Formålet er at vise, at sikkerhedsprofilen for flecainide er ikke dårligere end de andre behandlinger. Deltagerne fordeles tilfældigt til en af grupperne, får medicinen dagligt og følges i mindst et år med regelmæssige klinikbesøg.

Man registrerer alvorlige bivirkninger såsom død, heart failure (hjertesvigt, hvor hjertet ikke kan pumpe blod effektivt) eller acute coronary syndrome (pludselig forværring af hjertets blodforsyning). Man måler også om den uregelmæssige hjerterytme vender tilbage, om der er behov for catheter ablation (en procedure, hvor man ødelægger de dele af hjertet, der forårsager den uregelmæssige rytme), samt blodprøver som NT-proBNP (viser hvor meget hjertet er belastet) og elektrokardiogrammer der viser QTc interval (tid i hjertets elektriske cyklus) og QRS duration (tid for hjertets ventrikulære elektriske aktivitet). Alle data indsamles for at vurdere sikkerhed og effekt af behandlingen.

Deltagerne får den tildelte tablet dagligt i flere uger og besøger klinikken flere gange for at blive undersøgt for eventuelle nye episoder af hjerterytmeforstyrrelsen. Undervejs registreres eventuelle genbehandlinger og brug af andre medicin, samt indlæggelser på hospitalet. Efter seks måneders opfølgning afsluttes deltagelsen, og data fra alle besøg analyseres for at vurdere forekomsten af tilbagevendende hjertearytmier.

Under studiet vil deltagere få enten PKN605 eller placebo over en periode på op til 169 dage. For at kunne deltage skal personer være over 18 år og have haft mindst to episoder af atrieflimren tidligere, hvor mindst én episode skal være sket inden for det seneste år. Deltagere skal være i normal hjerterytme ved start af behandlingen, og hvis de har vedvarende atrieflimren, skal hjerterytmen normaliseres mindst 12 timer før behandlingen begynder. Alle deltagere skal allerede være i behandling for at forebygge blodpropper i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

Under studiet vil deltagernes hjerterytme blive overvåget ved hjælp af EKG-plaster, som er små apparater der registrerer hjertets elektriske aktivitet. Der vil også blive taget blodprøver for at måle mængden af PKN605 i blodet på forskellige tidspunkter. Sikkerheden af behandlingen vil blive vurderet ved at følge eventuelle bivirkninger, måle vitale tegn som blodtryk og puls, og ved at tage laboratorieprøver og EKG-målinger gennem hele studiet.

Deltagerne vil få indtaget budiodarone i form af en kapsel, der tages mundtligt. Undervejs i undersøgelsen vil man gradvist øge mængden af medicinen for at se, hvordan kroppen reagerer på forskellige doser. Der vil blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og hvordan medicinen påvirker hjertets funktion og den generelle sundhedstilstand.

Under forløbet vil deltagere modtage behandlingen via en intranasal metode, hvilket betyder, at gassen føres ind gennem næsen. Deltagerne vil blive inddelt i grupper for at sammenligne effekten af denne gas med en anden gruppe. Der vil blive holdt øje med, hvordan kroppen reagerer på behandlingen, herunder målinger af tegn på inflammation, som er kroppens naturlige reaktion på skade eller irritation, samt observation af eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med semaglutid kan forbedre chancerne for at forblive fri for hjerterytmeforstyrrelser et år efter kateterablationen sammenlignet med standardbehandling. Studiet vil følge deltagerne i en periode på 18 måneder efter, at de er begyndt behandlingen. Under studiet vil deltagerne få indsat en lille enhed under huden, som kaldes en implanterbar loop-optager, der kontinuerligt overvåger hjerterytmen. Denne enhed kan opdage, hvis der opstår nye episoder af uregelmæssig hjerterytme, som varer i 30 sekunder eller længere.

Deltagerne vil modtage lægemidlet eller standardbehandling i perioden op til og efter deres kateterablation. De første tre måneder efter ablationen betragtes som en såkaldt blanking-periode, hvor eventuelle hjerterytmeforstyrrelser ikke tælles med i resultaterne, da det er normalt, at hjertet skal have tid til at hele efter proceduren. Studiet vil måle, hvor mange deltagere der forbliver fri for atrieflimren, atrieflagren eller atrietakykardi efter denne periode og frem til 12 måneder efter ablationen.

I forsøget vil nogle deltagere modtage AP31969-tabletter, mens andre vil få placebo-tabletter. Behandlingen vil foregå over en periode på 12 uger, hvor deltagerne skal tage medicinen gennem munden. Der vil blive anvendt forskellige doser af AP31969, og tabletterne er fremstillet sådan, at de alle ser ens ud, uanset om de indeholder det aktive stof eller ej.

