Deltagerne får de undersøgelige kapsler dagligt over en længere periode, typisk flere måneder, og mødes regelmæssigt på klinikken for at blive undersøgt for bivirkninger, som er uønskede virkninger af medicinen, samt for at vurdere om de kan tolerere behandlingen. Under besøgene registreres også eventuelle symptomer på overaktivitet i nervesystemet eller andre særlige bivirkninger, og der udføres simple spørgsmål for at opdage tegn på selvmordstanker eller -adfærd. Efter afslutning af behandlingen følges deltagerne i en kort periode for at sikre, at eventuelle bivirkninger er blevet håndteret.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge om lave doser af interleukin-2 kan stimulere bestemte celler i immunforsvaret, som kaldes Tregs, hos børn med autismespektrumforstyrrelse. Interleukin-2 er et stof der naturligt findes i kroppen og hjælper med at regulere immunforsvaret. Under undersøgelsen vil børnene blive fulgt over en længere periode, hvor der vil blive taget blodprøver for at måle ændringer i immunforsvaret. Der vil også blive foretaget forskellige vurderinger af barnets sociale færdigheder, kommunikation, adfærd og daglige funktioner på forskellige tidspunkter gennem undersøgelsen.

Undersøgelsen vil vare flere måneder, og børnene vil blive undersøgt regelmæssigt for at følge deres udvikling og eventuelle bivirkninger. Der vil blive foretaget målinger af forskellige immunforsvarsceller i blodet på flere tidspunkter, og forældre eller plejere vil blive bedt om at besvare spørgeskemaer om barnets adfærd og udvikling. Behandlingen gives over en periode på 6 måneder, og børnene vil blive fulgt i op til omkring 9 måneder fra starten af undersøgelsen. Sikkerhed og bivirkninger vil blive overvåget nøje gennem hele forløbet.

Formålet med studiet er at beskrive, hvordan denne behandling påvirker symptomerne ved autismespektrumforstyrrelser. Deltagerne vil modtage behandlingen, og der vil efterfølgende blive fulgt op på barnets udvikling og generelle trivsel gennem en række observationer over en bestemt periode.

Under studiet vil deltagerne modtage stamcellebehandling som gives gennem infusion. Stamcellerne er dyrket i laboratoriet og er en type celler som kan hjælpe kroppens væv med at reparere sig selv. Behandlingen undersøges hos børn og unge mellem 6 og 18 år, som har fået diagnosen autismespektrumforstyrrelse og som samtidig har vedvarende problemer med maven.

I løbet af studiet vil der blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og alvorlige bivirkninger for at vurdere hvor sikker behandlingen er. Derudover vil der blive målt på ændringer i daglig fungeren, kommunikationsevner og livskvalitet i forhold til maveproblemer ved hjælp af forskellige spørgeskemaer. Studiet er åbent, hvilket betyder at både læger og deltagere ved hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige sociale interaktionsaktiviteter både på skærm og i det virkelige liv, mens forskerne måler reaktioner i nervesystemet og adfærd. Disse målinger hjælper med at forstå, hvordan behandlingen påvirker evnen til at forbinde sig socialt med andre. Der vil også blive taget spytprøver for at måle niveauerne af oxytocin og cortisol, som er et stresshormon, før og efter behandlingen.

Studiet fokuserer på drenge mellem 8 og 12 år og piger i samme aldersgruppe, der endnu ikke har nået puberteten. Deltagerne skal have en formel diagnose af autismespektrumforstyrrelser og skal have normale kognitive færdigheder. Enhver medicin eller terapi, som deltagerne allerede får, skal forblive uændret i ugerne før og under studiet for at sikre pålidelige resultater.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige aktiviteter designet til at måle social interaktion og tilknytning. Dette inkluderer både skærmbaserede opgaver og virkelige sociale interaktioner. Forskerne vil måle både neurologiske og adfærdsmæssige reaktioner for at se, hvordan behandlingen påvirker deltagerens evne til at forbinde socialt med andre. Der vil også blive taget spytprøver for at måle niveauerne af oxytocin og cortisol, som er et stresshormon, efter behandlingen.

