Formålet er at vurdere, om crinecerfont kan reducere de forhøjede niveauer af hormonet androstenedione hos voksne med tilstanden, som allerede får en stabil dosis GC i mindst seks måneder.

Deltagerne vil tage medicinen hver dag i omkring 24 uger. Undervejs vil de møde op til regelmæssige besøg, hvor blodprøver tages for at måle hormonniveauer og sikre, at behandlingen er sikker. Den normale glucocorticoid‑behandling fortsættes som før.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt depemokimab virker sammenlignet med placebo. Studiet vil se på, om behandlingen kan reducere antallet af moderate og svære forværringer af lungesygdommen. Behandlingen varer op til 104 uger, og deltagerne skal allerede være i behandling med inhalationsmedicin, der indeholder kortikosteroider og to typer luftvejsudvidende lægemidler. Deltagerne skal være mellem 40 og 80 år og have en dokumenteret historie med kronisk obstruktiv lungesygdom i mindst et år. De skal have haft mindst to moderate eller en svær forværring af deres lungesygdom i løbet af det seneste år før de deltager i studiet.

Under forsøget vil der blive målt forskellige ting for at se, om behandlingen hjælper. Dette inkluderer hvor ofte der opstår forværringer, hvor lang tid der går før den første forværring sker, og hvordan deltagernes livskvalitet og vejrtrækningssymptomer ændrer sig over tid. Der vil også blive set på, hvor mange forværringer der kræver akut behandling på hospital. Lægemidlet gives gennem en færdigfyldt sprøjte, som er en engangsanordning designet til at give medicinen under huden. Studiet forventes at vare indtil slutningen af 2029.

I studiet afprøves lægemidlet elafibranor, som gives som en filmovertrukket tablet på 80 mg én gang dagligt. Formålet er at undersøge, om elafibranor kan normalisere niveauet af alkalisk fosfatase (et enzym i blodet) hos voksne med PBC. Nogle deltagere vil modtage elafibranor, mens andre vil få placebo.

Behandlingen varer i 52 uger, og deltagerne vil blive fulgt regelmæssigt for at overvåge deres leverfunktion og andre helbredsmålinger. Under studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan medicinen påvirker sygdommen, særligt med fokus på leverenzymer og andre blodprøver. Der vil også blive set på, hvordan behandlingen påvirker symptomer som kløe og livskvalitet.

Deltagerne får medicinen i stigende doser, mens de regelmæssigt besøger klinikken for at få tjekket blod, hjerte og andre vitale tegn. Der foretages billeddannelse af lungerne for at måle tumorens størrelse ved hjælp af metoden RECIST, som betyder at man sammenligner billeder over tid. Undersøgelsen fortsætter indtil den ønskede dosis er fundet, eller indtil sikkerheden kræver, at man stopper.

Deltagerne får først en kort periode med den nye behandling før en biopsi, hvor der tages en lille vævsprøve fra tumoren for at se, hvordan immuncellerne reagerer. Efter denne såkaldte “window of opportunity” fortsætter de med enten den nye behandling alene eller i kombination med sammenligningsmidlet i flere cyklusser. Undervejs foretages regelmæssige kontrolbesøg, blodprøver og billeddiagnostik (fx scanning) for at følge tumorens størrelse og eventuelle bivirkninger. Alle bivirkninger registreres, og man holder øje med hvor længe sygdommen forbliver stabil uden at vokse.

Formålet er at vurdere om Mivelsiran kan reducere mængden af amyloid, et unormalt protein, i hjernen ved hjælp af en billedteknik kaldet amyloid PET. PET er en scanning, der viser hvor meget af et særligt mærkat er til stede i hjernen, og kan bruges som et mål for sygdommens aktivitet.

Deltagerne mødes regelmæssigt over en periode på omkring to år, hvor de får deres injektioner, gennemgår den nævnte scanning, og der tages prøver af CSF (væsken omkring hjernen og rygmarven) samt plasma (den flydende del af blodet) for at følge ændringer i forskellige biokemiske markører. Undervejs kontrolleres sikkerhed og tolerabilitet af behandlingen.

Formålet er at finde ud af, om daglig indtagelse af colchicine i en lav dosis på 0,5 mg kan give bedre resultater end en inaktiv placebo‑tablet, når behandlingen startes inden for 72 timer efter blødningen. Undersøgelsen fokuserer på at reducere forekomsten af major cardiovascular events og at mindske graden af afhængighed i hverdagen.

