Formålet med forsøget er at finde ud af, om MK-1045 kan give en højere andel af complete remission og forbedre overall survival sammenlignet med blinatumomab, samtidig med at det er sikkert for patienterne.

Deltagerne får først en kort periode med behandling for at finde den sikreste og mest effektive dosis af MK-1045. Efter denne indledende fase bliver patienterne tilfældigt fordelt til at fortsætte med enten MK-1045 eller blinatumomab i flere behandlingscyklusser, som hver varer nogle uger, og de følges derefter i flere måneder for at overvåge respons og eventuelle bivirkninger.

Deltagerne fordeles tilfældigt til enten standarddosering eller en tilpasset dosering af fludarabine, hvorefter de får den modificerede celleterapi. Efter behandlingen følges de nøje i flere måneder med rutinemæssige undersøgelser af blodet og andre tests for at vurdere, om kræften er kontrolleret, samt for at opdage eventuelle bivirkninger. Efterfølgende kontroller fortsætter i op til to år for at følge patienternes helbred og eventuel tilbagefald.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor sikkert AZD4512 er, hvordan kroppen håndterer medicinen, og om behandlingen kan hjælpe med at bekæmpe kræftsygdommen. I det første modul vil forskerne finde den rigtige dosis af medicinen ved gradvist at øge mængden hos forskellige deltagere. I det andet modul vil man undersøge hvor godt medicinen virker ved den valgte dosis og fortsætte med at følge sikkerheden. Under forsøget vil der blive taget blodprøver og udført undersøgelser af knoglemarven for at se hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

Deltagerne vil modtage AZD4512 gennem infusioner og blive nøje overvåget for eventuelle bivirkninger. Læger vil måle forskellige ting som hvor mange kræftceller der er i blodet og knoglemarven, hvor længe behandlingen virker, og om deltagerne oplever forbedringer i deres tilstand. Forsøget vil også undersøge om kroppen udvikler immunreaktioner mod medicinen over tid. Behandlingen fortsætter så længe den virker og deltageren tåler den godt.

Patienterne i undersøgelsen vil blive tildelt enten den forebyggende behandling med medicin mod bakterier eller behandlingen med antistoffer. Ved brug af forebyggende medicin kan der blive anvendt forskellige typer såsom amoxicillin, azithromycin, levofloxacin eller kombinationen af sulfamethoxazol og trimethoprim. Forløbet indebærer observation af patienterne over en periode på 12 måneder efter de er blevet tilfældigt udvalgt til en af de to behandlingsformer.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor sikker behandlingen er og finde den anbefalede dosis til fremtidige undersøgelser ved at måle hvor mange patienter der oplever alvorlige bivirkninger inden for 28 dage efter behandlingen. Forsøget vil også undersøge om behandlingen virker ved at måle om kræften forsvinder eller bliver mindre. For patienter med leukæmi vil man undersøge om der kan findes kræftceller i knoglemarven efter 28 dage, mens man for patienter med lymfom vil vurdere svælget på sygdommen efter 90 dage. Desuden vil man måle om de normale B-celler, som er en type hvide blodlegemer, forsvinder fra blodet efter behandlingen, da dette kan vise at de ændrede T-celler virker.

Under forsøget vil patienterne først få taget nogle af deres egne T-celler ud, som derefter bliver ændret på et laboratorium så de kan genkende et protein kaldet CD19 som findes på overfladen af kræftcellerne. Før patienterne får de ændrede celler tilbage, vil de få kemoterapi for at forberede kroppen til behandlingen. Efter at de ændrede celler er givet tilbage gennem infusionen, vil patienterne blive nøje overvåget i 28 dage for at se efter eventuelle bivirkninger, og derefter vil de blive fulgt i op til 12 måneder for at se hvor længe behandlingen virker, om sygdommen kommer tilbage, og hvor længe patienterne overlever. Forsøget vil også undersøge hvor lang tid det tager før de normale B-celler kommer tilbage i kroppen efter behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor mange patienter der lever uden tilbagefald af sygdommen tre år efter behandlingens start, samt at beskrive sikkerheden og bivirkningerne ved denne behandlingskombination. Undersøgelsen vil også se på overlevelse og risikoen for, at sygdommen kommer tilbage. Behandlingen er tilpasset i forhold til den traditionelle behandling ved at inkludere tre cyklusser af blinatumomab uden den sædvanlige konsolideringskemoterapi, samtidig med at tyrosinkinasehæmmeren gives kontinuerligt.