Under forsøget vil deltagernes hjerterytme blive overvåget for at se, hvor meget tid de tilbringer i atrieflimren. Dette gøres ved hjælp af særligt udstyr, der kan registrere hjertets aktivitet. Deltagerne vil også blive bedt om at rapportere, hvordan behandlingen påvirker deres livskvalitet og eventuelle bivirkninger de måtte opleve.

I undersøgelsen anvendes fire forskellige typer hjertemedicin: dronedaron, propafenon, amiodaron og flecainid. Disse lægemidler gives som tabletter og hjælper med at kontrollere hjertets rytme. Den maksimale daglige dosis varierer for hvert lægemiddel: op til 800 mg for dronedaron, 600 mg for propafenon og amiodaron, samt 300 mg for flecainid.

Studiet vil følge patienterne over en længere periode for at vurdere effekten af behandlingen. Der vil blive set på forskellige faktorer såsom nye slagtilfælde, hjertefunktion, livskvalitet og kognitiv funktion. Behandlingen gives gennem munden, og patienterne vil blive fulgt regelmæssigt for at overvåge deres tilstand og eventuelle forbedringer i deres helbred.

Undersøgelsen er opdelt i to faser. I første fase får patienterne medicin for at genoprette normal hjerterytme. I anden fase, som varer i 6 måneder, følges patienterne for at se, om den normale hjerterytme kan opretholdes. Begge lægemidler gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Den maksimale daglige dosis for etacizin er 200 mg, mens den for propafenon er 900 mg.

Under forsøget vil lægerne overvåge, hvor godt behandlingen virker ved at følge patienternes hjerterytme. De vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet, og hvor ofte de har behov for at blive indlagt på hospital på grund af deres hjertesygdom. Patienterne vil blive fulgt nøje for at sikre deres sikkerhed under hele behandlingsforløbet.

Studiet fokuserer på at måle niveauet af DOAC medicin i blodet og justere dosis baseret på disse målinger hos skrøbelige ældre patienter. Skrøbelige patienter er dem, der har nedsat fysisk styrke og modstandskraft på grund af aldring eller sygdom. Forskerne vil undersøge, om denne tilgang kan reducere forekomsten af tromboemboliske hændelser, som er blodpropper, der kan forårsage alvorlige problemer som slagtilfælde, eller blødninger, som kan være farlige bivirkninger af blodfortyndende medicin.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget for forskellige resultater, herunder forekomsten af iskæmisk slagtilfælde, som opstår når blodtilførslen til hjernen blokeres, transitorisk iskæmisk anfald, som er midlertidige afbrydelser af blodtilførslen til hjernen, og perifer tromboembolisme, som er blodpropper i andre dele af kroppen. Forskerne vil også vurdere livskvaliteten hos patienterne, omkostningseffektiviteten af behandlingsstrategien og dødeligheden for at få et komplet billede af behandlingens virkning på denne sårbare patientgruppe.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan kroppen optager og behandler amiodaron ved at måle koncentrationer af medicinen og dens aktive nedbrydningsprodukt i blodet, lungevæske og udåndingsluft. Patienterne vil tilfældigt blive tildelt enten standardbehandling med amiodaron givet direkte i blodårerne eller alternativ behandling med amiodaron givet gennem en sonde ned i maven. Under studiet vil der blive taget prøver fra forskellige steder i kroppen for at se, hvordan medicinen fordeler sig og virker over tid.

Studiet omfatter kun patienter, som allerede får amiodaron som del af deres normale behandling for nyopstået atrieflimren. Patienterne skal være i stand til at få mad gennem en sonde i maven uden problemer. Forskerne vil sammenligne de to forskellige måder at give medicinen på for bedre at forstå, hvilken metode der virker bedst hos kritisk syge patienter på intensivafdelingen.

