Formålet med undersøgelsen er at forbedre overlevelsen ved at give en kortere og mindre belastende kemoterapi efter den første intensive fase, kombineret med en 28‑dages infusion af blinatumomab, i stedet for den normale længerevarende behandling.

Deltagerne får først en indledende behandling for at sætte sygdommen i stå. Derefter bliver de tilfældigt placeret i enten den sædvanlige fortsættelsesbehandling eller i den nye plan med reduceret kemoterapi og den nævnte infusion. Under hele forløbet vil de besøge hospitalet regelmæssigt for kontrol, blive indlagt efter behov og blive fulgt i flere år for at se, hvordan de har det.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere den langsigtede sikkerhed efter den første behandling. Deltagerne, som allerede har modtaget UCART19, følges i flere år med regelmæssige kliniske besøg, blodprøver og eventuelt knoglemarvsprøver, som en del af den sædvanlige sygdomsovervågning. Hos børn indsamles også oplysninger om vækst og pubertet.

Under opfølgningen registreres alle bivirkninger, alvorlige hændelser og eventuelle dødsfald, samt om sygdommen vender tilbage eller forværres. Derudover noteres overlevelse og tid til eventuel transplantation, mens laboratorieanalyser kan bruges til at måle hvor mange af de indførte celler der stadig er til stede i blodet.

Formålet med undersøgelsen er at teste sikkerheden og effektiviteten af to lægemidler kaldet ruxolitinib og venetoclax, når de gives sammen til børn med disse specifikke kræftformer. Undersøgelsen er delt i to faser. I den første fase vil forskerne finde den rigtige og sikre dosis af lægemidlerne ved at starte med lave doser og gradvist øge dem, mens de nøje overvåger, om børnene får bivirkninger. I den anden fase vil de teste, hvor godt lægemidlerne virker til at bekæmpe kræften hos flere børn med den dosis, de fandt i første fase.

Under undersøgelsen vil børnene få lægemidlerne som tabletter, som de skal synke. Lægemidlerne gives i cyklusser, hvor hver cyklus varer i flere uger. Lægemidlerne virker ved at blokere særlige proteiner i kræftcellerne, som hjælper dem med at overleve og vokse. Ruxolitinib blokerer proteiner kaldet JAK, mens venetoclax blokerer et protein kaldet BCL-2. Ved at blokere disse proteiner håber forskerne at få kræftcellerne til at dø. Under behandlingen vil børnene blive overvåget nøje med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at se, hvordan de reagerer på behandlingen og for at tjekke for eventuelle bivirkninger. Behandlingen fortsætter, så længe lægemidlerne virker og ikke forårsager alvorlige bivirkninger.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af om blinatumomab givet under huden er sikkert og virker godt hos børn under 12 år. Undersøgelsen er opdelt i forskellige dele, hvor den første del ser på sikkerheden af medicinen og de senere dele undersøger hvor godt medicinen virker til at fjerne kræftcellerne fra kroppen. Medicinen virker ved at hjælpe kroppens eget immunforsvar med at finde og ødelægge kræftcellerne.

I løbet af undersøgelsen vil deltagerne få behandling med blinatumomab i flere behandlingsperioder kaldet cyklusser. Læger vil undersøge om medicinen kan få sygdommen til at forsvinde fuldstændigt eller delvist, og om kræftcellerne forsvinder fra knoglemarven. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet og for at se om kroppen danner antistoffer mod medicinen. Læger vil også følge deltagerne for at se om der opstår bivirkninger og hvor længe sygdommen holder sig væk efter behandlingen.

I løbet af studiet vil deltagerne blive inddelt i to grupper, der modtager hver deres behandlingsplan. Den ene gruppe får den nye kombination af blinatumomab og lav-intensitets kemoterapi, mens den anden gruppe får den gængse standardbehandling. Ved at følge deltagerne over tid vil man undersøge, hvordan behandlingen påvirker overlevelse og risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

I undersøgelsen anvendes forskellige typer medicin. Testmedicinen er blinatumomab i to forskellige formuleringer kaldet SC1 og SC2. Som en del af den nuværende behandling kan patienter også modtage medicin som cytarabin, cyclophosphamid, dexamethason, methotrexat, vincristinsulfat og levetiracetam. Undersøgelsen vil gennemgå forskellige faser, hvor man først finder den rette mængde medicin, der er sikker at bruge, og derefter ser på, hvordan medicinen optages i kroppen, og hvor godt den virker mod sygdommen.

Formålet med forsøget er at finde den bedste og sikreste dosis af TranspoCART19-celler og at undersøge, hvor godt behandlingen virker hos patienter med denne type leukæmi, der ikke har reageret på tidligere behandlinger. Forsøget er opdelt i to faser: den første fase skal fastlægge den maksimale dosis, som patienter kan tåle uden alvorlige bivirkninger, mens den anden fase skal vurdere, hvor effektiv behandlingen er til at bekæmpe sygdommen. Patienter, der deltager i forsøget, skal være mellem 4 og 70 år gamle og have målbar sygdom, hvilket betyder, at der skal kunne påvises kræftceller i knoglemarven eller blodet på tidspunktet for inklusion i forsøget.

