Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og hvor godt kroppen tolererer gentagne doser af stoffet. Undersøgelsen er åben, så både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil modtage flere injektioner over en periode, efterfulgt af regelmæssige kontroller på klinikken for at observere eventuelle bivirkninger.

Under de planlagte besøg vil øjet blive undersøgt med en slit lamp biomicroscopy og en dilated ophthalmoscopy for at se den indvendige struktur, samt målt for intraocular pressure – trykket inde i øjet. Synsskarpheden vurderes ved hjælp af best corrected visual acuity, og der tages billeder af nethindens overflade med color fundus photography. En avanceret billedteknik kaldet Spectral Domain-Optical Coherence Tomography (SD-OCT) giver detaljeret visning af de forskellige lag i nethinden, mens en test for contrast sensitivity function (qCSF) måler evnen til at skelne mellem nuancer i lysstyrke. Disse undersøgelser hjælper med at identificere eventuelle ændringer i øjets tilstand og sikre, at behandlingen er sikker.

Formålet med undersøgelsen er at vise, at den nye behandling er mindst lige så effektiv som aflibercept til at forbedre synet. Deltagerne får injektioner i øjet med faste mellemrum i løbet af et år og besøger klinikken flere gange for at få deres synstestet. Synet måles med BCVA, som er en måling af den skarpeste synsstyrke man kan opnå med briller, og resultatet registreres ved hjælp af en standardiseret læsetest kaldet ETDRS-bogstaver. Resultaterne fra disse tests sammenlignes for at vurdere, om den nye behandling giver en tilsvarende forbedring i synet som den etablerede behandling.

Formålet med studiet er at vurdere, om den nye medicin MK-8748 er mindst lige så effektiv som den allerede godkendte medicin aflibercept. Deltagerne tilfældigt får enten den nye eller den eksisterende behandling, og hverken patient eller læge ved, hvilken medicin der er givet (dobbeltblind). Over et år får deltagerne regelmæssige injektioner og besøger klinikken for at få målt deres Best-Corrected Visual Acuity, som er en standardtest for at finde ud af, hvor godt de kan se med deres bedste briller. Synstestresultaterne registreres ved hver kontrol.

Studiet inkluderer løbende sikkerhedsovervågning, hvor lægerne holder øje med mulige bivirkninger og registrerer eventuelle ændringer i øjets tilstand. Efter afslutningen af studiet analyseres dataene for at fastslå, om den nye behandling kan betragtes som et sikkert og effektivt alternativ.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af et behandlingssystem, hvor medicinen gives gennem et lille implantat, der fyldes op hver 36. uge, i stedet for at give hyppige indsprøjtninger direkte i øjet. Dette system kaldes Port Delivery System og indeholder lægemidlet Lucentis (ranibizumab). Systemet er designet til at give en vedvarende behandling over længere tid.

Under studiet vil deltagerne få indopereret det lille implantat i øjet, som derefter fyldes op med medicin hver 36. uge. Behandlingen vil blive overvåget gennem regelmæssige undersøgelser, hvor man vil måle synsstyrken og undersøge øjets tilstand. Studiets varighed er planlagt til at strække sig over flere år for at kunne vurdere den langsigtede effekt og sikkerhed af behandlingen.

Formålet med dette studie er at implementere kvantitative vurderingsværktøjer til behandling af aktive neovaskuære AMD-patienter i en virkelig klinisk setting for at give fordele for både patienter og sundhedssystemet. Under studiet vil deltagere få regelmæssige øjenundersøelser og behandlinger. Lægerne vil bruge forskellige former for øjenscanning, herunder OCT (optisk koherenstomografi), som skaber detaljerede billeder af nethinden, og OCTA (optisk koherens tomografi angiografi), som viser blodkarrene i øjet. Nogle deltagere kan også få en fundus fotografering, som tager billeder af bagsiden af øjet.

Gennem studiet vil forskerne måle forskellige aspekter af øjensundheden, herunder hvor godt deltagerne kan se ved hjælp af synsprøver, tykkelsen af nethinden, og mængden af væske i øjet. De vil også undersøge, om der opstår forandringer i blodkarrene og om der udvikles ardannelse. Deltagere vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet for at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Dette studie sammenligner forskellige måder at overvåge og behandle tilstanden på for at finde den bedste tilgang til patientpleje.

Formålet med studiet er at evaluere, om disse behandlinger kan bremse væksten af geografisk atrofi over en periode på 52 uger. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt en af tre behandlingsgrupper: nogle vil få både pozelimab og cemdisiran, andre vil kun få cemdisiran, og en tredje gruppe vil få placebo. Under studiet vil deltagernes øjne blive grundigt undersøgt med særlige fotograferingsteknikker kaldet fundus autofluorescens, som kan vise størrelsen og udviklingen af de beskadigede områder i øjet. Der vil også blive foretaget synstests for at måle, hvor godt deltagerne kan se under forskellige lysforhold og kontrastvilkår.

