Formålet er at undersøge hvor sikkert og tolerabelt den stigende dosis af CR-001 er for patienterne. I starten får en lille gruppe en lav dosis, og hvis den tolereres, øges dosen i den næste gruppe (det kaldes dosis‑escalation). Når den maksimale tolererbare dosis er fundet, udvides studiet til flere patienter (kaldet dosis‑expansion). Under behandlingen måles hvordan medicinen bevæger sig i kroppen (farmakokinetik) og hvordan den påvirker kræftcellerne (farmakodynamik).

Behandlingen gives typisk hver fjerde uge i en cyklus på 28 dage, og patienterne overvåges for bivirkninger og for tegn på, at tumoren reagerer på medicinen (kaldet antitumor aktivitet). Observationerne hjælper forskerne med at bestemme den optimale dosis, som kan bruges i fremtidige undersøgelser.

Studiet foregår i flere dele. Først får deltagerne behandlingen for at se, hvordan kroppen tåler den, og hvilke bivirkninger der kan opstå. Derefter fortsætter studiet med at undersøge den bedste dosis og den samlede virkning af kombinationerne. Undervejs følges deltagerne tæt med gentagne behandlinger og lægelige kontroller, så det kan vurderes, hvordan behandlingen virker over tid. Infusion betyder, at medicinen gives langsomt gennem et drop i en blodåre.

BNT327 er et lægemiddel, der er udviklet til at påvirke kræftcellers vækst, og DB-1305 er et målrettet lægemiddel, som er koblet til et antistof mod TROP2, et stof som findes på nogle kræftceller. Disse behandlinger gives sammen med DB-1311, som er et andet kræftlægemiddel i studiet. Deltagerne kan have forskellige typer kræft, men alle har en fremskreden sygdom, hvor der er behov for ny behandling.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvor længe patienterne lever uden at sygdommen forværres i forhold til tidligere studier. Deltagerne vil modtage infusionen regelmæssigt over en periode på op til to år, og de vil blive indkaldt til rutinemæssige kontroller, herunder billedundersøgelser og blodprøver, for at registrere eventuelle ændringer i sygdommen.

Resultaterne vil blive brugt til at beskrive tidspunkter som progression‑fri overlevelse (hvornår kræften ikke vokser), svar på behandlingen (om tumoren krymper eller forbliver stabil) samt livskvalitet og eventuelle bivirkninger, herunder immunsystemrelaterede reaktioner, som kan påvirke hormonfunktion eller andre organer.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor sikkert SGN-ALPV er, og hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Under undersøgelsen vil man forsøge at finde den højeste dosis, som kroppen kan tåle uden alvorlige bivirkninger, samt den mest optimale mængde og hyppighed for administrationen. Behandlingen gives som en intravenøs administration, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre via et drop.

Behandlingen i studiet foregår i flere faser. Først vil patienterne få cemiplimab alene i en periode for at se hvordan kræften reagerer på dette lægemiddel. Derefter vil de modtage den sædvanlige kombinationsbehandling med cisplatin og strålebehandling, som er standardbehandlingen for denne type kræft. Efter denne fase vil patienterne fortsætte med at få cemiplimab i en længere periode som vedligeholdelsesbehandling. Under hele forløbet vil der blive taget blodprøver og scanninger for at følge hvordan kræften udvikler sig, og der vil også blive taget vævsprøver fra svulsten. Behandlingsperioden kan vare op til 32 uger for cemiplimab, mens cisplatin gives i op til 6 uger sammen med strålebehandlingen.

Studiet vil også undersøge hvor længe patienterne lever uden at kræften bliver værre, og hvor længe de lever generelt. Der vil blive set på bivirkninger af behandlingen, og hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer. Forskerne vil også undersøge biologiske markører i væv og blod, som kan hjælpe med at forstå hvorfor behandlingen virker hos nogle patienter og ikke hos andre. For at kunne deltage skal patienterne have en bestemt type livmoderhalskræft der ikke tidligere er blevet behandlet, og deres kræftceller skal vise et bestemt protein som hedder PD-L1.

