Undersøgelsen sammenligner dapagliflozin med placebo hos patienter, der får standard kemoterapibehandling. Behandlingen varer i 6 måneder, hvor patienterne enten får det aktive lægemiddel eller placebo som tabletter, der skal tages gennem munden én gang dagligt.

Under studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser af hjertefunktionen, blandt andet ved hjælp af ekkokardiografi (scanning af hjertet) og blodprøver. Dette gøres for at vurdere, om medicinen kan forebygge de hjerterelaterede bivirkninger, som kan opstå i forbindelse med kemoterapi. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsforløbet for at overvåge deres hjertefunktion og eventuelle symptomer.

Formålet med studiet er at undersøge hvor godt lorlatinib virker hos patienter, hvis lymfom er kommet tilbage eller ikke længere reagerer på tidligere behandlinger med andre ALK-hæmmere. Under studiet vil patienter tage lorlatinib tabletter dagligt, mens læger overvåger deres tilstand gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, om medicinen hjælper med at reducere eller kontrollere kræften. Patienterne vil også få taget blodprøver for at tjekke, hvordan kroppen reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Studiet er et åbent studie, hvilket betyder at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne skal tidligere have modtaget mindst én type kemoterapi og mindst én ALK-hæmmer, men deres sygdom skal være kommet tilbage eller ikke have reageret på disse behandlinger. Under hele studiet vil patienternes helbred blive nøje overvåget gennem fysiske undersøgelser, scanninger og blodprøver for at vurdere behandlingens effektivitet og sikkerhed.

Studiet har to forskellige grupper af patienter. Den første gruppe omfatter patienter, hvor sygdommen fortsætter med at vokse eller sprede sig på trods af tidligere behandlinger. Den anden gruppe omfatter patienter, der har opnået fuldstændig bedring efter behandling for tilbagefald, men som har høj risiko for, at sygdommen kommer tilbage igen. Patienter i den anden gruppe vil få nivolumab som en ekstra behandling for at hjælpe med at forhindre, at kræften kommer tilbage.

Under studiet vil patienterne modtage nivolumab som infusion gennem en vene med jævne mellemrum. Læger vil følge patienternes tilstand nøje ved hjælp af forskellige undersøgelser som blodprøver og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Formålet med studiet er at finde ud af, hvor effektiv nivolumab er til at behandle denne type lymfom og at evaluere sikkerheden ved at bruge denne medicin hos både børn og voksne med denne sygdom.

Formålet med studiet er at finde den bedste og sikreste dosis af brigatinib til børn og unge, samt at undersøge hvor godt medicinen virker mod disse kræfttyper. Studiet er delt op i to faser. I første fase får deltagerne forskellige doser af medicinen for at finde den optimale mængde, mens forskerne samtidig overvåger eventuelle bivirkninger. I anden fase får deltagerne den dosis, der blev fundet bedst i første fase, og forskerne måler hvor godt behandlingen virker på kræften. Deltagerne får brigatinib som tabletter, der skal sluges, og behandlingen fortsætter så længe den virker og ikke forårsager alvorlige bivirkninger.

Under hele studieforløbet vil deltagernes helbred blive nøje overvåget gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Forskerne vil også tage blodprøver for at måle, hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen. For deltagere med anaplastisk storcellet lymfom kan behandlingen fortsætte i op til to år, hvis den viser sig at være effektiv. Studiet vil give vigtig information om, hvorvidt brigatinib kan være en ny behandlingsmulighed for børn og unge med disse sjældne kræfttyper, som ofte er svære at behandle med eksisterende terapier.

Formålet med studiet er at finde den rette dosis af crizotinib i kombination med temsirolimus og at undersøge sikkerheden og den foreløbige virkning af crizotinib alene hos patienter med disse særlige typer kræft. Studiet er opdelt i forskellige grupper afhængigt af sygdomstypen og behandlingen. Nogle patienter vil modtage crizotinib alene, mens andre får kombinationsbehandling. Under forløbet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Lægemidlet crizotinib virker ved at blokere særlige proteiner i kræftcellerne, som hjælper dem med at vokse og sprede sig. Når disse proteiner blokeres, kan det hjælpe med at standse eller bremse kræftens vækst. Temsirolimus er et lægemiddel, der påvirker andre vækststofveje i cellerne. Kombinationen af disse to lægemidler kan potentielt være mere effektiv end behandling med kun ét lægemiddel. Patienterne vil få taget blodprøver for at måle, hvor meget af lægemidlerne der findes i kroppen, og de vil blive undersøgt regelmæssigt for at se, om behandlingen hjælper på deres sygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt medicinen vinblastin er til at behandle denne type kræft. Vinblastin er et kemoterapeutisk lægemiddel, der virker ved at forhindre kræftceller i at dele sig og vokse. Studiet ønsker at finde ud af, om mindst 75% af patienterne kan helbredes ved kun at bruge vinblastin som behandling i 24 måneder. Før behandlingen starter, får patienterne også en enkelt behandling direkte i rygmarvskanalen med tre forskellige lægemidler: methotrexat, cytarabin og prednisolon.

Under studiet vil patienterne modtage vinblastin-behandling i 24 måneder og blive nøje overvåget for at se, hvordan de reagerer på medicinen. Efter behandlingen er afsluttet, vil patienterne fortsætte med at blive fulgt i mindst 3 år for at sikre, at kræften ikke kommer tilbage. Læger vil regelmæssigt kontrollere patienternes helbred og måle behandlingens effektivitet ved at se på, hvor mange patienter der forbliver fri for sygdom uden tilbagefald eller alvorlige komplikationer.

Formålet med studiet er at finde den maksimale tolererbare dosis af kombinationsbehandlingen og evaluere hvor effektivt det er til at forhindre sygdommen i at vende tilbage eller blive værre. Studiet er delt i to faser. I den første fase vil forskerne finde ud af den højeste dosis af medicinen, som patienterne kan tåle uden at få alvorlige bivirkninger. I den anden fase vil de teste hvor godt behandlingen virker ved at måle, hvor længe patienterne lever uden at sygdommen kommer tilbage.

Under studiet vil patienterne få behandling i cyklusser over flere måneder, efterfulgt af stamcelletransplantationen. Forskerne vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og måle behandlingens effekt gennem forskellige tests og scanninger. Studiet vil også følge patienterne i længere tid efter behandlingen for at se, hvor godt de har det, og om sygdommen holder sig væk.