I studiet deles patienterne tilfældigt i to grupper: én gruppe får den sædvanlige dosis, mens den anden gruppe får dosis justeret ud fra en computer‑model, der bruger resultater fra therapeutic drug monitoring for at holde blodniveauet stabilt. Blodprøver tages blandt andet på dag 7 og dag 13 for at kontrollere, at koncentrationen ligger i det ønskede interval. Deltagelsen varer typisk omkring to uger, hvor man løbende følger sikkerhed og eventuelle bivirkninger samt hvor hurtigt infektionen bliver ryddet.

Undersøgelsen er opbygget med to grupper, hvor antibiotika enten stoppes tidligt eller fortsættes efter almindelig praksis. Formålet er at vurdere, om det er sikkert at stoppe antibiotika tidligt hos disse børn. Forløbet følges over tid efter feberperioden, og der ses blandt andet på, om sygdommen forløber uden komplikationer. Undervejs registreres også feber, tegn på infektion, blodprøver og andre rutineundersøgelser, men der beskrives ingen særlige tekniske målemetoder her.

De medicinske udtryk betyder her, at antibiotika er medicin mod bakterier, invasiv bakterieinfektion er en alvorlig infektion, hvor bakterier har spredt sig i kroppen, og CRP og PCT er blodprøver, som kan vise, om der er betændelse eller infektion. ANC er antallet af en bestemt type hvide blodlegemer, som hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.

Deltagere i studiet vil blive inddelt i to grupper. Den ene gruppe modtager meropenem, som gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre via et drop. Den anden gruppe modtager placebo i form af natriumklorid. Ved at sammenligne disse to grupper kan man undersøge effekten af den tidlige indsats.

Deltagerne i undersøgelsen vil have en alvorlig bakteriel infektion som for eksempel alvorlig lungebetændelse, feber hos patienter med nedsat immunforsvar eller andre alvorlige bakterieinfektioner. De vil få behandling med antibiotika i op til 10 dage. Nogle deltagere vil få medicinen givet under huden, mens andre vil få den gennem en drop i blodåren, som er den sædvanlige måde. Under behandlingen vil der blive taget blodprøver for at måle mængden af antibiotika i blodet og for at sikre at medicinen virker ordentligt. Lægen vil også følge om infektionen bliver bedre og om der opstår bivirkninger.

Undersøgelsen vil sammenligne de to måder at give medicinen på for at se om behandling under huden giver samme mængde antibiotika i kroppen som behandling gennem drop. Der vil også blive undersøgt hvor mange patienter der bliver raske af deres infektion, og om bakterierne forsvinder fra kroppen. Alle deltagere vil vide hvilken behandling de får, da dette ikke er en blindet undersøgelse.

Under studiet vil deltagerne få taget blodprøver både før og efter deres influenzavaccination. Blodprøverne vil blive analyseret for at måle kroppens immunreaktion på forskellige måder. Der vil blive undersøgt for antistoffer, som er proteiner der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner, ved hjælp af en teknik kaldet hæmagglutinationshæmning. Derudover vil der blive målt på cellulært immunforsvar, som involverer specielle immunceller der hjælper med at bekæmpe virus.

Forskerne vil også undersøge produktionen af cytokiner, som er signalstoffer der hjælper immunsystemets celler med at kommunikere med hinanden. Dette gøres ved at stimulere blodcellerne i laboratoriet med influenzavirus og vaccineantigener, som er dele af viruset der udløser immunreaktioner. Ved at sammenligne blodprøverne fra før og efter vaccinationen kan forskerne bedre forstå, hvordan immunsystemet reagerer på både vaccinen og naturligt forekommende influenzavirus.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan kroppen hos nyfødte og spædbørn behandler aztreonam-avibactam, og hvor sikkert det er at bruge til behandling af gram-negative bakterieinfektioner. Studiet består af to dele, hvor deltagerne får studiemedicinen mens de er indlagt på hospitalet. I løbet af studiet tages der blodprøver for at måle, hvor meget af medicinen der er i blodet, og læger overvåger for bivirkninger og følger, hvor godt behandlingen virker.

