Formålet er at undersøge hvor sikkert behandlingen er, og hvor effektiv den er til at opnå en complete response – det vil sige ingen tegn på kræft efter behandlingen – samt at måle progression‑free survival, den tid hvor sygdommen ikke bliver værre. Deltagerne får infusionerne i flere cyklusser over flere måneder, og lægerne følger dem med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at holde øje med bivirkninger og sygdomsudvikling.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effekten af behandlingen. Der undersøges brug af zilovertamab vedotin, som gives som en intravenøs infusion, hvilket er væske, der føres direkte ind i en blodåre. Der undersøges også, om effekten kan forbedres ved at kombinere denne behandling med nemtabrutinib, som er en medicin, der indtages som en tablet.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive fulgt for at se, hvordan kroppen reagerer på de anvendte lægemidler. Der vil blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og hvor effektiv behandlingen er til at mindske sygdommen. Forløbet er opdelt i forskellige grupper, hvor nogle modtager medicinen alene, mens andre modtager den i kombination med den anden medicin.

I studiet anvendes to lægemidler i kombination: loncastuximab tesirine og epcoritamab. Loncastuximab tesirine gives gennem et drop i en blodåre, mens epcoritamab gives som indsprøjtning under huden. Begge lægemidler er designet til at angribe kræftceller på forskellige måder. Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt denne kombination af lægemidler virker mod disse former for lymfekræft.

Behandlingen kan fortsætte i op til 54 uger, hvis den har en gavnlig effekt på sygdommen. Under behandlingen vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, herunder CT-scanning og PET-scanning, for at vurdere, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen. Lægerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Undersøgelsen sammenligner dapagliflozin med placebo hos patienter, der får standard kemoterapibehandling. Behandlingen varer i 6 måneder, hvor patienterne enten får det aktive lægemiddel eller placebo som tabletter, der skal tages gennem munden én gang dagligt.

Under studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser af hjertefunktionen, blandt andet ved hjælp af ekkokardiografi (scanning af hjertet) og blodprøver. Dette gøres for at vurdere, om medicinen kan forebygge de hjerterelaterede bivirkninger, som kan opstå i forbindelse med kemoterapi. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsforløbet for at overvåge deres hjertefunktion og eventuelle symptomer.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om kombinationen af golcadomide og rituximab er mere effektiv end de andre behandlinger med hensyn til at forsinke sygdommens forværring eller forlænge overlevelsen. Undersøgelsen vil også vurdere, hvor godt kræften reagerer på behandlingen, hvor længe denne virkning varer, hvor lang tid der går før deltagerne har brug for en ny behandling, og hvordan behandlingen påvirker deltagernes livskvalitet. Desuden vil sikkerheden og bivirkningerne ved de forskellige behandlinger blive undersøgt og sammenlignet.

Deltagerne i undersøgelsen vil blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage golcadomide sammen med rituximab, mens den anden gruppe vil få en behandling valgt af lægen blandt de tilgængelige muligheder. Behandlingen fortsætter i en længere periode, og deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Undersøgelsen vil også indsamle oplysninger om deltagernes generelle helbred og livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at finde den højeste koncentration af disse biologiske lægemidler, som kan bruges sikkert i hudtests uden at forårsage irritation hos patienter, der ikke er allergiske over for behandlingen. Dette er vigtigt for fremtidige patienter, som skal testes for eventuelle allergiske reaktioner over for disse lægemidler. Studiet involverer patienter, der allerede får behandling med et af disse lægemidler og ikke har haft mistanke om allergiske reaktioner.

