Formålet med studiet er at undersøge, om den tidlige skanning kan sige noget om, hvordan sygdommen senere udvikler sig under behandlingen. Forløbet består af gentagne behandlinger med ¹⁷⁷Lu-oxodotreotide og planlagte skanninger og kontroller over tid, så lægerne kan følge sygdommens udvikling. Tumoren vurderes løbende med CT, som er en røntgenskanning, der giver detaljerede billeder af kroppen.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt en ny metode med kombineret PET-scanning fungerer sammenlignet med traditionelle enkeltstof-scanninger. Den nye metode indebærer, at to forskellige sporstoffer gives efter hinanden under samme scanning, hvilket potentielt kan give mere præcis information om kræftens udbredelse og samtidig gøre undersøgelsen mere bekvem for patienten.

Under undersøgelsen vil deltagerne få foretaget PET-scanninger med forskellige kombinationer af sporstofferne. Scanningerne vil blive gennemført over to dage. Lægerne vil særligt holde øje med, om metoden er sikker, om billedkvaliteten er god nok, og hvor præcist den nye scanningsmetode kan påvise kræftknuder sammenlignet med de traditionelle scanninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationsbehandlingen er bedre end enkeltstående behandling til at forsinke sygdommens forværring eller forlænge overlevelsen hos patienter med nyligt diagnosticeret GEP-NET. Lutathera gives som infusion i en blodåre, mens Sandostatin LAR gives som injektion i en muskel. Under behandlingen vil patienterne også modtage støttende medicin som LysaKare for at beskytte nyrerne.

Behandlingen fortsætter i op til 149 uger, og patienterne vil blive fulgt nøje for at overvåge, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår bivirkninger. Lægerne vil regelmæssigt vurdere patienternes helbred gennem forskellige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker.

I forsøget vil patienterne blive behandlet med enten tarlatamab eller en af følgende standardbehandlinger: oxaliplatin, dacarbazin, docetaxel, temozolomid, irinotecan eller fluorouracil. Nogle patienter vil også kunne modtage immunterapi med enten atezolizumab, nivolumab eller pembrolizumab. Behandlingen gives gennem drop i en blodåre eller som kapsler, afhængigt af hvilket lægemiddel der anvendes.

Forsøget vil måle, hvor godt tarlatamab virker ved at se på, hvor længe patienterne overlever, og hvor længe der går, før sygdommen forværres. Læger vil også undersøge bivirkninger ved behandlingen og hvordan den påvirker patienternes livskvalitet. For at deltage i forsøget skal tumoren udtrykke et særligt protein kaldet DLL3 på mindst 1% af kræftcellerne.

Behandlingen består af en kombination af to immunoterapimediciner kaldet Domvanalimab og Zimberelimab. Immunoterapi er en type kræftbehandling, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt denne kombination af lægemidler virker og hvor sikker den er for patienter med disse fem typer sjældne kræftformer.

Under studiet vil patienterne modtage behandling og blive fulgt tæt af læger i 24 uger. Læger vil regelmæssigt kontrollere patienternes tilstand gennem scanninger, blodprøver og andre undersøgelser for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. For nogle kræfttyper måles behandlingseffekten ved at se på, hvor længe patienten lever uden at kræften bliver værre, mens det for andre typer måles gennem specifikke blodværdier eller overlevelse. Alle bivirkninger vil blive nøje overvåget og registreret gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at udvikle nye metoder til at forudsige sygdomsforløbet hos patienter med neuroendokrine neoplasmer ved at kombinere informationer fra begge scanninger. Dette kan hjælpe lægerne med at vurdere, hvordan sygdommen vil udvikle sig over tid.

Under undersøgelsen vil patienterne få indsprøjtet begge sporstoffer og gennemgå to PET/CT-scanninger. Den maksimale dosis af 64Cu-DOTATATE er 200 MBq, mens den maksimale dosis af 18F-FDG er 500 MBq. Scanningerne vil give detaljerede billeder af, hvor tumorcellerne befinder sig i kroppen, og hvor aktive de er.