Studiet fokuserer på at forstå, hvordan den kombinerede behandling kan hjælpe børn med autisme med at udvikle bedre sociale færdigheder og tilknytning til andre personer. Deltagerne vil blive nøje overvåget gennem hele processen, og forskerne vil sammenligne resultaterne før og efter behandlingen for at vurdere dens effektivitet.

Formålet med studiet er at undersøge, om denne behandling kan forbedre mave-tarm-symptomerne hos børn med autismespektrumforstyrrelser. Studiet vil følge børn i alderen 36 til 72 måneder over en periode på 18 uger for at se, om transplantationen af sunde tarmbakterier kan reducere deres mave-tarm-problemer med mindst halvdelen. Derudover vil forskerne også undersøge, om behandlingen kan have en positiv effekt på de kernebegrænsninger, der er forbundet med autisme.

Under studiet vil børnene modtage den nye behandling, og deres forældre vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres barns mave-tarm-symptomer og generelle tilstand på forskellige tidspunkter. Forskerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingen og vurdere, hvor godt familierne følger instruktionerne for behandlingen. Studiet vil følge børnene i op til 12 måneder for at se de langsigtede effekter af behandlingen på både mave-tarm-symptomer og autisme-relaterede udfordringer.

Formålet med dette studium er at evaluere den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af pimavanserin efter 52 ugers behandling hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives, i modsætning til studier hvor nogle får placebo. Studiet varer i 52 uger, hvor deltagerne fortsætter med at tage pimavanserin efter at have afsluttet et tidligere studium med samme medicin.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres sikkerhed og sundhed. Dette inkluderer målinger af vitale tegn som blodtryk og puls, vægt og kropsmasseindeks, elektrokardiogrammer (som måler hjertets elektriske aktivitet), fysiske undersøgelser og blodprøver. Læger vil også bruge standardiserede skalaer til at vurdere irritabilitetsniveauer og eventuelle bivirkninger. Hele processen overvåges nøje for at sikre deltagernes sikkerhed gennem hele behandlingsperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er muligt at gennemføre en behandling, hvor børn modtager oxytocin som næsespray både i behandlingscentret og i hjemmet. Behandlingen vil blive givet sammen med den almindelige psykoedukative behandling. Nogle deltagere vil modtage oxytocin, mens andre vil få natriumklorid som placebo gennem næsespray.

Behandlingsforløbet vil vare op til 12 måneder, hvor børnene vil få daglige doser af næsesprayen. Der vil blive holdt øje med, hvordan børnene reagerer på behandlingen, og hvordan den påvirker deres adfærd. Dosen af oxytocin vil starte på 4 internationale enheder og kan øges til 8 internationale enheder dagligt, afhængigt af hvordan barnet reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med flere doser oxytocin kan forbedre de centrale symptomer ved autisme hos børn, der også har intellektuel funktionsnedsættelse. Under studiet vil forskerne måle ændringer i børnenes sociale adfærd og kommunikation samt deres stressniveau ved hjælp af hjerterytmemålinger. Behandlingen gives over en periode, og der foretages regelmæssige vurderinger for at se, om der sker forbedringer.

Studiet omfatter børn i alderen 4 til 13 år, der går i specialskoler og har fået stillet diagnosen autismespektrumforstyrrelser sammen med intellektuel funktionsnedsættelse af et team af sundhedsprofessionelle. Under forløbet vil forældre, lærere og sundhedsprofessionelle udfylde forskellige spørgeskemaer om barnets adfærd, søvnmønstre og daglige færdigheder. Der vil også blive foretaget målinger af hjerterytmen for at vurdere barnets stressniveau, hvilket sker ved hjælp af elektrokardiografi, som er en smertefri undersøgelse, der registrerer hjertets elektriske aktivitet.

Formålet med studiet er at forudsige langsigtede behandlingsresultater med arbaclofen baseret på deltagerens reaktion på en enkelt dosis i en tidligere fase af undersøgelsen. Dette er et opfølgningsstudie, hvilket betyder, at det bygger videre på tidligere forskning med de samme deltagere. Studiet inkluderer også biomarkører, som er målbare stoffer i kroppen, der kan hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen virker.

