Formålet med forsøget er at undersøge mængden af koffein i spyttet hos for tidligt fødte børn under behandlingen og se, hvordan dette hænger sammen med, hvor længe børnene har brug for hjælp til vejrtrækningen med maskiner. Under forsøget vil læger indsamle spytprøver fra børnene for at måle mængden af koffein og et stof kaldet paraxanthin, som dannes, når kroppen nedbryder koffein. Forsøget vil også undersøge, om mængden af koffein i kroppen har nogen sammenhæng med, hvor ofte vejrtræksstop opstår, hvor længe børnene har brug for vejrtrækningsstøtte, og om der er nogen sammenhæng med smerteniveauer hos børnene.

I løbet af forsøget vil børnene modtage behandling med koffeincitrat i op til tolv uger, som det er besluttet af den behandlende læge. Der vil blive indsamlet spytprøver på forskellige tidspunkter for at måle koffeinmængden. Læger vil også følge børnenes vejrtrækning, hjertefrekvens, blodtryk og generelle tilstand. Forsøget vil desuden se på, om der opstår komplikationer, der er almindelige hos for tidligt fødte børn, såsom lungeproblemer, øjenproblemer eller hjerneblødninger, og om disse har nogen sammenhæng med koffeinbehandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om en ekstra dosis koffein-citrat inden fjernelse af respiratorslangen kan forbedre succesraten for ekstubation. Koffein-citrat er et lægemiddel, der hjælper med at stimulere åndedrættet hos for tidligt fødte børn. Studiet inkluderer for tidligt fødte børn, der er født før den 32. uge af graviditeten, og som har været på respirator i mindst 48 timer.

Under studiet vil forskerne observere, om børnene skal have respiratorslangen sat tilbage på plads, hvilket kaldes reintubation. De vil også overvåge hyppigheden af apnøer, som er pauser i åndedrættet. Derudover vil forskerne holde øje med mulige bivirkninger som forhøjet hjerterytme, forhøjet blodtryk og maveproblemer, samt alvorlige komplikationer som nekrotiserende enterokolitis, der er en tarmsygdom hos for tidligt fødte. Studiet vil også følge udviklingen af intraventrikulær blødning eller periventrikulær leukomalaci, som er hjerneproblemer, der kan opstå hos for tidligt fødte, samt den neurologiske udvikling over tid.

Formålet med studiet er at undersøge, om den automatiske iltkontrolteknik kan reducere alvorlige komplikationer hos ekstremt for tidligt fødte børn sammenlignet med manuel justering alene. De komplikationer, som forskerne særligt fokuserer på, omfatter alvorlig retinopati (øjenskader), kronisk lungesygdom (BPD), nekrotiserende enterokolitis (NEC, en alvorlig tarmsygdom), og død. Studiet vil også undersøge, hvordan børnene udvikler sig mentalt og fysisk, når de bliver 24 måneder gamle korrigeret for deres for tidlige fødsel.

Under studiet vil børnene få enten den automatiske iltkontrolteknik sammen med manuel justering, eller kun manuel justering af iltmængden. Iltkontrollen bruges, mens børnene får hjælp til at trække vejret gennem mekanisk ventilation (kunstig åndedræt), kontinuerlig positivt luftvejstryk (CPAP) eller andre former for åndedrætsunderstøttelse. Forskerne vil følge børnene fra fødslen og indtil de udskrives fra hospitalet for at registrere eventuelle komplikationer, og senere vil de vurdere børnenes udvikling ved hjælp af Bayley Scales of Infant Development (udviklingstest) ved 24 måneders alderen.

Formålet med studiet er at undersøge, om doxapram er sikkert og effektivt til at reducere risikoen for død og alvorlige udviklingsmæssige problemer hos børn i alderen 18 til 24 måneder sammenlignet med placebo. Alle børn i studiet vil allerede være i behandling med koffein, som er standardbehandlingen for denne tilstand, og vil modtage støtte til deres vejrtrækning gennem næsen ved hjælp af specialudstyr. Børnene vil også have hyppige episoder af vejrtrækningsstop, som kræver medicinsk indgriben.

Under studiet vil børnene blive fulgt tæt af lægeteamet på hospitalet, mens de modtager enten doxapram eller placebo som tillæg til deres eksisterende behandling. Forskerne vil overvåge børnenes tilstand og udvikling over tid for at vurdere, hvor godt behandlingen virker og hvor sikker den er. Dette er et dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken forældrene eller lægeteamet ved, hvilken behandling det enkelte barn modtager, indtil studiet er afsluttet.