Under undersøgelsen vil patienterne få indsprøjtet begge sporstoffer i en blodåre. Derefter vil der blive taget billeder af kroppen med en særlig scanner, der kombinerer to forskellige teknikker: magnetisk resonans spektroskopi og PET-scanning. Denne kombination gør det muligt at se, hvordan kræftcellerne bruger forskellige næringsstoffer.

Scanningen varer cirka en time, og hver patient skal kun scannes én gang. De to sporstoffer, der bruges i undersøgelsen, er allerede velkendte og bruges rutinemæssigt hver for sig i forbindelse med kræftdiagnostik. Ved at kombinere dem på denne nye måde håber forskerne at kunne få mere detaljeret viden om, hvordan forskellige typer kræftceller fungerer.

Studiet gennemføres i flere faser for gradvist at evaluere behandlingens sikkerhed og effektivitet. I den første fase fokuseres der på at vurdere, om kombinationen af de to lægemidler er sikker og kan tolereres af patienterne. I de efterfølgende faser fortsættes evalueringen af sikkerhed, mens der samtidig undersøges, hvor godt behandlingen virker ved at måle, hvor mange patienter oplever en reduktion i tumorstørrelse. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og behandlingsrespons gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger.

Forskerne vil også undersøge specielle markører i tumorvævet, herunder proteiner som MET, AXL og VEGFR2, for bedre at forstå, hvordan behandlingen påvirker forskellige typer tumorer. Disse analyser kan hjælpe med at identificere, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at få gavn af behandlingen. Studiet inkluderer patienter med forskellige typer neuroendokrine tumorer, der ikke kan fjernes kirurgisk og er spredt til andre dele af kroppen. Deltagerne vil modtage behandlingen og blive fulgt for at vurdere både sikkerhed og effektivitet over tid.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er mere effektivt at give behandlingen direkte i leverens blodforsyning sammenlignet med den normale måde at give medicinen gennem en vene i armen. Patienter, der deltager i studiet, har allerede modtaget fire standardbehandlinger med LUTATHERA, som er den almindelige behandling for denne type kræft. Under studiet vil patienterne få den femte behandling givet direkte til leveren gennem en procedure kaldet intraarteriel hepatisk infusion, hvor medicinen sprøjtes ind i den arterie, der forsyner leveren med blod.

Studiets forløb indebærer forskellige scanninger og undersøgelser for at måle, hvordan den radioaktive medicin fordeler sig i kroppen og påvirker både kræftcellerne og de sunde organer som nyrer, milt og knoglemarv. Patienterne vil gennemgå PET-scanninger både efter den direkte leverbehandling og efter den normale behandling gennem venen for at sammenligne effektiviteten. Forskerne vil også overvåge sikkerheden ved denne nye behandlingsmåde og måle, hvor meget stråling de forskellige organer modtager. Behandlingens effekt på kræften vil blive vurderet ved hjælp af standardkriterier for at måle, om tumorerne bliver mindre eller forsvinder.

Studiet er opdelt i to dele. I den første del vil forskerne finde den rigtige dosis af RYZ101 og sikre sig, at medicinen er sikker at bruge. I den anden del vil patienterne blive tilfældigt fordelt til enten at få RYZ101 eller en af de normale standardbehandlinger. Standardbehandlingerne kan være everolimus i tabletter, sunitinib i tabletter, eller højere doser af hormonlignende medicin som octreotid eller lanreotid, der gives som indsprøjtninger. Patienterne og lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, da studiet er åbent.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at se, hvordan tumorerne reagerer på behandlingen. Lægerne vil også følge eventuelle bivirkninger og måle, hvor længe patienterne lever uden at deres sygdom bliver værre. Studiet vil også undersøge livskvaliteten ved at stille spørgsmål om, hvordan patienterne har det i hverdagen. Forskellige målinger i blodet og urinen vil blive analyseret for at forstå, hvordan kroppen behandler medicinen og hvordan den virker mod sygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge, om Lutathera kan forsinke sygdomsudvikling eller død mere effektivt end behandling med høj dosis octreotid alene, når det gives som førstelinjebehandling. Lutathera er et radioaktivt lægemiddel, der bindes til særlige receptorer på tumorcellerne og leverer målrettet stråling direkte til kræftcellerne. Octreotid er et hormonlignende lægemiddel, der kan hjælpe med at kontrollere symptomer og sygdomsudvikling ved denne type kræft.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper. Behandlingen vil fortsætte, indtil sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger. Deltagerne vil få regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og hvordan de har det generelt. Dette inkluderer scanninger for at se på tumorernes størrelse og spørgeskemaer om livskvalitet. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives.