Under studiet vil deltagerne få udført prick tests og intradermal tests, som er to forskellige typer hudtest hvor små mængder af lægemidlet anbringes på eller under huden for at se, om der opstår en reaktion. Testene udføres på en sikker måde med forskellige koncentrationer af lægemidlet. Deltagerne vil blive overvåget for reaktioner både umiddelbart efter testene og op til en uge senere. Hvis der opstår forsinket reaktion, vil patienterne blive kontaktet telefonisk, og der kan tages billeder af hudreaktionen for at bekræfte, hvad der sker. Målet er at finde den højeste koncentration, der ikke giver hudreaktion hos mindst 9 ud af 10 patienter.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der opnår en forbedring af deres sygdom med denne kombinationsbehandling målt over en periode på 12 måneder. Deltagerne vil modtage behandlingen i cyklusser, hvor lægemidlerne gives på bestemte tidspunkter. Under behandlingen vil patienterne blive overvåget nøje med forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Dette inkluderer scanninger som PET/CT, som er en type røntgenundersøgelse der kan vise, om kræftcellerne er aktive, og MRI scanninger, som bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppen.

Studiet vil også undersøge, hvor længe patienterne lever uden at få tilbagefald af deres sygdom, samt hvor længe de overlever generelt. Forskerne vil desuden overvåge bivirkninger og registrere alle uønskede hændelser, der måtte opstå under behandlingen. Behandlingens effekt vil blive målt ved at se på, hvor mange patienter opnår komplet remission, hvilket betyder, at der ikke længere kan påvises tegn på kræft, eller partiel remission, som betyder, at kræften er blevet mindre. Studiet vil også undersøge, hvor hurtigt patienterne reagerer på behandlingen, og hvor længe responset varer.

Formålet med dette studie er at undersøge, hvor effektivt det er at tilføje tafasitamab til den eksisterende behandling med rituximab og lenalidomid ved primær behandling af follikulær lymfom. Studiet er opdelt i to grupper baseret på sygdommens risiko. Patienter med højrisiko-sygdom vil modtage alle tre lægemidler sammen. Patienter med lavrisiko-sygdom vil alle modtage rituximab og lenalidomid, men kun halvdelen vil også modtage tafasitamab – hvilken behandling den enkelte patient får, afgøres ved lodtrækning.

Under studiet vil patienterne modtage behandlingen i cyklusser over en periode, og læger vil regelmæssigt kontrollere, hvordan patienten reagerer på behandlingen. Dette inkluderer undersøgelser for at se, om kræften bliver mindre eller forsvinder helt, samt overvågning af eventuelle bivirkninger. Patienterne vil blive fulgt i længere tid efter behandlingen er afsluttet for at se, hvor længe behandlingen virker, og hvordan det påvirker deres livskvalitet.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden, giftigheden og effekten af denne behandling hos patienter med disse former for lymfom, der enten er kommet tilbage efter tidligere behandling eller ikke har responderet på standardbehandlinger. Under studiet vil patienterne først gennemgå en proces hvor deres T-celler indsamles fra blodet gennem en procedure kaldet aferese, hvor blodet køres gennem en maskine der adskiller de forskellige celletyper. Cellerne sendes derefter til laboratoriet, hvor de vokser og modificeres genetisk over flere uger. Mens dette sker, kan patienten modtage en kort kemoterapi for at forberede kroppen til de modificerede celler.

Når de genetisk modificerede T-celler er klar, gives de tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre, ligesom en blodtransfusion. Efter infusionen overvåges patienten tæt for eventuelle bivirkninger og for at se, hvordan behandlingen virker mod kræften. Dette omfatter regelmæssige blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at følge patientens tilstand og behandlingens effekt. Studiet er opdelt i faser, hvor den første fase fokuserer på at fastslå den sikreste dosis, mens senere faser vil undersøge behandlingens effektivitet mere detaljeret.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor godt AZD0486 virker hos personer med tilbagevendende eller behandlingsresistent B-celle non-Hodgkin lymfom, og hvor sikkert lægemidlet er at bruge. Forsøget vil måle, hvor mange deltagere der får en forbedring af deres sygdom efter behandlingen, og hvor længe denne forbedring varer. Derudover vil forskerne også undersøge, hvor længe lægemidlet bliver i kroppen, om kroppen udvikler antistoffer mod medicinen, og hvordan deltagernes livskvalitet påvirkes under behandlingen. Alle deltagere i forsøget vil modtage AZD0486, og der er ingen sammenligningsgruppe, der får placebo eller anden behandling.