Under forsøget vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og for, hvordan deres sygdom reagerer på behandlingen. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at vurdere sikkerheden af behandlingen og for at måle, om kræftcellerne forsvinder eller mindskes. Forsøget vil også følge patienterne over længere tid for at se, hvor længe behandlingen virker, og om sygdommen vender tilbage. Den samlede opfølgning inkluderer målinger efter tre måneder og efter et år for at vurdere både sikkerhed og effektivitet af TranspoCART19-behandlingen.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor sikker behandlingen er og finde den anbefalede dosis til fremtidige undersøgelser ved at måle hvor mange patienter der oplever alvorlige bivirkninger inden for 28 dage efter behandlingen. Forsøget vil også undersøge om behandlingen virker ved at måle om kræften forsvinder eller bliver mindre. For patienter med leukæmi vil man undersøge om der kan findes kræftceller i knoglemarven efter 28 dage, mens man for patienter med lymfom vil vurdere svælget på sygdommen efter 90 dage. Desuden vil man måle om de normale B-celler, som er en type hvide blodlegemer, forsvinder fra blodet efter behandlingen, da dette kan vise at de ændrede T-celler virker.

Under forsøget vil patienterne først få taget nogle af deres egne T-celler ud, som derefter bliver ændret på et laboratorium så de kan genkende et protein kaldet CD19 som findes på overfladen af kræftcellerne. Før patienterne får de ændrede celler tilbage, vil de få kemoterapi for at forberede kroppen til behandlingen. Efter at de ændrede celler er givet tilbage gennem infusionen, vil patienterne blive nøje overvåget i 28 dage for at se efter eventuelle bivirkninger, og derefter vil de blive fulgt i op til 12 måneder for at se hvor længe behandlingen virker, om sygdommen kommer tilbage, og hvor længe patienterne overlever. Forsøget vil også undersøge hvor lang tid det tager før de normale B-celler kommer tilbage i kroppen efter behandlingen.

Behandlingen omfatter forskellige lægemidler, herunder vincristin, prednisolon, dexamethason, cytarabin og methotrexat. Disse gives enten som tabletter, der skal sluges, eller som indsprøjtninger i blodet eller rygmarvskanalen. Den nye medicin olverembatinib gives som tabletter sammen med de andre lægemidler.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor godt den nye behandlingskombination virker sammenlignet med standardbehandlingen. Særligt fokuseres der på, hvor mange patienter der opnår komplet bedring uden målbare tegn på sygdom efter den indledende behandling. Forsøget forventes at vare indtil starten af 2027.

Formålet med forsøget er at undersøge sikkerheden og den biologiske virkning af TdT-3 hos patienter, der har oplevet tilbagefald eller ikke har responderet på standardbehandling. Før behandlingen gives, vil patienterne modtage kemoterapi med stofferne fludarabin og cyklofosfamid for at forberede kroppen på T-celle-behandlingen.

Behandlingen gives som en infusion i blodet, og patienterne vil blive nøje overvåget for bivirkninger og behandlingens effekt. Forsøget vil undersøge forskellige doser af behandlingen for at finde den mest hensigtsmæssige dosis. Patienterne vil blive fulgt i op til to år efter behandlingen for at vurdere langtidseffekterne.

Formålet med dette studie er at vurdere, om MB-CART2219.1 behandlingen er sikker og kan udføres på en forsvarlig måde hos patienter med disse typer af blodkræft. Studiet vil undersøge, hvilken dosis der er bedst, og hvordan behandlingen påvirker patienterne. Under studiet vil patienterne først modtage en mild kemoterapi for at forberede kroppen på den nye behandling. Derefter vil de modificerede T-celler blive givet tilbage til patienten gennem en blodåre. Forskerne vil følge patienterne tæt for at se, hvordan de reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Studiet inkluderer både voksne og yngre patienter. For voksne patienter med lymfom skal de være mindst 18 år gamle, mens yngre patienter med ALL skal være mellem 12 og 17 år. Forskerne vil tage regelmæssige blodprøver og andre undersøgelser for at følge, hvordan behandlingen virker, og om kræften reagerer positivt. De vil også undersøge, hvordan de modificerede T-celler opfører sig i kroppen, og om der udvikles nogen form for immunreaktion mod behandlingen. Patienter, der deltager i studiet, vil blive fulgt i mange år efter behandlingen for at sikre deres sikkerhed.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om denne behandling er sikker og effektiv hos børn og unge med disse typer af blodkræft. Undersøgelsen er delt i to faser. I den første fase vil forskerne teste forskellige doser af behandlingen for at finde den sikreste og mest effektive dosis. I den anden fase vil de bruge denne dosis til at undersøge, hvor godt behandlingen virker. Forskerne vil måle, om kræften forsvinder eller bliver mindre, og hvor længe patienten forbliver rask efter behandlingen.

