Formålet er at sammenligne, hvor effektivt hvert lægemiddel er efter et år. Deltagerne får deres tildelte medicin regelmæssigt i op til 52 uger, og de mødes med lægerne ved flere aftalte tidspunkter for at vurdere symptomer og trivsel.

Under hele perioden overvåges sikkerheden nøje, og eventuelle bivirkninger registreres. Deltagerne får også information om, hvordan de kan håndtere deres sygdom i hverdagen.

Formålet er at undersøge hvor effektiv behandlingen er over et år i en almindelig klinisk hverdag. Deltagerne får medicinen regelmæssigt i 12 måneder og mødes med jævne mellemrum for at blive undersøgt og besvare spørgsmål om deres helbred.

Under studiet vil der blive taget afføringsprøver for at måle et protein kaldet fecal calprotectin, som viser om betændelsen er nedsat. Derudover vil der blive udført billeddiagnostik som MRI og endoscopy for at se, om tarmvævet er helet, samt spørgeskemaer om livskvalitet. Begrebet “klinisk remission” betyder, at patienten ikke har symptomer, mens “morfologisk remission” betyder, at helingen kan ses på billederne.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektivt RO7790121 er til at fremkalde respons med hensyn til klinisk remission og endoskopisk respons sammenlignet med placebo. Klinisk remission betyder at patientens symptomer er forsvundet eller markant forbedret, mens endoskopisk respons refererer til forbedringer der kan ses når lægen undersøger tarmen med et kikkertinstrument kaldet et endoskop. Dette instrument giver lægen mulighed for at se direkte på tarmvæggen og vurdere graden af betændelse.

Under studiet vil deltagerne modtage enten det aktive lægemiddel RO7790121 eller placebo som en indledende behandling kaldet induktionsterapi. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide hvem der får hvilken behandling, da studiet er dobbeltblindt. Deltagernes tilstand vil blive overvåget gennem forskellige målinger, herunder symptomvurderinger og endoskopiske undersøgelser for at se om behandlingen hjælper med at reducere betændelsen i tarmen og forbedre symptomerne. Studiet vil også følge patienternes generelle velbefindende og registrere eventuelle bivirkninger der måtte opstå under behandlingen.

Klinisk remission betyder, at symptomerne på sygdommen bliver meget milde eller forsvinder helt, mens endoskopisk respons refererer til forbedringer, der kan ses ved hjælp af endoskopi, som er en procedure hvor en fleksibel tube med et kamera bruges til at se indersiden af tarmen. Under studiet vil deltagerne få enten guselkumab eller placebo gennem indsprøjtninger under huden over en periode på 12 uger, som kaldes induktionsbehandling. Dette er den indledende behandlingsperiode, der har til formål at få sygdommen under kontrol.

Studiet er randomiseret og dobbeltblindt, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin eller placebo, og at behandlingen tildeles tilfældigt. Deltagerne vil blive undersøgt regelmæssigt for at vurdere deres symptomer og sygdomsaktivitet. De vigtigste mål for studiet er at se, hvor mange deltagere der opnår klinisk remission og endoskopisk respons efter 12 ugers behandling. Dette vil hjælpe forskerne med at bestemme, om guselkumab er en effektiv behandlingsmulighed for personer med moderat til svært aktiv Crohns sygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert det er at bruge vedolizumab over længere tid hos børn og unge. Dette er et forlængelsesstudium, hvilket betyder, at deltagerne allerede har været med i et tidligere studium med samme medicin. Under studiet vil deltagerne fortsætte med at få vedolizumab behandling gennem infusioner, og lægerne vil følge dem tæt for at se, om der opstår bivirkninger eller andre problemer. Deltagerne kan også fortsætte med andre mediciner, de allerede tager for deres tarmsygdom.

Lægen vil regelmæssigt undersøge, hvordan det går med deltagernes sygdom og deres generelle helbred. Dette inkluderer målinger af højde, vægt og andre faktorer, der kan påvirke børns vækst og udvikling. Studiet vil også følge, om behandlingen hjælper med at holde sygdommen under kontrol og forbedre deltagernes livskvalitet over tid.

