Deltagerne i undersøgelsen vil blive inddelt i grupper, hvor nogle modtager orforglipron i form af en tablet, der tages gennem munden, mens andre modtager et placebo. Undersøgelsen løber over en længere periode, hvor man vil holde øje med hændelser som for eksempel hjerteanfald, slagtilfælde eller hospitalsindlæggelse grundet hjertesvigt.

Formålet med studiet er at undersøge, om forskellige doser af CSL300 kan reducere en særlig type inflammation i kroppen målt ved et stof kaldet C-reaktivt protein. Dette stof stiger ofte, når der er inflammation i kroppen, og høje niveauer kan øge risikoen for hjerte-kar-problemer. Studiet vil også undersøge, om medicinen kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald og død som følge af hjerte-kar-sygdomme.

Studiet er opdelt i to faser og vil sammenligne CSL300 med placebo. I den første fase vil forskellige doser af medicinen blive testet for at finde den bedste dosis. I den anden fase vil forskerne undersøge, om medicinen kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser over en længere periode. Deltagerne vil få medicinen eller placebo regelmæssigt under dialysebehandling, og læger vil følge deres helbred tæt gennem hele forløbet ved hjælp af blodprøver og undersøgelser.

Studiet er lodtrækningsbaseret og dobbeltblindet, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til behandling, og at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får hvilken behandling. Behandlingen gives som en indsprøjtning under huden over en periode med flere besøg i studiet. Undervejs følges deltagerne for at se, om der opstår hjerteanfald, slagtilfælde eller andre alvorlige hjerte-kar-problemer.

Inclisiran er en medicin, der bruges til at sænke LDL-kolesterol, også kaldet det “dårlige” kolesterol. Højt LDL-kolesterol kan bidrage til ophobning af fedt i blodårerne og dermed øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Studiet undersøger, om denne behandling kan hjælpe med at forebygge sådanne hændelser bedre end placebo.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om ziltivekimab kan nedsætte risikoen for alvorlige hændelser i hjerte og kredsløb sammenlignet med placebo. De hændelser, der undersøges, omfatter død på grund af hjerte-kar-sygdom, hjerteanfald der ikke fører til død, og slagtilfælde der ikke fører til død. Undersøgelsen vil også se på andre forhold som indlæggelser på grund af hjertesvigt, forværring af nyrefunktionen, død af alle årsager, ændringer i betændelsesmarkører som hs-CRP, ændringer i NT-pro-BNP som er et stof der viser belastning af hjertet, og ændringer i hjertets pumpefunktion målt ved venstre ventrikel ejektionsfraktion.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive fulgt fra starten og indtil undersøgelsen afsluttes. Der vil blive taget blodprøver og foretaget forskellige undersøgelser for at måle, hvordan behandlingen virker, herunder måling af nyrefunktionen ved eGFR som viser hvor godt nyrerne filtrerer blodet, og UACR som viser mængden af protein i urinen. Der vil også blive set på antallet af infektioner, forekomst af atrieflimren som er en uregelmæssig hjerterytme, ændringer i hæmoglobin som viser mængden af røde blodlegemer, og livskvalitet målt med et spørgeskema.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af olpasiran med et placebo for at se, hvordan det påvirker risikoen for alvorlige hændelser som iskæmisk slagtilfælde, hjerteanfald eller død relateret til hjertesygdomme. Lægemidlet gives som en subkutan injektion, hvilket betyder, at det sprøjtes ind under huden.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive inddelt i grupper, der enten modtager det aktive stof eller placebo. Der vil blive foretaget løbende observationer for at følge udviklingen i blodets fedtindhold og overvåge eventuelle hændelser i hjertet eller hjernen over en længere periode.

Deltagere vil modtage enten en kapsel med MK-1403 eller en placebo. Under undersøgelsen vil man holde øje med, hvordan kroppen bearbejder stoffet, og om der opstår bivirkninger. Forløbet indebærer indtagelse af medicinen gennem munden, hvorefter der foretages observationer af kroppens reaktioner.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere virkningen af olpasiran sammenlignet med placebo på mængden af ikke-forkalket plak i hjertets kranspulsårer målt ved hjælp af koronar computertomografi-angiografi. Koronar computertomografi-angiografi er en scanningsmetode, der kan vise aflejringer i hjertets blodkar. Under forsøget vil der blive målt på forskellige typer af plak, herunder ikke-forkalket plak, som er den bløde form for aflejringer, samt forkalket plak og den samlede mængde plak.