Formålet med studiet er at vurdere den samlede virkning af tidlig genoptagelse versus sen genoptagelse af blodfortyndende medicin hos patienter med atrieflimren, som har fået foretaget operation for kronisk subduralt hæmatom. Operationen kaldes bor-hul evacuation og indebærer at lave små huller i kraniet for at dræne blodansamlingen. Studiet vil måle både risikoen for blodpropper, som kan forårsage slagtilfælde, og risikoen for alvorlige blødninger.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til enten at genoptage deres blodfortyndende medicin tidligt eller sent efter operationen. Forskerne vil følge patienterne for at registrere eventuelle komplikationer som slagtilfælde, blødninger eller død. De vil også vurdere patienternes funktionsniveau ved hjælp af en skala kaldet modified Rankin Scale, som måler graden af handicap efter neurologiske hændelser. Studiet vil desuden registrere, om der er behov for yderligere operationer på samme område, antallet af akutte røntgenundersøgelser, besøg på skadestuen og den samlede indlæggelsestid efter operationen.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor godt to forskellige doser af amiodaron virker til at opretholde normal hjerterytme i 12 måneder efter elektrisk kardioversion. Den ene gruppe patienter vil få standarddosis på 200 mg dagligt, mens den anden gruppe vil få en reduceret dosis på 100 mg dagligt. Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt for at se, om deres hjerterytme forbliver normal, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at måle niveauet af medicinen i blodet og for at tjekke forskellige organer som skjoldbruskkirtlen og leveren.

Studiet vil også undersøge genetiske forskelle mellem patienterne ved at analysere specifikke gener, der påvirker hvordan kroppen nedbryder medicinen. Dette kan hjælpe med at forstå, hvorfor nogle patienter reagerer forskelligt på samme behandling. Deltagerne vil blive overvåget regelmæssigt gennem studieperioden for at vurdere både behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger, herunder ændringer i blodprøver og hjerterytmemålinger.

Formålet med studiet er at bevise at flecainid er bedre end amiodarone til at genoprette normal hjerterytme hos patienter med paroksysmal atrieflimren på skadestuen og samtidig vise at flecainid er lige så sikkert som amiodarone. Under studiet vil patienter tilfældigt blive tildelt enten flecainid eller amiodarone, og lægerne vil overvåge deres hjerterytme og generelle tilstand i op til 6 timer efter medicinen gives. Der vil også blive foretaget en 24-timers hjerterytmeovervågning for at følge behandlingens effekt over længere tid.

I løbet af studiet vil læger måle hvor mange patienter der får genoprettet normal hjerterytme og hvor hurtigt det sker. De vil også overvåge for eventuelle bivirkninger eller komplikationer som langsom hjerterytme under 50 slag i minuttet, lavt blodtryk eller andre uregelmæssige hjerterytmer. Patienter vil blive fulgt i op til 30 dage for at sikre deres sikkerhed og registrere eventuelle problemer der måtte opstå efter behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om allopurinol kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-hændelser hos patienter med høj og meget høj risiko for hjerte-kar-sygdomme. Nogle deltagere vil modtage allopurinol, mens andre vil få placebo. Behandlingen vil vare i omkring 5 år.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser af deres hjertefunktion og blodprøver. Der vil blive holdt særligt øje med urinsyreniveauet i blodet, da forhøjet urinsyre kan være skadeligt for hjerte og kar. Deltagerne vil også blive undersøgt for tegn på forværring af deres hjerte-kar-sygdom og udvikling af nye symptomer.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne forskellige måder at give blodfortyndende medicin på efter proceduren. Nogle patienter vil få begge typer medicin i 30 dage, mens andre vil få dem i 6 måneder. Derefter vil man undersøge, om det er bedst at fortsætte med én type medicin eller helt at stoppe med blodfortyndende behandling.

Behandlingen omfatter tabletter, der tages gennem munden. Dosis for både acetylsalicylsyre og clopidogrel er 75 mg dagligt. Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje for at overvåge eventuelle bivirkninger og sikre, at behandlingen virker efter hensigten. Læger vil særligt holde øje med tegn på blødning og andre hjerte-kar-relaterede hændelser.

Formålet med studiet er at sammenligne forekomsten af blodpropper på udstyret mellem patienter, der får kortvarig blodfortyndende behandling i 8 uger med DOAC (direkte orale antikoagulantia) versus patienter, der får blodpladehæmmende behandling. DOAC er moderne blodfortyndende medicin, der tages gennem munden, mens blodpladehæmmende medicin virker ved at forhindre blodpladerne i at klæbe sammen og danne propper. Studiet vil også undersøge sikkerhed ved at følge bivirkninger som død af alle årsager, slagtilfælde, blødninger eller blodpropper på udstyret inden for 60 dage efter proceduren.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser for at kontrollere, om der dannes blodpropper på udstyret. Dette sker ved hjælp af TEE (transøsofageal ekkokardiografi), som er en særlig type ultralydsscanning af hjertet, der udføres 60 dage efter proceduren. Nogle deltagere vil også få computertomografi efter 12 måneder, hvilket er en røntgenscanning, der giver detaljerede billeder af hjertet. Deltagerne vil blive fulgt i op til 5 år for at overvåge forekomsten af slagtilfælde, TIA (transitorisk iskæmisk attak, som er et mini-slagtilfælde) og blødninger.