Deltagerne i forsøget vil først modtage standard kemoterapi og strålebehandling, herunder en særlig type strålebehandling kaldet brachyterapi, som styres af MR-scanninger. Under denne behandling vil deltagerne også begynde at få pembrolizumab. Efter at strålebehandlingen er afsluttet, vil deltagerne fortsætte med at få både pembrolizumab og lenvatinib. Behandlingen med pembrolizumab kan vare op til 24 måneder, mens behandlingen med lenvatinib kan vare op til 12 måneder. Lægemidlerne gives i faste doser, hvor pembrolizumab gives som infusion og lenvatinib tages som kapsler dagligt.

Under forsøget vil lægerne følge, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen ved hjælp af billedundersøgelser og andre tests. Forsøget vil vurdere, om kombinationen af disse lægemidler sammen med standard kemoterapi og strålebehandling kan hjælpe med at holde sygdommen under kontrol i længere tid hos kvinder med denne type livmoderhalskræft med høj risiko. Deltagerne skal være over 18 år, have en god generel helbredstilstand og opfylde visse krav til organfunktion og blodtryk for at kunne deltage i forsøget.

Under forsøget vil deltagerne modtage zanidatamab som den eneste kræftbehandling. Lægemidlet gives som pulver der blandes til en væske og derefter gives som infusion i en blodåre. Den maksimale daglige dosis er 2400 milligram, og behandlingen kan fortsætte i op til 60 måneder afhængig af hvordan kræften reagerer og om der opstår bivirkninger. Før deltagerne kan starte i forsøget skal deres tumorprøve undersøges på et centralt laboratorium for at bekræfte at tumoren viser høje niveauer af HER2-proteinet. Der skal være mindst én tumor der kan måles for at følge hvordan behandlingen virker. Under forsøget vil læger regelmæssigt undersøge om tumoren bliver mindre eller forsvinder, hvilket vurderes ved hjælp af scanninger og andre undersøgelser.

Forsøget vil også overvåge sikkerheden af behandlingen ved at registrere alle bivirkninger der opstår, hvor alvorlige de er, og om de fører til ændringer i dosis eller stop af behandlingen. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af zanidatamab i blodet og for at undersøge om kroppen danner antistoffer mod lægemidlet. Deltagerne vil også blive bedt om at rapportere deres symptomer og bivirkninger gennem spørgeskemaer for at hjælpe med at forstå hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Hjertefunktionen vil blive overvåget da lægemidlet kan påvirke hjertet, og deltagerne skal have en normal hjertefunktion for at kunne deltage i forsøget.

Formålet med forsøget er at sammenligne hvor godt de forskellige kombinationer af behandlinger virker sammenlignet med standardbehandling. Det vil blive målt ved at se hvor lang tid der går før sygdommen forværres og ved at se hvor længe deltagerne lever. Forsøget vil også undersøge hvor sikre behandlingerne er ved at holde øje med bivirkninger og se hvor mange der må stoppe behandlingen på grund af bivirkninger. Derudover vil forsøget måle hvordan behandlingerne påvirker deltagernes livskvalitet og daglige funktionsevne gennem forskellige spørgeskemaer.

Forsøget består af to dele. Den første del er en sikkerhedstest med et mindre antal deltagere for at sikre at kombinationen af lægemidlerne er sikker at bruge sammen. Den anden del er hoveddelen af forsøget hvor deltagerne bliver tilfældigt inddelt i forskellige grupper som får enten de nye behandlingskombinationer eller standardbehandling. Alle behandlinger gives som vedligeholdelsesbehandling efter at deltagerne først har fået en indledende behandling. Deltagerne vil blive fulgt nøje gennem hele forsøget med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge om organiseret, samtidig HPV-vaccination og HPV-screening tilbudt til alle kvinder i alderen 23-25 år vil resultere i en hurtigere eliminering af HPV-infektion i Sverige. Screening betyder systematisk undersøgelse af personer uden symptomer for at opdage sygdom på et tidligt stadium. Studiet vil undersøge dette på befolkningsniveau for at se den samlede effekt på hele gruppen af kvinder i denne aldersgruppe.