Forsøget varer i 72 uger, og deltagerne vil blive undersøgt ved hjælp af koronar computertomografi-angiografi ved starten af forsøget og igen efter 72 uger. Under hele forløbet vil deltagerne få regelmæssige indsprøjtninger med enten olpasiran eller placebo. Undersøgelsen vil også se på ændringer i forskellige typer af plak i kranspulsårerne for at forstå, hvordan behandlingen påvirker aflejringerne i hjertets blodkar.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige doser af DII235 påvirker niveauet af lipoprotein(a) i blodet sammenlignet med placebo, og at vurdere hvor effektiv, sikker og veltålelig behandlingen er. Forskerne vil måle den gennemsnitlige procentvise ændring i lipoprotein(a)-niveauet fra starten af forsøget og fremefter. Deltagerne skal allerede være i behandling for deres hjerte-kar-risikofaktorer i henhold til gældende retningslinjer, og hvis de tager fedt-sænkende medicin skal denne have været stabil i mindst fire uger før forsøget starter.

Forsøget varer op til 18 måneder, og deltagerne vil modtage injektioner under huden gennem hele behandlingsperioden. Der vil blive foretaget regelmæssige målinger af lipoprotein(a)-niveauet i blodet på forskellige tidspunkter, især mellem dag 60 og dag 180 samt mellem dag 60 og dag 360. Udover at måle ændringer i fedtstof-niveauet vil forskerne også overvåge bivirkninger, laboratorieprøver og vitale tegn for at vurdere sikkerheden af behandlingen. Forsøget vil også undersøge hvor mange deltagere der opnår bestemte målværdier for lipoprotein(a) i blodet.

Lægemidlet pelacarsen er designet til at behandle personer, der har forhøjet niveau af et særligt protein i blodet kaldet Lp(a), som kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Dette studie er en forlængelse af et tidligere studie, hvor deltagerne allerede har modtaget behandling med dette lægemiddel. I dette opfølgende studie vil alle deltagere modtage den aktive behandling.

Behandlingen gives som en indsprøjtning under huden med op til 80 mg af lægemidlet. Studiet vil fortsætte i op til 36 måneder for at kunne observere langtidsvirkningerne af behandlingen. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og velbefindende.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om olpasiran kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser hos personer med forhøjet lipoprotein(a). Dette omfatter forebyggelse af hjertedød, blodprop i hjertet og akutte indgreb på hjertets kranspulsårer. Studiet vil særligt fokusere på personer, der endnu ikke har haft en alvorlig hjerte-kar-hændelse.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige behandlinger og blive fulgt nøje for at overvåge deres helbred. Der vil blive taget blodprøver for at måle niveauet af lipoprotein(a), og deltagerne vil blive undersøgt for eventuelle hjerte-kar-hændelser. Alle deltagere vil fortsætte med deres almindelige kolesterolsænkende behandling gennem hele studieperioden.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om behandling med AZD0780 kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser sammenlignet med placebo. Medicinen gives som tabletter, der skal indtages gennem munden. Studiet vil undersøge effekten hos patienter, der allerede er i behandling med kolesterolsænkende medicin.

Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten AZD0780 eller placebo. Behandlingen vil fortsætte i op til 54 måneder, og i denne periode vil deltagerne blive fulgt nøje for at overvåge eventuelle hjerte-kar-hændelser og deres generelle helbredstilstand. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling den enkelte deltager modtager.

Lægemidlet gives som en subkutan injektion (indsprøjtning under huden) og indeholder et aktivt stof, der er designet til at påvirke kroppens stofskifte og hjerte-kar-system. Studiet vil undersøge, hvordan behandlingen påvirker forskellige hjerte-kar-relaterede hændelser, såsom hjerteanfald, slagtilfælde og hjerteinsufficiens.