Under undersøgelsen vil patienterne først få taget nogle af deres egne T-celler gennem en procedure kaldet leukaferese, hvor blodet cirkulerer gennem en maskine, der fjerner de nødvendige celler og sender resten af blodet tilbage til kroppen. Cellerne sendes derefter til et laboratorium, hvor de modificeres til bedre at kunne bekæmpe kræften. Før patienten får de modificerede celler tilbage, får de kemoterapibehandling for at forberede kroppen. Derefter gives de modificerede T-celler tilbage gennem en infusion direkte i blodstrømmen. Læger vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker ved at tage blod- og knoglemarvsprøver på forskellige tidspunkter.

Formålet med studiet er at sammenligne hvordan godt disse to behandlinger virker ved at måle det molekylære respons, hvilket betyder hvor meget kræft der kan påvises i blodet efter behandling. Patienterne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten ponatinib eller imatinib sammen med kemoterapi. Behandlingen foregår i flere faser: først en indledende behandling for at få kræften under kontrol, derefter konsolideringsbehandling for at fjerne eventuelle resterende kræftceller, og til sidst vedligeholdelsesbehandling for at forhindre at kræften kommer tilbage.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for at se hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og andre undersøgelser for at måle hvor godt behandlingen fjerner kræftcellerne. Læger vil også følge patienterne over længere tid for at se hvor længe de forbliver raske efter behandlingen er afsluttet. Begge lægemidler er godkendte til behandling af denne type kræft, men studiet skal hjælpe med at finde ud af hvilken kombination der fungerer bedst for patienter over 55 år.

Formålet med studiet er at bekræfte den høje samlede respons efter 28 dage efter den første infusion af CARCIK-CD19 celler og at forbedre varigheden af behandlingsresponset hos patienter. Behandlingen gives som en eller to infusioner direkte ind i blodbanen, afhængigt af hvordan patienten reagerer på den første behandling. Studiet anvender en strategi, hvor behandlingsbeslutninger tages baseret på målbar resterende sygdom, hvilket betyder at læger bruger forskellige tests til at måle, hvor meget kræft der er tilbage i kroppen efter behandling.

Under studiet vil patienter modtage infusioner med de modificerede CARCIK-CD19 celler og blive overvåget nøje for at vurdere, hvor godt behandlingen virker og for at sikre patienternes sikkerhed. Cellerne kan komme fra forskellige kilder, herunder patientens egne celler, celler fra en donor eller celler fra navlestrengsblod. Læger vil følge patienterne over tid for at se, hvor længe behandlingen holder kræften væk, og om der opstår bivirkninger ved behandlingen.

Behandlingen kombinerer flere forskellige lægemidler: Besponsa (som indeholder Inotuzumab Ozogamicin), Cyclophosphamid, Methotrexat, Prednison, Ponatinib, Vincristin og Mercaptopurin. Nogle af disse lægemidler gives gennem drop i en blodåre, mens andre tages som tabletter. Behandlingen strækker sig over flere måneder.

Under behandlingen vil lægerne regelmæssigt undersøge, om mængden af kræftceller i kroppen mindskes. Dette gøres ved at tage prøver af knoglemarven. Patienterne vil blive fulgt nøje for at overvåge eventuelle bivirkninger af behandlingen og vurdere, hvor godt den virker.

Behandlingen kombinerer et nyt lægemiddel kaldet ziftomenib med en standard kemoterapi. Ziftomenib er en såkaldt menin inhibitor, som virker ved at blokere et bestemt protein, der hjælper leukæmiceller med at overleve og formere sig. Kemoterapien består af flere lægemidler, der arbejder sammen for at ødelægge kræftcellerne. Formålet med studiet er at finde den sikreste og mest effektive dosis af ziftomenib når det gives sammen med kemoterapi.

Under studiet vil børnene modtage behandlingen i cyklusser, hvor hver cyklus varer omkring en måned. Læger vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker ved at tage blodprøver og knoglemarvsprøver. Behandlingen kan fortsætte i flere cyklusser, afhængigt af hvordan barnet reagerer. Nogle patienter kan efterfølgende blive kandidater til knoglemarvstransplantation som en del af deres samlede behandlingsplan. Studiet vil hjælpe læger med at forstå, om denne nye kombination af medicin kan være en bedre måde at behandle denne type leukæmi på.