Formålet med studiet er at sammenligne risikoen for blødninger mellem to forskellige måder at overvåge den blodfortyndende behandling på. Den ene gruppe får standardbehandling, mens den anden gruppe får deres behandling overvåget ved hjælp af en indopereret enhed, der kan sende information trådløst til lægerne. Denne enhed kaldes en implanterbar holter og fungerer som en lille overvågningsenhed, der konstant kan måle hjertets aktivitet. Informationen sendes via telekardiology, som er en måde at overvåge hjertet på afstand gennem teknologi.

Under studiet vil patienterne blive fulgt i to år, hvor lægerne vil holde øje med forskellige hændelser såsom blødninger og andre hjerterelaterede komplikationer. Alle patienter vil have fået udført koronar angioplastik med stenting, som er et indgreb hvor blokerede blodkar i hjertet åbnes og holdes åbne med små metalrør. Studiet vil sammenligne, hvor godt de to forskellige overvågningsmetoder fungerer til at balance risikoen for blodpropper mod risikoen for blødninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om edoxaban kan reducere risikoen for slagtilfælde eller systemisk emboli hos patienter med højrisiko atrieflimren, som tidligere har haft en intrakraniel blødning. Et slagtilfælde opstår, når blodtilførslen til hjernen afbrydes eller reduceres, mens systemisk emboli betyder, at en blodprop løsner sig og blokerer blodkar andre steder i kroppen end hjernen. Studiet vil også overvåge, om behandlingen øger risikoen for nye blødninger.

Under studiet vil deltagerne få enten edoxaban eller alternativ behandling uden blodfortyndende medicin. Læger vil regelmæssigt følge patienternes tilstand og registrere eventuelle nye sygdomstilfælde som slagtilfælde, blødninger eller andre alvorlige hændelser. Studiet vil også måle patienternes funktionsevne ved hjælp af en skala, der vurderer, hvor selvstændige de er i daglige aktiviteter. Behandlingsresultaterne vil blive sammenlignet for at se, hvilken tilgang der giver den bedste balance mellem beskyttelse mod blodpropper og risiko for blødninger.

Formålet med studiet er at finde den bedste måde at give blodfortyndende behandling på under disse hjerteprocedurer for at mindske risikoen for komplikationer. Undersøgelsen fokuserer særligt på at beskytte patienten mod blodpropper og samtidig undgå for kraftig blødning under og efter indgrebet.

I løbet af studiet vil patienterne blive nøje overvåget for at opdage eventuelle problemer såsom blodpropper, hjerneblødning eller andre hjerte-kar-relaterede hændelser. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser, herunder MR-scanning af hjernen, for at kontrollere patienternes tilstand efter proceduren. Patienterne vil blive fulgt i 30 dage efter indgrebet for at sikre, at behandlingen er sikker og effektiv.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne forskellige behandlingsstrategier med disse blodfortyndende lægemidler efter venstre aurikel lukning. Nogle patienter vil få begge lægemidler i 30 dage, mens andre vil få dem i 6 måneder. Derefter vil nogle fortsætte med ét lægemiddel, mens andre vil stoppe helt med blodfortyndende behandling.

Behandlingen vil vare op til 6 måneder med clopidogrel og op til 70 dage med acetylsalicylsyre. Begge lægemidler gives som tabletter til oral brug, og den daglige dosis er 75 mg for hvert lægemiddel. Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje for at overvåge både effekten af behandlingen og eventuelle bivirkninger, særligt med fokus på blødningskomplikationer og forebyggelse af blodpropper.

Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, om det er sikkert og effektivt at give patienter antikoagulantmedicin sammen med deres normale blodfortyndende medicin, når de udvikler atrieflimren efter koronar bypass-operation. Antikoagulantmedicin er lægemidler, der hjælper med at forhindre blodpropper i at dannes. Undersøgelsen vil sammenligne to grupper af patienter – nogle vil få antikoagulantmedicin sammen med deres normale behandling, mens andre vil få placebo sammen med deres normale behandling.