Studiet kræver, at deltagere modtager visse vaccinationer inden behandlingens start, da lægemidlerne kan påvirke immunsystemet. Under hele studiet vil forskerne overvåge deltagernes sikkerhed ved at tage blodprøver og kontrollere for bivirkninger. De vil også måle mængden af lægemidlerne i blodet og undersøge, om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingerne. Studiet vil følge deltagerne i længere tid for at se, hvordan behandlingen påvirker synet og sygdommens udvikling over tid.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlingsplaner for at se, om medicinen kan gives sjældnere uden at miste sin effektivitet. Deltagerne vil få ranibizumab leveret enten hver 36. uge eller hver 24. uge gennem det implanterede system. Studiet vil måle, hvor godt patienterne kan se ved hjælp af synsstyrketests, og undersøge sikkerheden ved de forskellige behandlingsplaner. Forskerne vil også se på, hvor mange patienter der har brug for ekstra behandlinger mellem de planlagte doser.

Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige øjenundersøgelser og synstests for at overvåge deres tilstand og behandlingens virkning. Der vil blive taget blodprøver for at måle niveauet af medicin i kroppen, og eventuelle bivirkninger vil blive nøje overvåget. Studiet fortsætter i omkring 72 uger, hvor deltagerne vil blive fulgt tæt for at sikre deres sikkerhed og vurdere behandlingens langsigtede effekter på deres syn.

Deltagerne i studiet vil modtage to startdoser af faricimab, som gives som injektioner direkte i øjet. Faricimab er et lægemiddel, der blokerer stoffer, som får de unormale blodkar til at vokse og lække. Under studiet vil læger bruge forskellige undersøgelsesmetoder til at følge patienternes tilstand, herunder optical coherence tomography, som er en skanningsteknologi, der laver detaljerede billeder af øjets indre strukturer, og best corrected visual acuity, som måler, hvor godt patienten kan se med den bedst mulige brillekorrektion.

Studiet vil overvåge patienterne over flere uger for at se, om sygdommen bliver ikke-aktiv efter de to indledende behandlinger, og for at bestemme det optimale tidsinterval mellem behandlingerne. Læger vil også måle ændringer i synsstyrke og tykkelsen af den centrale del af nethinden for at vurdere behandlingens effekt. Gennem forskellige øjenundersøgelser vil forskerne også forsøge at identificere faktorer, der kan forudsige, om sygdommen vil forblive aktiv eller blive ikke-aktiv.

Formålet med studiet er at undersøge, om PET-billeddannelse kan vise, hvordan patienter reagerer på behandlingen efter tre måneder. Studiet vil følge 20 patienter, der har AMD i det ene øje, mens det andet øje er sundt. Dette gør det muligt at sammenligne det syge øje med det raske øje hos samme person.

Under studiet vil deltagerne få foretaget PET-skanninger både før behandlingen starter og efter tre måneder med behandling. De vil også få foretaget OCT-undersøgelser, som er en form for øjenskanning, der måler tykkelsen af nethinden, samt synsstyrketest. Behandlingen består af tre måneder med regelmæssige injektioner af medicin direkte ind i øjet for at bekæmpe sygdommen. Forskerne vil sammenligne resultaterne fra det syge øje med det raske øje for at se, om PET-skanningen kan bruges til at følge, hvor godt behandlingen virker.

Formålet med studiet er at undersøge om bevacizumab er lige så effektivt som ranibizumab efter et års behandling, samt at evaluere hvordan forskellige genetiske variationer påvirker patienternes respons på begge behandlinger. Deltagerne vil tilfældigt blive tildelt enten den ene eller den anden behandling, og hverken patienten eller lægen vil vide hvilket lægemiddel der gives. Under studiet vil deltagernes synsstyrke blive målt regelmæssigt for at vurdere behandlingens effekt. Der vil også blive taget spytprøver for at undersøge genetiske faktorer der kan påvirke hvordan godt behandlingen virker.

Studiet følger deltagerne gennem et helt år med regelmæssige kontroller og behandlinger. Behandlingen består af indsprøjtninger i øjet, som gives efter lægens vurdering af patientens tilstand. Ved at sammenligne de to behandlinger og undersøge genetiske faktorer håber forskerne at få en bedre forståelse af hvilken behandling der virker bedst for forskellige patienter med denne øjensygdom.