Formålet er at vurdere om Mivelsiran kan reducere mængden af amyloid, et unormalt protein, i hjernen ved hjælp af en billedteknik kaldet amyloid PET. PET er en scanning, der viser hvor meget af et særligt mærkat er til stede i hjernen, og kan bruges som et mål for sygdommens aktivitet.

Deltagerne mødes regelmæssigt over en periode på omkring to år, hvor de får deres injektioner, gennemgår den nævnte scanning, og der tages prøver af CSF (væsken omkring hjernen og rygmarven) samt plasma (den flydende del af blodet) for at følge ændringer i forskellige biokemiske markører. Undervejs kontrolleres sikkerhed og tolerabilitet af behandlingen.

Studiet vil teste et lægemiddel kaldet AVP-786, som består af to aktive stoffer: deudextromethorphan hydrobromide og quinidine sulfate. Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt dette lægemiddel virker til at behandle agitation hos patienter med demens af Alzheimer-typen, samt at undersøge dets sikkerhed og hvor godt det tolereres. Nogle patienter vil modtage det rigtige lægemiddel, mens andre vil modtage placebo. Hverken patienterne eller lægerne vil vide, hvilken behandling den enkelte patient får.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for at se, hvordan behandlingen påvirker deres agitation og generelle tilstand. Patienter skal have en omsorgsperson, der kan hjælpe med at give medicinen og overholde studiekravene. Både patienter og deres omsorgspersoner skal være villige til at følge alle studiets procedurer gennem hele forløbet. Studiet vil måle ændringer i patienternes agitationsniveau fra starten til slutningen af behandlingsperioden.

Formålet med studiet er at vurdere, om BIIB080 er sikkert og kan hjælpe med at forbedre symptomer hos deltagere mellem 50 og 80 år. Studiet er opdelt i to dele: først en placebo-kontrolleret periode, der varer 76 uger, hvor deltagerne får enten BIIB080 eller placebo. Herefter følger en forlængelsesperiode, hvor alle deltagere kan få den aktive behandling. Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser for at måle ændringer i deres kognitive evner, hukommelse og daglige funktioner. Dette inkluderer test af tænkeevner, hukommelse og evnen til at klare daglige opgaver.

For at bekræfte diagnosen skal deltagerne have tegn på amyloid i hjernen, som er et protein, der ophobes hos personer med Alzheimers sygdom. Dette måles gennem enten en PET-scanning (en type hjernescanning) eller ved at undersøge cerebrospinalvæske (væsken omkring hjernen og rygmarven), som udtages gennem en lumbalpunktur (en procedure hvor en tynd nål indsættes i lænderyggen). Deltagerne skal også have en omsorgsperson, der tilbringer mindst 10 timer om ugen med dem og kan give præcise oplysninger om deres kognitive evner og daglige funktioner.

Deltagerne får tabletter i en periode, og behandlingen sammenlignes over tid for at følge, hvordan sygdommen udvikler sig. Studiet er lavet som et lodtrækningsforsøg, hvor behandlingen fordeles tilfældigt, og hverken deltageren eller de behandlende personer ved, hvilken behandling der gives. Undervejs vurderes både hukommelse, evnen til at klare daglige opgaver og tegn på, om sygdommen bliver værre.

Semaglutid er et lægemiddel, der tidligere er brugt til behandling af diabetes, men her undersøges det som mulig behandling ved Alzheimers sygdom. Studiet skal også se på, om behandlingen er sikker at bruge hos personer med tidlig Alzheimers sygdom.

Formålet med studiet er at undersøge den langsigtede sikkerhed og hvordan personer tåler behandlingen med disse lægemidler. Dette er et opfølgningsstudie for personer, som tidligere har deltaget i relaterede undersøgelser af samme behandling. Under studiet vil deltagerne modtage behandling og blive fulgt nøje for at overvåge eventuelle bivirkninger og hvordan medicinen påvirker deres tilstand.