Under forsøget vil deltagerne få AZD0486 i en anbefalet dosis, og de vil blive nøje overvåget for eventuelle bivirkninger og ændringer i deres helbredstilstand. Dette omfatter regelmæssige undersøgelser af blodprøver, hjertefunktion og generel helbredstilstand. Forskerne vil også bruge billedundersøgelser til at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Forsøget er opdelt i forskellige moduler, hvilket betyder, at forskellige grupper af deltagere med specifikke typer af non-Hodgkin lymfom kan blive inkluderet. Behandlingen fortsætter så længe, deltagerne har gavn af den, og så længe bivirkningerne er acceptable.

Studiet sammenligner to forskellige vedligeholdelsesbehandlinger efter, at patienterne først har modtaget standardbehandling med kemoterapi og rituximab. Den ene gruppe vil modtage en kombination af rituximab og lenalidomid, mens den anden gruppe kun vil modtage rituximab alene. Rituximab er et lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at angribe kræftcellerne, mens lenalidomid er et lægemiddel, der kan hæmme kræftcellers vækst og hjælpe immunsystemet. Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationsbehandlingen kan forlænge tiden, før sygdommen kommer tilbage igen, sammenlignet med behandling med kun rituximab.

Studiet følger patienterne over en længere periode for at overvåge, hvordan behandlingerne virker og hvilke bivirkninger der opstår. Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at kontrollere deres helbred og se, hvordan behandlingen påvirker deres sygdom. Forskerne vil også måle livskvaliteten og andre vigtige faktorer for at få et komplet billede af, hvordan de forskellige behandlinger påvirker patienterne.

Formålet med studiet er at undersøge, om en forkortet behandling med kemoterapi kombineret med immunterapi er lige så effektiv som standardbehandling med fuld behandlingsvarighed. Immunterapi er en behandling, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsstrategier: den ene gruppe vil modtage standardbehandling med et fast antal kemoterapi-cyklusser kombineret med immunterapi, mens den anden gruppe vil få færre kemoterapi-cyklusser, hvis de responderer godt på behandlingen tidligt i forløbet. Kemoterapi er medicin, der ødelægger kræftceller, men kan også påvirke raske celler i kroppen.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at følge, hvordan behandlingen virker og overvåge eventuelle bivirkninger. Dette inkluderer scanninger for at måle tumorernes størrelse og blodprøver for at kontrollere kroppens reaktion på behandlingen. Behandlingen gives i cyklusser med pauser mellem hver behandling, så kroppen kan restituere sig. Studiet vil også undersøge deltagernes livskvalitet gennem spørgeskemaer og følge dem over tid for at se, hvor længe behandlingen holder sygdommen under kontrol.

Formålet med studiet er at finde ud af, om axicabtagene ciloleucel er bedre end standardbehandling til at forhindre, at sygdommen bliver værre eller kommer tilbage. Deltagerne i studiet vil tilfældigt blive tildelt til at modtage enten den nye behandling eller standardbehandling. Under hele forløbet vil læger følge patienternes tilstand nøje ved hjælp af scanninger og blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker. Studiet vil også undersøge, hvilke bivirkninger der kan opstå ved begge behandlinger, og hvordan behandlingerne påvirker patienternes livskvalitet og daglige funktioner.

Studiet er opbygget som et åbent studie, hvilket betyder, at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives. Læger vil måle behandlingens effekt ved at se på, hvor lang tid der går, før sygdommen bliver værre, og om svulster bliver mindre eller forsvinder helt. De vil også følge, hvor længe behandlingen virker, og registrere alle bivirkninger, der opstår. Under hele forløbet vil patienterne udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og hvordan de har det fysisk og mentalt.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt capivasertib virker hos patienter med forskellige typer af B-celle lymfom, herunder follikulært lymfom, marginalzone lymfom og mantle celle lymfom. Studiet vil undersøge, hvor mange patienter der opnår en forbedring i deres sygdom efter behandling med medicinen.

Under studiet vil patienterne modtage capivasertib tabletter i forskellige doser (160 mg eller 200 mg). Patienterne vil blive fulgt nøje for at vurdere, hvordan deres kræftsygdom reagerer på behandlingen, og hvordan de har det under behandlingen. Læger vil regelmæssigt undersøge patienterne og tage forskellige prøver for at overvåge behandlingens virkning og sikkerhed.