Patienterne skal være mellem 1 og 18 år gamle, eller op til 22 år eller 46 år afhængigt af behandlingsstedet. De skal have nydiagnosticeret sygdom med specifikke genetiske ændringer, og deres kræftceller skal udtrykke et protein kaldet CD19. Behandlingen skal være påbegyndt inden for en bestemt tidsramme, og patienterne må ikke have modtaget for mange dages behandling før deltagelse i undersøgelsen. Patienterne skal have tilstrækkelig lever-, hjerte- og nyrefunktion samt en funktionsevne, der gør det muligt at gennemføre behandlingen.

Formålet med forsøget er at undersøge, om behandlingen er sikker og effektiv hos patienter, hvis sygdom er vendt tilbage eller ikke har reageret på standardbehandling. Den modificerede celleterapi gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at cellerne gives direkte i blodbanen.

Forsøget er opdelt i to faser. I første fase undersøges forskellige doser af behandlingen for at finde den mest hensigtsmæssige dosis. I anden fase undersøges behandlingens virkning og sikkerhed hos en større gruppe patienter. Patienterne vil blive fulgt nøje i op til to år efter behandlingen for at overvåge eventuelle bivirkninger og vurdere, hvor godt behandlingen virker.

Formålet med studiet er at forbedre overlevelsesraten for børn med denne sygdom, reducere sygelighed og dødelighed samt finde nye strategier for mere præcis behandling. Behandlingen består af intensiv kemoterapi kombineret med forskellige lægemidler. Nogle børn vil modtage standardbehandling, mens andre vil få tilføjet rituximab, som er et immunterapi lægemiddel der virker mod CD20 proteiner på kræftcellerne. Derudover vil studiet også undersøge brugen af PEG-asparaginase, som er et enzym der bruges til at bekæmpe kræftceller.

Under studiet vil børnene gennemgå forskellige behandlingsfaser, hvor læger vil følge deres respons på behandlingen gennem blodprøver og andre undersøgelser. På specifikke tidspunkter som dag 33 og dag 78 vil lægerne måle minimal resterende sygdom, hvilket betyder den mængde kræftceller der stadig er tilbage i kroppen efter behandling. Dette måles ved hjælp af en teknik kaldet flowcytometri. Studiet vil også overvåge sikkerheden af den nye behandling ved at holde øje med bivirkninger og infektioner, der kan opstå under behandlingen.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og effektiviteten af KTE-X19 hos børn og unge med disse kræftformer. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase fokuseres der på at undersøge, om behandlingen er sikker og bestemme den rette dosis. I den anden fase undersøges det, hvor godt behandlingen virker ved at måle, hvor mange patienter opnår komplet remission, hvilket betyder, at der ikke længere kan påvises kræftceller i kroppen. For patienter med non-Hodgkin lymfom måles også, hvor mange der opnår en delvis eller fuldstændig respons på behandlingen.

Under studiet vil patienterne først få taget nogle af deres egne immunceller gennem en procedure kaldet leukaferese, hvor blod tages fra kroppen, immuncellerne fjernes, og resten af blodet føres tilbage. Disse celler sendes til et laboratorium, hvor de modificeres til at kunne genkende og angribe kræftcellerne. Efter at cellerne er blevet modificeret og formereret, gives de tilbage til patienten gennem en indsprøjtning i en blodåre. Patienterne overvåges nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker på deres kræft.

Formålet med studiet er at beskrive udvalgte, forsinkede bivirkninger, som mistænkes for at være relateret til tidligere CAR T-celle behandling. Under studiet vil forskere følge patienterne over tid for at overvåge deres helbred og registrere eventuelle nye helbredsproblemer. Dette inkluderer nye kræftformer, alvorlige infektioner, neurologiske lidelser (problemer med nervesystemet), autoimmune sygdomme (hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne væv), blodsygdomme og andre bivirkninger, der kan være forbundet med CAR T-celle behandlingen.

Studiet indebærer regelmæssige opfølgende besøg, hvor forskerne vil tage blodprøver for at måle niveauet af CAR-celler i blodet og kontrollere for tegn på RCL (replikationskompetent lentivirus). De vil også overvåge patienternes generelle helbred, herunder vægt, højde og andre vigtige sundhedsmarkører. Studiet vil spore, om patienternes kræft kommer tilbage, og registrere eventuelle dødsfald. Forskerne vil også måle niveauet af B- og T-lymfocytter (typer af hvide blodlegemer) i blodet for at forstå, hvordan immunsystemet fungerer efter behandlingen.