Deltagerne i undersøgelsen vil blive fulgt i 180 dage efter de er blevet fordelt til en af de to behandlingsgrupper. I løbet af denne periode vil læger holde øje med, om patienterne oplever alvorlige komplikationer som slagtilfælde, hjerteanfald eller blodpropper, samt om de får alvorlige blødninger som en bivirkning af behandlingen. Undersøgelsen vil også se på andre faktorer som hvor længe patienterne er indlagt på hospitalet og hvor tilfredse de er med deres behandling.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effektiviteten af den nye behandlingsmetode sammenlignet med standardbehandlingen. Forskerne vil særligt se på, hvor ofte patienterne oplever alvorlige blødninger og hvor ofte de får alvorlige hjerte- og hjerneproblemer som hjerteanfald, slagtilfælde eller død. Under studiet vil patienterne blive fulgt i 15 måneder efter deres stent-operation.

Patienterne vil blive tilfældigt tildelt til enten den nye behandling eller standardbehandlingen. De vil regelmæssigt komme til kontrol, hvor lægerne vil undersøge deres helbred og se efter eventuelle bivirkninger eller komplikationer. Alle blødningsepisoder og hjerte- eller hjerneproblemer vil blive nøje registreret og vurderet af specialister. Studiet vil hjælpe med at finde ud af, om den nye behandlingsmetode er lige så sikker og effektiv som den nuværende standardbehandling, men måske med færre bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med dapagliflozin kan forlænge tiden før atrieflimren kommer tilbage inden for 30 dage efter kardioversion. Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt opdelt i to grupper – en gruppe vil få dapagliflozin sammen med deres normale behandling, mens den anden gruppe kun vil få deres sædvanlige behandling. Alle deltagere vil gennemgå kardioversion som planlagt af deres læge.

Under studiet vil deltagernes hjerterytme blive overvåget gennem forskellige målinger for at se, hvor længe deres hjerte forbliver i normal rytme efter kardioversion. Læger vil også registrere, om atrieflimren kommer tilbage, og i så fald hvor hurtigt det sker. Studiet vil følge deltagerne i 30 dage efter deres kardioversion for at indsamle information om, hvordan medicinen påvirker risikoen for, at atrieflimren vender tilbage.

Dette undersøgelse sammenligner to forskellige behandlingsforløb med medicinen amiodarone før elektrisk kardioversion. Amiodarone er et lægemiddel, der kan hjælpe med at genoprette og opretholde normal hjerterytme. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om amiodarone kan hjælpe hjertet med at vende tilbage til normal rytme, før den elektriske kardioversion udføres. En gruppe patienter vil få amiodarone i en måned før proceduren, mens en anden gruppe vil få medicinen i kun fem dage.

Under undersøgelsen vil deltagernes hjerterytme blive overvåget for at se, om den vender tilbage til sinusrytme på egen hånd, før den planlagte elektriske kardioversion. Efter proceduren vil patienterne blive fulgt i en måned for at se, om den normale hjerterytme opretholdes. Undersøgelsen vil hjælpe lægerne med at forstå, hvilken behandlingsvarighed med amiodarone der er mest effektiv til at genoprette og opretholde normal hjerterytme hos patienter med vedvarende atrieflimren.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken af de to behandlingsstrategier der er mest effektiv til at forhindre små blodpropper i hjernen efter lukning af atrievedhænget. Dette måles ved at sammenligne antallet af små iskæmiske læsioner (områder hvor blodtilførslen til hjernevævet er blevet reduceret) på MRI-scanninger af hjernen. Disse scanninger tages inden for 24 timer efter proceduren og igen efter tre måneders behandling. Iskæmiske læsioner kan opstå, selvom patienten ikke mærker symptomer, og de kan opdages ved hjælp af specielle MRI-teknikker.

Under studiet vil deltagerne få tildelt en af de to behandlingsstrategier og blive fulgt i tre måneder. Der vil blive taget MRI-scanninger af hjernen og foretaget neurologiske undersøgelser for at opdage eventuelle tegn på slagtilfælde eller transitoriske iskæmiske anfald (forbigående episoder med reduceret blodtilførsel til hjernen). Deltagerne vil også blive undersøgt for blødninger og andre komplikationer. Efter tre måneder vil der blive lavet en computertomografi af hjertet for at kontrollere, hvordan den implanterede enhed fungerer og om der er tegn på blodpropper omkring den.

I studiet sammenlignes to forskellige behandlingsmetoder for at genetablere normal hjerterytme. Den ene gruppe patienter vil modtage flecainid givet direkte i blodårerne gennem en slange samt ranolazin givet som tabletter gennem munden. Den anden gruppe vil kun modtage flecainid givet direkte i blodårerne. Flecainid og ranolazin er begge medicin, der hjælper med at regulere hjertets rytme. Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af de to lægemidler er mere effektiv end flecainid alene til at genetablere normal hjerterytme.