Gennem hele studieperioden vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at overvåge deltagernes helbred, herunder målinger af blodtryk, puls, vægt og forskellige blodprøver. Der vil også blive holdt øje med eventuelle ufrivillige bevægelser, problemer med vandladning og andre mulige bivirkninger. Deltagerne skal have en omsorgsperson med til alle besøg, som kan hjælpe med at følge behandlingen og besvare spørgsmål om deltagerens adfærd.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med thiethylperazine kan forbedre fjernelsen af skadelige proteiner kaldet Aβ fra hjernen sammenlignet med placebo. Lægemidlet vil blive testet både som et diagnostisk værktøj til at opdage sygdommen og som en behandling. Studiedeltagere vil blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får thiethylperazine og den anden får placebo i 12 måneder.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser for at måle behandlingens effekt. Dette inkluderer PET-scanninger med Florbetaben, som er en særlig scanning der kan vise proteinaflejringer i hjernen. Der vil også blive taget blodprøver for at måle forskellige biomarkører, som er stoffer i blodet der kan fortælle om sygdommens tilstand. Deltagernes hukommelse og daglige funktioner vil blive vurderet gennem forskellige test og spørgeskemaer. Studiet vil vare i 12 måneder med regelmæssige besøg på hospitalet for at følge deltagernes tilstand og sikre deres sikkerhed.

Behandlingen, der undersøges, kaldes donanemab (også kendt som LY3002813), som er et eksperimentelt lægemiddel designet til at behandle Alzheimers sygdom. Formålet med studiet er at vurdere, hvordan donanemab påvirker sygdomsudviklingen sammenlignet med placebo hos deltagere med tidlig symptomatisk Alzheimers sygdom. Studiet vil også undersøge lægemidlets sikkerhed og tolerabilitet for at sikre, at det er sikkert for patienterne.

Under studiet vil deltagerne modtage enten donanemab eller placebo, og deres tilstand vil blive overvåget regelmæssigt for at måle eventuelle ændringer i deres kognitive funktioner og daglige færdigheder. Deltagerne skal have en studiepartner, som er en person, der kender deltageren godt og kan hjælpe med at give information om deltagerens tilstand og eventuelle ændringer. Studiet kræver forskellige scanninger og undersøgelser for at vurdere hjernens tilstand og måle behandlingens effekt på sygdomsudviklingen over tid.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt, sikkert og veltåleligt AVP-786 er sammenlignet med placebo til behandling af urolige tilstande hos patienter med Alzheimers demens. Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten det rigtige lægemiddel eller placebo, og hverken deltagerne, deres plejere eller lægerne vil vide, hvilken behandling den enkelte person får. Dette kaldes et dobbeltblindt studie og hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige.

Studiet vil følge deltagerne over en periode, hvor de vil få deres tildelte behandling, mens læger og plejepersonale regelmæssigt vurderer deres urolige tilstand og generelle tilstand. Deltagerne skal have en pårørende eller plejer, der kan hjælpe med at give medicinen og følge studieforløbet. Under studiet vil der blive foretaget forskellige målinger for at vurdere, hvor meget de urolige tilstande påvirker patienternes dagligdag, og om behandlingen hjælper med at forbedre disse symptomer.

Deltagerne i undersøgelsen vil modtage medicinen i form af en kapsel, der skal indtages oralt. Nogle vil modtage de testede lægemidler, mens andre vil modtage et placebo. Undersøgelsen er udført som et dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin, og hvem der får placebo, for at sikre de mest pålidelige resultater.

Deltagerne vil modtage behandling gennem en infusion direkte i en blodåre over en periode på op til 72 uger. Under studiet vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser, der inkluderer forskellige test af hukommelse og tænkeevne, vurderinger af evnen til at klare daglige opgaver, samt fysiske undersøgninger. Der vil også blive taget blodprøver og foretaget hjerneskanninger for at følge sygdommens udvikling og behandlingens effekt. Nogle deltagere vil få foretaget særlige skanninger med radioaktive sporstofler for at måle mængden af amyloid og tau i hjernen, som er abnorme proteiner, der ophobes ved Alzheimers sygdom. En mindre gruppe deltagere vil også få taget prøver af væsken omkring rygmarven for at måle forskellige biologiske markører.

Studiet vil overvåge deltagernes sikkerhed nøje gennem hele forløbet ved at registrere eventuelle bivirkninger, måle vitale tegn som blodtryk og puls, og foretage hjerteundersøgelser. Der vil være særlig opmærksomhed på hjerneskanninger for at opdage eventuelle hævelser eller blødninger i hjernen, som kan forekomme ved denne type behandling. Læger vil også vurdere, om deltagerne udvikler antistoffer mod lægemidlet, og om der opstår reaktioner under infusionen af medicinen. Deltagerne skal have en pårørende eller omsorgsperson, der kan følge dem gennem studiet og hjælpe med at besvare spørgsmål om deres daglige funktion og eventuelle ændringer i deres tilstand.

Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage trontinemab eller placebo. Under studiet vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser, som inkluderer forskellige tests af hukommelse og tænkeevne, vurdering af evnen til at klare daglige aktiviteter samt undersøgelse af, hvordan deltagerne klarer sig generelt i hverdagen. Der vil også blive taget blodprøver og i nogle tilfælde rygmarvsvæskeprøver for at måle forskellige stoffer i kroppen, der er forbundet med sygdommen. Scanninger af hjernen vil blive brugt til at måle mængden af aflejringer og følge ændringer over tid.

Studiet vil overvåge sikkerheden nøje ved at registrere alle bivirkninger og alvorlige bivirkninger, der opstår. Der vil være særlig opmærksomhed på hævelse eller blødning i hjernen, som kan ses på scanninger, samt reaktioner der kan opstå under infusionen af lægemidlet. Derudover vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser af hjerte, blodtryk og laboratorieprøver. Studiet kræver, at deltagerne har en pårørende eller omsorgsperson, der kan deltage i besøgene og hjælpe med at give information om deltagerens tilstand. Studiet forventes at vare indtil 2028.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af GSK4527226 hos deltagere med tidlig Alzheimers sygdom. Undersøgelsen vil også se på, hvordan medicinen påvirker deltagernes kognitive evner, hvilket omfatter hukommelse, tænkning og evnen til at udføre daglige aktiviteter over tid. Der vil blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og uønskede hændelser, herunder særlige hændelser i hjernen, der kaldes ARIA, som er hævelser eller små blødninger i hjernen, der kan opstå ved denne type behandling.

Under forsøget vil deltagerne modtage GSK4527226 gennem infusion over en periode på op til 104 uger. Alle deltagere vil få den aktive medicin, da dette er en åben undersøgelse uden placebo. Deltagerne vil blive fulgt regelmæssigt med besøg på klinikken, hvor der vil blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere deres helbred og hvordan medicinen virker. En voksen person, der kender deltageren godt og har regelmæssig kontakt med vedkommende, skal deltage som støtteperson ved nogle af besøgene for at hjælpe med at give information om deltagerens daglige funktion og evner. Undersøgelsen forventes at fortsætte til november 2028.

Formålet med undersøgelsen er at vise, om kombinationen af KarXT og KarX-EC kan reducere uro og agitation hos personer med Alzheimers sygdom bedre end placebo. Dette måles ved hjælp af en skala, der vurderer forskellige former for urolig adfærd. Forsøget vil også undersøge, hvor sikker og godt tålt behandlingen er.

Under forsøget vil deltagerne blive inddelt i grupper ved lodtrækning, hvor nogle vil modtage den aktive behandling og andre vil modtage placebo. Hverken deltagerne eller de sundhedspersoner, der udfører undersøgelsen, vil vide, hvilken behandling der gives. Deltagerne skal have en pårørende eller omsorgsperson, som har regelmæssig kontakt med dem og kan hjælpe med at følge behandlingsplanen og deltage i undersøgelsens vurderinger. Gennem forsøget vil der være regelmæssige besøg, hvor deltagernes tilstand bliver vurderet ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og undersøgelser.

I forsøget anvendes to forskellige lægemidler: KarXT, som indeholder de aktive stoffer trospium chlorid og xanomelin tartrat, samt KarX-EC, som indeholder xanomelin tartrat. Nogle deltagere vil modtage placebo i stedet for den aktive behandling. Alle lægemidlerne gives som kapsler, der skal indtages gennem munden.

Behandlingsperioden varer i 24 uger, hvor deltagerne vil blive nøje overvåget for at vurdere, hvordan medicinen påvirker deres tænkeevne og daglige funktioner. Der vil blive foretaget forskellige tests for at måle ændringer i deltagernes kognitive funktioner og generelle tilstand i løbet af forsøgsperioden.

I løbet af forsøget vil deltagerne modtage enten den aktive behandling eller placebo i form af kapsler, der skal tages gennem munden. Behandlingen vil blive givet over en længere periode, og deltagernes tilstand vil blive fulgt nøje. Der vil især blive lagt vægt på at måle ændringer i agitationsniveauet ved hjælp af særlige vurderingsskalaer.

