Formålet med studiet er at undersøge, hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller medicinen, samt at vurdere sikkerheden ved behandlingen. Undervejs i studiet vil der blive holdt øje med, hvordan medicinen påvirker kroppen, herunder målinger af vitale tegn og værdier fra blodprøver for at sikre, at behandlingen er tryg.

Deltagerne i studiet vil blive inddelt i grupper, hvor den ene gruppe modtager dexmedetomidine gennem en intravenøs infusion, som er en væske, der føres direkte ind i en blodåre. Den anden gruppe modtager et placebo bestående af glucose. Studiet er udført som et dobbeltblindt forsøg, hvilket betyder, at hverken lægerne eller de ansvarlige ikke ved, hvilken behandling barnet får, for at sikre de mest nøjagtige resultater.

Deltagerne i studiet fordeles tilfældigt til at modtage enten morfin i rygmarvsvæsken eller epidural smertebehandling. Behandlingen gives i forbindelse med operationen og fortsætter i dagene efter. For dem, der får epidural behandling, kan denne fortsætte i op til syv dage. Alle deltagere får desuden anden smertestillende medicin efter behov som en del af den almindelige behandling efter operation. Under hele forløbet følges deltagerne nøje med måling af smerteniveau, kvaliteten af deres bedring, og hvordan de klarer sig i hverdagen efter operationen. Der foretages også målinger af eventuelle bivirkninger og komplikationer.

Studiet måler primært kvaliteten af bedring ved hjælp af et spørgeskema, der udfyldes på anden dag efter operationen. Derudover registreres en række andre forhold som smerteintensitet både i hvile og ved aktivitet, tilfredshed med smertebehandlingen, behov for ekstra smertestillende medicin, hvor længe deltagerne er indlagt på hospitalet, og hvordan de har det på længere sigt efter operationen. Der følges også op på eventuelle komplikationer som kvalme, kløe, vejrtrækningsproblemer, forvirring, bevægelsesbesvær og andre bivirkninger. Opfølgningen fortsætter helt op til et år efter operationen for at vurdere den langsigtede effekt af de to forskellige smertebehandlingsmetoder.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt den ultra-lave koncentration af levobupivacain virker sammenlignet med den lave koncentration, særligt med fokus på om der opstår ufuldstændig smertelindring. Under fødslen vil kvinderne også kunne modtage andre smertestillende lægemidler som fentanyl og ropivacain efter behov.

Studiet vil følge førstegangsfødende kvinder gennem deres fødsel, hvor de vil modtage enten den ultra-lave eller den lave koncentration af bedøvelsesmidlet. Kvindernes smerteniveau vil blive vurderet flere gange under fødslen, og deres evne til at bevæge sig rundt vil blive observeret. Der vil også blive set på, hvor tilfredse kvinderne er med smertelindringen, og hvordan fødslen forløber generelt.

Under studiet vil patienterne modtage enten bedøvelse gennem drop i blodåren eller gennem indånding. Nogle patienter vil blive overvåget med et særligt udstyr, der måler deres smerteniveau (NOL-monitorering), mens andre vil blive overvåget på almindelig vis. Patienterne vil også få medicin, der afslapper musklerne (neuromuskulære blokkere), hvilket er nødvendigt for at optimere deres behandling med respirator.

Behandlingen vil blive givet til patienter, som forventes at skulle være på intensivafdelingen i mindst tre døgn. Under forløbet vil lægerne følge patienternes vejrtrækning, hjertefunktion og andre vigtige kropsfunktioner nøje. Der vil også blive holdt øje med, hvordan patienterne reagerer, når de vågner op fra bedøvelsen, og om der opstår nogle bivirkninger under behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at fastslå, om icatibant kan mindske den smerte, som nogle patienter oplever under indsprøjtning af propofol. I studiet vil deltagerne modtage enten icatibant eller placebo sammen med en natriumklorid-opløsning, før de får propofol. Deltagerne vil blive behandlet på to forskellige dage med mindst en uges mellemrum.

Under forsøget vil smerteoplevelsen blive målt ved hjælp af en særlig smerteskala. Behandlingen omfatter en enkelt dosis af studiemedicinen, og den samlede varighed af hver behandling er meget kort. Alle lægemidler gives gennem et drop i en blodåre under nøje overvågning af sundhedspersonale.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, om der gives propofol eller placebo, før efter studiet er færdigt. Deltagerne får enten propofol eller placebo indsprøjtet i en vene. Under og efter indsprøjtningen bliver deltagerne bedt om at vurdere deres smerteniveau ved hjælp af forskellige skalaer, hvor de kan angive, hvor ondt det gør på en skala fra 0 til 100 eller fra 0 til 10.