Under forløbet vil deltagere, der allerede modtager mirikizumab som en del af deres normale behandling, få foretaget målinger af mængden af stoffet i deres modermælk på bestemte tidspunkter. Der vil desuden blive holdt øje med barnets vægt og eventuelle bivirkninger, som er rapporteret af forældre eller sundhedsfagligt personale.

I løbet af undersøgelsen vil der blive anvendt midazolam, som er et stof, der ofte bruges til at virke beroligende. Deltagerne vil modtage de forskellige stoffer i en bestemt rækkefølge for at måle ændringer i koncentrationen af stofferne i blodet. Der tages prøver for at følge med i, hvordan stofferne bevæger sig gennem kroppen over tid.

Under forsøget vil deltagerne modtage behandling med mirikizumab i en periode på op til 15 måneder. Effekten af behandlingen vil blive målt ved hjælp af MR-skanning (magnetisk resonans billeddannelse), som er en scanningsmetode der kan vise betændelse i tarmen uden brug af røntgenstråler, samt ved ultralydsundersøgelse af tarmen. Derudover vil der blive taget blodprøver for at måle betændelsesmarkører i blodet, og deltagerne vil blive bedt om at rapportere deres symptomer som afføringshyppighed og mavesmerter gennem hele forløbet.

Forsøget vil følge deltagerne over en længere periode for at vurdere forskellige aspekter af behandlingen, herunder hvor mange der oplever forbedring af betændelsen i tarmvæggen, hvor mange der får det bedre symptommæssigt, og hvor mange der kan fortsætte med behandlingen uden at få bivirkninger. Der vil også blive indsamlet information om livskvalitet og funktionsevne i hverdagen hos deltagerne.

Behandlingen gives som en subkutan injektion, hvilket betyder, at medicinen sprøjtes ind under huden ved hjælp af en særlig pen-injektor. Nogle deltagere vil modtage tulisokibart, mens andre vil få placebo. Forsøget vil vare i op til 364 dage, hvilket svarer til cirka et år.

Under forsøget vil læger følge deltagernes helbred tæt for at se, hvordan de reagerer på behandlingen. De vil særligt fokusere på, om sygdomssymptomerne bliver bedre, og om der opstår eventuelle bivirkninger. Deltagerne vil blive bedt om at rapportere deres symptomer og eventuelle ændringer i deres tilstand gennem hele forsøgsperioden.

Under forløbet vil der blive foretaget målinger af forskellige stoffer i blodet for at se, hvordan kroppen håndterer medicinen. Der vil blive kigget på koncentrationen af MTX-PG, som er et restprodukt fra medicinen, der findes i de røde blodlegemer. Studiet vil også følge med i, om behandlingen fortsætter, eller om den må afbrydes på grund af manglende effekt eller toksicitet, hvilket betyder, at medicinen kan være skadelig for kroppen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan forskellige doser af balinatunfib påvirkes over en længere periode, samt hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Deltagerne i undersøgelsen vil modtage enten det aktive stof i form af en filmcoated tablet, der tages som en pille, eller et placebo. Forløbet er designet til at indsamle data om, hvordan medicinen virker over tid, og om der opstår bivirkninger under behandlingen.

Under undersøgelsen vil der blive anvendt et sporstof kaldet 68Ga-FAPI-46. Dette stof gives som en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at det føres direkte ind i en blodåre. Efter indsprøjtningen vil der blive foretaget en PET/CT skanning, som er en avanceret type scanning, der kombinerer to forskellige metoder for at skabe detaljerede billeder af kroppens indre. Ved hjælp af denne teknologi forsøger man at lokalisere områder, hvor der er aktiv dannelse af bindevæv ved at se på, hvordan stoffet optages i vævet.

Under undersøgelsen vil deltagerne modtage enten duvakitug eller et placebo via en subkutan injektion, hvilket betyder, at medicinen sprøjtes ind under huden. Studiet er udført som et dobbeltblindet forsøg, hvilket betyder, at hverken de deltagende eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel, og hvem der får placebo. Dette gøres for at sikre, at resultaterne ikke påvirkes af forventninger.

Deltagerne i studiet vil modtage enten duvakitug eller et placebo via en subkutan injektion, som er en sprøjte under huden. Studiet er udført som et dobbeltblindet forsøg, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive præparat, og hvem der får placebo. Forløbet vil fokusere på at observere ændringer i symptomer og tilstanden i tarmene over en periode.