Dette er et omfattende studie, hvor nogle deltagere vil modtage det aktive lægemiddel, mens andre vil modtage placebo. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvem der får hvad. Studiet vil følge deltagerne over en længere periode for at vurdere lægemidlets virkning på hjerte-kar-systemet og dets generelle sikkerhed.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt pelacarsen er til at sænke niveauet af et bestemt fedtstof i blodet (kaldet lipoprotein(a)) hos personer, der samtidig behandles med inclisiran for deres forhøjede kolesterol. Studiet vil også undersøge, hvor sikkert og tåleligt lægemidlet er for patienterne.

Behandlingen vil foregå over en periode på 12 måneder. Deltagerne vil først få behandling med inclisiran, og derefter vil de blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får pelacarsen og den anden gruppe får placebo. Begge lægemidler gives som indsprøjtninger med en særlig sprøjte, der har en sikkerhedsanordning til at beskytte mod nålestik.

Formålet med studiet er at undersøge blodpladernes sammenklumpning hos personer med type 1-diabetes sammenlignet med raske personer. Blodpladernes sammenklumpning betyder, hvor let blodcellerne klumper sammen, hvilket kan påvirke risikoen for blodpropper. Undersøgelsen vil også se på, hvordan graden af albuminuri påvirker dette – albuminuri betyder, at der findes protein i urinen, hvilket kan være et tegn på nyreproblemer. Deltagerne vil blive undersøgt både uden aspirin-behandling og efter mindst syv dages behandling med aspirin.

Under studiet vil deltagerne få foretaget forskellige undersøgelser, herunder blodprøver til at måle blodpladernes funktion og ultralydsscanning af halspulsårerne for at se efter fedtaflejringer kaldet plak. Halspulsårerne er de store blodkar på halsen, der fører blod til hjernen. Studiet vil også undersøge, hvordan blodkarrenes indre væg fungerer, hvilket kaldes endotel-funktion, samt måle tegn på inflammation eller betændelse i kroppen. Deltagerne følges over en periode på to år for at se, hvordan plakmængden i halspulsårerne udvikler sig over tid.

Formålet med studiet er at undersøge, om atorvastatin kan forhindre en forværring af atherosclerose under immunterapibehandling. Forskere vil måle dette i den nedadgående del af aorta i brystkassen, som er kroppens største pulsåre. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige scanninger for at overvåge ændringer i deres blodkar. Der vil også blive foretaget undersøgelser af hjertets kranspulsårer og målt fedtvæv omkring hjertet.

Deltagerne vil blive fulgt i et år efter påbegyndelsen af immunterapien. Under denne periode vil forskerne også vurdere livskvalitet og holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet sammenligner to grupper for at se, om der er forskel i, hvordan atherosclerosen udvikler sig hos patienter, der får atorvastatin, sammenlignet med dem, der får placebo sammen med deres immunterapibehandling.

Formålet med studiet er at vurdere virkningen af colchicin på betændelse i hjertets blodkar. Deltagerne vil modtage enten colchicin eller placebo i tillæg til deres normale kræftbehandling med PD-1 eller PD-L1 hæmmere, som er specielle typer af immunterapi. Studiet vil vare i 12 uger, og deltagernes tilstand vil blive overvåget gennem forskellige undersøgelser.

Under studiet vil der blive taget forskellige scanninger for at måle betændelse og åreforkalkning i blodkarrene. Dette inkluderer PET-scanninger med et sporstof kaldet 68Gallium-DOTATATE, som kan vise betændelse i blodkarrene, samt måling af kalk i hjertets blodkar. Der vil også blive taget blodprøver for at undersøge forskellige markører for betændelse og immunsystemets aktivitet. Læger vil følge deltagerne nøje for at observere eventuelle bivirkninger og for at se, om der sker ændringer i hjerte-kar-systemet.

Behandlingen som undersøges hedder pelacarsen (TQJ230), som er et lægemiddel designet til at sænke niveauerne af lipoprotein(a) i blodet. Formålet med studiet er at vise om pelacarsen kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser sammenlignet med placebo. De hjerte-kar-hændelser som studiet måler inkluderer kardiovaskulær død, ikke-dødeligt myokardieinfarkt, ikke-dødeligt slagtilfælde og presserende koronar revaskularisering som kræver hospitalsindlæggelse. Koronar revaskularisering er procedurer som bruges til at genoprette blodgennemstrømningen til hjertet.

