Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om kombinationen af durvalumab og BCG er mere effektiv end BCG alene med hensyn til sygdomsfri overlevelse, hvilket betyder den tid, hvor patienterne forbliver uden tegn på kræft efter behandling. Forsøget er særligt rettet mod patienter med høj risiko for tilbagefald, som ikke tidligere har modtaget BCG-behandling, eller som stoppede BCG-behandling for mere end tre år siden. Deltagerne skal have fået fjernet alle synlige tumorer gennem en operation kaldet TURBT, hvor tumorvævet fjernes gennem urinrøret.

Under forsøget vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en periode på op til 12 måneder. Durvalumab gives som en infusion direkte i blodårerne, mens BCG gives direkte i blæren. Behandlingen følges af regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår bivirkninger. Forsøget vil også måle andre faktorer såsom tiden indtil sygdommen udvikler sig til en mere alvorlig form, behovet for kirurgisk fjernelse af blæren, og patienternes generelle overlevelse og livskvalitet.

Formålet er at vurdere, om daglig indtagelse af dette lægemiddel kan forlænge den tid, før alvorlige leverrelaterede begivenheder forekommer hos voksne med Primary Sclerosing Cholangitis. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til enten elafibranor eller et placebo, og hverken de deltagende eller de behandlende læger vil vide, hvilken behandling de får (dobbeltblindt).

Studiet starter med en indledende undersøgelse, hvorefter deltagerne får tildelt deres behandling og tager tabletten hver dag. Der planlægges regelmæssige kontrolbesøg, hvor lægerne følger helbredet, registrerer eventuelle komplikationer og indsamler oplysninger om sikkerheden. Efter den fastsatte observationsperiode afsluttes studiet, og resultaterne analyseres.

Den ene creme indeholder en lavere mængde af stoffet (400 mg) og betegnes som test, mens den anden indeholder en højere mængde (550 mg) og fungerer som reference. Begge cremer påføres lokalt på huden, hvilket betyder, at de kun virker på det område, de sprøjtes på, uden at blive indtaget.

Frivillige får hver deres creme i tilfældig rækkefølge, og en lille, blød sondel placeres i huden for at opsamle væske ved hjælp af dermal open flow microperfusion. Denne væske analyseres for at se, hvor meget af stoffet der er til stede over tid, typisk i løbet af 24 timer. Efter afslutning af målingerne fjernes udstyret, og deltagerne kan vende tilbage til deres normale aktiviteter.

Efter at have tilmeldt sig får deltagerne en første enkelt dosis, hvorefter de fortsætter med flere doser over flere uger. Undervejs foretages regelmæssige kontrolbesøg med blodprøver, måling af vitale tegn som blodtryk og puls, samt hjerteundersøgelser. Man følger også hvor hurtigt kroppen håndterer stoffet (såkaldt pharmacokinetics) og måler niveauet af C‑peptide, et tegn på insulinproduktion, for at se om behandlingen påvirker sygdommen. Alle observationer registreres for at identificere eventuelle bivirkninger eller alvorlige hændelser.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlingsmuligheder for at finde ud af, hvilken der fungerer bedst. Den ene behandling er en kombination af to lægemidler: savolitinib sammen med osimertinib. Den anden behandling er standard kemoterapi baseret på platin, som er en type kemoterapi der ofte bruges til lungekræft. Patienterne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten kombinationsbehandlingen eller kemoterapien, så forskerne kan sammenligne, hvor godt de to behandlinger virker.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Dette inkluderer scanninger og blodprøver for at overvåge kræftens udvikling og eventuelle bivirkninger. Forskerne vil måle, hvor længe det tager, før kræften begynder at vokse igen, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også undersøge, om behandlingen hjælper med at mindske symptomer som åndenød, hoste og brystsmerter, som er almindelige ved lungekræft. Hele forløbet vil blive nøje overvåget for at sikre patienternes sikkerhed og for at indsamle information om, hvilken behandling der fungerer bedst for denne specifikke type lungekræft.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor effektivt selpercatinib er sammenlignet med placebo til at forhindre kræften i at vende tilbage efter den første behandling. Dette kaldes adjuvant behandling, hvilket betyder behandling, der gives efter den primære behandling for at reducere risikoen for, at kræften kommer tilbage. Alle deltagere i studiet skal allerede have fået deres primære behandling, som kan være kirurgi eller strålebehandling, og være kommet sig efter denne behandling.