Studiet gennemføres ved hjælp af positronemissionstomografi, som er en scanningsmetode der kan vise hvor det radioaktive sporingsmiddel befinder sig i kroppen. Deltagerne er raske personer mellem 20 og 65 år. Under studiet vil deltagerne få givet sporingsmidlet og derefter blive scannet for at se hvor stoffet fordeler sig i kroppen og hvordan det binder sig til CCR9-receptoren. Der vil blive foretaget målinger af hvor meget af sporingsmidlet der findes i forskellige områder af kroppen, og hvor stærkt det binder sig til receptoren.

Studiet vil sammenligne resultaterne fra to scanninger for at se hvor ensartede målingerne er. Der vil også blive holdt øje med om der opstår nogen bivirkninger eller sikkerhedsproblemer under studiet. Den maksimale daglige dosis af sporingsmidlet er 10 mikrogram, og den samlede mængde der gives over behandlingsperioden er maksimalt 30 mikrogram fordelt over højst 60 dage.

Studiet gennemføres med raske voksne deltagere, der er 18 år eller ældre. Deltagerne vil modtage forskellige doser af ritlecitinib på forskellige måder for at sammenligne, hvordan medicinen optages i kroppen. Den daglige dosis vil være op til 30 milligram, og behandlingsperioden varer op til 5 dage. Under studiet vil deltagerne blive undersøgt grundigt, hvilket inkluderer blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet. Studiet er designet som et crossover-studie, hvilket betyder, at deltagerne vil prøve forskellige måder at tage medicinen på i forskellige perioder.

Deltagerne vil blive fulgt nøje gennem hele studiet for at registrere eventuelle bivirkninger. Studiet vil også måle, hvor hurtigt og hvor meget af medicinen der optages i blodet under forskellige betingelser. Dette vil hjælpe med at forstå den bedste måde at give medicinen til patienter, især børn, som måske har svært ved at synke hele kapsler og derfor har brug for at få medicinen blandet med mad.

Formålet med studiet er at undersøge, om gadopiclenol kan bruges til at opdage og følge udviklingen af perianale fistler ved hjælp af magnetisk resonans-skanning, også kaldet MRI. Under studiet vil deltagerne få foretaget flere MRI-skanninger på forskellige tidspunkter. Ved nogle af skanningerne vil der blive brugt gadopiclenol som kontrastmiddel, og ved andre skanninger vil der blive brugt gadobutrol. Kontrastmidlet gives i en bestemt dosis beregnet ud fra deltagerens kropsvægt.

Studiet vil sammenligne, hvor godt de to forskellige kontrastmidler fungerer til at vise fistelgangene på MRI-billederne. Lægerne vil undersøge billedkvaliteten og måle forskellen mellem, hvordan fistelgangene og det raske væv omkring dem vises på billederne før og efter, at kontrastmidlet er givet. Dette vil hjælpe med at afgøre, om gadopiclenol er lige så effektivt som gadobutrol til at opdage og overvåge perianale fistler hos patienter med Crohns sygdom.

Forsøget er opdelt i flere faser. I den første fase, som kaldes induktionsfasen, vil man undersøge om behandlingen kan fremkalde en forbedring af symptomerne og en reduktion i betændelsen i tarmen, som vurderes ved hjælp af kikkertundersøgelse. Denne fase varer 12 uger. I den efterfølgende vedligeholdelsesfase, som varer 40 uger, vil man undersøge om behandlingen kan opretholde en tilstand uden symptomer og fortsætte med at reducere betændelsen i tarmen. Under hele forsøgsforløbet vil deltagerne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser.

For at kunne deltage i forsøget skal man være mindst 18 år gammel og have haft diagnosen Crohns sygdom i mindst 12 uger før forsøget starter. Diagnosen skal være bekræftet ved både kikkertundersøgelse og vævsprøver. Sygdommen skal være aktiv med tilstedeværelse af sår i tarmen, og man skal have specifikke symptomer som hyppige løse afføringer eller mavesmerter. Desuden skal man tidligere have prøvet andre behandlinger for Crohns sygdom, enten konventionelle behandlinger som kortikosteroider eller immundæmpende medicin, eller nyere behandlinger som biologiske lægemidler eller tabletter der påvirker immunsystemet, og disse behandlinger skal enten ikke have virket godt nok eller have givet bivirkninger.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor sikkert og effektivt MT-501 er til behandling af disse tarmsygdomme. Nogle deltagere vil modtage MT-501, mens andre vil få placebo. Forsøget er opdelt i forskellige faser, hvor lægemidlets virkning på tarmbetændelsen vil blive undersøgt gennem forskellige metoder.