Dette er et fase 3-studie, hvilket betyder, at det er et af de sidste trin i afprøvningen af ny medicin, før den eventuelt kan blive godkendt til almindelig brug. Studiet er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive behandling, og hvem der får placebo.

Under undersøgelsen vil der blive anvendt et sporstof kaldet [18F]DED, som gives via en indsprøjtning i en åre. Dette stof bruges til at foretage en PET-scanning, som er en metode til at skabe detaljerede billeder af kroppens funktioner. Scanningen hjælper med at undersøge aktiviteten i astrocytter, som er en særlig type støtteceller i hjernen, der reagerer, når der sker noget usædvanligt i hjernevævet.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af om MK-1167 kan hjælpe med at forbedre de tanke- og hukommelsesproblemer der opstår ved Alzheimers sygdom demens, når det bruges sammen med den medicin som deltagerne allerede tager. Undersøgelsen vil også se på om MK-1167 er sikkert at bruge og om det giver bivirkninger. For at kunne deltage skal personer have en score mellem 12 og 24 på en test der måler hukommelse og tænkeevne, og de skal allerede være i behandling med acetylcholinesterasehæmmere. Deltagerne skal også have en fast person ved deres side, som kender dem godt og kan give oplysninger om hvordan de klarer sig i hverdagen.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive fulgt i 24 uger, hvor deres hukommelse og tænkeevne bliver testet ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og samtaler. Der vil blive målt på hvordan deltagerne klarer daglige opgaver, og om der sker ændringer i deres tilstand. Læger vil også holde øje med om der opstår bivirkninger eller problemer med behandlingen. Undersøgelsen vil sammenligne resultaterne mellem dem der får MK-1167 og dem der får placebo for at se om der er en forskel i effekten.

Deltagerne vil gennemgå flere dages undersøgelser, der omfatter forskellige former for hjerneskanning og hukommelsestest. Dette inkluderer magnetisk resonans skanning, som er en billeddiagnostisk metode til at se hjernens struktur, og positron emissions tomografi skanning med de radioaktive stoffer for at se specifik aflejring i hjernen. Der vil også blive målt hjernens blodgennemstrømning og forbindelser mellem forskellige hjerneområder. Derudover vil der blive foretaget hjernestrømsundersøgelser, søvnmålinger, blodprøver og forskellige spørgeskemaer og hukommelsestest. Forsøget sammenligner patienter med hukommelsesproblemer med raske deltagere samt med teaterkunstnere og hukommelsessportsudøvere for at forstå, hvordan forskellige strategier til at huske ting påvirker hjernen.

Undersøgelserne vil se på hjernens størrelse og funktion i forskellige områder, mængden af bestemte proteiner i hjernen, og hvordan forskellige dele af hjernen arbejder sammen. Der vil også blive indsamlet oplysninger om søvnmønstre, fysisk helbred og daglige funktioner. Pårørende til nogle af deltagerne vil også blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deltageren. Forsøget forventes at fortsætte indtil 2036.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere om donanemab kan bremse sygdomsudviklingen hos personer med tidlig symptomatisk Alzheimers sygdom sammenlignet med placebo. Undersøgelsen vil måle dette ved at se på ændringer i deltagernes hukommelse, tænkeevne og evne til at klare daglige aktiviteter over tid.

Under undersøgelsen vil deltagerne modtage behandling gennem en indsprøjtning direkte i en blodåre. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser og scanninger af hjernen for at følge sygdommens udvikling og behandlingens virkning. Deltagerne skal have en pårørende eller en person, som kender dem godt, der kan deltage i undersøgelsen sammen med dem. Behandlingen vil foregå over en længere periode, hvor deltagerne vil blive fulgt tæt af læger og sundhedspersonale.

I forsøget vil deltagerne modtage enten de aktive lægemidler eller placebo i form af kapsler, der skal indtages gennem munden. De aktive lægemidler indeholder stofferne xanomeline tartrat og trospium chlorid. Behandlingen vil vare i 24 uger, hvor deltagernes mentale funktioner og generelle tilstand vil blive vurderet løbende.

