Deltagerne i undersøgelsen vil blive opdelt i to grupper. Den ene gruppe modtager en daglig dosis på 0,5 mg colchicine i form af en tablet, mens den anden gruppe modtager et placebo. Forløbet indebærer løbende observationer for at følge med i symptomer og eventuelle bivirkninger over en længere periode.

Formålet med studiet er at undersøge, om forebyggende brug af apixaban kan reducere forekomsten af klinisk relevante blodpropper i benvenerne under langdistanceflyvninger. Studiet fokuserer specifikt på flyrejser, der varer mindst 6 timer i hver retning, da disse lange perioder med stillesidden kan øge risikoen for at udvikle blodpropper i benene.

Studiet involverer deltagere, der skal gennemføre en langdistanceflyrejse med planlagt returtur inden for 4 uger. Deltagerne vil modtage en enkelt dosis af enten apixaban eller placebo før både udrejse- og hjemrejseflyvningen. Under studieperioden vil der blive gennemført undersøgelser for at opdage eventuelle blodpropper i benvenerne og overvåge for eventuelle blødningskomplikationer. Kvindelige deltagere i den fødedygtige alder skal gennemføre graviditetstests på forskellige tidspunkter under studiet.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvor ofte patienter, der tager generisk rosuvastatin, oplever tilbagefald af alvorlige blodpropper sammenlignet med dem, der får placebo. Deltagerne i studiet er personer, der for nylig har haft enten en blodprop i lungen eller en dyb venøse trombose i benet. Under studiet vil deltagerne modtage enten det aktive lægemiddel eller placebo og blive fulgt tæt af læger for at se, om de udvikler nye blodpropper.

Forskerne vil også undersøge andre vigtige sundhedsudvekslinger, herunder udvikling af post-trombotisk syndrom, som er en tilstand, hvor benet kan blive hævet og smertefuldt efter en blodprop. De vil også holde øje med mindre alvorlige blodpropper og hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald og slagtilfælde, samt registrere dødelighed af alle årsager. Studiet vil hjælpe med at afgøre, om rosuvastatin kan være en nyttig behandling til at forebygge tilbagefald af blodpropper hos personer, der allerede har haft denne type problemer.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt BAY 3018250 er til at opløse blodpropper hos patienter med proksimal dyb venetrombose og samtidig vurdere sikkerheden ved at bruge dette lægemiddel. Deltagerne vil modtage enten det aktive lægemiddel eller placebo, mens de fortsætter med deres normale blodfortyndende behandling. Under studiet vil læger bruge ultralydsskanning til at måle størrelsen af blodproppen på forskellige tidspunkter for at se, om lægemidlet hjælper med at opløse den.

Studieforløbet strækker sig over 90 dage, hvor deltagerne vil blive undersøgt regelmæssigt. Lægerne vil måle blodproppens størrelse ved hjælp af ultralyd efter 6 timer, 24 timer, samt på dag 7, 30 og 90. Deltagerne vil også blive spurgt om deres smerteniveau og hvordan deres ben fungerer i hverdagen. Under hele forløbet vil lægerne nøje overvåge for eventuelle bivirkninger, særligt blødninger, som kan være en risiko ved behandling af blodpropper.

Formålet med studiet er at sammenligne de fire NOACs direkte med hinanden for at vurdere om de er lige effektive til at forebygge død og hospitalsindlæggelser uden at øge risikoen for alvorlige blødninger. NOACs er en type blodfortyndende medicin der virker anderledes end den traditionelle blodfortynder warfarin. Studiet følger patienter der får ordineret en af disse fire NOACs på en dansk apotek inden for 14 dage efter at have fået diagnosen på en hospitalsafdeling eller i en ambulant klinik.

Under studiet bliver patienterne fulgt for at se om de oplever alvorlige hændelser som slagtilfælde, hjerteanfald, andre blodpropproblemer eller død hos patienter med atrieflimren og atrieflutter. For patienter med dyb venetrombose eller lungeemboli følges de for nye blodpropper i venerne eller død. Studiet sammenligner hvor godt de fire forskellige NOACs fungerer ved at se på hvor mange patienter der får disse alvorlige hændelser under behandlingen.

Formålet med studiet er at vise, om fuld dosis antikoagulerende behandling alene er bedre til at reducere risikoen for klinisk relevant blødning sammenlignet med kombinationsbehandlingen. Under studiet vil patienterne modtage den ene eller den anden behandling i mindst 3 måneder og op til 12 måneder. Lægerne vil følge patienterne nøje og registrere eventuelle blødningsepisoder, nye blodpropper, og andre hjerte-kar-hændelser.

Studiet vil måle forskellige resultater, herunder klinisk relevant blødning, som omfatter både større blødninger og mindre betydningsfulde blødninger, samt forekomsten af nye venøse tromboemboliske hændelser og større hjerte-kar-komplikationer. Forskerne vil også undersøge langsigtede følger som post-trombotisk syndrom og post-lungeemboli syndrom, som er tilstande der kan opstå efter blodpropper og forårsage vedvarende symptomer.