Under studiet vil patienterne blive overvåget tæt, mens de modtager behandlingen. Lægerne vil måle, hvor mange patienter der får normal hjerterytme tilbage inden for 3 timer og 6 timer efter behandlingen er startet. De vil også måle, hvor lang tid det tager for hjerterytmen at blive normal igen. Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Resultaterne vil hjælpe med at bestemme den mest effektive måde at behandle nyopstået atrieflimren på.

Formålet med studiet er at vise, om enkelt blodplade-hæmmende behandling er lige så sikker og effektiv som den nuværende standard dobbelt blodplade-hæmmende behandling efter lukning af den venstre atriale appendage. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den ene eller den anden behandling. Under studiet vil patienterne blive fulgt i seks måneder, hvor der vil blive overvåget for forskellige komplikationer som død, blodpropper, slagtilfælde og blødninger.

Studiet inkluderer patienter, som ikke er egnede til langvarig behandling med blodfortyndende medicin på grund af høj blødningsrisiko. Deltagerne vil gennemgå regelmæssige kontroller, herunder en speciel ultralydsskanning af hjertet kaldet transøsofageal ekkokardiografi efter tre og seks måneder for at kontrollere, om der er dannet blodpropper på enheden. Læger vil også overvåge for eventuelle blødningsepisoder og andre komplikationer under hele studieperioden.

Behandlingen i studiet involverer GeranylGeranylAcetone, et lægemiddel, der undersøges for sin evne til at forebygge udviklingen af postoperativ atrieflimren. Formålet med studiet er at forebygge forekomsten af postoperativ atrieflimren hos patienter, der gennemgår hjertekirurgi. Lægemidlet menes at virke ved at aktivere specielle proteiner kaldet varmestressproteiner, som kan hjælpe med at beskytte hjertet under og efter operationen.

Under studiet vil deltagernes hjerterytme blive overvåget ved hjælp af Holter-monitorering, som er en bærbar enhed, der kontinuerligt registrerer hjertets elektriske aktivitet over en periode. Forskerne vil også tage blodprøver og små vævsprøver fra hjertet og det fedtvæv, der omgiver hjertet, for at undersøge, hvordan lægemidlet påvirker de beskyttende proteiner i kroppen. Disse analyser vil hjælpe forskerne med at forstå, hvordan GeranylGeranylAcetone virker på celleniveau for at forebygge atrieflimren efter hjerteoperationer.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten og sikkerheden af langtidsbehandling med blodfortyndende medicin hos patienter med denne type hjerterytmeforstyrrelser. Studiet vil særligt fokusere på at forebygge iskæmisk slagtilfælde og blodpropper i andre dele af kroppen. Behandlingen vil foregå over en periode på 24 måneder.

Under studiet vil patienterne modtage enten rivaroxaban tabletter eller standardbehandling. Patienterne vil blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser, herunder MR-scanning af hjernen ved studiets start og afslutning. Der vil være særlig opmærksomhed på både effekten af behandlingen og eventuelle blødningskomplikationer, som kan opstå ved brug af blodfortyndende medicin.

Formålet med studiet er at undersøge, om langtidsbehandling med oral antikoagulation, som er blodfortyndende medicin i tabletform, er bedre end behandling med antitrombocytbehandling alene til at forhindre blodpropper i hjernen. Antitrombocytbehandling, som i dette studie er ASA (acetylsalicylsyre), virker også blodfortyndende, men på en anden måde end oral antikoagulation. Studiet fokuserer på patienter, som ikke længere har tegn på tilbagefald af atrieflimren efter deres ablationsbehandling.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt over tid for at sammenligne, hvor mange der oplever blodpropper i hjernen under de to forskellige behandlinger. Dette inkluderer både synlige slagtilfælde, som patienten mærker, og skjulte blodpropper, som kun kan ses på magnetisk resonans billeddannelse af hjernen. Magnetisk resonans billeddannelse, også kaldet MRI, er en skanningsmetode, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre. Studiet vil også overvåge bivirkninger som blødninger og andre komplikationer for at vurdere den samlede sikkerhed og effektivitet af de to behandlingsstrategier.

Formålet med studiet er at vurdere virkningen af non-vitamin K orale antikoagulantia (NOACs) sammenlignet med ingen blodfortyndende behandling. Antikoagulantia er medicin, der gør blodet mindre tilbøjeligt til at størkne og danne blodpropper. NOACs er en nyere type blodfortyndende medicin, der ikke kræver regelmæssige blodprøver til overvågning, i modsætning til ældre typer som warfarin. Studiet vil måle, om denne behandling kan reducere risikoen for slagtilfælde uden blødning og systemisk emboli, som opstår når en blodprop løsner sig og blokerer blodkar andre steder i kroppen.