Studiet vil følge kvinder mellem 23-25 år, som er berettigede til at deltage i det organiserede livmoderhalsscreeningprogram i Sverige. Forskerne vil måle hvor mange kvinder der tager imod HPV-vaccination og undersøge dette fordelt på forskellige regioner og aldersgrupper. De vil også overvåge om kvinderne følger den anbefalede vaccinationsplan, som består af flere doser givet over en bestemt periode.

Studiet sammenligner to grupper af kvinder, der har gennemgået behandling for livmoderhalskræft. Den ene gruppe vil modtage en omfattende behandlingsplan, der fokuserer på seksuel sundhed og livsstilsændringer, mens den anden gruppe vil modtage den normale efterbehandling. Alle deltagere vil udfylde særlige spørgeskemaer på forskellige tidspunkter for at måle deres seksuelle funktion ved hjælp af et værktøj kaldet FSFI, som står for Female Sexual Function Index. Dette spørgeskema måler forskellige aspekter af seksuel funktion, herunder lyst, lubrikation, orgasme, tilfredshed og eventuelle smerter eller ubehag.

Under studiet vil deltagerne også udfylde spørgeskemaer om deres generelle livskvalitet ved hjælp af standardiserede værktøjer som EORTC QLQ-30 og andre former, der måler fysisk funktion, daglige aktiviteter, følelsesmæssig funktion, kognitiv funktion og social funktion. Desuden vil forskerne overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingerne og måle skydehældet gennem ultralydsundersøgelser for at vurdere tilstanden af skeden. Spørgeskemaer og undersøgelser vil blive gennemført på forskellige tidspunkter: ved diagnosen, efter behandlingen og igen efter 6 og 12 måneder for at følge udviklingen over tid.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt R-DXd virker til at behandle disse forskellige kræfttyper og hvor sikkert lægemidlet er at bruge. For de fleste kræfttyper måles behandlingens virkning ved at se på, hvor mange deltagere får deres tumorer til at skrumpe. For deltagere med nyrekræft måles virkningen ved at tælle dem, hvor kræften enten skrumper, forsvinder eller forbliver stabil uden at vokse. Studiet vil også nøje overvåge alle bivirkninger og sikkerhedsproblemer, der kan opstå under behandlingen.

Under studieforløbet vil deltagerne modtage R-DXd gennem regelmæssige behandlinger. Før behandlingen starter, skal deltagerne have taget en lille vævsprøve fra deres tumor, som hjælper lægerne med at forstå kræfttypen bedre. Deltagerne vil få taget scanninger og blodprøver jævnligt for at følge, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper mod kræften og ikke giver for alvorlige bivirkninger. Alle deltagere skal tidligere have fået andre kræftbehandlinger, der ikke længere virker eller er stoppet af andre årsager.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt BAY 2927088 virker og hvor sikkert det er at bruge. BAY 2927088 er en type medicin kaldet en reversibel tyrosinkinase-hæmmer, som virker ved at blokere bestemte signaler i kræftceller der får dem til at vokse. Medicinen gives som tabletter, der tages gennem munden. Studiet er et såkaldt åbent studie, hvilket betyder at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagere modtage BAY 2927088 tabletter og blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Læger vil følge patienternes tilstand gennem undersøgelser og scanninger for at måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver stabile eller vokser. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og påvirkning af patienternes livskvalitet. Alle deltagere skal tidligere have modtaget standardbehandling for deres type kræft, eller der skal ikke findes andre tilfredsstillende behandlingsmuligheder for dem.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektiv ifinatamab deruxtecan er til at krympe svulster og vurdere hvor sikkert medicinen er at bruge. Deltagerne vil modtage medicinen gennem en infusion i en blodåre, typisk hver tredje uge. Under behandlingen vil læger følge deltagernes helbred nøje og måle hvordan svulsterne reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans-scanninger. Responsen på behandlingen måles ved at se om svulsterne bliver mindre, forsvinder helt eller holder sig stabile.

Studiet vil også indsamle blodprøver for at måle hvor meget medicin der er i kroppen over tid og kontrollere om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Sikkerheden overvåges ved at registrere alle bivirkninger og regelmæssige undersøgelser af organfunktioner, hjerteaktivitet og øjne. Dette er et åbent studie, hvilket betyder at både deltagere og læger ved hvilken behandling der gives.