Rapcabtagene autoleucel er en særlig type behandling, hvor patientens egne T-celler, som er en type hvide blodlegemer der normalt bekæmper infektioner, bliver taget ud af kroppen og ændret i et laboratorium, så de bliver bedre til at angribe kræftcellerne. Disse modificerede celler bliver derefter givet tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre. For patienter med kronisk lymfocytær leukæmi eller små lymfocytære lymfom vil behandlingen blive kombineret med et andet lægemiddel kaldet ibrutinib, som er et mundtligt lægemiddel der blokerer signaler, som kræftcellerne har brug for for at overleve og vokse.

Studiet er delt i to faser. Den første fase fokuserer på at finde den bedste og sikreste dosis af rapcabtagene autoleucel og undersøger, om behandlingen kan fremstilles succesfuldt for hver patient. Den anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker til at få kræften til at forsvinde helt. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker. Der vil blive taget blodprøver for at måle, hvor længe de modificerede celler kan påvises i kroppen, og der vil blive foretaget scanninger og andre undersøgelser for at følge sygdommens udvikling.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektiv og sikker denne nye behandlingskombination er hos patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent follikulært lymfom. Studiet vil særligt undersøge, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres hos patienter med forskellige genetiske varianter af sygdommen.

Behandlingen gives som en kombination af tabletter (tazemetostat og lenalidomid) og infusion i en blodåre (rituximab). Nogle patienter vil modtage placebo i stedet for tazemetostat. Behandlingen fortsætter i op til 12 måneder, medmindre sygdommen forværres eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Formålet med dette studie er at teste sikkerheden og muligheden for at bruge CLIC-1901 CAR T-celle behandling hos patienter med disse typer blodkræft. Studiet følger patienterne gennem behandlingsforløbet for at overvåge både positive og negative reaktioner. Under behandlingen kan der opstå bivirkninger som cytokin-frigivelsessyndrom, hvilket er en reaktion hvor kroppens immunsystem bliver overaktiveret og kan forårsage feber og andre symptomer. Der kan også opstå neurotoksicitet, som betyder påvirkning af nervesystemet der kan give symptomer som forvirring eller andre neurologiske problemer.

Behandlingsforløbet starter med at der tages blodceller fra patienten gennem en procedure kaldet leukaferese, hvorefter cellerne sendes til laboratoriet hvor de bliver modificeret til CAR T-celler. Når cellerne er klar, får patienten dem tilbage gennem en infusion direkte i blodbanen. Under og efter behandlingen bliver patienten nøje overvåget for at se hvordan kroppen reagerer på behandlingen, herunder om kræften reagerer positivt, og om der opstår alvorlige bivirkninger der kræver behandling med medicin som tocilizumab eller glukokortikoider. Studiet følger også hvor længe det tager for blodtallene at normalisere sig igen efter behandlingen.

Studiet er designet til patienter, som tidligere har deltaget i andre kliniske forsøg med ibrutinib og som stadig har gavn af behandlingen. For at deltage skal patienterne have gennemført alle undersøgelser i deres tidligere studie og ønske at fortsætte med ibrutinib-behandlingen. Deltagerne skal også ikke have adgang til kommerciel ibrutinib i deres område, eller medicinen skal være svær tilgængelig for dem. Behandlingen fortsætter som en løbende terapi med ibrutinib.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget for eventuelle bivirkninger og andre vigtige sikkerhedsoplysninger. Læger vil vurdere, hvor mange patienter der fortsætter fra deres oprindelige studie til dette udvidede behandlingsforløb. Studiet giver mulighed for, at patienter kan få fortsat adgang til en behandling, som har vist sig gavnlig for deres sygdom, også efter at deres oprindelige kliniske forsøg er afsluttet.

