Deltagerne bliver tilfældigt fordelt til en af de tre doser eller placebo og tager tabletten hver dag i omkring 72 uger. Undervejs mødes de flere gange for at blive undersøgt og udfylde forskellige tests. Hovedmålet er at måle ændringen i cUHDRS, en samlet score der viser hvor sygdommen skrider frem, ved at kombinere motoriske, kognitive og funktionelle elementer. Sekundære mål inkluderer TMS (en score for motoriske problemer), TFC (hvor godt man kan klare daglige aktiviteter), IS (et mål for selvstændighed), SCWT (en opgave hvor man skal læse ord i en farve som kan være forskellig fra ordets betydning) og SDTM (en test af øje‑hånd‑koordination og hurtighed). Disse målinger hjælper med at vurdere om behandlingen har en positiv effekt på patienternes funktion og livskvalitet.

Formålet er at vurdere, om crinecerfont kan reducere de forhøjede niveauer af hormonet androstenedione hos voksne med tilstanden, som allerede får en stabil dosis GC i mindst seks måneder.

Deltagerne vil tage medicinen hver dag i omkring 24 uger. Undervejs vil de møde op til regelmæssige besøg, hvor blodprøver tages for at måle hormonniveauer og sikre, at behandlingen er sikker. Den normale glucocorticoid‑behandling fortsættes som før.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt depemokimab virker sammenlignet med placebo. Studiet vil se på, om behandlingen kan reducere antallet af moderate og svære forværringer af lungesygdommen. Behandlingen varer op til 104 uger, og deltagerne skal allerede være i behandling med inhalationsmedicin, der indeholder kortikosteroider og to typer luftvejsudvidende lægemidler. Deltagerne skal være mellem 40 og 80 år og have en dokumenteret historie med kronisk obstruktiv lungesygdom i mindst et år. De skal have haft mindst to moderate eller en svær forværring af deres lungesygdom i løbet af det seneste år før de deltager i studiet.

Under forsøget vil der blive målt forskellige ting for at se, om behandlingen hjælper. Dette inkluderer hvor ofte der opstår forværringer, hvor lang tid der går før den første forværring sker, og hvordan deltagernes livskvalitet og vejrtrækningssymptomer ændrer sig over tid. Der vil også blive set på, hvor mange forværringer der kræver akut behandling på hospital. Lægemidlet gives gennem en færdigfyldt sprøjte, som er en engangsanordning designet til at give medicinen under huden. Studiet forventes at vare indtil slutningen af 2029.

I studiet afprøves lægemidlet elafibranor, som gives som en filmovertrukket tablet på 80 mg én gang dagligt. Formålet er at undersøge, om elafibranor kan normalisere niveauet af alkalisk fosfatase (et enzym i blodet) hos voksne med PBC. Nogle deltagere vil modtage elafibranor, mens andre vil få placebo.

Behandlingen varer i 52 uger, og deltagerne vil blive fulgt regelmæssigt for at overvåge deres leverfunktion og andre helbredsmålinger. Under studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan medicinen påvirker sygdommen, særligt med fokus på leverenzymer og andre blodprøver. Der vil også blive set på, hvordan behandlingen påvirker symptomer som kløe og livskvalitet.

Deltagerne får medicinen i stigende doser, mens de regelmæssigt besøger klinikken for at få tjekket blod, hjerte og andre vitale tegn. Der foretages billeddannelse af lungerne for at måle tumorens størrelse ved hjælp af metoden RECIST, som betyder at man sammenligner billeder over tid. Undersøgelsen fortsætter indtil den ønskede dosis er fundet, eller indtil sikkerheden kræver, at man stopper.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om elecoglipron kan give bedre blodsukkerkontrol end semaglutide. Deltagerne vil i cirka et år tage den tildelte tablet hver dag, komme til regelmæssige kontroller på klinikken, hvor blodprøver og vejning foretages. En af de vigtigste blodprøver kaldes HbA1c, som viser den gennemsnitlige blodsukkerværdi over de sidste to‑tre måneder, og hjælper lægerne med at vurdere, hvor godt behandlingen virker. Undervejs vil sikkerheden og tolerabiliteten af medicinen blive overvåget.