Deltagerne får en tablet hver dag i flere måneder og mødes til regelmæssige besøg, hvor de besvarer enkle spørgeskemaer om deres funktionsevne, hukommelse og livskvalitet. En skala kaldet den modificerede Rankin‑skala bruges til at vurdere, hvor meget hjælp personen har brug for, fra fuld selvstændighed (0) til alvorlig afhængighed (5). Derudover registreres forekomster af slagtilfælde (blod i hjernen eller blokering), hjerteanfald og eventuelle indgreb for at åbne tilstoppede blodkar.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om kombinationen af durvalumab og BCG er mere effektiv end BCG alene med hensyn til sygdomsfri overlevelse, hvilket betyder den tid, hvor patienterne forbliver uden tegn på kræft efter behandling. Forsøget er særligt rettet mod patienter med høj risiko for tilbagefald, som ikke tidligere har modtaget BCG-behandling, eller som stoppede BCG-behandling for mere end tre år siden. Deltagerne skal have fået fjernet alle synlige tumorer gennem en operation kaldet TURBT, hvor tumorvævet fjernes gennem urinrøret.

Under forsøget vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en periode på op til 12 måneder. Durvalumab gives som en infusion direkte i blodårerne, mens BCG gives direkte i blæren. Behandlingen følges af regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår bivirkninger. Forsøget vil også måle andre faktorer såsom tiden indtil sygdommen udvikler sig til en mere alvorlig form, behovet for kirurgisk fjernelse af blæren, og patienternes generelle overlevelse og livskvalitet.

Formålet med studiet er at evaluere udviklingen af nyrefunktionen efter transplantationen hos både donorer og modtagere i forhold til donorens nyrefunktion og nyrereserve før transplantationen. Nyrereserve refererer til nyrens evne til at øge sin funktion, når der er behov for det. Dette måles ved at give donoren en infusion med en aminosyreløsning, som får nyrerne til at arbejde hårdere midlertidigt.

Under studiet vil forskerne følge både donorer og modtagere over tid for at se, hvordan deres nyrefunktion ændrer sig efter transplantationen. Nyrefunktionen vil blive målt ved hjælp af iohexol, som er et kontrastmiddel, der injiceres i blodet og derefter måles for at vurdere, hvor godt nyrerne filtrerer blodet. Denne metode kaldes plasmaclearance og er en præcis måde at vurdere nyrefunktionen på. Studiet vil hjælpe med at forstå, hvordan donorens nyrereserve før transplantationen påvirker de langsigtede resultater for både donor og modtager.

Under testen påføres små dråber af forskellige opløsninger på huden, hvorefter huden prikkes let. Dette gøres for at bestemme, hvilken koncentration af allergenekstraktet der giver samme hudreaktion som en standardiseret histaminopløsning. Testen udføres på personer, der har allergiske symptomer som rhinitis, rinokonjunktivitis eller astma forårsaget af Blomia tropicalis.

Studiet vil måle størrelsen af de hævelser, der opstår på huden efter priktesten. Dette vil hjælpe med at fastslå den rette koncentration af allergenekstraktet, som kan bruges til fremtidige diagnostiske tests. Deltagerne vil blive observeret for eventuelle allergiske reaktioner eller andre bivirkninger under og efter testen.

Formålet med studiet er at undersøge, om PRGF-behandling kan reducere smerter og forbedre livskvaliteten hos patienter med skiveskader i lænderyggen sammenlignet med standard behandling med kortikosteroider. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten at modtage PRGF-behandling eller kortikosteroid-behandling. Begge behandlingsformer gives som indsprøjtninger direkte i det påvirkede område af ryggen.

Studiet følger deltagerne i 12 måneder efter behandlingen for at måle effekten på smerte og livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer. Der vil også blive taget MRI-scanninger, som er detaljerede billeder af ryggen, for at se, om der sker ændringer i skiverne mellem ryghvirvlerne. Deltagernes sikkerhed overvåges nøje gennem hele studieforløbet, og eventuelle bivirkninger registreres og vurderes.

Deltagerne bruger den tildelte creme i en indledende behandlingsperiode på 12 uger og kan derefter fortsætte med samme behandling i yderligere 40 uger. Læger vurderer hudforandringer med en simpel skala, og deltagerne angiver smerte og kløe på en numerisk skala fra 0 til 10, hvor lavere tal betyder mindre ubehag. Spørgeskemaer om livskvalitet indsamles for at måle indflydelsen på daglige aktiviteter. Sikkerheden overvåges ved at registrere eventuelle bivirkninger, der opstår under forsøget.