MB-CART19.1 er en særlig type behandling, hvor patientens egne T-celler (en type hvide blodlegemer, der normalt bekæmper infektioner) tages ud af kroppen og ændres i laboratoriet, så de bliver bedre til at genkende og ødelægge kræftcellerne. Disse modificerede celler bliver derefter givet tilbage til patienten som en infusion. Formålet med forsøget er at finde den sikre og effektive dosis af denne behandling og at vurdere, hvor godt den virker mod de forskellige typer blodkræft.

Under forsøget vil patienterne først få taget blod for at høste deres T-celler, som derefter vil blive behandlet i laboratoriet i flere uger. Inden de modificerede celler gives tilbage, vil patienterne modtage kemoterapi for at forberede kroppen til den nye behandling. Efter infusionen vil patienterne blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger og for at måle, hvor effektiv behandlingen er mod deres sygdom. Forsøget vil også undersøge, hvor længe de modificerede celler forbliver aktive i kroppen, og om behandlingen kan føre til langvarig kontrol af sygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af CC-99282, som tages som tabletter gennem munden, enten alene eller i kombination med andre kræftlægemidler som rituximab, obinutuzumab, tafasitamab eller valemetostat. Under studiet vil deltagerne modtage behandling og blive overvåget nøje for bivirkninger og tegn på, om behandlingen virker. Lægemidlet gives i forskellige doser for at finde den mest passende og sikre dosis til fremtidige studier.

Studiet foregår i faser, hvor den første fase fokuserer på at finde den rigtige dosis, mens den anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker. Deltagerne vil få regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at vurdere deres tilstand og overvåge eventuelle bivirkninger. Behandlingsforløbet kan variere afhængigt af, hvordan hver enkelt deltager reagerer på medicinen, og lægen vil justere behandlingen efter behov.

Mosunetuzumab er et antistof, der er designet til at hjælpe kroppens immunsystem med at angribe kræftcellerne ved at binde sig til specifikke proteiner på deres overflade. Zanubrutinib er et målrettet lægemiddel, der blokerer bestemte signaler, som kræftcellerne har brug for for at vokse og overleve. Kombinationen af disse to lægemidler kan potentielt give en mere effektiv behandling end hver medicin alene.

Under studiet vil deltagerne modtage begge lægemidler i en bestemt rækkefølge og dosering. Behandlingsforløbet vil blive nøje overvåget gennem regelmæssige lægebesøg, blodprøver og billeddannende undersøgelser for at vurdere, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen. Læger vil også følge eventuelle bivirkninger tæt for at sikre patienternes sikkerhed og velbefindende gennem hele behandlingsperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne kombinationsbehandling er til at få kræften til at forsvinde helt, hvilket kaldes komplet respons. Studiet er delt i to faser. I den første fase vil forskerne finde den bedste dosis af tazemetostat, som kan gives sammen med R-CHOP-behandlingen. I den anden fase vil de undersøge, hvor mange patienter der opnår komplet respons med denne behandlingskombination.

Under studiet vil patienterne modtage seks behandlingscyklusser med både R-CHOP og tazemetostat, efterfulgt af to yderligere cyklusser med kun tazemetostat og rituximab. En behandlingscyklus varer tre uger. Patienterne vil blive overvåget nøje under hele forløbet for at vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen, og for at følge eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og scanninger for at måle behandlingens effekt på kræften. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen optager og nedbryder de forskellige lægemidler.

Formålet med dette studie er at evaluere, hvor effektiv og sikker kombinationen af mosunetuzumab med lenalidomid er sammenlignet med rituximab kombineret med lenalidomid hos patienter med follikulært lymfom, der har fået mindst én tidligere behandling. Studiet måler, hvor længe patienterne kan leve uden at deres sygdom bliver værre, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. Derudover undersøges det, hvor mange patienter reagerer positivt på behandlingen, og hvor længe disse reaktioner varer.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til en af behandlingsgrupperne og få deres medicin gennem regelmæssige besøg på hospitalet. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og ikke forårsager for alvorlige bivirkninger. Læger vil følge patienternes tilstand tæt gennem forskellige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Der vil også blive indsamlet blodprøver for at måle mængden af medicin i kroppen og kontrollere for eventuelle bivirkninger. Patienternes livskvalitet vil blive vurderet gennem spørgeskemaer, der spørger om symptomer og daglig funktionsevne.