Det primære mål er at vurdere sikkerheden ved at tælle bivirkninger. Deltagerne får medicinen ved planlagte besøg over flere måneder, blodprøver tages for at måle stoffets niveauer og påvirkning af immunceller, og læger vurderer ledsmerter og hævelse ved hjælp af DAS28-CRP-scoren efter cirka tre måneder.

Under hele forløbet overvåges deltagerne for eventuelle bivirkninger, og blodanalyser udføres for at se, hvordan stoffet udskilles og om immunsystemet danner antistoffer imod det. Resultaterne vil afgøre, om videre forskning i medicinen er berettiget.

Formålet er at vurdere om Mivelsiran kan reducere mængden af amyloid, et unormalt protein, i hjernen ved hjælp af en billedteknik kaldet amyloid PET. PET er en scanning, der viser hvor meget af et særligt mærkat er til stede i hjernen, og kan bruges som et mål for sygdommens aktivitet.

Deltagerne mødes regelmæssigt over en periode på omkring to år, hvor de får deres injektioner, gennemgår den nævnte scanning, og der tages prøver af CSF (væsken omkring hjernen og rygmarven) samt plasma (den flydende del af blodet) for at følge ændringer i forskellige biokemiske markører. Undervejs kontrolleres sikkerhed og tolerabilitet af behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om kombinationen af durvalumab og BCG er mere effektiv end BCG alene med hensyn til sygdomsfri overlevelse, hvilket betyder den tid, hvor patienterne forbliver uden tegn på kræft efter behandling. Forsøget er særligt rettet mod patienter med høj risiko for tilbagefald, som ikke tidligere har modtaget BCG-behandling, eller som stoppede BCG-behandling for mere end tre år siden. Deltagerne skal have fået fjernet alle synlige tumorer gennem en operation kaldet TURBT, hvor tumorvævet fjernes gennem urinrøret.

Under forsøget vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en periode på op til 12 måneder. Durvalumab gives som en infusion direkte i blodårerne, mens BCG gives direkte i blæren. Behandlingen følges af regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår bivirkninger. Forsøget vil også måle andre faktorer såsom tiden indtil sygdommen udvikler sig til en mere alvorlig form, behovet for kirurgisk fjernelse af blæren, og patienternes generelle overlevelse og livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge de to forskellige fremstillingsformer af nerandomilast og undersøge madeffekten på den nye fremstillingsform efter oral indgivelse. Studiet er designet som et åbent, randomiseret, enkeltdosis, tre-vejs crossover-forsøg, hvilket betyder, at alle deltagere vil modtage alle tre behandlinger i tilfældig rækkefølge med pauser mellem hver behandling. Deltagerne vil få nerandomilast-tabletter under forskellige forhold: den ene fremstillingsform på tom mave, den anden fremstillingsform på tom mave, og den nye fremstillingsform sammen med mad.

Under studiet vil der blive taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle, hvor meget af lægemidlet der er i blodet, og hvor hurtigt kroppen optager og nedbryder det. Dette hjælper forskerne med at forstå, om de to fremstillingsformer virker ens i kroppen, og om mad påvirker optagelsen af den nye fremstillingsform. Alle deltagere er raske voksne mellem 18 og 55 år.

Formålet er at finde ud af, om itraconazole påvirker, hvor meget af BI 1815368 der kommer i blodet. Deltagerne får først flere doser af itraconazole og derefter en enkelt dosis af BI 1815368, hvorefter blodprøver tages for at måle lægemidlet. Efter en pause får de kun én dosis af BI 1815368 uden forudgående itraconazole, og blodprøver tages igen.

