Den medicin, der anvendes i studiet, er furosemid. Deltagerne vil modtage medicinen via en intravenøs infusion, hvilket betyder, at væsken gives direkte ind i en blodåre gennem et drop. Der sammenlignes mellem at give medicinen som en jævn, vedvarende strøm over tid eller som bolus-injektioner, hvilket er hurtige, enkelte doser givet på bestemte tidspunkter af dagen.

I løbet af studiet vil patienterne enten fortsætte med at få empagliflozin tabletter eller få placebo tabletter i 90 dage. Begge grupper vil modtage den almindelige standardbehandling for hjertesvigt under indlæggelsen. Medicinen empagliflozin gives som en filmovertrukket tablet på 10 mg, der skal tages gennem munden én gang dagligt.

Studiet vil følge patienterne i tre måneder og undersøge forskellige aspekter af deres helbredstilstand, herunder overlevelse, genindlæggelser på hospital og hvordan nyrerne fungerer. Der vil også blive set på ændringer i patienternes vægt, væskeudskillelse og livskvalitet i løbet af behandlingsperioden.

Dette studie undersøger virkningen af medicinen ivabradine hos børn med dilateret kardiomyopati, som har haft akut hjertesvigt inden for de seneste tre måneder. Formålet med studiet er at vurdere, hvordan ivabradine påvirker hjerterytmen efter 14 dages stabil behandling. Ivabradine er et lægemiddel, der kan sænke hjerterytmen og hjælpe hjertet med at arbejde mere effektivt. Studiet vil også måle andre vigtige værdier som blodtryk og hjertets pumpefunktion.

Under studiet vil børnene få ivabradine som behandling, og forskerne vil følge deres hjertefrekvens, blodtryk og hjertets funktion over en periode på fire måneder. Læger vil bruge ekkokardiografi, som er en ultralydsundersøgelse af hjertet, til at se hvordan hjertet pumper blod. Der vil også blive taget blodprøver for at måle NT-proBNP, som er et stof i blodet, der kan vise, hvor godt hjertet fungerer. Behandlingen vil blive justeret efter børnenes individuelle behov og respons på medicinen.

Formålet med studiet er at undersøge forbedringen af natriurese, som er kroppens evne til at udskille natrium og overskydende væske gennem nyrerne. Under studiet vil deltagerne modtage den kombinerede behandling sammen med deres sædvanlige behandling med vanddrivende medicin kaldet loop-diuretika, som gives gennem en vene. Forskerne vil overvåge forskellige målinger for at se, hvor godt behandlingen virker, herunder hvor meget natrium og væske kroppen udskiller over en 24-timers periode, vægtændringer og tegn på væskeophobning.

Studiet vil også undersøge ændringer i plasmavolumen, som er mængden af væske i blodet, samt ændringer i forskellige hormoner som renin og aldosteron, der påvirker kroppens væske- og saltbalance. Desuden vil der blive foretaget ultralydsundersøgelser kaldet POCUS af hjertet, bughulen, lungerne og blodårer for at vurdere behandlingens effekt på forskellige organer og væskeophobning i kroppen.

Deltagere i studiet vil blive tilfældigt inddelt i tre grupper – en gruppe får empagliflozin, en anden gruppe får dapagliflozin, og den tredje gruppe får placebo. Behandlingen starter, mens patienterne stadig er indlagt på hospitalet, mellem 24 timer og 10 dage efter deres indlæggelse. Lægemidlerne gives som tabletter, der tages gennem munden. Under studiet vil deltagerne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser og tests for at vurdere deres hjertefunktion og generelle helbred.

Studiet vil måle forskellige ting, herunder hvor mange patienter der dør, får forværret hjertesvigt eller bliver genindlagt på grund af hjerteproblemmer i løbet af 3 og 9 måneder. Forskerne vil også undersøge ændringer i hjertets pumpefunktion ved hjælp af ekkokardiografi, som er en ultralydsscanhing af hjertet, og måle niveauet af NT-proBNP, som er et stof i blodet, der stiger, når hjertet er under stress. Derudover vil studiet se på nyrefunktionen og forskellige biomarkører i blodet, som kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der vil have mest gavn af behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om måling af tryk i mavehulen kombineret med ultralyd kan hjælpe lægerne med bedre at styre behandlingen med vanddrivende medicin. Ultralyd er en teknik, der bruger lydbølger til at skabe billeder af kroppens indre strukturer, hvilket gør det muligt at se, hvor meget væske der er samlet i kroppen. Deltagerne vil blive delt i to grupper: en gruppe vil få standardbehandling, mens den anden gruppe vil få behandling, der styres af målingerne af trykket i mavehulen og ultralydsbilleder.