Under behandlingen vil nogle patienter modtage 177Lu-Edotreotid gennem drop i en blodåre, mens andre vil få everolimus-tabletter til at tage gennem munden. For at beskytte nyrerne under den radioaktive behandling gives også en beskyttende opløsning med arginin og lysin gennem drop.

Behandlingen kan vare op til 270 dage. I løbet af studiet vil lægerne følge patienternes sygdomsudvikling og undersøge, hvor godt behandlingerne virker ved at måle, om tumorerne bliver mindre eller holder op med at vokse. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og vurdere, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og måle hvor meget stråling forskellige organer i kroppen modtager, når unge patienter behandles med Lutathera. Medicinen virker ved at sende radioaktive partikler direkte til kræftcellerne, som har mange somatostatinreceptorer på deres overflade. Dette gør det muligt at levere målrettet strålingsbehandling til svulsternes lokation, mens de sunde celler i mindre grad påvirkes.

Under studiet vil deltagerne modtage Lutathera-behandling, mens forskerne nøje overvåger eventuelle bivirkninger og måler strålingsdoserne til vigtige organer som nyrerne og knoglemarven. Patienterne vil blive fulgt i både kort tid efter behandlingen og derefter i op til fem år for at sikre langtidssikkerheden. Studiet vil også sammenligne de faktiske strålingsdoser med tidligere beregninger for at forbedre fremtidige behandlinger for unge patienter med disse sjældne kræftformer.

Behandlingen med Lutetium-177 edotreotid gives som en infusion i blodårerne og virker ved at målrette radioaktiv stråling direkte mod kræftcellerne. For at beskytte nyrerne under behandlingen gives også en beskyttende opløsning med arginin og lysin. Standardbehandlingen kan gives enten som tabletter eller gennem drop, afhængigt af hvilke lægemidler der anvendes.

Forsøget vil måle hvor godt behandlingen virker ved at se på hvor lang tid der går før sygdommen forværres, samt hvordan behandlingen påvirker patienternes overlevelse og livskvalitet. Der vil løbende blive foretaget scanninger og undersøgelser for at følge sygdommens udvikling og overvåge eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere, om CAM2029 er bedre end de to andre lægemidler til at forhindre sygdommen i at forværres hos patienter med fremskredne gastroenteropankreatiske neuroendokrine tumorer, der ikke kan fjernes kirurgisk eller som har spredt sig til andre dele af kroppen. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de tre behandlinger og blive fulgt tæt af læger for at se, hvor længe deres sygdom forbliver stabil eller forbedres.

Studiet vil overvåge patienternes reaktion på behandlingen gennem regelmæssige scanninger og blodprøver. Læger vil også registrere eventuelle bivirkninger og måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer. CAM2029 gives som en indsprøjtning under huden, som patienter eller deres pårørende kan lære at give derhjemme, mens de andre to mediciner kræver besøg på hospitalet for indsprøjtninger.

Formålet med studiet er at finde ud af, om det giver bedre resultater at fortsætte eller stoppe somatostatin analoger, når patienter starter på ny behandling. Studiet er opdelt i to grupper afhængigt af, hvilken ny behandling patienten skal have. Den ene gruppe får PRRT med 177Lu-DOTATATE, som er en type strålebehandling der målretter tumorcellerne specifikt. Den anden gruppe får målrettet behandling med enten sunitinib eller everolimus, som er lægemidler der blokerer signaler, som får tumorcellerne til at vokse.

Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige scanninger for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan de har det generelt. Forskerne vil måle, hvor lang tid der går, før sygdommen bliver værre igen, og om patienternes livskvalitet påvirkes. Patienterne vil også udfylde spørgeskemaer om, hvordan de har det, så forskerne kan vurdere, hvilken tilgang der giver den bedste samlede behandling for mennesker med denne type kræft.