Under dette opfølgningsstudie vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at identificere eventuelle alvorlige bivirkninger relateret til den tidligere AUTO CAR T-celleterapi, herunder udvikling af nye kræftformer og andre specifikke bivirkninger af særlig interesse. Lægerne vil også følge patienternes overlevelse, hvor længe deres respons på behandlingen varer, og om der er tegn på, at kræften er kommet tilbage eller har spredt sig. Derudover vil der blive taget blodprøver for at undersøge, om der stadig kan påvises dele af den genetiske vektor, der blev brugt til at modificere T-cellerne, i patienternes blod.

Hvis en patient udvikler en ny kræftform under opfølgningen, vil der blive foretaget særlige analyser for at undersøge, om den genetiske modification af cellerne kan have bidraget til udviklingen af denne nye kræft gennem en proces kaldet insertional mutagenese, hvor den genetiske vektor potentielt kan påvirke andre gener i cellerne. Studiet vil også bekræfte, at der ikke er tegn på replikationskompetent retrovirus eller lentivirus, som er potentielle sikkerhedsrisici ved denne type genetisk modification. Patienterne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og tests gennem hele opfølgningsperioden.

Formålet med studiet er at evaluere, hvor godt ARI-0001 celler virker hos børn og unge med CD19-positiv akut lymfoblastær leukæmi, som er resistent eller refraktær overfor behandling. Studiet inkluderer patienter i alderen 0-18 år, som har denne specifikke type leukæmi, hvor kræftcellerne har CD19-proteinet på deres overflade.

Under studiet vil patientens T-celler først blive indsamlet gennem en procedure kaldet lymfaferese, hvor blod tages fra patienten og T-cellerne bliver separeret, mens resten af blodet returneres til kroppen. Disse T-celler bliver derefter sendt til et laboratorium, hvor de bliver genetisk modificeret og formeret, så de kan genkende og bekæmpe kræftcellerne. Efter at cellerne er klar, bliver de givet tilbage til patienten gennem en infusion i blodbanen. Patienten vil blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker. Læger vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle, hvor længe de modificerede celler overlever i kroppen, og om de har elimineret kræftcellerne. De vil også overvåge for en tilstand kaldet B-celle aplasi, hvor normale B-celler bliver ødelagt som et resultat af behandlingen.

Rapcabtagene autoleucel er en særlig type behandling, hvor patientens egne T-celler, som er en type hvide blodlegemer der normalt bekæmper infektioner, bliver taget ud af kroppen og ændret i et laboratorium, så de bliver bedre til at angribe kræftcellerne. Disse modificerede celler bliver derefter givet tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre. For patienter med kronisk lymfocytær leukæmi eller små lymfocytære lymfom vil behandlingen blive kombineret med et andet lægemiddel kaldet ibrutinib, som er et mundtligt lægemiddel der blokerer signaler, som kræftcellerne har brug for for at overleve og vokse.

Studiet er delt i to faser. Den første fase fokuserer på at finde den bedste og sikreste dosis af rapcabtagene autoleucel og undersøger, om behandlingen kan fremstilles succesfuldt for hver patient. Den anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker til at få kræften til at forsvinde helt. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker. Der vil blive taget blodprøver for at måle, hvor længe de modificerede celler kan påvises i kroppen, og der vil blive foretaget scanninger og andre undersøgelser for at følge sygdommens udvikling.

Formålet med studiet er at finde ud af, om Inotuzumab Ozogamicin alene er bedre end ALLR3-kombinationen til at behandle børn med denne type tilbagevendende leukæmi. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlinger. Behandlingen gives som den første del af kræftbehandlingen, som kaldes induktionsterapi, og har til formål at få kræften til at forsvinde fra blodet og knoglemarven. Læger vil overvåge, hvor godt behandlingen virker ved at måle, om der stadig er kræftceller tilbage i kroppen ved hjælp af særlige tests, der kan opdage selv meget små mængder kræftceller.

Gennem hele forløbet vil lægerne følge deltagernes helbred nøje og registrere eventuelle bivirkninger. Efter den første behandlingsperiode kan nogle deltagere have behov for yderligere behandling, såsom knoglemarvstransplantation eller andre specialiserede behandlinger, afhængigt af hvordan deres krop reagerer på den givne behandling. Studiet vil også måle, hvor længe deltagerne forbliver raske efter behandlingen, og hvor mange der har behov for de mere intensive behandlingsformer.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor længe det tager, før sygdommen kommer tilbage eller bliver værre. Studiet vil også se på, hvor sikkert lægemidlet er, og hvor godt det virker hos børn med denne type leukæmi. Deltagerne får tafasitamab som behandling, og læger vil følge dem tæt for at se, hvordan de reagerer på medicinen. Under behandlingen vil der blive taget regelmæssige blodprøver og knoglemarvsprøver for at kontrollere, om der stadig er kræftceller til stede. Knoglemarv er det bløde væv inde i knoglerne, hvor blodcellerne dannes.