Under studieforløbet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser og tests for at måle deres respons på medicinen. Studiet har en åben struktur i forlængelsesdelen, hvilket betyder, at både deltagere og forskere vil vide, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil være børn og unge mellem 7 og 23 år, som tidligere har deltaget i et relateret studie. Deres nuværende medicin og behandlinger skal være stabile i en periode før studiestart og forventes at forblive uændrede under hele studieforløbet.

Studiet er designet som et krydsover-studie, hvilket betyder, at hver deltager vil modtage alle tre behandlinger (de to oxytocin-doser og placebo) på forskellige tidspunkter med pauser imellem. Hverken deltagerne eller forskerne ved, hvilken behandling der gives på hvilket tidspunkt, indtil studiet er afsluttet. Under hver behandlingsperiode måles hjernens aktivitet ved hjælp af EEG, som registrerer elektriske signaler fra hjernen gennem elektroder placeret på hovedbunden. Deltagerne udfører også computerbaserede opgaver, der tester deres evne til at lære og tilpasse sig ændringer i mønstre.

Yderligere målinger omfatter registrering af hjerterytme ved hjælp af elektrokardiogram for at undersøge, hvordan behandlingen påvirker nervesystemet. Studiet inkluderer også spørgeskemaer, der vurderer sværhedsgraden af autisme-symptomer. Alle målinger foretages på bestemte tidspunkter efter, at behandlingen er givet gennem næsen, typisk inden for den første time efter administration.

Studiet sammenligner to grupper børn og unge mellem 6 og 18 år, som alle har autismespektrumforstyrrelse og adfærdsproblemer. Den ene gruppe får dosis af risperidon eller aripiprazol baseret på blodprøver og overvågning, mens den anden gruppe får medicin efter almindelig klinisk praksis. Forskerne vil især se på forskellen i vægtøgning mellem de to grupper efter 6 måneder af behandling.

Under studiet bliver deltagerne fulgt i 12 måneder. Forskerne måler forskellige ting som vægtændringer, adfærd, livskvalitet og forskellige stoffer i blodet som glukose, kolesterol og hormoner som prolaktin. De kontrollerer også blodtryk og kigger efter eventuelle bevægelsesproblemer, som kan være en bivirkning ved denne type medicin. Studiets mål er at finde ud af, om den specielle overvågning kan gøre behandlingen sikrere og mere effektiv for børn med autismespektrumforstyrrelse.

Studiet er randomiseret og dobbeltblindt, hvilket betyder, at deltagerne og forskerne ikke ved, hvem der får det rigtige medicin og hvem der får placebo. Studiet foregår over flere centre og vil vare i 12 uger med behandling. Under studiet vil deltagerne blive vurderet gennem forskellige spørgeskemaer og tests, der måler social adfærd, kommunikationsevner, daglige færdigheder og søvnmønstre. Forskerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger og sikkerhed ved at kontrollere vitale tegn som puls og blodtryk samt tage blodprøver og lave hjerteundersøgelser.

For at deltage i studiet skal børnene og de unge have en bekræftet diagnose af autismespektrumforstyrrelser og have en intelligenskvotient på mindst 70. De skal også have en primær omsorgsperson, der kan hjælpe med studieaktiviteter og være sammen med deltageren regelmæssigt. Alle eksisterende behandlinger for autismerelaterede symptomer skal have været stabile i mindst 4 uger før studiestart og skal forblive uændrede gennem hele studiet.

Formålet med studiet er at undersøge om oxytocin kan forbedre social adfærd og reducere gentagne adfærdsmønstre hos unge mennesker med autismespektrumforstyrrelser. Studiet er designet som et randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindet crossover-studie, hvilket betyder at deltagerne tilfældigt tildeles enten den aktive behandling eller placebo i den første periode, og derefter skifter til den modsatte behandling i den anden periode. Hverken deltagerne eller forskerne ved hvilken behandling der gives hvornår.

Under studiet vil deltagerne gennemgå to behandlingsperioder på hver fire uger med oxytocin eller placebo givet gennem næsen. Mellem disse perioder vil der være en pause for at sikre at den første behandling ikke påvirker den anden. Pårørende vil udfylde spørgeskemaer for at vurdere ændringer i social adfærd, gentagne adfærdsmønstre og adfærdsmæssig uelasticitet. Studiet involverer unge mennesker mellem 12 og 20 år med en bekræftet diagnose af autismespektrumforstyrrelser.