Studiet er åbent, hvilket betyder, at både læger og familier ved, hvilken behandling der gives. Der er ikke nogen sammenligning med andre behandlinger eller placebo. Deltagerne får den medicin, de har brug for til deres infektion, mens lægerne indsamler oplysninger om, hvordan medicinen virker hos meget små børn. Lever- og nyrefunktioner overvåges også under hele behandlingsforløbet for at sikre, at medicinen er sikker.

Formålet med studiet er at undersøge, om en reduceret dosis af ciprofloxacin til patienter med nedsat nyrefunktion giver den samme mængde medicin i blodet som den normale dosis, der gives til patienter med normalt fungerende nyrer. Dette kaldes bioækvivalens, som betyder, at to forskellige doser af det samme lægemiddel har samme virkning i kroppen. Patienter med nedsat nyrefunktion vil få enten 750 mg ciprofloxacin gennem munden én gang dagligt eller 600 mg direkte i blodet gennem en vene én gang dagligt. Patienter med normale nyrer får den sædvanlige dosis på enten 500 mg gennem munden to gange dagligt eller 400 mg direkte i blodet gennem en vene to gange dagligt.

Under studiet vil patienterne modtage ciprofloxacin som en del af deres normale behandling for bakterielle infektioner. Forskerne vil måle, hvor meget af medicinen der er til stede i blodet i løbet af de første 24 timer efter behandlingens start. Dette gøres for at sammenligne, om de reducerede doser til patienter med nedsat nyrefunktion giver samme mængde aktiv medicin i kroppen som de normale doser til patienter med sunde nyrer. Studiet vil hjælpe med at sikre, at patienter med nyreproblemer får den rigtige mængde antibiotikum til at bekæmpe deres infektion effektivt.

Formålet med studiet er at evaluere sandsynligheden for udvikling af antibiotikaresistens efter 28 dage i begge behandlingsgrupper. Antibiotikaresistens opstår, når bakterier bliver i stand til at overleve behandling med antibiotika, der normalt ville dræbe dem eller stoppe deres vækst. Under studiet vil deltagerne blive overvåget for tegn på nye koloniseringer eller infektioner forårsaget af MDRO (multiresistente organismer), som er bakterier der er resistente over for flere forskellige typer antibiotika.

Studiet følger deltagerne under deres hospitalsindlæggelse og i 28 dage efter inklusion. Der vil blive taget prøver for at kontrollere for bakteriel kolonisering og infektioner, og patienternes generelle helbredstilstand vil blive vurderet ved hjælp af forskellige scoring systemer, der måler sværhedsgraden af leversygdommen. Forskerne vil også registrere længden af hospitalsindlæggelse, eventuel indlæggelse på intensiv afdeling, brug af livsunderstøttende behandling som dialyse eller respirator, og forekomsten af bivirkninger relateret til antibiotikabehandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om brugen af målrettet antibiotisk profylakse kan reducere infektionsrelaterede genindlæggelser efter cystektomi sammenlignet med den nuværende behandling, der gives ved fjernelse af ureter stents. Profylakse betyder forebyggende behandling, der gives for at forhindre sygdom eller komplikationer. Under studiet vil patienterne blive tilfældigt opdelt i to grupper: en gruppe får den sædvanlige standardbehandling med antibiotika, mens den anden gruppe får antibiotika udvalgt baseret på specifikke bakterietests fra den enkelte patient.