Formålet med forsøget er at undersøge om personer med mild til moderat Alzheimers sygdom, som tager KarXT sammen med KarX-EC, oplever forbedringer i deres kognitive funktioner (tænkeevne) og deres generelle daglige funktionsniveau. Gennem hele forsøgsperioden vil deltagernes sikkerhed blive nøje overvåget.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og tolerabelt lægemidlet er, når det gives i forskellige doser over en længere periode. Forskerne vil også undersøge, hvordan medicinen virker i kroppen. Som en del af undersøgelsen vil der blive taget PET-scanning af hjernen for at måle mængden af amyloid, som er et protein der ophober sig i hjernen hos personer med Alzheimers sygdom.

Under studiet vil deltagerne få flere behandlinger med stigende doser af medicinen. Der vil blive taget forskellige prøver og målinger for at overvåge sikkerheden og effekten af behandlingen. Dette omfatter blandt andet blodprøver, undersøgelse af cerebrospinalvæske (rygmarvsvæske) og MR-scanning af hjernen. Studiet er opdelt i flere dele og vil forløbe over en længere periode.

Under studiet vil deltagerne også få Florquinitau F18, som er et sporstof der gives via intravenøs injektion. Dette stof bruges til at tage billeder af hjernen med en særlig scanner, så man kan se, hvordan behandlingen virker. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive behandling, og hvem der får placebo.

Undersøgelsen er rettet mod personer, som har milde hukommelsesproblemer eller let demens på grund af Alzheimers sygdom. Deltagerne skal have en støtteperson, som kan hjælpe gennem hele studieforløbet. Hvis en deltager allerede er i behandling for Alzheimers sygdom, skal denne behandling have været stabil i mindst tre måneder, før de kan deltage i studiet.

Formålet med studiet er at undersøge, om lægemidlet kan forebygge eller bremse ophobningen af skadelige proteiner i hjernen hos personer, der har arvet anlæg for sygdommen, men endnu ikke har udviklet symptomer. Behandlingen gives som en subkutan injektion (indsprøjtning under huden), mens PiB gives som en intravenøs bolus (indsprøjtning i en blodåre).

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase undersøges lægemidlets evne til at påvirke sygdomsmarkører i hjernen, mens anden fase fokuserer på at vurdere behandlingens effekt på forskellige biologiske tegn på sygdommen. Deltagerne vil blive fulgt gennem længere tid for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker sygdommens udvikling. Under hele forløbet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser, herunder MR-scanning og analyse af rygmarvsvæske.

Behandlingen strækker sig over 72 uger, hvor deltagerne vil modtage enten det nye lægemiddel eller placebo. VHB937 er et monoklonalt antistof, som er en type protein, der er designet til at målrette specifikke dele af sygdomsprocessen ved Alzheimers. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at følge deres tilstand.

Studiet omfatter personer med tidlig Alzheimers sygdom, herunder personer med mild kognitiv svækkelse på grund af Alzheimers. Deltagerne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsperioden, og deres hjernefunktion vil blive vurderet med forskellige tests. Efter de 72 uger vil der være mulighed for at fortsætte i en forlængelse af studiet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor i hjernen p-TAU proteinet samler sig hos patienter med forskellige neurodegenerative lidelser (sygdomme der nedbryder nerveceller) sammenlignet med raske personer. Studiet vil også undersøge sammenhængen mellem disse proteinophobninger og forskellige tests af hukommelse, tænkeevne og andre hjernefunktioner samt andre målinger fra blodprøver, rygmarvsvæske og forskellige typer hjernescanninger.

Deltagerne vil gennemgå PET/CT scanning med det radioaktive sporstof F18-MK6240, som binder sig til p-TAU protein og gør det muligt at se, hvor det er samlet i hjernen. Ud over scanningen vil deltagerne også få foretaget forskellige tests af deres hukommelse og tænkeevne, og der kan blive taget blodprøver og eventuelt rygmarvsvæske til analyse. Nogle deltagere vil også få foretaget MRI scanning (magnetisk resonans billeddannelse) for at få detaljerede billeder af hjernens struktur og funktion. Resultaterne fra patienter med de forskellige sygdomme vil blive sammenlignet med resultaterne fra raske kontrolpersoner for at forstå, hvordan p-TAU protein ophobning påvirker hjernens funktion.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt 18F-PI-2620 kan opdage tau-ophobninger i hjernen hos personer med Down syndrom over tid og samtidig vurdere sikkerheden ved brug af dette sporstof. Studiet sammenligner personer med Down syndrom med raske deltagere for at forstå forskelle i tau-ophobninger mellem grupperne.