Under forsøget vil deltagerne blive fulgt nøje for at overvåge, hvordan de reagerer på behandlingen. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, om betændelsen i tarmene bliver mindre, og om deltagernes symptomer forbedres. Forsøget er særligt rettet mod personer, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af andre behandlinger for deres tarmsygdom.

Medicinen gives som en indsprøjtning under huden hver anden uge i en dosis på 108 mg. Behandlingen kan fortsætte i op til 24 måneder. Vedolizumab virker ved at dæmpe immunsystemets aktivitet i tarmvæggen og kan dermed mindske betændelsestilstanden hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom.

Studiet er en forlængelse af en tidligere undersøgelse og omfatter to grupper: en behandlingsgruppe, der fortsætter med at få medicinen, og en observationsgruppe, der følges efter at have afsluttet eller afbrudt den tidligere behandling. Under hele studiet overvåges deltagerne nøje for eventuelle bivirkninger og tegn på, hvordan sygdommen udvikler sig.

Behandlingen vil foregå over 52 uger, hvor deltagerne vil få enten mirikizumab sammen med tirzepatid eller mirikizumab sammen med placebo. Begge lægemidler gives som indsprøjtninger under huden. Tirzepatid gives i doser op til 15 mg, mens mirikizumab gives i doser op til 900 mg.

Forsøget fokuserer på personer med moderat til svær Crohns sygdom, som samtidig har et body mass index (BMI) på 27 eller derover. For at deltage skal man tidligere have prøvet andre behandlinger mod Crohns sygdom uden tilstrækkelig effekt. Målet er at opnå både bedring i Crohns sygdom og vægttab på samme tid.

Lægemidlet gives på to forskellige måder: enten som en intravenøs infusion, hvor medicinen gives direkte i en blodåre, eller som en subkutan injektion, hvor medicinen sprøjtes ind under huden ved hjælp af en fyldt injektionspen. Behandlingen vil blive givet over en periode på 12 uger, hvor deltagerne vil blive fulgt nøje for at se, hvordan de reagerer på behandlingen.

Under studiet vil lægerne undersøge, om behandlingen kan reducere sygdomsaktiviteten og forbedre tarmsundhed. Dette måles blandt andet ved at se på symptomer som mavesmerter og afføringsmønster, samt ved at undersøge tarmslimhinden. Deltagerne vil også blive spurgt om deres generelle livskvalitet og træthedsniveau i løbet af studieperioden.

Studiet fokuserer på personer med moderat til svær Crohns sygdom, hvor tidligere behandlinger ikke har haft tilstrækkelig effekt. Lægemidlet gives som en indsprøjtning under huden hver anden uge i op til 52 uger. Den maksimale daglige dosis er 150 mg, og den samlede maksimale dosis over behandlingsperioden er 300 mg.

Under studiet vil deltagerne få undersøgt deres tarme med kikkertundersøgelse for at se, om behandlingen har effekt på betændelsen. Derudover vil der blive holdt øje med, hvordan deltagerne har det, og om de oplever nogen bivirkninger. Læger vil regelmæssigt undersøge deltagerne for at sikre, at behandlingen er sikker og effektiv.

Formålet med studiet er at undersøge, om FMT kan hjælpe med at opretholde remission hos patienter med Crohns sygdom, efter at de er stoppet med anti-TNF behandling. Anti-TNF lægemidler er en type medicin, der dæmper immunsystemet og reducerer betændelse, men som nogle patienter ønsker at stoppe med på grund af bivirkninger eller andre årsager. Studiet vil vise, om FMT kan være et alternativ til at fortsætte med disse lægemidler.