Blodprøverne analyseres for at bestemme to hovedmålinger: AUC, som viser den samlede mængde af lægemidlet i blodet over tid, og Cmax, som viser den højeste koncentration, der opnås. En sekundær måling, som også beskriver den samlede eksponering indtil sidste målte punkt, anvendes for yderligere information.

Deltagerne bruger den tildelte creme i en indledende behandlingsperiode på 12 uger og kan derefter fortsætte med samme behandling i yderligere 40 uger. Læger vurderer hudforandringer med en simpel skala, og deltagerne angiver smerte og kløe på en numerisk skala fra 0 til 10, hvor lavere tal betyder mindre ubehag. Spørgeskemaer om livskvalitet indsamles for at måle indflydelsen på daglige aktiviteter. Sikkerheden overvåges ved at registrere eventuelle bivirkninger, der opstår under forsøget.

Formålet er at vurdere, om daglig indtagelse af dette lægemiddel kan forlænge den tid, før alvorlige leverrelaterede begivenheder forekommer hos voksne med Primary Sclerosing Cholangitis. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til enten elafibranor eller et placebo, og hverken de deltagende eller de behandlende læger vil vide, hvilken behandling de får (dobbeltblindt).

Studiet starter med en indledende undersøgelse, hvorefter deltagerne får tildelt deres behandling og tager tabletten hver dag. Der planlægges regelmæssige kontrolbesøg, hvor lægerne følger helbredet, registrerer eventuelle komplikationer og indsamler oplysninger om sikkerheden. Efter den fastsatte observationsperiode afsluttes studiet, og resultaterne analyseres.

Formålet er at sammenligne virkningen af Imlunestrant med tamoxifen og med kombinationen af Imlunestrant og goserelin på cellevækst i brystkræft samt forekomsten af symptomer fra ægstokke-cyster. Deltagerne vil tage medicinen hver dag i flere måneder og mødes regelmæssigt på klinikken for at få blodprøver, ultralyd af æggestokkene og eventuelt andre simple undersøgelser. Efter behandlingsperioden vil de blive fulgt i en kortere tid for at se, om der er ændringer i de målte værdier.

Studiet er opdelt i to perioder. I den første periode vil man undersøge, om mindst én dosis af Brenipatide virker bedre end placebo til at reducere alkoholforbrug. Dette måles ved at se på adfærd forbundet med alkoholbrugsforstyrrelser gennem en metode kaldet Timeline Followback Method, som er en måde at registrere drikkemønstre på. I den anden periode vil man se på, om de personer som har haft gavn af Brenipatide i første periode kan fortsætte med at have et lavere alkoholforbrug, når de fortsætter med behandlingen.

Under studiet vil deltagerne skulle tage deres medicin som anvist, føre dagbog over deres forbrug og møde op til de planlagte besøg hos lægen. Studiet forventes at starte i begyndelsen af 2026 og fortsætte til foråret 2028. Deltagerne skal være motiverede til enten at stoppe eller reducere deres alkoholforbrug og være villige til at deltage i hele studieforløbet.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af om brenipatide kan hjælpe med at reducere alkoholforbruget hos personer med alkoholafhængighedssyndrom sammenlignet med placebo. Undersøgelsen er opdelt i to perioder. I den første periode får deltagerne enten brenipatide eller placebo, og forskerne måler ændringer i alkoholrelateret adfærd ved hjælp af en metode der kaldes tidslinje-opfølgningsmetoden, hvor deltagerne registrerer deres alkoholforbrug over tid. I den anden periode fortsætter de deltagere som har haft gavn af brenipatide med behandlingen for at se om den positive virkning på alkoholforbruget kan opretholdes over længere tid.

Under undersøgelsen skal deltagerne selv give sig indsprøjtninger med medicinen, føre dagbog over deres alkoholforbrug, møde op til planlagte besøg og besvare spørgeskemaer. Medicinen gives som en færdigfyldt sprøjte der bruges til indsprøjtning under huden. Deltagerne skal være motiverede til at stoppe eller reducere deres alkoholforbrug og være villige til at følge hele undersøgelsesforløbet.