Studiet følger patienterne i 90 dage efter operationen for at registrere eventuelle genindlæggelser på hospitalet på grund af infektioner. Der indsamles også oplysninger om andre komplikationer, hvor mange dage patienterne er ude af hospitalet og raske, samt deres livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer. Mikrobiologiske prøver tages før og efter operationen for at identificere bakterier og teste, hvilke antibiotika der virker bedst mod dem. Dette hjælper med at forstå, hvilken tilgang der er mest effektiv til at forhindre infektioner og reducere behovet for genindlæggelse.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlingsvarighed med antibiotika for at afgøre, om en kortere behandling på 7 dage er lige så effektiv som den standard 14-dages behandling. Antibiotika er medicin, der bruges til at bekæmpe bakterieinfektioner. Studiet vil vurdere både sikkerheden og effektiviteten af den kortere behandling sammenlignet med den længere behandling.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten den 7-dages eller 14-dages behandlingsgruppe. Læger vil følge patienternes fremskridt ved at tage blodprøver mellem dag 2-3 af behandlingen for at kontrollere, om bakterierne er forsvundet fra blodet. De vil også overvåge, om feberen forsvinder inden for de første 72 timer af behandlingen. Deltagerne vil blive fulgt op efter behandlingen for at sikre, at infektionen ikke kommer tilbage, og for at registrere eventuelle bivirkninger eller komplikationer.

Formålet med studiet er at vise, at temocillin virker lige så godt som meropenem til behandling af blodinfektioner forårsaget af disse resistente bakterier. Under studiet vil deltagere blive tilfældigt tildelt til at modtage enten temocillin eller meropenem gennem en blodåre. Behandlingen vil vare i mindst fire dage, og deltagerne vil blive overvåget nøje for at se, hvordan de reagerer på medicinen. Forskerne vil følge deltagernes tilstand i 28 dage for at måle, hvor godt behandlingen virker, og om der opstår nogen bivirkninger eller komplikationer.

Studiet er designet som et pragmatisk studie, hvilket betyder, at det forsøger at efterligne virkelige behandlingssituationer så tæt som muligt. Forskerne vil måle flere forskellige ting, herunder hvor mange deltagere der bliver raske, hvor længe de skal være på hospitalet, og om bakterierne udvikler yderligere resistens under behandlingen. Dette studie er vigtigt, fordi det kan hjælpe læger med at finde bedre måder at behandle disse svære bakterieinfektioner på og potentielt reducere brugen af carbapenemer, hvilket kan hjælpe med at forhindre udviklingen af endnu mere resistente bakterier.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan kroppen optager og behandler cefiderocol hos meget små børn, samt at kontrollere lægemidlets sikkerhed og tolerabilitet. Undersøgelsen vil måle, hvordan lægemidlet bevæger sig gennem kroppen efter både en enkelt dosis og efter flere doser over tid. Dette er vigtigt for at forstå den rigtige dosering til denne aldersgruppe.

Under undersøgelsen vil børnene modtage cefiderocol som del af deres behandling for den mistænkte eller bekræftede bakterielle infektion. Læger vil tage blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle lægemidlets koncentration i blodet. Børnenes tilstand vil blive nøje overvåget gennem fysiske undersøgelser, kontrol af vitale tegn som hjertefrekvens og temperatur, samt forskellige blodprøver for at sikre deres sikkerhed. Alle bivirkninger eller ændringer i børnenes tilstand vil blive omhyggeligt registreret og fulgt op af det medicinske team.

Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmuligheder. Den ene behandling er en kombination af to lægemidler kaldet aztreonam-avibactam, som nogle gange gives sammen med metronidazol. Den anden behandling består af den bedst tilgængelige standardbehandling, som lægen normalt ville vælge til den pågældende type infektion. Formålet med studiet er at undersøge, hvordan kroppen optager og nedbryder aztreonam-avibactam hos børn og unge, samt at vurdere sikkerheden og virkningen af denne behandling sammenlignet med standardbehandlingen.

Under studiet vil deltagerne blive inddelt i to grupper på tilfældig vis, hvor den ene gruppe får aztreonam-avibactam og den anden gruppe får standardbehandling. Lægemidlerne gives gennem et drop direkte i blodåren. Læger og sygeplejersker, som vurderer patienternes tilstand, vil ikke vide, hvilken behandling den enkelte patient får. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i blodet, og patienternes tilstand vil blive overvåget nøje for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Behandlingsforløbet vil blive fulgt tæt, og der vil blive foretaget undersøgelser af lever- og nyrefunktion for at sikre patienternes sikkerhed.