Formålet med studiet er at teste en særlig skanningsmetode kaldet PET-skanning med et sporstof ved navn 89Zr-DFO-REGN3767. Dette sporstof kan hjælpe lægerne med at se, hvordan behandlingen virker i kroppen. PET-skanning er en form for billeddannelse, hvor der indsprøjtes en lille mængde radioaktivt materiale i kroppen, som derefter kan ses på billeder taget med en særlig scanner. Under studiet vil patienterne få foretaget disse skanninger både før og under behandlingen for at se, hvordan kræften reagerer på medicinen.

Studiet vil også undersøge, hvilken dosis af sporstoffet der virker bedst, og hvornår det er bedst at tage billederne efter indsprøjtningen. Patienterne vil få taget blodprøver og vævsprøver fra deres tumorer for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker kræften. Forskerne vil også overvåge patienternes sikkerhed ved at holde øje med eventuelle bivirkninger fra både sporstoffet og behandlingen.

Studiet foregår i to faser. I den første fase vil forskerne gradvist øge dosen af JK06 hos små grupper af patienter for at finde den højeste sikre dosis. JK06 gives som en infusion direkte i blodet hver tredje uge. I den anden fase vil flere patienter modtage den dosis, der blev fundet sikker i første fase, opdelt i grupper efter deres specifikke kræfttype. Nogle grupper vil fokusere på bestemte kræfttyper som planocellulært lungekræft, forskellige typer brystkræft afhængigt af deres hormonreceptor-status og HER2-status, samt nyrecellekarcinom.

Under studiet vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og for, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Dette vil blive målt gennem scanninger som computertomografi og magnetisk resonans-billeddannelse. Patienterne vil også få taget blodprøver for at se, hvordan kroppen behandler lægemidlet, og der kan blive taget væv fra tumoren til analyser. Studiet vil hjælpe med at bestemme, om JK06 kan være en ny behandlingsmulighed for patienter med disse kræfttyper.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med ANV419 forårsager færre alvorlige bivirkninger sammenlignet med høj-dosis interleukin-2. Under studiet vil deltagerne først få fjernet en del af deres tumor, som bruges til at dyrke specielle immunceller i laboratoriet. Disse celler bliver derefter givet tilbage til patienten gennem en blodåre, efterfulgt af enten ANV419 eller høj-dosis interleukin-2. Behandlingen foregår på hospitalet, hvor patienterne overvåges nøje for bivirkninger og behandlingsrespons.

Studiet vil også undersøge, hvordan de to behandlinger påvirker patienternes livskvalitet og symptomer ved hjælp af spørgeskemaer og interviews. Deltagerne vil få udleveret et fitness-ur, der måler forskellige fysiologiske parametre som puls, bevægelse og søvnmønster. Læger vil regelmæssigt vurdere, om kræften reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger og blodprøver. Forskerne vil også undersøge omkostningerne ved de to forskellige behandlingsmetoder for at vurdere deres økonomiske effektivitet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt det er at kombinere disse lægemidler. Behandlingen gives gennem intravenøs infusion, hvilket betyder at medicinen gives direkte i blodet gennem et drop. Patienterne vil modtage behandling i op til 24 måneder, afhængigt af hvordan de reagerer på behandlingen.

Under behandlingen vil lægerne nøje overvåge, hvordan kræften reagerer på medicinen, og om der opstår nogle bivirkninger. De vil regelmæssigt tage billeder af kræften for at se, om den bliver mindre, og følge patienternes generelle helbredstilstand. Studiet vil særligt fokusere på at måle, hvor mange patienter der oplever en forbedring i deres sygdom efter tre måneders behandling.

Formålet med studiet er at vurdere hvor sikkert ASTX660 er at bruge og hvor godt det virker mod forskellige typer kræft. I den første del af studiet blev den bedste og sikreste dosis af medicinen fastlagt. Nu undersøger forskerne hvor effektivt medicinen er til at bekæmpe specifikke kræfttyper. Under studiet får deltagerne ASTX660 som tabletter, og læger overvåger nøje for bivirkninger og måler hvor godt medicinen virker på kræften.