Studiet varer omkring 545 dage, hvor deltagerne får behandling og efterfølgende bliver fulgt tæt. Læger vil overvåge for minimal resterende sygdom eller MRD, som betyder meget små mængder kræftceller, der kan være tilbage efter behandling, selv om de ikke kan ses ved almindelige undersøgelser. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og se, hvor godt lægemidlet virker i kroppen. Gennem hele studiet vil deltagernes sikkerhed og velbefindende være den højeste prioritet.

Formålet med studiet er at finde ud af, om det er sikkert og effektivt at kombinere disse to behandlinger hos patienter, hvor den første CAR T-celle behandling er holdt op med at virke. Studiet er opdelt i to grupper: den første gruppe omfatter patienter, som ikke har påviselig sygdom, men hvor behandlingen er holdt op med at virke, og den anden gruppe omfatter patienter, hvor sygdommen er vendt tilbage. Forskerne vil teste forskellige tidspunkter for at give nivolumab for at finde den bedste måde at kombinere de to behandlinger på.

Under studiet vil deltagerne først få nivolumab på forskellige tidspunkter i forhold til den nye tisagenlecleucel behandling. Derefter vil de blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, om behandlingen virker. Forskerne vil tage blodprøver og andre undersøgelser for at måle, hvor godt behandlingen fungerer, og om der opstår bivirkninger. Overvågningen vil fortsætte i op til to år efter behandlingen for at se de langsigtede resultater.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der opnår MRD-negativitet eller en reduktion i MRD efter tre måneder med behandling. MRD-negativitet betyder, at der ikke længere kan måles kræftceller i blodet med de mest følsomme test. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for at se, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver for at måle behandlingens effekt og for at undersøge genetiske ændringer i kræftcellerne.

Studiet vil også følge patienterne over længere tid for at se, hvor længe behandlingseffekten varer, og hvordan det påvirker patienternes overlevelse og risiko for, at sygdommen kommer tilbage. Forskerne vil undersøge forskellige faktorer, som kan påvirke behandlingens succes, herunder specifikke genetiske kendetegn ved patienternes kræftceller og andre biologiske markører, der kan hjælpe med at forudsige, hvordan patienten vil reagere på behandlingen.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor effektive obinutuzumab og rituximab er hos voksne patienter med nydiagnosticeret CD20-positiv akut lymfoblastisk leukæmi. Under studiet vil patienter få enten obinutuzumab eller rituximab i kombination med kemoterapi som behandling for deres sygdom. Læger vil følge patienterne nøje for at se hvor mange der opnår komplet remission, hvilket betyder at der ikke længere kan påvises tegn på sygdommen. De vil også måle MRD-niveau, som står for minimal resterende sygdom og viser hvor mange kræftceller der stadig er tilbage i knoglemarven efter behandlingen.

Studiet følger patienter i 24 måneder for at vurdere både hvor godt behandlingerne virker og hvor sikre de er. Læger vil overvåge hvor mange patienter der forbliver raske efter behandlingen, hvor mange der får tilbagefald af sygdommen, og hvilke bivirkninger der opstår. Behandlingen består af forskellige faser, herunder en indledende intensiv behandling kaldet induktion efterfulgt af yderligere behandling for at styrke resultaterne.

Formålet med studiet er at undersøge hvor sikkert og effektivt det er at kombinere Venetoclax med Blinatumomab hos voksne patienter. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil læger finde ud af hvilken dosis af Venetoclax der kan gives sikkert sammen med Blinatumomab, og om behandlingen kan tolereres uden alvorlige bivirkninger. I den anden fase vil læger undersøge hvor godt behandlingskombinationen virker.

Under studiet vil patienterne modtage behandling med begge lægemidler, og læger vil følge deres tilstand tæt gennem forskellige undersøgelser og prøver. Studiet vil måle behandlingsrespons ved at undersøge knoglemarv for at se om kræftcellerne forsvinder. Dette kaldes molekylær minimal residual sygdom analyse, som er en meget følsom metode til at opdage selv meget små mængder kræftceller der måtte være tilbage efter behandling.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor godt disse forskellige behandlingsmetoder virker og finde ud af, hvilken tilgang der giver de bedste resultater for patienterne. Studiet vil også undersøge, om det er bedre at fortsætte med medicin i en længere periode eller at afslutte behandlingen og i stedet få en stamcelletransplantation, hvor patientens syge knoglemarv erstattes med sunde stamceller fra en donor.

