Under forsøget får deltagerne lidokain i en fast dosis over tid, mens der indsamles blodprøver til måling af medicinniveauet i blodet. Forløbet omfatter også oplysning om smerter og eventuelle bivirkninger efter bedøvelsen. Der ses desuden på, hvor meget anden smertestillende medicin der kan blive brugt efter indgrebet.

Studiet er lavet for at forstå, om alder påvirker kroppens håndtering af lidokain, så brugen af medicinen bedre kan tilpasses forskellige patienter. Resultaterne kan hjælpe med at give en mere sikker og passende behandling ved fremtidig bedøvelse.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de to bedøvelsesformer. Lægen vil ikke vide, hvilken type bedøvelse den enkelte deltager får, hvilket kaldes et observer-blindt studie. Fem minutter efter at bedøvelsen er givet, vil lægen teste om øjet er tilstrækkeligt bedøvet ved forsigtigt at røre øjets overflade med en lille svamp. Herefter vil den planlagte øjenundersøgelse blive foretaget. Øjenundersøgelser kan omfatte måling af øjentryk, undersøgelse af øjets indre strukturer eller andre rutineundersøgelser, der kræver bedøvelse af øjets overflade.

Gennem hele forløbet vil lægen overvåge deltagernes sikkerhed ved at tjekke for tegn på irritation eller andre reaktioner i øjet. Dette omfatter undersøgelse for hævelse af øjenlågene, rødme i bindehinden (det tynde lag, der dækker det hvide i øjet), udflåd eller andre forandringer. Lægen vil også vurdere, hvor godt deltageren tålte behandlingen generelt. Alle bivirkninger eller problemer vil blive registreret og fulgt op på passende vis.

Under forløbet vil deltagerne blive inddelt i grupper, der modtager enten det aktive stof eller placebo. Der fokuseres på bivirkninger som postoperativ kvalme og opkastning, postoperativ hypoxæmi, som er en tilstand med for lavt iltniveau i blodet, samt postoperativ ileus, hvilket er en midlertidig lammelse af tarmene, der gør det svært at tåle mad eller få luft og afføring. Studiet følger også patienternes smerteoplevelse og det generelle behov for medicin og ilt i dagene efter indgrebet.

Under operationen vil patienterne få enten lidocain (et lokalbedøvende middel) eller natriumklorid (saltvand) gennem et drop i en blodåre. Begge grupper vil også modtage morfin som rygmarvsbedøvelse. Behandlingen vil fortsætte i op til 48 timer efter operationen, og lægerne vil følge patienternes behov for smertestillende medicin i denne periode.

Studiet vil også undersøge andre forhold som smerteniveau både i hvile og ved bevægelse, hvor hurtigt patienterne kommer sig efter operationen, og hvor længe de skal være indlagt på hospitalet. Læger vil nøje overvåge eventuelle bivirkninger fra både lidocain og morfin gennem hele behandlingsforløbet.

Under studiet vil patienter, der skal opereres akut og har risiko for at få maveindhold i lungerne, blive tildelt en af de tre behandlingsmetoder. Lægerne vil observere, hvor godt det lykkes at lægge tuben i luftrøret i første forsøg, og samtidig overvåge patientens blodtryk og andre vigtige værdier i de første ti minutter efter indledningen af bedøvelsen.

Undersøgelsen vil også se på andre vigtige forhold som patienternes hjerterytme, iltmætning i blodet og eventuelle komplikationer efter operationen. Der vil blive holdt særligt øje med, om patienterne udvikler forvirring efter operationen, og om der opstår alvorlige hjerte-kar-komplikationer i dagene efter indgrebet.

Under studiet vil patienterne modtage en af de to smertelindringsmetoder inden pleural drainage udføres. Smerteniveauet vil blive målt på en skala både under selve proceduren og i de følgende 24 timer. Samtidig vil forskerne overvåge patientens vejrtrækning, puls og iltmætning for at sikre, at behandlingen er sikker. Lungekapaciteten vil blive målt ved hjælp af et apparat, som patienten puster i, for at se hvor meget luft lungerne kan optage efter proceduren.

Forskerne vil også holde øje med eventuelle komplikationer som atelektase, hvilket betyder at dele af lungen kollapser, eller nosokomial pneumoni, som er en lungeinfektion der opstår under hospitalsindlæggelsen. Andre faktorer som bliver undersøgt inkluderer hvor længe patienten har brug for drainage-røret, hvor hurtigt patienten kan komme i gang med fysioterapi og bevæge sig igen, og hvor lang tid patienten skal være indlagt på intensiv afdeling.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af at give TAP-blokaden før operationen starter sammenlignet med at give den efter operationen er færdig. Forskerne ønsker at finde ud af, hvilken timing der bedst forebygger udvikling af kronisk postoperativ smerte hos patienter, der får foretaget åben lyskebrokoperation med netindlæg. Studiet vil også undersøge, om behandlingen kan reducere det langvarige forbrug af smertestillende medicin.

