Studiet sammenligner to forskellige doser af budesonid orodispersible tabletter med placebo over en periode på otte uger. Budesonid er et lægemiddel, der tilhører en gruppe kaldet kortikosteroider, som kan hjælpe med at reducere betændelse og ardannelse. De tabletter, der bruges i studiet, opløses i munden frem for at blive slugt hele. Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken patienter eller læger ved, hvilken behandling der gives, og at behandlingen tildeles tilfældigt.

Deltagere i studiet vil modtage enten to tabletter dagligt med 1 mg budesonid hver, to tabletter dagligt med 2 mg budesonid hver, eller placebo tabletter i otte uger efter deres procedure. Under studieperioden vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt med undersøgelser for at vurdere, om der udvikles forsnævringer i spiserøret. Behandlingens effektivitet vil blive målt ved at se, hvor mange patienter der forbliver fri for forsnævringer, og om der er behov for yderligere behandlinger såsom udvidelse af spiserøret.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og gennemførligheden af denne nye billedgivningsteknik hos patienter. Under studiet vil deltagerne gennemgå en endoskopisk procedure, hvor et tyndt, fleksibelt instrument med et kamera føres ind i mave-tarm-kanalen for at undersøge vævet. Endoskopi er en procedure, hvor lægen kan se direkte ind i kroppen gennem naturlige åbninger. Sporingsmidlet gives før proceduren, og den nye billedgivningsteknik bruges til at tage billeder af vævet både under og efter proceduren.

Studiet vil sammenligne resultaterne fra den nye billedgivningsteknik med andre undersøgelsesmetoder og vævsanalyser for at vurdere, hvor godt teknikken fungerer. Læger vil overvåge alle deltagere nøje for at sikre sikkerheden under hele forløbet og registrere eventuelle bivirkninger eller komplikationer, der måtte opstå i forbindelse med brugen af den nye teknik.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er muligt at give disse sporingsstoffer gennem munden frem for direkte påføring på vævet, og om brugen af begge sporingsstoffer sammen kan forbedre opdagelsen af tidlige kræftforandringer i spiserøret. Under studiet vil deltagere få sporingsstofferne gennem munden, hvorefter der vil blive udført en kvantificeret fluorescens molekylær endoskopi, som er en specialiseret type kikkertundersøgelse af spiserøret. Denne teknik bruger fluorescerende lys til at fremhæve områder med abnorme celler, som måske ikke kan ses med almindelig endoskopi. Proceduren sammenligner resultaterne med standard høj-definition hvidt-lys endoskopi for at vurdere, om den nye metode er mere effektiv til at opdage problematiske områder.

Under forløbet vil forskerne måle sikkerheden ved at give sporingsstofferne gennem munden og undersøge, hvordan stofferne fordeler sig i vævet. De vil også sammenligne fluorescenssignalerne, som kan måles under undersøgelsen, med udtryk af specifikke proteiner kaldet VEGFA og EGFR i vævsprøver taget under proceduren. Studiet sigter mod at forkorte undersøgelsestiden og gøre proceduren mere praktisk for både patienter og sundhedspersonale, mens det samtidig potentielt forbedrer evnen til at opdage tidlige tegn på kræft i spiserøret.