Under studiet vil deltagerne først modtage en indledende behandling for at forberede kroppen til den egentlige behandling. Derefter vil de blive tilfældigt udvalgt til at få enten ponatinib eller imatinib sammen med kemoterapi. Afhængigt af hvordan kroppen reagerer på behandlingen, kan deltagerne få forskellige opfølgende behandlinger. Læger vil løbende overvåge behandlingens effekt ved at tage blodprøver og undersøge, om der stadig er kræftceller til stede i kroppen. Det kaldes molekylær remission, når ingen kræftceller kan påvises i blodet ved meget følsomme tests.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor mange patienter der opnår en tilstand kaldet MRD(-) efter behandling. MRD står for minimal resterende sygdom og angiver, om der stadig kan findes kræftceller i kroppen efter behandling. Når MRD er negativ, betyder det, at der ikke længere kan måles kræftceller, hvilket er et godt tegn for behandlingens succes. Studiet vil sammenligne resultaterne med en passende kontrolgruppe for at vurdere, om tilføjelsen af ruxolitinib til standardbehandlingen giver bedre resultater.

Under studiet vil deltagerne først modtage standardkemoterapi kombineret med ruxolitinib over en periode. Behandlingen følger en fastlagt tidsplan med forskellige faser, hvor lægemidlerne gives i bestemte kombinationer og doser. Gennem hele forløbet vil lægerne nøje overvåge patienternes tilstand og tage regelmæssige blod- og knoglemarvsprøver for at vurdere, hvordan behandlingen virker. Studiet vil også registrere eventuelle bivirkninger og deres alvorlighed for at sikre patienternes sikkerhed og evaluere behandlingens tolerabilitet.

Formålet med dette studie er at undersøge, om CART-celleterapi er sikkert og gennemførligt for børn og unge med denne type leukæmi. Under studiet vil patienterne først gennemgå en procedure kaldet lymfafærese, hvor deres immunforsvarsceller bliver høstet fra blodet. Disse celler bliver derefter sendt til et laboratorium, hvor de bliver genetisk modificeret til at blive CART-celler. Inden CART-cellerne gives tilbage til patienten, vil patienten få kemoterapibehandling for at forberede kroppen. Derefter får patienten de modificerede CART-celler tilbage gennem en infusion i en blodåre.

Efter behandlingen vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker. Læger vil tage regelmæssige blodprøver og knoglemarvsprøver for at måle, hvor længe CART-cellerne bliver i kroppen, og hvordan de påvirker kræftcellerne. Patienter, som opnår fuldstændig remission efter CART-cellebehandling, kan blive betragtet som kandidater til knoglemarvstransplantation, som er en anden type behandling, der kan hjælpe med at kurere sygdommen permanent.

Behandlingen der testes kaldes CART-celleterapi, som er en ny form for immunterapi. Ved denne behandling tages patientens egne immune celler (T-celler) ud af kroppen og ændres i laboratoriet, så de bliver bedre til at genkende og angribe kræftcellerne. For patienter med B-celle leukæmi bruges en behandling kaldet CART-19/22, mens patienter med T-celle leukæmi får en behandling kaldet CART-NKG2D. Efter at cellerne er blevet ændret, gives de tilbage til patienten som en infusion. Formålet med studiet er at undersøge hvor sikker og gennemførlig denne behandling er hos børn, unge og unge voksne.

Studiet er opdelt i to separate grupper baseret på typen af leukæmi. Under behandlingsforløbet vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se hvordan de modificerede celler fungerer i kroppen. Der vil blive taget blodprøver og andre prøver for at følge behandlingens effekt og for at forstå hvordan de ændrede celler opfører sig over tid. Nogle patienter kan senere have mulighed for en knoglemarvstransplantation hvis behandlingen er vellykket og lægen vurderer det som den bedste mulighed.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt det er at give patienter disse modificerede ARI-0001 celler tilbage gennem en infusion direkte i blodbanen. Under studiet vil patienterne først få taget blod gennem en procedure kaldet lymfafærese, hvor T-cellerne bliver samlet og sendt til laboratoriet for behandling. I laboratoriet bliver cellerne ændret ved hjælp af en lentivirus, så de kan udtrykke en speciel receptor, der kan genkende CD19, som er et protein, der findes på overfladen af de kræftceller, der forårsager denne type leukæmi. Efter at cellerne er blevet modificeret og formeret, bliver de givet tilbage til patienten gennem en infusion.

Studiet vil følge patienterne i op til to år efter behandlingen for at se, hvordan de reagerer på terapien og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt kontrollere patienternes blod og knoglemarv for at se, om behandlingen virker ved at reducere antallet af kræftceller. De vil også holde øje med specifikke bivirkninger som cytokinudløsningssyndrom, som er en reaktion, hvor immunsystemet bliver overaktiveret, og neurologiske problemer, der kan påvirke hjernen. Gennem hele studiet vil læger også overvåge, hvor længe de modificerede celler overlever i kroppen ved at teste blod, knoglemarv og i nogle tilfælde væske fra rygmarven.