Under studiet vil deltagerne få foretaget PET-scanninger på forskellige tidspunkter for at følge eventuelle ændringer i hjernen over tid. Før scanningen får deltagerne indsprøjtet sporstoffet 18F-PI-2620 i en vene, hvorefter der tages billeder af hjernen i op til 90 minutter. Efter scanningen overvåges deltagerne i 24 timer for at registrere eventuelle bivirkninger. Studiet følger deltagerne over en længere periode for at se, hvordan tau-ophobninger udvikler sig over tid.

Formålet med studiet er at undersøge sammenhængen mellem inflammation i hjernen og ophobningen af skadelige proteiner, samt hvordan dette påvirker hjernecellernes forbindelser hos personer med Alzheimers sygdom. Sporstoffer bruges til at synliggøre forskellige processer i hjernen ved hjælp af en særlig scanningsmetode kaldet PET-scanning.

Under studiet vil deltagerne få indsprøjtet små mængder af sporstofferne og derefter blive scannet. Scanningerne vil vise, hvordan forskellige dele af hjernen fungerer, og hvordan sygdommen påvirker hjernens celler. Dette vil give forskerne ny viden om, hvordan Alzheimers sygdom udvikler sig og hvordan forskellige dele af sygdomsprocessen hænger sammen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor præcist disse scanninger kan identificere raske ældre personer og patienter med lette hukommelses- eller tænkeproblemer, som har høj risiko for senere at udvikle demens. Studiet omfatter både raske ældre personer uden kognitive symptomer samt personer med forskellige grader af hukommelses- og tænkeproblemer, fra lette symptomer til egentlig demens. Alle deltagere gennemgår forskellige undersøgelser for at sammenligne resultaterne.

Under studiet vil deltagerne få foretaget PET-scanninger af hjernen, hvor der bruges radioaktive sporstofffer til at undersøge specifikke områder i hjernen. Derudover gennemføres MRI-scanninger, som er magnetiske scanninger der giver detaljerede billeder af hjernen, samt lumbalpunktur, hvor der tages en lille prøve af væsken omkring rygmarven for at måle bestemte markører. Deltagerne vil også gennemgå kognitive test, som undersøger hukommelse, opmærksomhed og andre tænkefunktioner. Studiet sammenligner resultaterne fra de forskellige undersøgelsesmetoder for at forstå, hvilke der bedst kan forudsige udvikling af demens.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvor mange personer i ALFA-projektet har positive 18F-Flutemetamol scanninger, og hvordan dette udvikler sig over tid. Deltagerne vil få foretaget begge typer scanninger for at give forskerne et komplet billede af, hvad der sker i hjernen. Scanningerne er ikke-invasive undersøgelser, hvor deltagerne ligger stille i en scanner, mens maskinen tager billeder af hjernen.

Studiet følger personer over tid for at se, hvordan amyloid-ophobningen i hjernen ændrer sig. Deltagerne skal også have foretaget MRI scanning, som er en type hjernescanning, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernens struktur. Forskerne vil sammenligne resultaterne med faktorer som alder, køn og familiær historie med Alzheimers sygdom for bedre at forstå, hvem der har størst risiko for at udvikle sygdommen.

Deltagerne vil gennemgå forskellige undersøgelser og tests for at måle deres kognitive funktion og opdage eventuel amyloid ophobning i hjernen. Disse undersøgelser kan omfatte hukommelsestests, blodprøver og hjernescanninger. Forskerne vil følge deltagerne over tid for at se, hvordan deres kognitive funktion udvikler sig, og om der sker ændringer i amyloid niveauerne i hjernen.

Studiet sigter mod at forbedre forståelsen af, hvordan Alzheimers sygdom udvikler sig i de tidlige stadier, før symptomerne bliver synlige. Ved at studere raske personer med amyloid i hjernen håber forskerne at kunne identificere tidlige tegn på sygdommen og udvikle bedre metoder til at forudsige, hvem der har risiko for at udvikle hukommelsesproblemer i fremtiden.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effektiviteten af denne plasmabehandling hos patienter med tidlig Alzheimers sygdom. Forskerne ønsker at finde ud af, om plasma fra motionstrænede donorer kan have en positiv effekt på sygdommens forløb og patienternes kognitive funktioner. Studiet vil følge deltagerne i et år for at vurdere, om behandlingen er sikker og kan tolereres godt.