Under studiet vil deltagerne få indsat et lille kateter i blæren, som gør det muligt at måle trykket i mavehulen. Dette tryk kan give vigtig information om, hvor meget væske der er i kroppen. Studiet følger deltagernes tilstand i de første 72 timer efter indlæggelse, mens de modtager vanddrivende medicin direkte i blodåren. Lægerne vil bruge en speciel skala kaldet ADVOR-skalaen til at vurdere, om væskeophobningen er forsvundet. Studiet sammenligner, hvor godt de to forskellige behandlingsmetoder virker til at fjerne den overskydende væske fra kroppen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om dette kunstige hjertemuskelvæv kan forbedre hjertets funktion og være sikkert at bruge hos patienter med terminal hjertesvigt. Deltagerne vil have det kunstige væv implanteret direkte på deres hjerte under en operation. Undersøgelsen er opdelt i to dele: først en del hvor forskellige doser af vævet testes på få patienter for at sikre sikkerheden, og derefter en større del hvor effektiviteten undersøges mere grundigt.

Under undersøgelsen vil patienterne blive overvåget nøje med forskellige undersøgelser som ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet), MRI eller CT-scanning for at måle hjertets struktur og funktion. Forskerne vil også følge patienternes symptomer og livskvalitet samt holde øje med eventuelle bivirkninger som hjerterytmeforstyrrelser eller forværring af hjertesygdommen. Deltagerne vil have regelmæssige kontrolbesøg over en længere periode for at vurdere, hvordan det implanterede væv påvirker deres hjertets funktion og generelle helbredstilstand.

Behandlingen omfatter en daglig dosis på 10 mg dapagliflozin eller placebo, som gives gennem munden i form af tabletter. Forsøget inkluderer patienter, der er indlagt på hospital med akut forværring af deres hjertesvigt, og som har vist tegn på væskeophobning i kroppen. Patienterne skal være stabiliseret i deres tilstand, før de kan begynde behandlingen.

Studiet vil følge patienterne over en periode på to måneder for at observere, hvordan medicinen påvirker deres hjertetilstand. Både patienter med nedsat og normal pumpefunktion af hjertet kan deltage i forsøget, ligesom patienter med og uden type 2-diabetes kan inkluderes. Forsøget er designet som et dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken patienten eller lægen ved, om der gives aktiv medicin eller placebo.

Formålet med studiet er at undersøge hvordan AP-01 påvirker hjertets energiomsætning og symptomerne hos patienter med akut hjertesvigt. Studiet måler specielt niveauet af laktat, som er et stof der ophober sig når kroppens væv ikke får nok ilt, og NT-proBNP, som er et hormon der stiger når hjertet er belastet. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten AP-01 eller placebo udover deres normale behandling. Under studiet vil der blive taget blodprøver, lavet ekokardiografi (ultralyd af hjertet) for at vurdere hjertets pumpefunktion, og udfyldt spørgeskemaer om livskvalitet og symptomer.

Studiet følger deltagerne gennem deres hospitalsophold og i en periode derefter med regelmæssige besøg og undersøgelser. Der vil blive overvåget for forbedringer i hjertets funktion, symptomer som åndenød og træthed, samt hvor længe patienten skal være indlagt på hospitalet. Studiet undersøger også eventuelle forskelle i behandlingsresultater mellem patienter med forskellige grader af hjertesvigt alvorlighed.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektive disse beta-blokker er til at hjælpe patienter med Takotsubo Syndrom med at få deres hjertets venstre kammer til at fungere normalt igen. Under studiet vil deltagere blive behandlet med den udvalgte medicin, og læger vil følge deres fremskridt ved hjælp af ekkokardiografi, som er en ultralydscanning af hjertet, der kan vise, hvor godt hjertet pumper blod. Denne scanning gør det muligt at måle hjertets bevægelse og funktion uden at være smertefuld eller farlig for patienten.