Studiet er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagerne eller forskerne ved hvem der får den aktive behandling eller placebo. Under studiet vil deltagerne modtage enten pelacarsen eller placebo gennem regelmæssige injektioner, mens forskerne følger deres sundhedstilstand over tid. Alle deltagere fortsætter med deres sædvanlige behandling for at sænke LDL-kolesterol, som er den type kolesterol der kan ophobe sig i blodkarrene og forårsage forsnævringer.

Under studiet vil deltagerne gennemgå særlige scanninger kaldet coronar computertomografi angiografi, som er en avanceret røntgenundersøgelse, der kan vise hjertets blodårer i detaljer og måle fedtaflejringerne. Disse scanninger udføres både i starten af studiet og efter 18 måneder for at sammenligne eventuelle ændringer. Studiet vil også måle forskellige fedtstoffer i blodet, herunder LDL-kolesterol, som ofte kaldes “dårligt kolesterol”, samt andre vigtige værdier som kan påvirke hjerte-kar-risikoen.

Deltagerne skal allerede være i behandling med kolesterolsænkende medicin og have påvist aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom gennem tidligere undersøgelser eller hændelser som hjerteanfald eller indsnævringer i blodårerne. Under studiet vil deltagerne fortsætte deres normale kolesterolbehandling og samtidig tage enten den nye kombinationsbehandling eller placebo. Læger vil følge deltagernes helbred tæt gennem regelmæssige besøg og blodprøver for at overvåge både behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger.

Undersøgelsen anvender et lægemiddel kaldet INZ-701, som er designet til at erstatte det manglende stof i kroppen og dermed hjælpe med at forhindre yderligere kalkaflejringer. Formålet med denne undersøgelse er at vurdere den langsigtede sikkerhed af INZ-701 hos patienter, der tidligere har deltaget i andre kliniske undersøgelser med samme medicin. Deltagerne vil få medicinen gennem en længere periode, mens læger overvåger dem nøje for at se, hvordan kroppen reagerer på behandlingen over tid.

Under undersøgelsen vil deltagerne få regelmæssige kontroller, hvor læger vil tage blodprøver for at måle, hvor godt medicinen virker og for at sikre, at der ikke opstår uønskede bivirkninger. Læger vil også holde øje med eventuelle ændringer i patienternes helbred og registrere al anden medicin, som deltagerne tager. Dette er en åben undersøgelse, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Informationen, der indsamles, vil hjælpe med at forstå, om INZ-701 er sikkert at bruge over længere perioder hos mennesker med disse sjældne genetiske tilstande.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvordan de små blodkar i hjertet fungerer fire uger efter en enkelt behandling med evolocumab sammenlignet med ingen behandling hos patienter med aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom. Koronar mikrovaskulær dysfunktion betyder, at de mindste blodkar i hjertet ikke fungerer normalt, hvilket kan påvirke blodtilførslen til hjertemusklen selv når de større blodkar ser normale ud.

Under studiet vil deltagere gennemgå koronarangiografi, som er en undersøgelse hvor der sprøjtes kontrastvæske ind i hjertets blodkar, så lægen kan se dem på røntgenbilleder. Samtidig måles forskellige værdier, der viser, hvor godt blodet strømmer gennem både de store og små blodkar i hjertet. Der tages også blodprøver for at måle stoffer, der kan vise, om hjertemusklen har været beskadiget, og der laves ultralydsscanninger af hjertet for at se, hvor godt det pumper blod.

Formålet med studiet er at undersøge, om disse lægemidler kan reducere betændelsesmarkører i blodet hos personer med både koronar hjertesygdom og CHIP. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i grupper, hvor nogle får det ene lægemiddel, andre får det andet lægemiddel, og nogle får placebo. Hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilket behandling hver person får. DFV890 gives i forskellige doser over en periode, mens MAS825 gives som en enkelt indsprøjtning under huden. Forskerne måler niveauerne af specifikke betændelsesmarkører kaldet IL-6 og IL-18 i blodet for at se, om lægemidlerne har en effekt.