Under studiet vil deltagerne få enten selpercatinib eller placebo i en periode, og lægerne vil følge dem tæt for at se, hvordan de har det, og om kræften forbliver væk. Studiet er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel og hvem der får placebo. Det er også randomiseret, hvilket betyder, at det er tilfældigt bestemt, hvilken behandling hver deltager får.

Formålet med studiet er at vise, at LY3502970 ikke er dårligere end insulin glargin med hensyn til at forhindre alvorlige hjertehændelser. Under studiet vil deltagerne blive tildelt enten den nye medicin LY3502970 eller insulin glargin. Begge grupper vil fortsætte med at tage deres sædvanlige diabetes-medicin gennem munden. Læger vil overvåge deltagernes helbred regelmæssigt ved at måle blodsukkerniveauer ved hjælp af en test kaldet hæmoglobin A1c, som viser det gennemsnitlige blodsukker over de sidste 2-3 måneder.

Studiet fokuserer på at registrere forekomsten af større hjertehændelser, herunder myokardieinfarkt (hjertetilfælde), slagtilfælde, indlæggelse på grund af ustabil angina (brystsmerter på grund af nedsat blodtilførsel til hjertet), eller død relateret til hjerte-kar-sygdomme. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil blive fulgt over en længere periode for at vurdere sikkerheden og effekten af begge behandlinger på deres diabetes-kontrol og hjerte-kar-sundhed.

Alle deltagere får en kombination af kendte kemoterapimedikamenter, herunder irinotecan, oxaliplatin, paclitaxel albumin-bound, gemcitabine, fluorouracil og calcium folinate hydrate, som gives gennem en vene (intravenøs). Ud over dette får de enten en pille med det eksperimentelle stof INCB161734 eller en placebo, som ser ud som den samme pille men ikke indeholder aktivt lægemiddel. Behandlingen gives i flere cyklusser over flere måneder, med regelmæssige besøg på hospitalet for at kontrollere hvordan kroppen reagerer og for at sikre, at eventuelle bivirkninger bliver håndteret.

Deltagerne i undersøgelsen vil blive inddelt i grupper, hvor nogle modtager orforglipron i form af en tablet, der tages gennem munden, mens andre modtager et placebo. Undersøgelsen løber over en længere periode, hvor man vil holde øje med hændelser som for eksempel hjerteanfald, slagtilfælde eller hospitalsindlæggelse grundet hjertesvigt.

Formålet med studiet er at undersøge om kombinationen med den nye medicin giver en bedre behandlingseffekt og forlænget overlevelse. Deltagerne fordeles ved tilfældig udvælgelse til enten den nye kombination eller den sædvanlige kemoterapi. Behandlingen gives gennem en vene (intravenøst) i gentagne perioder, typisk hver anden uge, og patienterne følges nøje i flere måneder.

Resultaterne vurderes ved at måle, hvor meget tumoren på billedundersøgelser (som CT‑scanning) er blevet mindre – dette kaldes objective response – samt ved at registrere hvor længe patienterne lever, kaldet overall survival. Lægerne holder også øje med bivirkninger og spørger om patienternes livskvalitet undervejs.

Deltagerne deles tilfældigt i to grupper, så hverken de selv eller de behandlende ved, hvem der får cannabidiol og hvem der får placebo. Begge grupper tager den tildelte drik hver dag i seks uger, samtidig med deres normale medicin. Efter denne periode måles ændringer i symptomerne, og deltagerne får mulighed for at fortsætte med opfølgning.

Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder at både deltagere og læger vil vide hvilken behandling der gives. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten at modtage den nye behandling eller standardbehandling. For dem der får axicabtagene ciloleucel, vil deres egne immunceller blive taget fra kroppen og modificeret i laboratoriet, før de gives tilbage til patienten gennem en infusion. Dem der får standardbehandling vil modtage den almindelige kemoterapi der normalt bruges til denne sygdom.

Under studiet vil deltagernes helbred blive overvåget nøje gennem regelmæssige undersøgelser og skanninger for at se hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Læger vil bruge computertomografi skanninger og andre undersøgelser til at måle hvordan kræften reagerer på behandlingen. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og hvordan de har det under behandlingen.

Formålet er at undersøge hvor sikkert og tolerabelt langtidsbrug af dette pulver er for personer med tilstanden. Deltagerne vil indånde stoffet regelmæssigt i op til to år og mødes til planlagte besøg, hvor lægerne vil måle vitale tegn, blodprøver, en ECG, og om der er behov for ekstra ilt. Derudover måles hvor langt man kan gå på seks minutter (6MWD), hvor meget luft lungerne kan holde (målt som FVC og FEV1), samt niveauet af et hjerte‑relateret blodstof (NT-proBNP) for at følge sygdommens udvikling.