Under studiet vil deltagerne først stoppe deres anti-TNF behandling og derefter modtage enten FMT eller sham transplantation gennem en kolonoskopi, som er en undersøgelse hvor et fleksibelt rør med et kamera føres op i tyktarmen. Deltagerne vil blive fulgt i 52 uger med regelmæssige besøg, hvor læger vil vurdere deres tilstand gennem forskellige undersøgelser. Dette inkluderer blodprøver for at måle betændelsesmarkører som CRP, afføringsprøver for at kontrollere calprotectin niveauer, som er et mål for tarmbetændelse, samt analyse af bakteriesammensætningen i tarmen. Deltagernes symptomer vil blive vurderet ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer, og ved studieafslutningen vil der blive foretaget en ny kolonoskopi for at vurdere, om betændelsen i tarmen er under kontrol.

Formålet med studiet er at udvikle en metode til at undersøge tyndtarmen hos patienter med Crohns sygdom ved hjælp af ultralyd og mundtlig kontrast. Transabdominal ultralyd betyder, at ultralydsapparatet placeres på maven udefra for at skabe billeder af tarmene indeni kroppen. Mikrobobler er små luftbobler, der fungerer som kontrastvæske og hjælper med at gøre tarmens indre mere synligt på ultralydsbillederne. Studiet inkluderer både patienter med Crohns sygdom og raske frivillige til sammenligning.

Under studiet vil deltagerne drikke en væske med mikrobobler og derefter få foretaget ultralydsundersøgelse af maven. Undersøgelsen vil fokusere på at opdage forandringer i terminale ileum, såsom forsnævringer kaldet stenoser og sår i tarmvæggen kaldet ulcera. Læger vil sammenligne, hvor godt de kan se disse forandringer med og uden kontrastvæsken. Deltagerne vil også få foretaget en ileocolonoskopi, som er en kikkertundersøgelse af tarmen, for at bekræfte resultaterne fra ultralydsundersøgelsen.

Behandlingen består af en kombination af patientens egne stromale vaskulære celler, som er specielle celler udvundet fra fedtvæv, og mikrofedt fra patienten selv. De stromale vaskulære celler er blevet nedfrosset og opbevaret fra en tidligere behandling, og disse injiceres sammen med små mængder af patientens eget fedtvæv direkte i fistelgangene. Formålet med studiet er at vurdere hvor sikker denne behandlingsmetode er når den gives til patienter med Crohns sygdom og genstridige fistler.

Under studiet vil patienter blive fulgt tæt i 6 måneder efter behandlingen. De vil have regelmæssige undersøgelser efter 1 uge samt efter 1, 3 og 6 måneder for at overvåge hvordan behandlingen virker og om der opstår bivirkninger. Læger vil vurdere om fistlerne lukker, om der opstår infektioner, og om behandlingen påvirker patienternes evne til at kontrollere afføringen. Der vil også blive taget MRI-scanninger for at se hvordan fistlerne udvikler sig, og der vil blive målt særlige markører i afføringen for at følge sygdomsaktiviteten. Hvis den første behandling ikke virker tilstrækkeligt, kan der gives en anden dosis af de samme celler.

Deltagerne i dette studie vil få behandling med et lægemiddel kaldet zasocitinib, også kendt under kodenavnet TAK-279, som indtages gennem munden. Dette er et fortsættelsesstudium, hvilket betyder, at kun personer, der allerede har deltaget i tidligere studier med samme medicin og har vist forbedring efter 52 ugers behandling, kan deltage. Formålet med studiet er at undersøge den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af zasocitinib hos personer med moderat til svært aktiv colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

Studiet vil vare i op til 108 uger, hvor deltagerne fortsætter med at tage zasocitinib dagligt. Under hele forløbet vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at overvåge deltagernes helbred og eventuelle bivirkninger. Dette inkluderer blodprøver, måling af vitale tegn som blodtryk og puls, samt vurdering af sygdomsaktivitet gennem forskellige målemetoder. Deltagerne skal også udfylde elektroniske dagbøger for at registrere deres symptomer og livskvalitet. Ved særlige tidspunkter i studiet vil der blive foretaget endoskopiske undersøgelser, hvor en tynd slange med et kamera bliver ført ind i tarmen for at vurdere graden af betændelse direkte.