Under hele studiet overvåges deltagernes sikkerhed nøje gennem regelmæssige undersøgelser, der inkluderer måling af vitale tegn som blodtryk og puls, elektrokardiogrammer (EKG), som er undersøgelser af hjertets elektriske aktivitet, samt blod- og urinprøver. Forskerne registrerer også eventuelle bivirkninger og måler koncentrationerne af lægemidlerne i blodet for at forstå, hvordan kroppen behandler disse stoffer. Studiet er designet til at give vigtig information om, hvorvidt disse nye behandlinger kan hjælpe med at reducere betændelse hos personer med disse specifikke helbredstilstande.

Formålet med dette studie er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af INZ-701 hos spædbørn med disse genetiske mangler. Under studiet vil deltagerne modtage INZ-701 som behandling, mens lægerne nøje overvåger deres sundhedstilstand gennem forskellige undersøgelser. Dette inkluderer regelmæssige blodprøver, hjerteundersøgelser med ekkokardiografi (en type ultralyd af hjertet), EKG (måling af hjertets elektriske aktivitet) og måling af vægt og andre vitale tegn.

Studiet vil også måle, hvordan kroppen behandler medicinen ved at se på blodprøver for at forstå, hvordan INZ-701 bevæger sig gennem kroppen og påvirker forskellige processer. Lægerne vil overvåge for eventuelle bivirkninger og måle ændringer i vigtige stoffer i blodet, som kan vise, om behandlingen virker. Deltagerne vil blive fulgt tæt i løbet af studieperioden for at sikre deres sikkerhed og velbefindende, mens forskerne indsamler information om medicinens effekter.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om et nyt lægemiddel kaldet pelacarsen (TQJ230) kan hjælpe med at reducere, hvor ofte patienterne har brug for den ugentlige blodrensning. Under undersøgelsen vil patienterne tilfældigt få enten det nye lægemiddel eller placebo i 52 uger, mens hverken patienten eller lægen ved, hvad der gives. Samtidig vil patienterne fortsætte med deres sædvanlige blodrensningsbehandling, men lægen vil holde øje med, om antallet af nødvendige behandlinger kan reduceres.

Undersøgelsen følger patienterne i et helt år for at se, hvor mange blodrensningssessioner de har brug for, og om nogle patienter kan undgå behandlingen helt i perioder på mindst 24 uger. Lægen vil også måle niveauerne af lipoprotein(a) i blodet for at se, hvor godt det nye lægemiddel virker til at sænke disse niveauer sammenlignet med placebo.

I undersøgelsen vil deltagerne modtage enten inclisiran som injektion under huden eller placebo, mens de fortsætter deres normale behandling med kolesterolsænkende medicin (atorvastatin eller rosuvastatin). Disse statiner er tabletter, der tages dagligt for at sænke kolesteroltallet i blodet.

Studiet vil følge deltagerne i flere år for at se, om behandling med inclisiran sammen med statiner giver bedre beskyttelse mod hjerte-kar-sygdom end behandling med statiner alene. Deltagerne vil få regelmæssige undersøgelser og blive fulgt tæt gennem hele studieperioden for at overvåge deres helbred og eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af pelacarsen hos patienter med etableret hjerte-kar-sygdom. Under studiet vil deltagerne fortsætte med at modtage medicinen og blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan de reagerer på behandlingen over en længere periode. Lægerne vil følge deltagernes helbred nøje og måle niveauerne af Lp(a) i blodet på forskellige tidspunkter for at se, hvordan medicinen virker.

Studiet vil også registrere, hvor mange gange deltagerne har brug for en særlig behandling kaldet lipoprotein aferese, som er en procedure, der fjerner skadelige fedtstoffer fra blodet. Dette er en forlængelses-undersøgelse, hvilket betyder, at alle deltagere vil få den aktive medicin, og der vil ikke være nogen, der får placebo. Lægerne vil løbende vurdere sikkerheden ved at overvåge eventuelle bivirkninger og foretage regelmæssige blodprøver og helbredsundersøgelser.