Under studiet vil patienterne blive opdelt i to grupper – en gruppe får TAP-blokaden før operationen begynder, mens den anden gruppe får den efter operationen er afsluttet. Tre måneder efter operationen vil patienterne blive bedt om at udfylde et spørgeskema om deres smerteoplever, så forskerne kan måle og sammenligne forekomsten af kronisk postoperativ smerte mellem de to grupper. På denne måde håber forskerne at kunne identificere den bedste timing for denne smertebehandling.

Under studiet vil patienterne tilfældigt blive inddelt i to grupper – den ene gruppe får lokal bedøvelse, mens den anden gruppe får PECS II blok bedøvelse. Ingen af patienterne eller sundhedspersonalet vil vide, hvilken type bedøvelse den enkelte patient får, før efter studiet er afsluttet. Dette kaldes et dobbeltblindet studie. Efter operationen vil patienternes velvære og komfort blive målt ved hjælp af et spørgeskema kaldet Quality of Recovery 15 Score, som vurderer, hvor godt patienten har det efter operationen.

Patienterne vil blive fulgt tæt i døgnet efter operationen, hvor deres smerteniveau bliver registreret flere gange. Sundhedspersonalet vil også notere, om patienterne har behov for ekstra smertestillende medicin, og hvor meget de eventuelt får. Derudover vil man måle forskellige værdier i blodet og holde øje med patientens kredsløb og generelle tilstand. Alle disse oplysninger bruges til at vurdere, hvilken bedøvelsesmetode der giver de bedste resultater for patienterne.

Formålet med studiet er at undersøge, om spinalanæstesi fører til en højere succesrate for at vende barnet sammenlignet med sedation. Under proceduren vil de gravide kvinder tilfældigt blive tildelt enten spinalanæstesi eller sedation. Læger vil derefter forsøge at vende barnet til hovedstilling ved at anvende kontrolleret tryk på maven. Efter proceduren vil forskerne måle, hvor ofte vendingen lykkes i hver gruppe, samt registrere eventuelle komplikationer der kan opstå.

Under studiet vil der blive overvåget for forskellige hændelser, herunder behov for kejsersnit hvis barnets hjerterytme bliver for langsom, blødning bag moderkagen eller hvis fostervandet går. Der vil også blive holdt øje med bivirkninger fra bedøvelsen såsom lavt blodtryk, langsom hjerterytme, iltmangel eller kvalme. Patienternes smerteniveau vil blive vurderet, og forskerne vil følge op på, hvordan fødslen forløber, og hvilken stilling barnet har ved fødslen.

Under operationen vil børnene blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får chloroprocain i 1% koncentration og den anden gruppe får det i 2% koncentration. Bedøvelsesmidlet gives som en indsprøjtning nær de relevante nerver ved hjælp af ultralyd for at guide indsprøjtningen præcist. For platfodsoperationer bruges en ischiasnervebløkade, mens der for lyskebrokoperationer bruges en ilioinguinal/iliohypogastric blokade. Begge typer nervebløkader er designet til at give kortvarig bedøvelse under operationen.

Gennem studiet vil læger måle, hvor mange børn der ikke har brug for ekstra smertestillende medicin under operationen, hvilket viser, hvor godt bedøvelsen virker. De vil også overvåge, hvor hurtigt bedøvelsen virker, hvor længe den holder, og børnenes smerteoplevelse efter operationen ved hjælp af forskellige smertemålingsværktøjer, der er tilpasset barnets alder. Sikkerheden overvåges nøje gennem registrering af bivirkninger og måling af vitale tegn som hjertefrekvens, blodtryk og kropstemperatur både under og efter operationen.

Under studiet vil børnene få lokalbedøvelse gennem såkaldte TAP-blok og/eller pudendal blok, som er metoder til at bedøve specifikke områder af kroppen ved at injicere bedøvelsesmiddel omkring nerverne. Nogle børn vil også få dexmedetomidin gennem en blodåre, mens andre vil få placebo. Forskerne vil måle børnenes smerteniveau ved hjælp af forskellige skalaer, herunder FLACC-skalaen, som vurderer smerter baseret på ansigtsudtryk, benbevægelser, aktivitet, gråd og trøstbarhed. De vil også overvåge, hvor meget smertestillende medicin som nalbuphine eller sufentanil, der er nødvendigt under og efter operationen.