Forskerne vil måle forskellige aspekter af smerten, herunder hvor mange deltagere der oplever betydelig smerte, hvor stærk smerten er på sit højeste, hvor lang tid det tager at nå den maksimale smerte, og hvordan smerten udvikler sig over tid. De vil også overvåge deltagernes vågenhedstilstand ved hjælp af en standardskala. Studiet fokuserer på raske voksne mellem 18 og 50 år for at få et klart billede af, hvordan propofol-indsprøjtning påvirker smerteniveauet hos denne gruppe.

I undersøgelsen vil nogle patienter modtage clonidin, mens andre vil få placebo. Lægemidlet eller placebo gives som en enkelt indsprøjtning i en blodåre efter operationen. Den maksimale dosis af clonidin, der gives i løbet af en dag, er 750 mikrogram. Behandlingen varer én dag, og patienterne vil blive fulgt nøje for at vurdere deres smerteniveau og eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil man særligt fokusere på, hvor meget morfin patienterne har behov for i det første døgn efter operationen. Der vil også blive foretaget forskellige målinger af blandt andet smerteniveau, blodtryk, hjerterytme og andre forhold, der kan have betydning for, hvordan medicinen virker i kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt det er at indsprøjte betametason direkte ved meniskvæggen under vejledning af ultralyd sammenlignet med en placebo-indsprøjtning. Ultralyd er en billedtagningsmetode der bruger lydbølger til at se strukturer inde i kroppen, hvilket hjælper lægen med at placere indsprøjtningen præcist ved den rigtige del af menisken. Studiet er randomiseret og dobbeltblindt, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved om den aktive behandling eller placebo gives, og at deltagerne tilfældigt tildeles til en af de to behandlingsgrupper.

Under studiet vil deltagerne først gennemgå en grundig undersøgelse hvor deres smerteniveau måles ved hjælp af en smerteskala. Derefter får de enten betametason eller placebo indsprøjtet ved menisken under ultralydsvejledning. Smerteniveauet bliver målt igen efter en måned og efter tre måneder for at se om behandlingen har hjulpet. Studiet overvåger også eventuelle bivirkninger og bruger spørgeskemaer til at vurdere hvordan knæfunktionen påvirkes. En MRI-scanning af knæet skal være taget inden for de sidste tre måneder før behandlingen for at bekræfte tilstedeværelsen af degenerativ meniskskade.

Formålet med studiet er at finde ud af, om klonidin virker som et godt smertestillende middel under denne type øjenundersøgelse. Under studiet vil nogle babyer få klonidin, mens andre vil få placebo før øjenundersøgelsen. Forskerne vil måle babyernes smerteniveau ved hjælp af forskellige målemetoder, herunder observation af babyernes ansigtsudtryk, gråd og kropslige reaktioner under undersøgelsen.

Studiet foregår ved, at babyen først indskrives i undersøgelsen efter forældrenes skriftlige samtykke. Derefter får babyen enten klonidin eller placebo før øjenundersøgelsen gennemføres. Under og efter undersøgelsen vil forskerne overvåge og måle babyens reaktioner for at vurdere, hvor effektivt smertestillende middel klonidin er. Lægen der udfører øjenundersøgelsen vil også vurdere, hvor let eller svært det var at gennemføre undersøgelsen.

Under studiet vil patienterne modtage en af de to smertelindringsmetoder inden pleural drainage udføres. Smerteniveauet vil blive målt på en skala både under selve proceduren og i de følgende 24 timer. Samtidig vil forskerne overvåge patientens vejrtrækning, puls og iltmætning for at sikre, at behandlingen er sikker. Lungekapaciteten vil blive målt ved hjælp af et apparat, som patienten puster i, for at se hvor meget luft lungerne kan optage efter proceduren.

Forskerne vil også holde øje med eventuelle komplikationer som atelektase, hvilket betyder at dele af lungen kollapser, eller nosokomial pneumoni, som er en lungeinfektion der opstår under hospitalsindlæggelsen. Andre faktorer som bliver undersøgt inkluderer hvor længe patienten har brug for drainage-røret, hvor hurtigt patienten kan komme i gang med fysioterapi og bevæge sig igen, og hvor lang tid patienten skal være indlagt på intensiv afdeling.

Formålet med studiet er at undersøge, om ketamin kan reducere behovet for opioider med mindst 25% inden for de første 48 timer efter skaden, samtidig med at smertelindringen forbliver lige så effektiv. Studiet inkluderer patienter med mindst to alvorlige skader i forskellige dele af kroppen eller patienter med mindst to skader på knogler og led. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje, og deres smerteoplevelse vil blive målt ved hjælp af en skala, hvor patienterne angiver deres smerteniveau.

