ændringer i tumoren, kaldet KIT og PDGFRA mutationer, som kan påvirke, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Disse tests hjælper lægerne med at forstå, hvilken type tumor patienten har, så de kan vælge den bedste behandling.

I dette studie vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe vil fortsætte med at tage imatinib i yderligere to år, mens den anden gruppe vil stoppe behandlingen efter de første tre år. Begge grupper vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at se, om kræften kommer tilbage. Disse undersøgelser inkluderer scanninger hver sjette måned i de første fem år, og derefter en gang årligt.

Under studiet vil deltagernes helbred blive overvåget nøje for at sikre, at behandlingen er sikker og for at registrere eventuelle bivirkninger. Livskvaliteten vil også blive vurderet for at forstå, hvordan den længere behandling påvirker dagligdagen. Studiet vil hjælpe læger med at træffe bedre beslutninger om, hvor længe patienter med høj risiko for tilbagefald skal fortsætte med imatinib-behandling.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlingsmetoder for at se, hvilken der er mest effektiv til at forhindre sygdommen i at blive værre. Den ene behandling består af at genoptage behandling med medicinen imatinib alene, mens den anden behandling kombinerer genoptagelse af imatinib med et nyt lægemiddel kaldet atezolizumab. Atezolizumab er en form for immunterapi, som hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten imatinib alene eller kombinationen af imatinib og atezolizumab. Begge behandlinger gives som tabletter eller infusioner, og deltagerne vil blive nøje overvåget gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker. Læger vil måle, hvor længe det tager, før sygdommen bliver værre, og vil også overvåge for eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af CGT9486 og sunitinib er mere effektiv end sunitinib alene til behandling af gastrointestinale stromale tumorer. Deltagerne i studiet vil tilfældigt blive tildelt til enten at modtage kombinationsbehandlingen eller sunitinib alene. Under studiet vil læger overvåge, hvordan tumoren reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Behandlingen fortsætter, så længe den virker, og patientens tilstand tillader det.

Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger vil vide, hvilken behandling der gives. Læger vil regelmæssigt undersøge deltagerne med scanninger og blodprøver for at følge sygdommens forløb og vurdere behandlingens effekt. Studiet inkluderer patienter, hvis sygdom er fremskreden, ikke kan fjernes ved operation, eller har spredt sig til andre dele af kroppen, og som tidligere har modtaget behandling med imatinib, som er et andet lægemiddel mod denne type kræft.

Patienter i studiet vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten ripretinib eller sunitinib som tabletter. Begge mediciner virker ved at blokere signaler, der får kræftcellerne til at vokse og sprede sig. Under behandlingen vil patienterne blive overvåget regelmæssigt med scanninger og andre undersøgelser for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og patienternes generelle velbefindende.

Studiet vil måle hvor længe patienternes sygdom forbliver stabil eller forbedres, før den begynder at udvikle sig igen. Dette kaldes progressionsfri overlevelse. Derudover vil forskerne også undersøge hvor mange patienter oplever en reduktion i tumorstørrelse, samt hvordan behandlingerne påvirker patienternes livskvalitet og daglige funktioner. Alle deltagere vil blive fulgt tæt af deres behandlingsteam gennem hele studieperioden.