Formålet med studiet er at vurdere hvor mange patienter der opnår fuldstændig fjernelse af synlige tegn på sygdommen efter 18 uger. I løbet af studiet vil deltagerne gennemgå forskellige scanninger og undersøgelser for at følge deres respons på behandlingen. Der vil blive foretaget CT-scanninger og MRI-scanninger, som er billedtagningsmetoder der giver detaljerede billeder af kroppen indvendigt. Nogle patienter vil også få FDG-PET/CT scanninger, som bruger et radioaktivt stof til at opdage kræftceller.

Behandlingsforløbet starter med den tildelte behandling, og deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige kontroller i uge 7, uge 18, måned 6, og derefter i op til to år. Under hele forløbet vil læger overvåge for eventuelle bivirkninger og måle behandlingens effekt. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet på forskellige tidspunkter i studiet for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv.

Behandlingen i studiet hedder tisagenlecleucel (også kaldet CTL019), som er en særlig type cellebehandling kaldet CAR-T celleterapi. I denne behandling tages nogle af patientens egne T-celler (en type hvide blodlegemer) ud af kroppen gennem en proces, hvor blodet filtreres. Disse celler ændres derefter i et laboratorium, så de bliver bedre til at finde og ødelægge kræftcellerne, før de gives tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre. Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt denne behandling virker, og hvor sikker den er for patienter med follikulært lymfom.

Under studiet vil patienterne først få taget blod for at høste deres T-celler, som derefter sendes til et laboratorium for behandling. Mens cellerne forberedes, kan patienterne få kemoterapibehandling for at gøre kroppen klar til at modtage de ændrede celler. Når cellerne er klar, vil de blive givet tilbage til patienten gennem en infusion. Efter behandlingen vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker mod kræften. Dette indebærer regelmæssige kontrolbesøg med blodprøver og scanninger for at måle behandlingens effekt.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelsen af ibrutinib til rituximab kan forlænge den tid, hvor sygdommen ikke bliver værre, sammenlignet med kun at få rituximab. Ibrutinib virker ved at blokere et specifikt protein kaldet Brutons tyrosinkinase, som hjælper kræftcellerne med at vokse og overleve. Rituximab er et andet lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at angribe kræftcellerne.

Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt til en af to behandlingsgrupper. Den ene gruppe vil få ibrutinib tablets sammen med rituximab, som gives direkte i blodbanen gennem en slange. Den anden gruppe vil få placebo tablets sammen med rituximab på samme måde. Behandlingen fortsætter i en bestemt periode, og deltagerne vil blive overvåget regelmæssigt med forskellige undersøgelser for at se, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge effektiviteten af at kombinere to lægemidler – zanubrutinib (også kaldet BGB-3111) sammen med obinutuzumab – sammenlignet med at give obinutuzumab alene. Zanubrutinib er et målrettet lægemiddel, der blokerer signaler som hjælper kræftcellerne med at overleve og vokse. Obinutuzumab er et antistof, der er designet til at genkende og angribe specifikke proteiner på kræftcellernes overflade. Studiet er randomiseret, hvilket betyder at deltagerne tilfældigt bliver tildelt til enten at modtage kombinationsbehandlingen eller obinutuzumab alene.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling, mens læger nøje overvåger deres tilstand gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at måle, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Studiet vil også indsamle oplysninger om bivirkninger og deltagernes livskvalitet gennem spørgeskemaer. Patienter der modtager obinutuzumab alene, kan muligvis skifte til kombinationsbehandlingen, hvis deres sygdom forværres. Alle deltagere vil blive fulgt tæt af deres lægehold for at sikre deres sikkerhed og velbefindende gennem hele forløbet.

Den ene behandling består af tre lægemidler: epcoritamab, som gives som indsprøjtning under huden, kombineret med rituximab, der gives direkte i blodåren, og lenalidomid, som er tabletter der tages gennem munden. Den anden behandling er kemoimmunterapi, som betyder kemoterapi kombineret med immunterapi og er en standardbehandling for denne sygdom. Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken behandling der er mest effektiv til at få sygdommen til helt at forsvinde og forhindre, at den kommer tilbage.