I løbet af studiet vil forskerne registrere, hvor meget smertestillende medicin hver patient har brug for, og de vil følge patienternes tilstand i op til fem dage. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger som kvalme, opkastning, forvirring eller andre komplikationer. Efter udskrivelsen fra hospitalet vil patienterne blive kontaktet for at vurdere deres livskvalitet og eventuelle langvarige smerter gennem spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at undersøge om lokal indsprøjtning af levobupivacain under endoskopisk submukøs dissektion kan lindre smerter direkte efter proceduren. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper – en gruppe der får lokalbedøvelsen og en gruppe der ikke får den. Efter proceduren vil deltagernes smerteniveau blive målt på forskellige tidspunkter ved hjælp af en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ingen smerter og 10 betyder de værst tænkelige smerter.

Studiet følger deltagerne i 14 dage efter proceduren, hvor de skal registrere deres daglige smerteniveau og brug af smertestillende medicin i en dagbog. Lægen vil også overvåge for eventuelle bivirkninger relateret til brugen af levobupivacain og registrere hvor længe deltagerne skal være indlagt på hospitalet. Alle smertemålinger og observationer vil blive sammenlignet mellem de to grupper for at vurdere, om den lokale bedøvelse giver bedre smertelindring efter proceduren.

Under studiet vil børnene få lægemidlet eller placebo gennem næsen, inden den nødvendige procedure udføres. Både forældre, sundhedspersonale og forskerne vil ikke vide, hvilket præparat barnet får. Under proceduren vil forskellige målinger blive foretaget, herunder blodtryk, vejrtrækning, iltmætning i blodet og hjerterytme. Disse målinger hjælper med at sikre barnets sikkerhed under behandlingen.

Forældrene vil blive bedt om at vurdere, hvor komfortabelt barnet virker under proceduren, mens både barnet og lægen vil blive bedt om at vurdere smerten på en skala. Derudover vil sundhedspersonalet vurdere barnets smerteniveau og grad af beroligelse ved hjælp af specielle vurderingssystemer. Forskerne vil også registrere, hvor længe proceduren tager, om den lykkes ved første forsøg, og hvor længe barnet græder.

Formålet med studiet er at vurdere, om indåndingsbedøvelse med isofluran er lige så effektiv og sikker som den traditionelle intravenøse bedøvelse hos disse kritisk syge hjernepatienter. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje med forskellige målinger, herunder RASS-skala (som måler bedøvelsesniveau), Bispectral Index eller BIS (som overvåger hjernens aktivitet), og NOL-monitorering (som vurderer smerteniveauet hos dybt bedøvede patienter). Læger vil også holde øje med patienternes vejrtrækning, hjerte-kar-system, hjernefunktion og eventuelle infektioner.

Gennem hele studieforløbet vil forskerne registrere, hvor meget bedøvelsesmedicin der bruges, eventuelle bivirkninger, hvor lang tid det tager at vågne op, om der opstår forvirring under opvågningen, samt ændringer i lever- og nyrefunktion. De vil også notere, hvor mange dage patienterne tilbringer på intensivafdelingen og på hospitalet generelt, samt overvåge dødeligheden. Alle data indsamles for at kunne sammenligne de to bedøvelsesmetoder og finde ud af, hvilken der fungerer bedst for disse sårbare patienter.

Under studiet vil børnene blive tilfældigt tildelt en af de tre behandlinger. De børn, der får næsespray, vil få medicinen sprøjtet op i næsen, mens andre børn vil få flydende medicin at drikke. Læger og sygeplejersker vil måle barnets smerteniveau ved hjælp af smertemålinger både før og efter at medicinen er givet. For mindre børn under 7 år bruges en særlig smertemåling kaldet Evendol, mens større børn kan pege på en skala for at vise, hvor ondt de har.

Studiet følger børnene i op til 2 timer efter at medicinen er givet for at se, hvor godt smerten bliver lindret og hvor længe effekten varer. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger som søvnighed, svimmelhed, kvalme eller irritation i næsen hos dem, der får næsespray. Forældrene og børnene vil blive spurgt om, hvor tilfredse de er med behandlingen, før de forlader skadestuen.

Formålet med studiet er at sammenligne det samlede forbrug af opioider i de to behandlingsgrupper 48 timer efter operationen. Opioider er stærke smertestillende lægemidler som morfin, og forbruget måles i morfin milligram ækvivalenter. Den ene behandlingsmetode kaldes sårinfiltrering, hvor bedøvelse sprøjtes direkte i operationssåret. Den anden metode er en ultralydsstyret nerve blokade, hvor bedøvelse gives i et specifikt lag af bugmuskulaturen for at blokere smernesignaler.

Under studiet vil patienterne blive overvåget på forskellige tidspunkter efter operationen, herunder i opvågningsafdelingen samt 24 og 48 timer efter indgrebet. Der vil blive målt på smerteniveauer både i hvile og ved bevægelse, forekomsten af kvalme og opkastning, samt hvor hurtigt patienterne kan begynde at spise og gå igen. Længden af hospitalsindlæggelsen vil også blive sammenlignet mellem de to behandlingsgrupper for at vurdere, hvilken smertelindringsmetode der giver de bedste resultater for patienterne.