Undersøgelsen er opdelt i to faser: en indledende behandlingsfase og en vedligeholdelsesfase. I løbet af studiet vil nogle patienter modtage RO7790121, mens andre vil modtage placebo. Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt og sikkert lægemidlet er til at behandle personer med moderat til svær Crohns sygdom.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at følge deres sygdomsaktivitet og eventuelle bivirkninger. Læger vil vurdere sygdommens aktivitet ved hjælp af forskellige undersøgelser, herunder kikkertundersøgelse af tarmen. Studiet vil særligt fokusere på, hvor godt behandlingen virker til at reducere betændelse i tarmen og forbedre patienternes symptomer.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med deres nuværende behandling med enten Vedolizumab eller Ustekinumab, men nogle vil få justeret deres dosis baseret på blodprøver, der måler mængden af lægemiddel i kroppen. Dette kaldes terapeutisk lægemiddelovervågning. Andre deltagere vil fortsætte med den behandling, deres læge normalt ville vælge. Studiet varer 48 uger, hvor deltagernes tilstand følges gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og afføringstest. Der vil også blive foretaget undersøgelser af tarmene for at se, hvor godt behandlingen virker.

Gennem studiet vil forskerne måle forskellige ting for at sammenligne de to behandlingsmetoder, herunder hvor mange deltagere der forbliver fri for symptomer uden brug af steroider, som er lægemidler, der kan dæmpe betændelse, men som har bivirkninger ved langvarig brug. De vil også se på livskvalitet, omkostninger ved behandling og hvor ofte deltagerne har behov for at skifte til andre lægemidler. Målet er at finde ud af, om den mere præcise dosering baseret på blodprøver kan give lige så gode resultater som den traditionelle tilgang til behandling af disse kroniske tarmsygdomme.

I undersøgelsen vil nogle deltagere få det nye lægemiddel SAR441566, mens andre vil få placebo. Lægemidlet gives som filmovertrukne tabletter, og behandlingen kan vare op til 104 uger. Under studiet vil deltagernes sygdomsaktivitet blive fulgt nøje for at se, hvordan deres tarmbetændelse reagerer på behandlingen.

Studiet er designet til at undersøge, hvordan forskellige doser af medicinen påvirker sygdommen, særligt med fokus på, hvordan tarmens indre overflade heler. Der vil også blive set på, hvordan behandlingen påvirker deltagernes daglige symptomer og livskvalitet. Gennem hele forløbet vil deltagerne blive overvåget for at sikre deres sikkerhed og velbefindende.

Formålet med studiet er at undersøge effektiviteten af at reducere dosen af vedolizumab hos patienter, der allerede har opnået remission, hvilket betyder at deres sygdom er under kontrol uden symptomer. Studiet vil sammenligne to grupper af patienter: en gruppe der fortsætter med den nuværende behandlingsplan, og en gruppe hvor intervallet mellem indsprøjtningerne gradvist forlænges. Dette kaldes dosis-deeskalering og betyder, at patienterne får medicinen mindre hyppigt end før.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt for at overvåge, hvordan deres sygdom udvikler sig over tid. Forskerne vil særligt være opmærksomme på, om der sker tilbagefald af sygdommen, og om patienterne får behov for kortikosteroider, som er en type betændelsesdæmpende medicin. Derudover vil der blive målt på livskvalitet, antallet af akutte hospitalsbesøg og eventuelle bivirkninger ved den ændrede behandling.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt obefazimod virker sammenlignet med placebo som behandling både i opstartsfasen og vedligeholdelsesfasen hos personer med moderat til svær aktiv Crohns sygdom. Derudover vil sikkerheden, tolerabiliteten og hvordan kroppen optager og reagerer på medicinen blive undersøgt. Forsøget består af flere faser: en indledende behandlingsfase på 12 uger, en vedligeholdelsesfase på 52 uger, og en forlængelsesfase for deltagere, der fortsætter i undersøgelsen. Under forsøget vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, herunder endoskopiske undersøgelser af tarmen, blodprøver og vurdering af symptomer.

