Formålet med studiet er at vurdere om ursodeoxycholsyre kan forhindre tilbagevendende komplikationer efter et første tilfælde af akut pancreatitis forårsaget af galdesten. Studiet følger patienterne for at se hvor mange der oplever problemer som ny akut pancreatitis, galdekolik (smerter fra galdeblæren), cholecystitis (betændelse i galdeblæren), cholangitis (betændelse i galdegangene), eller choledocholithiasis (galdesten i de store galdegange). Disse komplikationer kan alle være forbundet med galdesten og kan kræve behandling.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt i op til et år eller indtil de får fjernet galdeblæren gennem en operation kaldet cholecystektomi. Dette er en almindelig operation hvor galdeblæren fjernes for at forhindre fremtidige problemer med galdesten. Studiet vil sammenligne hvor ofte komplikationer opstår hos patienter der får ursodeoxycholsyre i forhold til dem der får placebo, for at vurdere om medicinen kan beskytte mod tilbagevendende problemer.

Formålet med studiet er at finde ud af, om simvastatin kan hjælpe med at forebygge nye episoder af pancreatitis hos personer, der allerede har haft flere tilfælde af denne tilstand. Forskerne vil sammenligne, hvor ofte nye anfald af pancreatitis opstår hos patienter, der tager simvastatin, med dem der tager placebo.

Under studiet vil deltagerne tage deres tildelte medicin regelmæssigt og blive fulgt over en periode for at se, om de udvikler nye episoder af pancreatitis. Forskerne vil også holde øje med andre forhold såsom udvikling af diabetes, problemer med bugspytkirtlens evne til at producere fordøjelsesenzymer, hvor alvorlige eventuelle nye pancreatitis-episoder er, hvor mange dage deltagerne bliver indlagt på hospitalet, og hvor ofte de besøger skadestuen på grund af mavesmerter. Desuden vil der blive taget billeder af bugspytkirtlen for at se efter tegn på kroniske forandringer.

Dette studie sammenligner to forskellige typer væskebehandling til patienter med akut pancreatitis. Den ene type kaldes normal saline, som er saltvandsopløsning, og den anden kaldes lakteret Ringer’s opløsning, som er en blanding af vand, salt og andre stoffer, der ligner kroppens naturlige væsker. Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken type væskebehandling der er bedst til at hjælpe patienter med akut pancreatitis med at komme sig hurtigere og undgå komplikationer.

I løbet af studiet vil patienter tilfældigt blive tildelt enten normal saline eller lakteret Ringer’s opløsning gennem en slange direkte ind i blodbanen. Lægerne vil følge patienternes tilstand nøje for at se, hvordan de reagerer på behandlingen. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken type væskebehandling der gives. Forskerne vil måle, hvor alvorlig pancreatitis-sygdommen bliver, og om der opstår bivirkninger som væskeophobning i kroppen, nyreproblemer eller ubalance i kroppens kemi.

Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt inddelt i to grupper – en gruppe vil modtage omega-3-fedtsyrer gennem en blodåre, mens den anden gruppe vil få standardbehandling. Behandlingen gives tidligt i sygdomsforløbet, helst inden for 24 timer efter diagnosen er stillet og inden for 72 timer efter, at symptomerne begyndte. Under studiet vil læger overvåge patienternes tilstand og måle forskellige værdier i blodet, herunder CRP, som er et mål for betændelse i kroppen. Studiedeltagerne vil blive fulgt i 180 dage for at vurdere behandlingens effekt.

Forskerne vil registrere, om patienterne udvikler organsvigt, som ikke var til stede ved starten af studiet, samt følge dødeligheden. Andre målinger omfatter infektiøse komplikationer såsom lungebetændelse eller urinvejsinfektioner, behovet for kirurgiske eller andre behandlinger, længden af hospitalsindlæggelse og eventuelt ophold på intensivafdelingen. Studiet vil også vurdere livskvaliteten og de samlede hospitalsomkostninger for at få et komplet billede af behandlingens indvirkning på patienternes forløb.

Formålet med studiet er at undersøge, hvilken af de to væsketyper der er mest effektiv til at reducere sværhedsgraden af akut pancreatitis og samtidig være sikker at bruge. Forskerne vil følge patienterne i 30 dage efter behandlingens start for at se, hvor mange der udvikler moderat til svær akut pancreatitis. De vil også overvåge for bivirkninger som væskeophobning i kroppen, nyreproblemer, eller ubalancer i kroppens salte og syrer.

Under studiet vil patienterne modtage en af de to væsketyper og blive nøje overvåget på hospitalet. Forskerne vil måle forskellige ting som blodprøver, tegn på organsvigt og tid til, at patienten kan spise normalt igen. Nogle patienter kan have brug for intensiv behandling eller særlig ernæring afhængigt af, hvor alvorlig deres tilstand bliver. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken væsketype der gives.