Studiet måler også hvor hurtigt kroppen optager og nedbryder medicinen, hvilket kaldes farmakokinetik. Forskerne undersøger desuden, om medicinen påvirker bestemte proteiner i blodcellerne, som kan fortælle noget om, hvordan medicinen virker. Læger vurderer behandlingens effekt ved at se på, om tumorerne bliver mindre, forsvinder helt, eller om sygdommen forbliver stabil. De følger også deltagerne for at se, hvor længe behandlingen virker, og hvordan det påvirker deres overlevelse.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om tilføjelse af atezolizumab til standardbehandlingen kan forlænge den tid, hvor sygdommen ikke forværres. Under undersøgelsen vil deltagerne først få kemoterapi og udvendig strålebehandling samtidig over flere uger, efterfulgt af intern strålebehandling. De deltagere, som får atezolizumab, vil fortsætte med at få dette lægemiddel som vedligeholdelsesbehandling efter, at den første behandling er afsluttet. Deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at overvåge, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Undersøgelsen vil sammenligne to grupper af patienter for at se, hvilken behandling der fungerer bedst til at kontrollere sygdommen og forlænge den tid, hvor kræften ikke vokser eller spreder sig. Alle deltagere vil modtage den bedst kendte standardbehandling for deres sygdom, og nogle vil desuden få den nye immunterapi. Læger vil følge deltagerne nøje gennem hele behandlingsforløbet og i lang tid efterfølgende for at vurdere behandlingens effekt og sikkerhed.

Formålet med studiet er at vise, om volrustomig er bedre end placebo til at forlænge tiden, før kræften bliver værre eller spreder sig. Studiet er randomiseret, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt enten den aktive medicin eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er færdigt. Dette kaldes et dobbeltblindt studie. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at kontrollere deres kræft og overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Læger vil også måle forskellige ting som livskvalitet, fysisk funktionsevne og sygdomsrelaterede symptomer ved hjælp af spørgeskemaer, som deltagerne udfylder. Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvor længe de lever uden, at deres kræft bliver værre, og for at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af volrustomig. Blodprøver vil blive taget for at måle mængden af medicin i kroppen og for at kontrollere, om kroppen udvikler antistoffer mod medicinen.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor længe patienter kan leve uden at deres kræft forværres efter at have modtaget dostarlimab som vedligeholdelsesbehandling. Vedligeholdelsesbehandling er en form for behandling, der gives for at forhindre kræften i at vende tilbage eller forværres efter den første behandling. Deltagerne i studiet har allerede gennemført standardbehandling for deres livmoderhalskræft, som består af kemoradioterapi – en kombination af kemoterapi og stråleterapi givet samtidig. Kemoterapi er behandling med lægemidler, der dræber kræftceller, mens stråleterapi bruger højenergi-stråler til at ødelægge kræftceller. Efter at have gennemført denne kombinationsbehandling skal patienterne have opnået enten en delvis eller fuldstændig respons, hvilket betyder, at kræften enten er blevet mindre eller er forsvundet helt.

Studiet er designet som et randomiseret forsøg, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt til forskellige behandlingsgrupper. Det er også et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Nogle deltagere vil modtage dostarlimab som vedligeholdelsesbehandling, mens andre kan modtage placebo eller standardpleje. Under studiet vil deltagernes helbredstilstand blive overvåget regelmæssigt gennem lægebesøg, scanninger og blodprøver for at se, hvordan de reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Forskerne vil også måle forskellige aspekter af deltagernes livskvalitet og symptomer som træthed og smerte for at forstå den fulde virkning af behandlingen.

Behandlingen omfatter også flere andre lægemidler: cyclophosphamid, fludarabinphosphat og aldesleukin, som gives for at forberede kroppen på at modtage de nye immunceller. Formålet med studiet er at undersøge hvor effektiv og sikker denne behandling er hos patienter med livmoderhalskræft.