I løbet af undersøgelsen vil der blive målt forskellige ting for at se, om behandlingen virker. Dette inkluderer ændringer i sygdomsaktivitet målt ved hjælp af forskellige scoringssystemer, andelen af deltagere der opnår forbedring i tarmbetændelsen set ved kikkertundersøgelse, og andelen der opnår symptomlindring. Sikkerheden vil blive overvåget ved at registrere alle bivirkninger, alvorlige hændelser og ændringer i laboratorieprøver gennem hele forsøgsperioden. Forskellige doser af obefazimod vil blive testet, herunder 12,5 mg, 25 mg og 50 mg dagligt, for at finde den bedst egnede dosis til behandling af Crohns sygdom.

Dette studie undersøger et nyt eksperimentelt lægemiddel kaldet EXL01 for at se, om det kan forhindre tilbagekomst af Crohns sygdom efter operation. Formålet med studiet er at sammenligne fordelingen af endoskopiske scores hos patienter behandlet med EXL01 i forhold til patienter behandlet med placebo seks måneder efter operationen. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder endoskopi, som er en procedure hvor en tynd, fleksibel slange med et kamera bruges til at se ind i tarmen og vurdere graden af inflammation. Der vil også blive taget blodprøver og afføringsprøver for at måle forskellige markører for inflammation såsom C-reaktivt protein og calprotectin. Deltagerne vil udfylde spørgeskemaer om deres symptomer og livskvalitet på forskellige tidspunkter gennem studiet. Studiet vil overvåge sikkerheden af behandlingen og registrere eventuelle bivirkninger, der måtte opstå.

Formålet med studiet er at undersøge, hvilken behandlingsmetode der er mest effektiv og sikker på lang sigt for patienter med nyligt diagnosticeret Crohns sygdom. Studiet vil måle, hvor mange patienter der opnår remission, hvilket betyder, at sygdommen er under kontrol uden symptomer, og hvor mange der kan undgå brug af kortikosteroider over tid. Forskerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger og komplikationer fra begge behandlinger.

Studiet løber over 96 uger, hvor deltagerne vil få den ene eller den anden behandling og blive fulgt tæt med regelmæssige besøg på hospitalet. Under forløbet vil der blive taget blodprøver, og nogle deltagere vil få foretaget endoskopi, som er en undersøgelse med et lille kamera, der kan se ind i tarmen for at vurdere, hvor godt behandlingen virker. Deltagerne vil også bruge en smartphone-app til at rapportere om deres symptomer og livskvalitet undervejs i studiet.

Formålet med studiet er at vurdere, om det er muligt at gennemføre et større studie, der undersøger effekten af at kombinere fækal mikrobiota transplantation med biologisk behandling. Studiet vil sammenligne effekten af infliximab alene med infliximab kombineret med fækal mikrobiota transplantation, og på samme måde sammenligne vedolizumab alene med vedolizumab kombineret med fækal mikrobiota transplantation. Desuden vil sikkerheden af fækal mikrobiota transplantation blive undersøgt hos patienter, der får biologisk behandling.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en periode på 14 uger. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at vurdere sygdomsaktiviteten, herunder blodprøver, afføringsanalyser og endoskopi, som er en undersøgelse hvor en lille kikkert føres ind i tarmen for at se på betændelsesgraden. Studiet vil også måle ændringer i tarmbakterierne og livskvaliteten hos deltagerne. Alle bivirkninger vil blive nøje overvåget gennem hele studieperioden.

Studiet sammenligner to forskellige behandlingsformer: kombinationsbehandling med vedolizumab givet i en blodåre og upadacitinib som tabletter mod behandling med vedolizumab alene og placebo-tabletter. Vedolizumab er en biologisk medicin, der blokerer specifikke celler i immunsystemet, som forårsager betændelse i tarmen. Upadacitinib er en anden type medicin, der også reducerer betændelse ved at påvirke bestemte signaler i immunsystemet. Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af disse to medikamenter giver bedre resultater end behandling med vedolizumab alene.

Studiet er opdelt i to faser: en indledende behandlingsfase på 12 uger, hvor patienter får enten kombinationsbehandling eller vedolizumab med placebo, efterfulgt af en vedligeholdelsesfase hvor alle patienter får vedolizumab alene. Under studiet vil læger måle patienternes symptomer og undersøge tarmen for at vurdere, hvor godt behandlingen virker. Behandlingens effekt bliver vurderet ved at se på forbedring af symptomer som mavesmerter og afføring samt ved at undersøge, om betændelsen i tarmen mindskes. Studiet følger patienterne i op til 52 uger for at vurdere både kort- og langsigtede effekter af behandlingen.