Afhængigt af risikokategorien kan patienter få forskellige behandlinger udover standard kemoterapi. Nogle patienter kan få Bortezomib, som er et lægemiddel der blokerer specifikke proteiner i kræftcellerne. Andre kan få Blinatumomab, som er en immunterapi der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Nogle patienter vil også få Methotrexat direkte i rygmarvsvæsken. Behandlingen kan også omfatte forhøjede doser af kemoterapi-lægemidlerne Cyclophosphamid, Cytarabin og 6-Mercaptopurin.

Studiet følger patienterne gennem forskellige behandlingsfaser, hvor læger overvåger, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen. Dette sker ved at teste blod og knoglemarv for at måle, hvor mange kræftceller der er tilbage efter behandling. Patienter bliver tilfældigt tildelt forskellige behandlingsgrupper for at sammenligne effekten af de nye behandlingsmetoder med standardbehandling. Læger vil nøje følge patienternes helbred og eventuelle bivirkninger under hele forløbet.

Formålet med dette studie er at evaluere sikkerheden og virkningen af AUTO1 behandling. Studiet foregår i flere faser, hvor forskerne først vil undersøge, om behandlingen er sikker at give til patienter, og derefter vil de måle, hvor godt den virker til at bekæmpe kræften. Under studiet vil patienterne få deres egne T-celler (en type hvide blodlegemer) udtaget gennem en proces, hvor blodet køres gennem en maskine, der adskiller de forskellige celletyper. Disse celler sendes derefter til et laboratorium, hvor de bliver modificeret til CAR T-celler, som efterfølgende gives tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre.

Efter behandlingen vil patienterne blive nøje overvåget for at se, hvordan deres krop reagerer på AUTO1 og for at måle behandlingens effekt på kræftcellerne. Læger vil tage regelmæssige blodprøver og kigge på, om kræftcellerne forsvinder eller bliver færre i antal. De vil også følge patienterne over tid for at se, hvor længe behandlingen virker, og om kræften kommer tilbage. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger, som kan opstå efter behandlingen, herunder hvordan immunsystemet påvirkes.

Formålet med studiet er at forbedre antallet af patienter, der opnår sygdomsremission også på molekylært niveau, hvilket betyder at der ikke kan påvises spor af kræftceller selv ved meget følsomme tests. Behandlingen har til formål at øge chancerne for, at patienterne bliver helt fri for målbare rester af sygdommen, hvilket kaldes MRD-negativitet, hvor MRD står for minimal resterende sygdom.

Under studiet vil patienterne modtage behandling med ponatinib sammen med kemoterapi i flere cyklusser. Læger vil regelmæssigt overvåge patienternes respons på behandlingen gennem blodprøver og andre undersøgelser for at vurdere, hvor godt behandlingen virker. Studiet vil følge patienterne over en periode for at måle behandlingsresultater og registrere eventuelle bivirkninger ved den kombinerede behandling.

Formålet med dette studie er at vurdere sikkerheden og den foreløbige effektivitet af AUTO1 hos børn med disse former for kræft, der er kommet tilbage eller ikke har responderet på standard behandling. Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives, og der anvendes ingen placebo. Under studiet vil patienterne modtage AUTO1-behandling, og forskerne vil nøje overvåge for bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker ved at kontrollere, om kræften forsvinder eller bliver mindre.

Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvor længe behandlingen virker, og om kræften vender tilbage. For patienter med B-celle akut lymfoblast leukæmi vil forskerne måle, om patienterne opnår fuldstændig bedring og kontrollere for tilstedeværelsen af kræftceller, der ikke kan påvises med standardtest, kendt som minimal residual sygdom. For patienter med B-celle non-Hodgkin lymfom vil forskerne vurdere, om svulsterne bliver mindre eller forsvinder helt. Gennem hele studiet vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at sikre patienternes sikkerhed og for at spore behandlingens effektivitet.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden af denne lægemiddelkombination og finde den bedste dosis, samt at vurdere hvor godt behandlingen virker hos børn med disse specifikke genetiske forandringer i deres kræft. Studiet er opdelt i to faser: den første fase fokuserer på at finde den sikre dosis, mens den anden fase undersøger hvor effektiv behandlingen er. Alle patienter vil få molekylær profilering, som betyder at deres kræftceller undersøges for specifikke genetiske forandringer, der kan hjælpe med at forudsige, om behandlingen vil virke.

Under studiet vil patienterne få behandling i cyklusser, hvor de får lægemidlerne over bestemte perioder efterfulgt af pauser. Lægemidlerne gives på forskellige måder – nogle som tabletter der skal synkes, andre som infusioner direkte i blodbanen. Patienterne vil blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker mod deres kræft. Nogle patienter kan senere blive kandidater til knoglemarvstransplantation som opfølgende behandling. Studiet vil også måle livskvalitet hos patienterne for at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres dagligdag.