Behandlingsforløbet består af flere trin: Først udtages en tumorprøve ved et mindre kirurgisk indgreb. Derefter opformeres immuncellerne i laboratoriet, mens patienten får forberedende medicin. Til sidst gives de opformerede immunceller tilbage til patienten via et drop. Efter behandlingen følges patienten med regelmæssige kontroller for at vurdere behandlingens virkning.

Formålet med studiet er at undersøge hvor sikkert og effektivt tisotumab vedotin er til behandling af fremskreden livmoderhalskræft. Studiet er delt op i forskellige dele. I den første del vil forskerne finde den rigtige dosis af medicinen ved at give forskellige doser til små grupper af deltagere for at se hvad kroppen kan tåle. I den anden del vil de give den fundne dosis til flere deltagere for at se hvor godt medicinen virker mod kræften.

Under studiet vil deltagerne få medicin gennem en slange i en blodåre, hvilket kaldes infusion. Læger vil følge deltagerne tæt og tage regelmæssige blodprøver og scanninger for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Deltagerne kan være i forskellige grupper afhængigt af hvilken tidligere behandling de har fået for deres kræft. Nogle deltagere vil få tisotumab vedotin alene, mens andre vil få det sammen med andre lægemidler.

Studiet er opdelt i forskellige faser, hvor den første fase fokuserer på at finde den rigtige dosis af JK08 ved gradvist at øge dosis hos små grupper af patienter. Efterfølgende vil større grupper af patienter med specifikke kræfttyper modtage behandlingen for at teste dens effekt. Studiet omfatter mange forskellige typer af kræft, herunder ikke-småcellet lungekræft, småcellet lungekræft, melanom, nyrekræft, blærekræft, hoved- og halskræft, brystkræft, mavekræft, bugspytkirtlekræft, levercellekræft, tyktarmskræft, æggestokkræft, livmoderkræft og skjoldbruskkirtelkræft. Under behandlingen vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og behandlingseffekt gennem regelmæssige lægebesøg, blodprøver og billedundersøgelser.

Patienterne vil få taget væv- og blodprøver før og under behandlingen for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan lægemidlet virker i kroppen. Nogle patienter vil også få andre behandlinger i kombination med JK08 afhængigt af deres specifikke kræfttype. Studiet fortsætter, indtil sygdommen forværres, der opstår uacceptable bivirkninger, eller patienten vælger at stoppe behandlingen. Forskerne vil følge patienternes sundhedstilstand og måle, hvor godt behandlingen virker ved at vurdere, om tumorerne bliver mindre eller forsvinder.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelse af pembrolizumab til standard kemoradioterapi kan forbedre behandlingsresultaterne for patienter med højrisiko lokalt fremskreden livmoderhalskræft. Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en periode, hvor læger nøje vil overvåge, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget regelmæssige scanninger og blodprøver for at følge sygdommens udvikling.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling den enkelte patient modtager, indtil studiet er afsluttet. Dette sikrer, at resultaterne er pålidelige og ikke påvirket af forventninger til behandlingen. Deltagerne vil blive fulgt over en længere periode for at vurdere, hvor længe behandlingen kan holde kræften under kontrol og påvirkningen på livskvaliteten.

Den første behandling består af induktionskemoterapi efterfulgt af standardbehandling. Induktionskemoterapi er kemoterapi givet før den egentlige hovedbehandling og består af tre behandlingsrunder med medicinen Carboplatin og Paclitaxel. Efter denne indledende kemoterapi følger standardbehandlingen, som kaldes samtidig kemostrålebehandling. Dette betyder, at patienten får kemoterapi og strålebehandling på samme tid. Den anden behandling er kun standardbehandlingen alene uden den indledende kemoterapi. Formålet med studiet er at undersøge, om den ekstra induktionskemoterapi kan forbedre den samlede overlevelse sammenlignet med standardbehandling alene.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til en af de to behandlingsgrupper. De patienter, der får induktionskemoterapi, vil først gennemgå tre cyklusser af kemobehandling, hvorefter de vil få den samme standardbehandling som den anden gruppe. Alle patienter vil blive fulgt tæt af læger og sygeplejersker gennem hele forløbet, og deres tilstand vil blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at opdage eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om vaccination med HPV-vaccine før operationen kan reducere risikoen for, at sygdommen kommer tilbage efter indgrebet. Dette er et randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret studie, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt i to grupper, hvor hverken deltagere eller læger ved, hvem der får den rigtige vaccine og hvem der får placebo, indtil studiet er færdigt.