Under studiet vil deltagerne få tildelt en af behandlingsgrupperne tilfældigt, og både deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives. Behandlingen vil foregå over flere måneder, efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling for at holde sygdommen væk. Læger vil følge deltagernes tilstand tæt gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker og holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker deltagernes livskvalitet og daglige funktioner.

Formålet med studiet er at sammenligne effektiviteten og sikkerheden af to forskellige behandlingsmetoder. Den ene behandling består af mosunetuzumab kombineret med lenalidomid. Mosunetuzumab er et antistof der hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftcellerne, mens lenalidomid er et lægemiddel der både styrker immunsystemet og hæmmer kræftcellernes vækst. Den anden behandling er en kombination af anti-CD20 monoklonalt antistof plus kemoterapi. Anti-CD20 monoklonalt antistof er også en type antistof der målretter specifikke proteiner på kræftcellerne, og kemoterapi er traditionel kræftbehandling der bruger lægemidler til at ødelægge kræftceller.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får den nye behandlingskombination med mosunetuzumab og lenalidomid, mens den anden gruppe får standardbehandlingen med anti-CD20 antistof og kemoterapi. Både deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives, da dette er et åbent studie. Gennem hele behandlingsforløbet vil deltagernes tilstand blive overvåget nøje for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt en af de to behandlingsgrupper. Begge behandlinger gives som infusion direkte i blodbanen gennem en åre, typisk i armen. Behandlingen foregår i cyklusser over en længere periode, hvor patienterne kommer til hospitalet eller klinikken på bestemte dage for at modtage medicinen. Mellem behandlingerne vil der være perioder, hvor kroppen kan restituere. Læger vil løbende overvåge patienternes tilstand gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Gennem hele studieperioden vil deltagerne blive nøje overvåget for både positive effekter og eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt vurdere, om behandlingen virker ved at måle størrelsen på lymfeknuderne og andre tegn på sygdommen. Studiet fortsætter, indtil der er tilstrækkelig information til at bestemme, hvilken behandling der er mest effektiv til at forhindre sygdommen i at udvikle sig eller vende tilbage. Alle deltagere vil modtage den bedst tilgængelige behandling og støttende behandling efter behov under hele forløbet.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af denne lægemiddelkombination hos patienter med follikulært lymfom. Studiet er opdelt i to dele: I den første del gives behandlingen til patienter for at finde den bedste og sikreste dosis, samt at teste hvor godt behandlingen virker. I den anden del sammenlignes to måder at give mosunetuzumab på – enten som indsprøjtning under huden eller direkte i blodbanen gennem en slange – for at se hvilken metode der fungerer bedst sammen med lenalidomid.

Under studiet vil deltagerne modtage behandlingen i cyklusser, hvor lægemidlerne gives på bestemte dage efterfulgt af hvileperioder. Læger vil løbende overvåge patienternes helbred gennem blodprøver, scanninger og undersøgelser for at se hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet inkluderer både patienter der ikke tidligere har fået behandling for deres sygdom, og patienter hvor tidligere behandlinger ikke har virket eller hvor sygdommen er kommet tilbage.

Formålet med studiet er at finde ud af, om odronextamab kombineret med lenalidomid er mere effektiv og sikker end rituximab kombineret med lenalidomid til behandling af disse kræftformer. Studiet er opdelt i to dele. Den første del er et sikkerhedsafsnit, hvor forskerne undersøger, om den nye behandling er sikker at give til patienter og finder den rigtige dosis. Den anden del sammenligner de to behandlinger direkte ved at dele deltagerne tilfældigt i to grupper – en gruppe får den nye behandling, mens den anden gruppe får standardbehandlingen.