Formålet med studiet er at forbedre behandlingsresultaterne for nydiagnosticerede spædbørn med denne specifikke type leukæmi sammenlignet med tidligere behandlingsmetoder. Behandlingen består af flere faser med forskellige lægemidler, herunder kemoterapi og et medicin kaldet blinatumomab. Under behandlingsforløbet vil læger følge nøje med i, hvordan barnet reagerer på behandlingen ved at undersøge blod- og knoglemarvsprøver for at se, om kræftcellerne forsvinder. Dette kaldes for at måle minimal residual disease eller resterende sygdom, som hjælper lægerne med at vurdere, hvor godt behandlingen virker.

Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingen, særligt i forhold til hjertet, da nogle af medicinalerne kan påvirke hjertefunktionen. Børnene vil blive fulgt i flere år efter behandlingen for at se, om sygdommen kommer tilbage, og for at overvåge deres generelle helbred og udvikling. Alle behandlinger gives på hospitalet under nøje overvågning af et specialiseret lægehold, der har erfaring med behandling af leukæmi hos meget små børn.

Deltagerne vil blive inddelt i grupper baseret på deres risiko og typen af leukæmi de har. Nogle patienter får pegaspargase givet på én måde, mens andre får det givet anderledes for at se, hvilken metode der virker bedst og har færrest bivirkninger. Lægemidlet gives som en del af en behandlingsplan, der strækker sig over flere måneder. I løbet af behandlingen vil lægerne måle, hvor godt lægemidlet virker i kroppen og holde øje med eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil deltagerne have regelmæssige lægebesøg, hvor der tages blodprøver og andre undersøgelser for at følge behandlingens fremgang. Lægerne vil især holde øje med alvorlige bivirkninger som blodpropper i hjernen, pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), allergiske reaktioner og problemer med leveren. Studiet vil også undersøge sjældne former for akut lymfoblastisk leukæmi for bedre at forstå, hvordan disse skal behandles.

Deltagerne vil modtage forskellige kombinationer af kemoterapi afhængigt af deres specifikke type leukæmi og risikofaktorer. Nogle patienter vil blive behandlet med blinatumomab, som er en type immunterapi der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Andre kan få inotuzumab ozogamicin, som er et målrettet lægemiddel der leverer kemoterapi direkte til kræftcellerne. Studiet sammenligner også forskellige doser og kombinationer af standard kemoterapilægemidler for at finde den mest effektive behandling med færrest bivirkninger.

Behandlingsforløbet er opdelt i flere faser over flere måneder til år, afhængigt af patientens respons på behandlingen. Den første fase kaldes induktionsterapi og har til formål at opnå remission, hvilket betyder at kræftcellerne ikke længere kan påvises i blodet eller knoglemarven. Efterfølgende faser, kaldet konsolideringsterapi og vedligeholdelsesterapi, skal sikre at kræften ikke vender tilbage. Under hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og behandlingsrespons gennem blodprøver, knoglemarvsprøver og andre undersøgelser. Livskvalitet vil også blive målt regelmæssigt for at vurdere hvordan behandlingen påvirker patienternes daglige liv.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe patienter forbliver sygdomsfri efter behandling med de to forskellige kemoterapiformer kombineret med imatinib. Sygdomsfri overlevelse betyder den tid, hvor patienten ikke har tegn på sygdom efter afsluttet behandling. Studiet vil hjælpe med at bestemme, hvilken kombinationsbehandling der er mest effektiv til at forhindre, at kræften kommer tilbage.

Under studiet vil deltagerne først gennemgå standardbehandling på deres lands nationale behandlingsprotokol, før de bliver tildelt en af de to forskellige kemoterapikombinationer med imatinib. Behandlingen følger et struktureret forløb, hvor patienternes respons på medicinen overvåges regelmæssigt gennem blodprøver og andre undersøgelser. Studiet følger deltagerne over flere år for at måle behandlingens langsigtede effektivitet og sikkerhed.

Formålet med studiet er at forbedre behandlingsresultaterne for yngre voksne med akut lymfoblastisk leukæmi ved at inkludere disse nye immunterapi-lægemidler tidligt i behandlingsforløbet. Studiet vil også undersøge, hvornår det er bedst at tilbyde allogene stamcelletransplantationer, som er en behandling hvor patienten får sunde stamceller fra en donor. Nogle patienter vil blive sammenlignet med en kontrolgruppe, der får placebo i stedet for det aktive lægemiddel, for at kunne måle effekten af de nye behandlinger.

Under studiet vil patienterne få standard kemoterapi kombineret med de nye lægemidler i flere behandlingscyklusser. Lægemidlerne gives som infusion direkte i blodbanen på hospitalet. Behandlingsforløbet følger en fastlagt plan med regelmæssige undersøgelser for at overvåge, hvordan patienten reagerer på behandlingen. Læger vil tage blodprøver og andre tests for at måle, om kræftcellerne forsvinder fra kroppen, og om der opstår bivirkninger. Hele behandlingsforløbet strækker sig over flere måneder og kræver regelmæssige hospitalsbesøg.