Deltagerne i studiet skal allerede være i behandling med den højeste tolererede dosis af fedtsænkende medicin, som kan omfatte statiner (medicin der sænker kolesterol), ezetimib, bempedoic acid eller PCSK9-målrettede behandlinger. Disse lægemidler hjælper med at kontrollere fedtindholdet i blodet, men deltagerne skal stadig have forhøjede værdier af LDL-kolesterol (det “dårlige” kolesterol) på trods af behandlingen. Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, om tilføjelsen af obicetrapib til deres eksisterende behandling kan hjælpe med at forhindre alvorlige hjerte-kar-hændelser.

Under studiet vil deltagerne få enten obicetrapib eller placebo som tillæg til deres sædvanlige medicin. Forskerne vil overvåge deltagerne for at se, om der opstår alvorlige hjerte-kar-hændelser såsom hjertedød, hjerteanfald (når blodtilførslen til hjertet bliver blokeret), slagtilfælde (når blodtilførslen til hjernen bliver afbrudt) eller behovet for akut behandling af blokerede kranspulsårer. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin og hvem der får placebo, indtil studiet er afsluttet.

Formålet med studiet er at vise, om fuld dosis antikoagulerende behandling alene er bedre til at reducere risikoen for klinisk relevant blødning sammenlignet med kombinationsbehandlingen. Under studiet vil patienterne modtage den ene eller den anden behandling i mindst 3 måneder og op til 12 måneder. Lægerne vil følge patienterne nøje og registrere eventuelle blødningsepisoder, nye blodpropper, og andre hjerte-kar-hændelser.

Studiet vil måle forskellige resultater, herunder klinisk relevant blødning, som omfatter både større blødninger og mindre betydningsfulde blødninger, samt forekomsten af nye venøse tromboemboliske hændelser og større hjerte-kar-komplikationer. Forskerne vil også undersøge langsigtede følger som post-trombotisk syndrom og post-lungeemboli syndrom, som er tilstande der kan opstå efter blodpropper og forårsage vedvarende symptomer.

Formålet med studiet er at undersøge hvordan olezarsen påvirker niveauerne af triglycerider i blodet sammenlignet med placebo. Studiet er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved hvem der får hvilken behandling før studiet er afsluttet. Deltagerne skal allerede være i behandling med standardmedicin til at sænke fedtstoffer i blodet i henhold til lokale retningslinjer, og denne behandling skal være stabil i mindst fire uger før studiet begynder.

Under studiet vil deltagerne få injektioner med enten olezarsen eller placebo, og der vil blive taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle ændringer i triglyceridniveauer og andre fedtstoffer som apoC-III, VLDL-C, HDL-C, apoB og LDL-C. Studiet vil også overvåge sikkerheden ved at følge eventuelle bivirkninger, vitale tegn som blodtryk og puls, fysiske undersøgelser, laboratorieprøver og elektrokardiogram som måler hjertets elektriske aktivitet. Behandlingsperioden varer 53 uger med hovedmålinger efter 25 og 53 uger.

Deltagere i studiet vil modtage enten inclisiran eller placebo gennem hele studieperioden. Dette er et randomiseret studie, hvilket betyder at det er tilfældigt, hvilken behandling hver deltager får. Det er også dobbeltblindt, så hverken deltagere eller læger ved, hvilken behandling der gives. Alle deltagere skal være mellem 40 og 80 år gamle og have forhøjet risiko for hjerte-kar-problemer. Denne risiko kan skyldes tegn på forsnævringer i hjertets blodkar, høje kalcium-scorer i hjertets kar, eller andre risikofaktorer. Deltagerne skal også have et bestemt niveau af LDL-kolesterol i blodet, som er den type kolesterol, der kan bidrage til dannelse af fedtaflejringer i blodkarrene.

Under studiet vil læger følge deltagernes helbred og holde øje med, om der opstår alvorlige hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald, slagtilfælde, hjertedød eller behov for akut behandling af hjertets blodkar. Hvis deltagere allerede tager kolesterolsænkende medicin, skal de fortsætte med samme dosis gennem hele studiet. Læger vil også overvåge for eventuelle bivirkninger eller problemer, der kan opstå i forbindelse med behandlingen. Studiet vil registrere alle tilfælde af alvorlige hjerte-kar-hændelser samt andre sundhedsproblemer for at vurdere, hvor effektiv og sikker inclisiran er sammenlignet med placebo.