Under studiet vil deltagerne få deres behandling og blive fulgt tæt af læger for at overvåge, hvordan de reagerer på medicinen og for at spore eventuelle bivirkninger. Forskerne vil bruge forskellige scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Studiet vil også undersøge, hvor længe behandlingen forhindrer kræften i at vokse eller sprede sig, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. Deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og velbefindende for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv axicabtagene ciloleucel er til at få kræften til at svinde ind eller forsvinde helt hos personer med disse typer lymfom, der er vendt tilbage efter mindst to tidligere behandlinger. Studiet vil følge deltagerne i op til 15 år for at se, hvor godt behandlingen virker og hvor længe effekten varer. Der vil også blive undersøgt, hvilke bivirkninger behandlingen kan give, og hvordan kroppen reagerer på de modificerede immunceller.

Studieforløbet starter med, at der tages blod fra deltageren gennem en proces kaldet leukaferese, hvor immuncellerne samles op. Disse celler sendes derefter til et laboratorium, hvor de modificeres til CAR T-celler. Når cellerne er klar, får deltageren dem tilbage gennem en infusion i en blodåre. Under og efter behandlingen vil deltageren blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvordan kræften reagerer. Der vil være regelmæssige undersøgelser og blodprøver for at følge behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger over en længere periode.

Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, om kombinationen af strålebehandling og obinutuzumab er bedre end strålebehandling alene til at forhindre, at kræften kommer tilbage eller bliver værre. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper. Under undersøgelsen vil læger følge patienternes tilstand nøje gennem forskellige undersøgelser, herunder scanninger og blodprøver, for at måle, hvor godt behandlingen virker.

Undersøgelsen vil også se på forskellige markører i blodet og vævet for bedre at forstå, hvordan forskellige patienter reagerer på behandlingerne. Dette kan hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at have gavn af hver behandling i fremtiden. Deltagerne vil blive overvåget i en længere periode for at se, hvor længe behandlingen holder sygdommen under kontrol og for at registrere eventuelle bivirkninger.

Under behandlingen får patienterne medicinen gennem drop i en blodåre eller som indsprøjtning under huden. For at forebygge eller behandle bivirkninger kan der også gives andre lægemidler som prednisolon, dexamethason, paracetamol og diphenhydramin. Patienterne vil blive fulgt nøje for at overvåge både effekten af behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor sikkert og effektivt det er at give disse lægemidler i kombination, og at finde frem til den bedste dosis. Forsøget vil også undersøge, hvor godt behandlingen virker mod kræften ved at måle, hvor mange patienter der opnår en forbedring eller forsvinden af deres sygdom. Forsøget forventes at fortsætte indtil juli 2025.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af to forskellige behandlingskombinationer. Den ene gruppe får tre lægemidler sammen: tafasitamab, lenalidomid og rituximab. Den anden gruppe får lenalidomid og rituximab sammen med placebo. Alle disse lægemidler er designet til at bekæmpe kræftcellerne i lymfesystemet. Tafasitamab og rituximab er såkaldte monoklonale antistoffer, som hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftcellerne. Lenalidomid er et lægemiddel, der både styrker immunsystemet og påvirker kræftcellernes vækst.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper og vil modtage deres tildelte behandling over en længere periode. Læger vil regelmæssigt undersøge deltagerne for at se, hvordan behandlingen virker og overvåge eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og udført scanninger for at følge sygdommens udvikling. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor effektiv mosunetuzumab er som anden behandling for patienter med follikulær lymfom, der har oplevet tidlig tilbagefald af deres sygdom. Lægemidlet gives som en indsprøjtning under huden og bruges alene uden andre kræftlægemidler. Under behandlingen vil patienterne modtage regelmæssige doser af medicinen over en periode, mens læger overvåger, hvordan sygdommen reagerer og holder øje med eventuelle bivirkninger.

Undersøgelsen vil følge patienterne over flere år for at se, hvor længe behandlingen holder sygdommen under kontrol, og hvor mange patienter opnår en fuldstændig eller delvis reduktion af deres lymfom. Læger vil bruge forskellige scanninger og tests, herunder FDG-PET-CT scanninger, som er en type billedundersøgelse der kan vise, hvor aktiv sygdommen er i kroppen. Forskerne vil også undersøge patienternes livskvalitet og sikkerhed ved behandlingen ved at registrere alle bivirkninger og måle, hvordan patienter har det under og efter behandlingen.