Under studiet vil deltagerne modtage plasmatransfusioner og gennemgå forskellige undersøgelser for at måle deres kognitive funktioner. Dette inkluderer test af hukommelse, opmærksomhed og andre mentale færdigheder gennem forskellige neuropsykologiske test som Mini-Mental State Examination og ordhukommelsestest. Deltagerne vil blive fulgt tæt af forskningsteamet gennem hele studieperioden for at overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Undersøgelsen fokuserer særligt på tvillingepar for at forstå, hvordan arv og miljø påvirker udviklingen af disse proteinophobninger i hjernen. Der vil også blive undersøgt, hvordan tau-proteinet hænger sammen med et andet protein kaldet amyloid, som også er forbundet med Alzheimers sygdom. Deltagerne i studiet vil få foretaget hjernescanning med Flortaucipir, hvor der gives en enkelt dosis på op til 240 MBq af sporstoffet.

Formålet med studiet er at øge forståelsen af, hvordan disse proteinophobninger udvikler sig i hjernen hos personer, der endnu ikke har udviklet symptomer på Alzheimers sygdom. Dette kan hjælpe med at identificere sygdommen på et tidligere tidspunkt og potentielt forbedre fremtidige behandlingsmuligheder. Undersøgelsen er særligt rettet mod personer over 60 år, som tidligere har fået foretaget undersøgelser for amyloid-protein i hjernen.

Formålet med studiet er at forstå, hvordan spredningen af tau-klumper i forskellige faser af Alzheimers sygdom påvirker sprogets funktionelle organisation i hjernen. Deltagerne vil gennemgå forskellige former for hjernescanninger og undersøgelser for at måle hjernens aktivitet og forbindelser mellem forskellige områder. Dette inkluderer MRI-scanninger, som bruger magnetiske felter til at skabe detaljerede billeder af hjernen, og EEG-målinger, som registrerer hjernens elektriske aktivitet gennem sensorer placeret på hovedbunden.

Studiet inkluderer fire forskellige grupper af deltagere: personer med let til moderat Alzheimers sygdom, personer med mild kognitiv svækkelse (en tilstand, der kan være et tidligt tegn på Alzheimers), raske personer med amyloid-aflejringer i hjernen (et andet protein forbundet med Alzheimers) og raske personer uden disse aflejringer. Mild kognitiv svækkelse henviser til en tilstand, hvor personer oplever hukommelsesproblemer, der er mere alvorlige end normalt for deres alder, men som endnu ikke er så svære, at de forstyrrer daglige aktiviteter betydeligt. Gennem sammenligning af disse grupper kan forskerne bedre forstå, hvordan sygdommen udvikler sig og påvirker hjernens sprogsystem.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan disse tau-aggregater i hjernen forholder sig til mængden af et andet protein kaldet amyloid, både på et bestemt tidspunkt og over tid. Studiet er en del af et større forskningsprojekt, der undersøger tidlige tegn på Alzheimers sygdom.

Under undersøgelsen vil deltagerne få indsprøjtet sporstoffet, som derefter vil binde sig til tau-proteinerne i hjernen. Dette gør det muligt at tage billeder af hjernen med en særlig scanner kaldet PET-scanner. Disse billeder vil give forskerne vigtig information om, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan tau-proteinerne fordeler sig i hjernen.

Formålet med studiet er at forstå mekanismerne bag hjernens modstandskraft mod Alzheimers sygdom. Deltagerne vil gennemgå forskellige typer hjernescanning, herunder MRI og PET scanning. MRI er en skanningsteknik, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen, mens PET scanning bruger en lille mængde radioaktivt stof til at vise, hvordan hjernen fungerer. Under PET scanningen vil deltagerne få en substans kaldet 18F-AV-1451, som binder sig til specifikke proteiner i hjernen kaldet tau-proteiner, der er karakteristiske for Alzheimers sygdom.

Studiet vil også undersøge væske fra rygmarven kaldet cerebrospinalvæske, som omgiver hjernen og rygmarven. Denne væske kan analyseres for at finde proteiner, der indikerer tilstedeværelsen af Alzheimers sygdom. Forskerne vil sammenligne resultaterne fra hjernescanning med proteinerne i cerebrospinalvæsken for at forstå sammenhængen mellem disse fund. Studiet inkluderer patienter med tidlig Alzheimers sygdom, patienter med fokale varianter af sygdommen, samt raske kontrolpersoner til sammenligning.