I løbet af studiet vil deltagernes hjertfunktion blive overvåget over en periode på syv dage for at se, hvordan behandlingen påvirker genoprettelsen af normal hjertefunktion. Læger vil sammenligne resultaterne mellem forskellige grupper af patienter for at forstå, hvilke patienter der får mest gavn af behandlingen. Studiet vil også følge patienternes generelle sundhedstilstand og eventuelle bivirkninger eller komplikationer, der kan opstå under behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at finde den mest effektive vanddrivende behandlingsstrategi for patienter med akut forværring af hjertesvigt, som har væskeophobning i kroppen. Under studiet vil patienterne blive behandlet i op til fire dage med enten metalozon (op til 2,5 mg dagligt), acetazolamid (op til 500 mg dagligt) eller placebo. Den samlede behandlingsperiode vil vare op til 30 dage, hvor patienternes tilstand vil blive fulgt nøje.

Væskeophobning i kroppen kan vise sig som hævede ben, væske i lungerne eller væske i maven. Disse symptomer opstår, når hjertet ikke er i stand til at pumpe blodet effektivt rundt i kroppen. Vanddrivende medicin hjælper med at fjerne den overskydende væske fra kroppen gennem urinen, hvilket kan lindre symptomerne og forbedre patientens tilstand.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken behandlingsstrategi der er bedst til akut behandling af lungeødem inden for de første 3 timer efter indlæggelse på hospitalet. Under studiet vil deltagerne blive behandlet med en af de tre forskellige strategier og overvåget nøje. Forskerne vil måle forskellige ting som blodprøver, iltmætning i blodet og patienternes oplevelse af åndenød for at vurdere, hvor godt behandlingen virker.

Studiet følger deltagerne i 30 dage efter behandlingens start for at se, hvor mange dage de kan være hjemme uden for hospitalet, om de har brug for mere intensiv behandling, og hvordan de har det generelt. Forskerne vil også måle NT-proBNP, som er et stof i blodet, der viser, hvor hårdt hjertet arbejder, og bruge forskellige skalaer til at vurdere patienternes tilstand og oplevelse af deres symptomer som åndenød.

Formålet med studiet er at undersøge om colchicin kan hjælpe med at forbedre tilstanden hos patienter med akut forværret hjertesvigt. Colchicin er et lægemiddel, der kan reducere betændelse i kroppen. Forskerne vil måle niveauer af NT-proBNP, som er et stof i blodet der stiger, når hjertet er under pres. Lavere niveauer af dette stof kan tyde på, at hjertet fungerer bedre.

Under studiet vil patienterne blive fulgt i 8 uger efter udskrivelse fra hospitalet. Dette er et randomiseret dobbeltblindt studie, hvilket betyder at hverken patienterne eller lægerne ved, hvem der får det rigtige lægemiddel og hvem der får placebo. Forskerne vil overvåge patienternes tilstand og måle forskellige faktorer for at se, om behandlingen hjælper med at stabilisere deres hjertesvigt og reducere risikoen for yderligere komplikationer.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt to forskellige doser af CDR132L virker sammenlignet med placebo hos patienter med nedsat hjertepumpefunktion efter hjerteinfarkt. Patienter vil blive tilfældigt inddelt i tre grupper – en gruppe får den laveste dosis CDR132L, en anden gruppe får den højeste dosis, og den tredje gruppe får placebo. Alle patienter modtager tre behandlinger givet med 28 dages mellemrum gennem en blodåre. Under studiet vil læger måle hjertets pumpefunktion ved hjælp af ekkokardiografi, som er en ultralydsskanning af hjertet, samt tage blodprøver for at kontrollere forskellige markører, der viser, hvordan hjertet fungerer.

Studiet følger patienter i op til 12 måneder for at se, om behandlingen forbedrer hjertets evne til at pumpe blod og reducerer symptomer som åndenød og træthed. Læger vil også holde øje med patienternes velvære ved hjælp af spørgeskemaer og måle forskellige stoffer i blodet, der kan fortælle noget om hjertets sundhed. Sikkerheden af behandlingen overvåges nøje gennem regelmæssige kontrolbesøg, hvor læger tjekker for eventuelle bivirkninger og foretager forskellige undersøgelser som blodprøver og EKG, der måler hjertets elektriske aktivitet.