Under studiet vil deltagerne få enten HPV-vaccinen eller placebo før deres operation. Efter operationen vil de blive fulgt over tid for at se, om der opstår nye celleforandringer eller HPV-infektioner. Forskerne vil sammenligne de to grupper for at se, om vaccinen hjælper med at forhindre, at sygdommen kommer tilbage, reducerer vedvarende HPV-infektioner efter operationen, og påvirker, hvor hurtigt testresultater bliver normale igen efter indgrebet. Opfølgningen inkluderer regelmæssige HPV-test, celleprøver og kolposkopiske undersøgelser, hvor livmoderhalsen undersøges med et forstørrelsesapparat.

Modul 4 omfatter patienter med fremskreden, ikke-fjernbar eller metastatisk solide tumorer, herunder HER2-positiv kræft og ikke-småcellet lungekræft med HER2-aktiverende mutationer. I dette modul gives AZD9574 i kombination med T-DXd, som er et andet kræftlægemiddel. Modul 5 involverer patienter med fremskreden, ikke-fjernbar eller metastatisk solide tumorer i bryst-, livmodersslimhinde-, æggestok- og prostatakræft, hvor AZD9574 gives sammen med Dato-DXd. Metastatisk kræft betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen end det oprindelige sted. Solide tumorer er faste kræftknuder i modsætning til blodkræft.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling gennem munden eller som infusion i en blodåre, afhængigt af hvilket modul de deltager i. Forskerne vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og måle, hvor godt lægemidlerne virker mod kræften. Dette inkluderer regelmæssige scanninger for at se, om tumorerne bliver mindre, og blodprøver for at måle lægemidlernes koncentration i kroppen. For patienter med visse kræfttyper vil der også blive målt specifikke markører i blodet, såsom PSA for prostatakræft og CA125 for æggestokkræft, som kan hjælpe med at vurdere behandlingens effekt. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen behandler lægemidlerne, og om der udvikles antistoffer mod behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt det er at kombinere disse to behandlinger. Studiet er opdelt i flere faser, hvor den første fase fokuserer på at teste sikkerheden af behandlingskombinationen, mens de næste faser sammenligner, hvor godt behandlingen virker. I nogle dele af studiet sammenlignes kombinationsbehandlingen med behandling med kun avelumab alene for at se, om kombinationen giver bedre resultater.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige scanninger for at måle, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil overvåge patienterne nøje for bivirkninger og måle, hvor længe behandlingen kan holde kræften under kontrol. Nogle patienter vil få kombinationsbehandlingen, mens andre kun vil få avelumab eller placebo, afhængigt af hvilken del af studiet de deltager i. Studiet inkluderer kun patienter, hvis kræft er testet positiv for HPV-16 virus.

Formålet med studiet er at undersøge om det er muligt at bevare fertiliteten hos kvinder med denne type livmoderhalskræft ved at bruge denne specielle behandlingsmetode. Fertilitetsbevarende kirurgi betyder en operation hvor så meget som muligt af de reproduktive organer bevares, så kvinden stadig kan blive gravid efter behandlingen. Behandlingsforløbet starter med tre cyklusser af kemoterapi for at formindske kræftsvulsten. Hvis kræftsvulsten reagerer godt på kemoterapien og bliver mindre end 2 centimeter, kan patienten fortsætte til den fertilitetsbevarende operation.

Under forløbet bliver patienterne overvåget med forskellige undersøgelser, herunder MRI-scanninger, som er en type billeddiagnostik der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppen. Studiet følger kvinderne for at se hvor mange der kan gennemføre hele behandlingsforløbet uden behov for yderligere behandling bagefter. Målet er at finde en behandlingsmetode der både kan kurere kræften og samtidig give kvinderne mulighed for at få børn i fremtiden.

Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt inddelt i to grupper – den ene gruppe får tisotumab vedotin, mens den anden gruppe får kemoterapi valgt af deres læge. Dette kaldes et randomiseret studie, hvor hverken patient eller læge på forhånd ved, hvilken behandling der bliver tildelt. Studiet er open-label, hvilket betyder at både patient og læge vil vide, hvilken behandling der gives, efter at den er blevet tildelt. Under hele studieforløbet vil patienterne blive nøje overvåget for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Læger vil regelmæssigt undersøge deltagerne for at måle, hvordan tumoren reagerer på behandlingen og vurdere deres generelle helbred. Der vil blive taget blodprøver og lavet forskellige scanninger for at følge sygdommens udvikling. Studiet vil også se på, hvor længe patienterne lever, hvor længe deres sygdom forbliver stabil, og hvordan behandlingen påvirker deres livskvalitet gennem spørgeskemaer om daglige aktiviteter og velbefindende.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med begge lægemidler samtidig. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives – der bruges ikke placebo. Studiet er designet som et kurvstudium, hvilket er en type undersøgelse, der tester den samme behandling på forskellige kræfttyper for at se, om den virker på tværs af forskellige tumortyper. Alle deltagere i studiet har kræft, der enten er lokalt fremskreden, hvilket betyder at den har spredt sig til nærliggende væv, eller metastatisk, hvilket betyder at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.

Gennem studiet vil lægerne overvåge deltagernes sikkerhed ved at tjekke for bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker. Dette inkluderer regelmæssige undersøgelser som blodprøver, fysiske undersøgelser og forskellige scanninger. For mænd med prostatakræft vil lægerne også måle niveauet af prostatspecifikt antigen, som er et protein, der produceres af prostatakirtlen og kan bruges til at vurdere, hvordan behandlingen virker. Lægerne vil også måle, hvor meget af lægemidlerne der er i blodet på forskellige tidspunkter, og teste om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om adjuvant terapi kan hjælpe patienter med at forblive kræftfrie længere tid efter radikal kirurgi. Radikal kirurgi er en omfattende operation, hvor livmoderen og omkringliggende væv fjernes for at sikre, at al kræft bliver fjernet. Adjuvant terapi består af ekstern stråleterapi, som er en behandling, hvor stråling rettes mod det område, hvor kræften var placeret, for at ødelægge eventuelle resterende kræftceller. Alle deltagere i studiet har for nylig gennemgået den radikale operation og opfylder specifikke kriterier relateret til deres sygdom og helbredstilstand.

Under studiet bliver deltagerne tilfældigt inddelt i to grupper: den ene gruppe modtager stråleterapi efter operationen, mens den anden gruppe ikke modtager yderligere behandling. Forskerne følger deltagerne over tid for at se, hvilken tilgang der giver de bedste resultater med hensyn til at forhindre, at kræften kommer tilbage. Studiet vil også undersøge patienternes overlevelse generelt, deres livskvalitet og eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Målet er at give læger bedre viden om, hvordan de bedst kan behandle patienter med denne type livmoderhalskræft.

Formålet med studiet er at undersøge om tilføjelsen af atezolizumab til den almindelige behandling kan forbedre resultaterne for patienter med fremskreden livmoderhalskræft. Atezolizumab er et immunterapi-lægemiddel, som hjælper kroppens eget immunsystem med at genkende og bekæmpe kræftceller. Bevacizumab er et lægemiddel, der blokerer dannelsen af nye blodkar, som kræftsvulster har brug for for at vokse. Under studiet vil deltagerne få deres tildelte behandling gennem en blodåre, og læger vil følge deres tilstand tæt gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker.

Studiet vil måle hvor længe det tager før sygdommen forværres, hvor længe patienterne lever, og hvor mange der oplever, at deres kræftsvulst bliver mindre. Derudover vil forskerne holde øje med eventuelle bivirkninger fra behandlingerne og undersøge, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet og daglige funktioner. Der vil også blive indsamlet prøver fra kræftsvulsten for at undersøge særlige markører, som kan hjælpe med at forstå, hvorfor nogle patienter reagerer bedre på behandlingen end andre.