Formålet med studiet er at undersøge, om ITI-1284 kan reducere agitation hos patienter med Alzheimers demens og samtidig være sikkert at bruge. Studiet vil måle, hvor godt lægemidlet virker ved at sammenligne det med placebo over en periode på 12 uger. Deltagerne vil blive overvåget nøje for at se, om deres uro og aggressive adfærd forbedres, og om der opstår bivirkninger.

Under studiet vil deltagerne besøge klinikken flere gange, hvor læger vil vurdere deres tilstand ved hjælp af forskellige tests og spørgeskemaer. Disse målinger hjælper med at bestemme, hvor meget agitation patienten oplever, og om behandlingen hjælper. En pårørende eller omsorgsperson skal ledsage patienten til alle besøg. Studiet er designet som et dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken patienten, omsorgspersonen eller lægen ved, om patienten får det rigtige lægemiddel eller placebo, indtil studiet er færdigt.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt ITI-1284 virker til at behandle psykose hos patienter med Alzheimers sygdom og undersøge om medicinen er sikker at bruge. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt enten det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken deltageren eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives. Dette kaldes et dobbelt-blindet studie og hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige.

Studiet varer seks uger, hvor deltagerne vil tage deres tildelte behandling daglig. Under studiet vil deltagernes symptomer blive vurderet regelmæssigt ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer, der måler psykose-symptomer og den overordnede tilstand. Dosen af medicinen kan justeres afhængigt af hvordan den enkelte deltager reagerer på behandlingen. Studiet inkluderer personer på 55 år eller ældre, som har fået bekræftet Alzheimers sygdom gennem specielle blodprøver eller tidligere undersøgelser, og som oplever psykose-symptomer, der forstyrrer deres dagligdag.

Undersøgelsen fokuserer på personer over 40 år, da udviklingen af Alzheimers sygdom sjældent ses før denne alder hos mennesker med Downs syndrom. Deltagerne vil modtage enten filmovertrukne tabletter med levetiracetam i doser på 250 mg eller 500 mg, eller tilsvarende placebo-tabletter. Medicinen tages gennem munden.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt nøje med forskellige undersøgelser, herunder magnetisk resonans scanning (MRI) af hjernen og elektroencefalografi (EEG), som måler hjernens elektriske aktivitet. Der vil også blive taget blodprøver for at måle særlige markører i blodet, og deltagernes kognitive funktioner vil blive vurderet regelmæssigt. Alle disse undersøgelser hjælper med at overvåge sygdommens udvikling og behandlingens effekt.

Formålet med dette studie er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af NSC001 hos patienter med mild til moderat Alzheimers sygdom. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen behandler medicinen ved at måle koncentrationerne i blodet. Deltagerne skal tage lægemidlet som kapsler, og de skal være i behandling med eksisterende Alzheimer-medicin som donepezil, galantamin eller rivastigmin i mindst tre måneder før studiestart. Studiet kræver, at deltagerne har en pårørende eller omsorgsperson, der kan hjælpe med at sikre, at medicinen tages korrekt og følge med til lægebesøg.

Studiet vil vare i 21 uger og involverer regelmæssige besøg på hospitalet, hvor deltagernes helbred og eventuelle bivirkninger vil blive overvåget. Under studiet vil læger foretage forskellige undersøgelser, herunder blodprøver, hjertescanning med EKG og hjernescanning med MRI eller CT-scanning. Deltagerne skal også have blodprøver taget for at kontrollere for specifikke biomarkører, der understøtter diagnosen Alzheimers sygdom, såsom p-tau217 i plasma. Studiet vil nøje overvåge alle bivirkninger og ændringer i deltagernes tilstand gennem hele forløbet.

Undersøgelsen sammenligner KarXT med placebo for at vurdere, hvor godt medicinen virker til at behandle psykotiske symptomer hos personer med Alzheimers sygdom. Medicinen gives som kapsler, der skal tages gennem munden.

Dette er et fase 3-studie, hvilket betyder, at lægemidlet allerede er blevet testet i tidligere undersøgelser for at vurdere dets sikkerhed og virkning. I dette studie vil nogle deltagere modtage KarXT, mens andre vil modtage placebo. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvem der får hvilken behandling under studiet.