Studiet vil også følge op på børnenes tilstand efter udskrivelsen ved at spørge forældrene om børnenes adfærd, smerter og livskvalitet på forskellige tidspunkter op til seks måneder efter operationen. Forskerne vil registrere eventuelle bivirkninger relateret til smertestillende medicin, såsom åndedrætsbesvær eller kvalme og opkastning. Derudover vil de måle, hvor længe børnene skal blive på hospitalet efter operationen, og om de oplever forvirring eller uro, når de vågner efter bedøvelsen, hvilket måles med PAED-skalaen.

I denne undersøgelse sammenligner forskerne to forskellige vasopressor-lægemidler: phenylephrin og noradrenalin. Begge lægemidler bruges almindeligvis til at behandle lavt blodtryk under operationer, men det er uklart, hvilken af dem der er bedst til at sikre tilstrækkelig blodgennemstrømning til hjernen. Formålet med studiet er at forstå, hvordan disse to lægemidler påvirker blodcirkulationen og iltforsyningen til hjernen hos patienter, der får fjernet en hjernetumor.

Under operationen vil patienterne få enten phenylephrin eller noradrenalin, hvis de udvikler lavt blodtryk. Forskerne vil måle, hvordan de to forskellige lægemidler påvirker blodgennemstrømningen i hjernen samt andre organer som hjertet og musklerne. Dette vil hjælpe lægerne med at forstå, hvilket lægemiddel der giver den bedste blodforsyning til hjernen under denne type operation, hvilket kan føre til bedre behandlingsresultater for patienter med hjernetumorer.

Formålet med studiet er at vurdere, hvordan opioider påvirker hjerterytmen, når lægen indfører et rør i luftrøret gennem munden under narkosen. Dette sker ved hjælp af et instrument kaldet et laryngoskop, som bruges til at se ned i halsen. Proceduren kan påvirke hjertet og blodtrykket, og forskerne ønsker at forstå, hvordan forskellige lægemidler påvirker disse reaktioner. Studiet er designet som et dobbeltblindet randomiseret kontrolleret studie, hvilket betyder, at hverken patient eller læge ved, hvilken behandling der gives under selve proceduren.

Under studiet vil patienternes hjerterytme og blodtryk blive målt på forskellige tidspunkter – før narkosen starter, når røret indsættes i luftrøret, og efterfølgende. Forskerne vil også registrere, om der opstår bivirkninger som opkastning, muskelstivhed eller meget langsom hjerterytme. Derudover vil de notere, hvor svært det var at indsætte røret, hvilket udstyr der blev brugt, og om der var behov for medicin til at hæve blodtrykket. Alle disse målinger hjælper med at forstå, hvordan forskellige typer smertestillende medicin påvirker kroppen under denne vigtige del af narkosen.

Formålet med dette studie er at finde ud af, hvilken af de to typer medicin der arbejder hurtigst hos patienter på 75 år og derover. Studiet fokuserer specifikt på patienter, der skal have robotassisteret kikkertkirurgi, som er en type operation hvor kirurgen bruger små snit og specialudstyr til at operere gennem disse små åbninger. Under denne type operation får patienterne altid muskelafslappende medicin kaldet rocuronium, som skal ophæves efter operationen.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt tildelt en af de to typer medicin til at ophæve muskellamheden. Hverken patienten eller behandlingsteamet vil vide, hvilken medicin der gives, før efter studiet er afsluttet. Forskerne vil måle, hvor hurtigt musklerne kommer tilbage til normal funktion ved hjælp af en test kaldet TOF, som måler muskelstyrken. De vil også holde øje med, om patienten viser tegn på resterende muskelsvaghed efter operationen, såsom problemer med at holde hovedet oppe, gribe med hænderne eller problemer med synet. Derudover overvåges patienterne for eventuelle problemer med vejrtrækning, hjerterytme eller andre komplikationer i timerne efter operationen.

Begge lægemidler gives som en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at de gives direkte i en blodåre. Propofol gives som en emulsion (en væske der ligner mælk), mens thiopental gives som en klar opløsning. Den maksimale dosis af propofol er 3 mg per kilo kropsvægt, mens thiopental kan gives op til 5 mg per kilo kropsvægt.

Under studiet vil lægerne observere, hvordan de nyfødte reagerer på medicinen, særligt med fokus på øjenreflekser og andre tegn på, at bedøvelsen virker som den skal. Dette hjælper med at bestemme den mest effektive dosis, der samtidig er sikker for de små patienter.