Deltagere i studiet vil være personer, som har gennemgået ikke-hjerte kirurgi inden for de seneste 35 dage og har oplevet mindst ét tilfælde af atrieflimren under eller efter operationen. På tidspunktet for tilmelding til studiet skal deltagerne have normal hjerterytme igen. Studiet vil følge deltagerne over tid for at sammenligne resultaterne mellem dem, der får blodfortyndende behandling, og dem, der ikke gør. Forskerne vil også overvåge for andre kardiovaskulære hændelser som myokardieinfarkt (hjerteanfald), perifer arteriel trombose (blodpropper i arme eller ben), og venøs tromboemboli (blodpropper i venerne).

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og godt tålt abelacimab er sammenlignet med rivaroxaban, særligt med fokus på risikoen for blødninger. Begge lægemidler virker som blodfortyndere, hvilket betyder, at de gør blodet mindre tilbøjeligt til at størkne og danne propper. Dog kan blodfortyndende medicin også øge risikoen for blødninger, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilket lægemiddel der har den bedste balance mellem beskyttelse mod blodpropper og risiko for blødninger.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten at få abelacimab eller rivaroxaban. Nogle deltagere vil få placebo i stedet for den aktive behandling. Studiet vil følge deltagerne over en periode for at overvåge, hvordan de reagerer på behandlingen, og om der opstår blødninger eller andre bivirkninger. Læger vil regelmæssigt kontrollere deltagernes helbred gennem besøg og undersøgelser. Studiet kan også omfatte en forlængelsesperiode for deltagere, der fortsætter med at få gavn af behandlingen.

Formålet med studiet er at sammenligne tre forskellige behandlingsstrategier for at forhindre tilbagefald af atrieflimren hos patienter med hypertrofisk kardiomyopati. Studiet vil undersøge, om tidlig ablation (en procedure, hvor problematisk væv i hjertet ødelægges ved hjælp af varme eller kulde) er mere effektivt end to forskellige medicinske behandlinger: behandling med amiodaron eller behandling med betablokker eller sotalol. Ablation udføres gennem et tyndt kateter, der føres til hjertet gennem blodkarrene.

Studiet vil inkludere 725 patienter med hypertrofisk kardiomyopati i observationsfasen, hvoraf 300 patienter, der udvikler atrieflimren episodes på mere end 30 sekunder, vil blive tilfældigt fordelt til en af de tre behandlingsgrupper. Patienterne vil blive fulgt tæt med kontinuerlig overvågning af hjerterytmen og regelmæssige undersøgelser, herunder MR-skanning af hjernen for at opdage eventuelle nye forandringer. Studiet vil også vurdere livskvalitet og andre vigtige helbredsparametre for at bestemme den mest effektive behandlingsmetode.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er sikkert og muligt at behandle disse patienter med kun ét lægemiddel kaldet rivaroxaban i stedet for kombinationen af flere blodfortyndende lægemidler, som normalt gives. Rivaroxaban er et blodfortyndende lægemiddel, der hjælper med at forhindre dannelsen af blodpropper. Studiet vil også undersøge patienternes CYP2C19 genotype, hvilket betyder, at der vil blive taget en blodprøve for at se, hvordan deres krop nedbryder visse lægemidler.

I løbet af studiet vil patienterne blive fulgt i seks måneder efter deres hjerteprocedure. Under denne periode vil lægerne overvåge patienterne for at se, om de oplever alvorlige hændelser som hjerteanfald, blodprop i stenten, slagtilfælde eller alvorlige blødninger. Hjerteanfald opstår, når en del af hjertemusklen ikke får nok ilt på grund af blokeret blodforsyning. Blodprop i stenten betyder, at der dannes en blodprop omkring den lille metaltråd, der er indsat i blodkarret. Slagtilfælde sker, når blodforsyningen til hjernen afbrydes.

Formålet med dette studie er at undersøge, om behandling med Atorvastatin kan reducere forekomsten af atrieflimren efter hjertekirurgi. Studiet består af to forskellige dele. I den første del får nogle patienter, som ikke tidligere har taget statiner, Atorvastatin 80 mg dagligt, mens andre får placebo. Behandlingen starter mindst 7-14 dage før operationen og fortsætter i 30 dage efter operationen. I den anden del af studiet undersøges det, om patienter som allerede tager statiner, skal fortsætte eller stoppe deres behandling før og efter operationen.