Forsøget tester et nyt lægemiddel kaldet AGMB-129 mod placebo for at undersøge, om det kan være sikkert og effektivt til behandling af denne tilstand. Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af AGMB-129 hos patienter med fibrostenotic Crohns sygdom. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt til at modtage enten det aktive lægemiddel eller placebo i en periode på 12 uger, hvor hverken deltagerne eller lægerne ved, hvad der gives.

Under forsøget vil deltagerne blive overvåget nøje gennem regelmæssige besøg, hvor læger vil tjekke deres helbred og tage blodprøver for at måle, hvordan kroppen håndterer medicinen. Der vil også blive foretaget undersøgelser som hjerteundersøgelser og måling af vitale tegn. Efter de første 12 uger kan deltagerne, der har gennemført denne del, vælge at fortsætte i en anden del af forsøget, hvor alle vil modtage det aktive lægemiddel. Dette vil hjælpe forskerne med at forstå den langsigtede sikkerhed og effekt af behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt og sikkert risankizumab er sammenlignet med placebo til behandling af personer med moderat til svært aktiv Crohns sygdom. Studiet er designet som et fase 3 studie, hvilket betyder, at lægemidlet allerede har været testet i tidligere studier og nu undersøges i en større gruppe patienter for at bekræfte dets effekt og sikkerhed. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten risankizumab eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling i en periode, der kaldes induktionsbehandling, hvor målet er at reducere sygdomsaktiviteten. Behandlingseffekten vurderes gennem forskellige målinger, herunder symptomscorer og undersøgelse af tarmens tilstand gennem endoskopi, som er en procedure hvor en lille kamera føres ind i tarmen for at se betændelsesgraden direkte. Deltagerne vil også blive overvåget for bivirkninger og deres generelle helbred og livskvalitet vil blive vurderet gennem spørgeskemaer om træthed og andre symptomer. Studiet følger deltagerne over flere måneder for at se, hvor mange der opnår forbedring i deres symptomer og tarmens helbredstilstand.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive behandling eller placebo. Behandlingen gives gennem munden i 12 uger, og deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser. Under studiet vil lægerne måle sygdomsaktiviteten ved hjælp af forskellige tests, herunder endoskopiske undersøgelser hvor et lille kamera føres ind i tarmen for at se på inflammationen direkte. Der vil også blive taget blodprøver for at måle C-reaktivt protein, som er et tegn på inflammation i kroppen, og afføringsprøver for at måle fækal calprotectin, som også viser inflammation i tarmen.

Deltagerne skal have haft Crohns sygdom i mindst 3 måneder før studiestart og have moderat til svær sygdomsaktivitet. De skal tidligere have prøvet behandling med mindst ét TNF-antagonist lægemiddel, som er en type medicin der ofte bruges til at behandle Crohns sygdom. Studiet vil evaluere behandlingens sikkerhed ved at overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvor godt kombinationsbehandlingen virker sammenlignet med placebo. Lægerne vil bruge forskellige målemetoder til at vurdere forbedringer i sygdommen, herunder ændringer i inflammationen set ved endoskopi og forbedringer i symptomer målt ved hjælp af særlige scoringssystemer for Crohns sygdom.

Studiet bruger et lægemiddel kaldet vedolizumab, som gives direkte ind i blodåren gennem et drop. Vedolizumab er en type medicin, der hjælper med at reducere betændelse i tarmen ved at påvirke kroppens immunsystem. Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden ved langvarig behandling med vedolizumab hos børn og unge under 18 år med disse tarmsygdomme.

Studiet har to dele. I behandlingsdelen fortsætter deltagere, som tidligere har været i andre vedolizumab-studier og har haft gode resultater, med at få medicinen regelmæssigt og bliver overvåget for bivirkninger over lang tid. I observationsdelen følges deltagere, som tidligere har fået vedolizumab i andre studier, men som ikke kan fortsætte med behandlingen, for at se, hvordan de har det på længere sigt. Gennem studiet registreres alle bivirkninger og påvirkninger af sygdommen for at vurdere, hvor sikker medicinen er ved langvarig brug hos børn og unge.