Studiet foregår i to hovedfaser og inkluderer både voksne og børn. I den første fase, som kaldes dosisstigning, starter forskerne med en lav dosis af SAR443579 og øger gradvist dosis for at finde den højeste sikre dosis. Deltagerne får lægemidlet som en infusion, hvilket betyder, at det gives langsomt ind i blodet gennem et tyndt rør, der sættes i en blodåre. I den anden fase, som kaldes udvidelse, gives lægemidlet til flere deltagere i den dosis, der blev fundet sikker i den første fase, for at se hvor godt det virker mod kræften.

Under hele studiet bliver deltagerne nøje overvåget for at se, hvordan deres krop reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Lægemidlet gives som enkeltbehandling, hvilket betyder, at deltagerne ikke får andre kræftlægemidler samtidig. Studiet inkluderer regelmæssige undersøgelser og blodprøver for at følge deltagernes helbred og se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Forskerne vil måle, hvor meget lægemiddel der er i blodet, og om kroppen danner antistoffer mod lægemidlet over tid.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden ved behandlingen og finde den rigtige dosis af disse donorbaserede CAR T-celler. Studiet vil teste to forskellige dosisniveauer afhængigt af, hvor godt donorens væv matcher patientens væv. Før behandlingen starter, vil patienterne få kemoterapimedicin for at forberede kroppen på de nye celler. Dette kaldes lymfodepletion og hjælper med at gøre plads til de nye CAR T-celler i kroppen. Efter at cellerne er givet, vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker.

Under studiet vil læger måle, om patienterne opnår komplet remission, hvilket betyder, at kræftcellerne ikke længere kan påvises i blodet og knoglemarven. De vil også holde øje med, om der opstår graft-versus-host sygdom, som er en komplikation, hvor donorcellerne angriber patientens raske væv. Patienterne vil blive fulgt tæt gennem hele forløbet for at sikre deres sikkerhed og måle behandlingens effektivitet. Studiet vil også undersøge, hvor længe de modificerede celler bliver i kroppen og fortsætter med at bekæmpe kræften.

Formålet med studiet er at undersøge om AZD0486 er sikkert og effektivt til behandling af denne sygdom hos unge og voksne patienter. Studiet er opdelt i tre dele kaldet Del A, Del B og Del C. I Del A undersøges sikkerheden af lægemidlet hos patienter med forskellige typer af sygdommen, herunder dem med en særlig genetisk forandring kaldet Philadelphia-positiv. Del B og Del C fokuserer på patienter med Philadelphia-negativ sygdom og undersøger både sikkerhed og hvor godt behandlingen virker.

Under studiet vil deltagerne modtage AZD0486 som behandling, og læger vil nøje overvåge deres helbred og sygdommens udvikling. Studiet inkluderer forskellige målinger af hvor godt behandlingen virker, såsom hvor mange patienter får en forbedring af deres sygdom, hvor længe forbedringen varer, og patienternes overlevelse. Læger vil også tage blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i kroppen og kontrollere for eventuelle bivirkninger eller immunreaktioner mod behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og se hvordan kroppen optager og nedbryder epcoritamab hos børn og unge med denne type kræft. Lægemidlet virker ved at hjælpe kroppens immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Under studiet vil deltagerne modtage epcoritamab som den eneste kræftbehandling, og læger vil nøje overvåge for eventuelle bivirkninger og se hvor godt medicinen virker.

Studiet vil følge deltagerne over tid for at måle behandlingens sikkerhed og effektivitet. Læger vil være særligt opmærksomme på specifikke bivirkninger som cytokin release syndrom (en reaktion hvor immunsystemet frigiver mange signalstoffer på én gang), immuncelle-associeret neurotoksicitet syndrom (problemer med nervesystemet) og klinisk tumorlysesyndrom (når kræftceller går i stykker meget hurtigt). Deltagerne vil få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effekten af UCART22 hos patienter med denne type leukæmi. Studiet består af to faser. I den første fase vil forskerne teste forskellige doser af UCART22 for at finde den sikreste og mest effektive dosis. I den anden fase vil de give denne dosis til flere patienter for at bekræfte, at behandlingen virker godt og er sikker. Før patienterne får UCART22, vil de modtage en forberedende behandling kaldet lymfodepletion, som fjerner nogle af kroppens egne T-celler for at give plads til de nye modificerede celler.

Under studiet vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker. Læger vil regelmæssigt tage blodprøver og knoglemarvsprøver for at kontrollere, om kræftcellerne forsvinder. Knoglemarven er det bløde væv inde i knoglerne, hvor blodceller dannes. Forskerne vil også måle, hvor længe de modificerede T-celler forbliver i kroppen, og hvor godt de fungerer. Nogle patienter kan senere blive kandidater til knoglemarvstransplantation, som er en behandling, hvor patientens syge knoglemarv erstattes med sund knoglemarv fra en donor.