Under studiet vil patienternes hjerterytme blive overvåget med Holter-monitorering, som er en bærbar enhed der registrerer hjertets elektriske aktivitet over længere tid. Deltagerne vil blive fulgt både under hospitalsopholdet og i op til et år efter operationen for at se, om de udvikler atrieflimren eller andre komplikationer. Studiet vil også undersøge andre faktorer som hjertets pumpefunktion, opholdsvarighed på hospitalet og forekomsten af andre komplikationer efter operationen.

Formålet med studiet er at sammenligne sikkerheden af apixaban i forhold til warfarin ved at se på, hvor ofte der opstår blødninger hos patienterne. Studiet vil følge deltagerne i 12 måneder for at undersøge forskellige vigtige sundhedsmål, herunder forekomsten af blødninger, slagtilfælde eller blodpropper andre steder i kroppen, hjerteanfald og død af enhver årsag. Slagtilfælde opstår, når blodtilførslen til hjernen bliver afbrudt, mens hjerteanfald sker, når blodtilførslen til hjertemusklen bliver blokeret.

Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten apixaban eller warfarin som deres blodfortyndende behandling. Læger vil regelmæssigt overvåge patienternes tilstand og tage blodprøver for at måle, hvor godt medicinen virker og om der opstår bivirkninger. For patienter, der får warfarin, vil der blive taget INR-værdier, som er en målemetode for, hvor godt blodet størkner, mens for dem der får apixaban, vil der blive målt medicinens aktivitet i blodet på bestemte tidspunkter under studiet.

Formålet med studiet er at undersøge, om semaglutid er bedre end placebo til at opnå normal hjerterytme efter et år hos patienter med fedme og nyligt opdaget vedvarende atrieflimren. Alle deltagere er planlagt til at få elektrisk kardioversion, som er en behandling, hvor elektriske stød bruges til at genstarte hjertet i normal rytme. Under studiet vil deltagerne blive fulgt i et år, hvor deres hjerterytme, vægt, blodtryk og andre helbredsparametre bliver overvåget gennem regelmæssige besøg og undersøgelser.

Studiet vil også måle, hvordan behandlingen påvirker deltagernes symptomer relateret til atrieflimren, livskvalitet og behov for yderligere behandlinger som kateterablation, som er en procedure, hvor små områder af hjertet bliver ødelagt for at forhindre unormal elektrisk aktivitet. Derudover bliver ændringer i vægt, BMI (kropsmasseindeks), blodtryk, blodfedt og andre værdier målt for at vurdere behandlingens effekt på fedme og relaterede helbredsproblemer.

Formålet med dette studie er at undersøge om asundexian virker bedre end apixaban til at forebygge slagtilfælde og systemisk emboli hos mennesker med atrieflimren, samtidig med at det forårsager mindre alvorlig blødning. Studiet vil også vurdere den generelle sikkerhed og effektivitet af asundexian sammenlignet med apixaban. Dette er vigtig forskning, da det kan føre til bedre behandlingsmuligheder for mennesker med atrieflimren, som har brug for medicin for at reducere deres risiko for slagtilfælde.

Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten asundexian eller apixaban. Begge grupper vil få deres medicin som tabletter, der tages gennem munden. Studiet er designet som et placebo-kontrolleret studie, hvor ingen ved hvilken medicin den enkelte deltager får, før studiet er afsluttet. Læger vil følge deltagernes sundhedstilstand nøje gennem hele studieperioden og registrere eventuelle slagtilfælde, systemisk emboli eller blødningsepisoder. Dette vil hjælpe forskerne med at bestemme hvilken medicin der er mest effektiv og sikker til behandling af mennesker med atrieflimren.

Deltagerne i studiet er patienter, som har gennemgået åben hjertekirurgi inden for de sidste 10 dage og har atrieflimren, der kræver blodfortyndende behandling. Under studiet vil nogle patienter få DOAC-medicin, mens andre vil få VKA-medicin. Begge typer medicin virker ved at reducere blodets evne til at størkne, hvilket hjælper med at forebygge dannelsen af blodpropper. Forskerne vil følge patienterne i en periode efter operationen for at overvåge deres tilstand og registrere eventuelle komplikationer.

Studiet vil måle forskellige resultater, herunder større blødninger, som er alvorlige blødninger der kan kræve behandling eller påvirke patientens tilstand betydeligt. Forskerne vil også se på forekomsten af slagtilfælde og systemisk arteriel emboli, som opstår når blodpropper blokerer blodkar andre steder i kroppen end hjernen. Andre forhold der overvåges inkluderer dyb venetrombose (blodpropper i benene), lungeemboli (blodpropper i lungerne), infektioner og den samlede opholdsvarighed på hospitalet efter operationen.