Formålet med forsøget er at undersøge hvordan det radioaktivt mærkede lægemiddel fordeler sig i kroppen hos patienter med disse betændelsessygdomme. Efter at deltagerne har fået lægemidlet, vil der blive taget billeder af hele kroppen ved hjælp af en PET-CT skanning, som er en særlig type røntgenundersøgelse der kan vise hvor lægemidlet befinder sig i kroppen. Denne skanning udføres 24 timer efter at lægemidlet er givet. Ved at sammenligne hvordan lægemidlet fordeler sig hos patienter med aktiv sygdom og hos patienter hvor sygdommen er under kontrol, kan forskerne få mere viden om disse betændelsestilstande.

Under forsøget vil deltagerne blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger, og der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i blodet. Forsøget inkluderer både kvinder der ikke længere kan få børn og mænd i alderen 60 til 85 år. Den samlede behandlingsperiode med lægemidlet er én dag, men deltagerne vil blive fulgt i en periode derefter for at sikre deres sikkerhed.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og den foreløbige effekt af denne behandling hos personer med aktive autoimmune sygdomme. CAR T-celle terapien fungerer ved at tage immunceller fra patientens blod, ændre dem i laboratoriet så de kan genkende og ødelægge B-celler, og derefter give dem tilbage til patienten. B-celler er en type hvide blodlegemer, som hos mennesker med disse sygdomme producerer skadelige antistoffer, der angriber kroppens egne væv. Ved at fjerne disse B-celler håber forskerne at kunne stoppe eller reducere sygdomsaktiviteten.

Under studiet vil deltagerne modtage den modificerede CAR T-celle behandling og blive fulgt tæt i de følgende måneder. Forskerne vil overvåge for bivirkninger som cytokinfrigivelsessyndrom, som er en reaktion hvor kroppen frigiver store mængder inflammatoriske stoffer, og CAR T-celle associeret neurotoksicitetssyndrom, som kan påvirke nervesystemet. Der vil også blive holdt øje med infektioner og lave niveauer af hvide blodlegemer eller antistoffer i blodet. Behandlingens effekt vil blive målt ved at se på, hvor længe B-cellerne forbliver væk fra blodet, hvor længe de modificerede CAR T-celler overlever i kroppen, og hvordan niveauerne af skadelige antistoffer ændrer sig over tid.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil stoppe deres steroidbehandling øjeblikkeligt, mens den anden gruppe vil få deres dosis reduceret gradvist over fire uger. Nogle deltagere kan få placebo i stedet for aktiv medicin. Læger vil følge deltagernes tilstand nøje for at se, hvordan de reagerer på at stoppe behandlingen, og om der opstår problemer som binyrebarkinsufficiens, hvilket betyder, at kroppens egne binyrer ikke kan producere nok kortisol efter langvarig steroidbehandling.

Studiet vil måle forskellige ting som antallet af hospitalsindlæggelser, behov for at genoptage steroidbehandling, og symptomer på for lidt kortisol i kroppen som svaghed, kvalme og lavt blodtryk. Deltagerne vil også blive bedt om at vurdere deres generelle helbred på en skala fra 0 til 100. Der vil blive foretaget blodprøver for at teste, hvor godt binyrerne fungerer, herunder en særlig test kaldet ACTH-test med Synacthen, som hjælper med at vurdere binyrernes evne til at producere kortisol.