Studiet er en åben forlængelse af en tidligere undersøgelse, så deltagerne ved, hvilken behandling de får. Over tid registreres eventuelle bivirkninger, ændringer i lungefunktion, gåafstand og eventuelle forværringer af sygdommen, herunder indlæggelse eller behov for lungtransplantation.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne, hvor effektiv den nye behandling er i forhold til den eksisterende, målt ved antallet af blødninger der skal behandles. Deltagerne får deres tildelte medicin regelmæssigt over flere måneder og besøger klinikken for kontrol og blodprøver. Undervejs registreres hver enkelt blødning og eventuelle bivirkninger, så forskerne kan vurdere både nytte og sikkerhed.

Derudover vil forskerne holde øje med, hvordan kroppen reagerer på medicinen, herunder om der dannes antistoffer mod den, og om der opstår reaktioner på injektionsstedet. Eventuelle alvorlige bivirkninger, såsom allergiske reaktioner eller blodpropper, vil blive behandlet straks og registreret i studiet.

Formålet er at vurdere, om fenebrutinib giver færre sygdomsudbrud end teriflunomide. Deltagerne får den tildelte medicin hver dag i omkring et år og mødes periodisk til rutinemæssige undersøgelser, herunder blodprøver, spørgeskemaer om fysisk funktion og scanning af hjernen med MRI for at se på nye eller forandrede læsioner. Alle data indsamles for at kunne sammenligne sikkerhed og effekt mellem de to behandlinger.

Formålet med studiet er at evaluere den langsigtede virkning og sikkerhed af mirikizumab hos børn og unge med moderat til svær ulcerativ colitis eller Crohns sygdom. Studiet er designet som et åbent forlængelsesstudium, hvilket betyder, at alle deltagere vil vide, at de får den aktive medicin, og at det fortsætter behandlingen fra tidligere studier. Deltagerne i dette studie kommer fra andre relaterede studier, hvor de allerede har fået mirikizumab, og hvor lægen vurderer, at de vil have gavn af at fortsætte behandlingen.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med at modtage mirikizumab over en længere periode, mens læger overvåger deres helbred og sygdommens udvikling. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvor godt medicinen virker til at holde betændelsen under kontrol og for at sikre, at behandlingen er sikker. Studiet vil hjælpe med at give vigtig information om, hvordan mirikizumab fungerer over tid hos unge patienter med disse tarmsygdomme.

Studiet er et lodtrækningsstudie, hvor behandlingen fordeles tilfældigt mellem grupper. Deltagerne får enten baricitinib eller et af de sammenlignede lægemidler og følges derefter over tid. Undervejs vurderes helbredet med faste kontroller, så eventuelle bivirkninger og blodpropper kan opdages.

Studiet er designet som et randomiseret studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt vil blive tildelt en af de to behandlingsgrupper. Behandlingen gives som den første behandling for den fremskredne sygdom. Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling gennem regelmæssige infusioner i en blodåre, og deres tilstand vil blive overvåget gennem scanninger og andre undersøgelser for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil måle, hvor længe det tager, før sygdommen forværres, samt hvor længe patienterne lever med behandlingen.

Før deltagelse vil der blive taget prøver af tumorvæv for at undersøge for specifikke biomarkører, herunder TROP2, som er et protein, der findes på overfladen af kræftceller. Disse tests hjælper med at bestemme, hvilke patienter der kan have størst gavn af de forskellige behandlinger. Studiet vil også undersøge behandlingens sikkerhed og bivirkninger samt måle, hvordan medicinen optages og nedbrydes i kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge, om forskellige doser af CSL300 kan reducere en særlig type inflammation i kroppen målt ved et stof kaldet C-reaktivt protein. Dette stof stiger ofte, når der er inflammation i kroppen, og høje niveauer kan øge risikoen for hjerte-kar-problemer. Studiet vil også undersøge, om medicinen kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald og død som følge af hjerte-kar-sygdomme.

Studiet er opdelt i to faser og vil sammenligne CSL300 med placebo. I den første fase vil forskellige doser af medicinen blive testet for at finde den bedste dosis. I den anden fase vil forskerne undersøge, om medicinen kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser over en længere periode. Deltagerne vil få medicinen eller placebo regelmæssigt under dialysebehandling, og læger vil følge deres helbred tæt gennem hele forløbet ved hjælp af blodprøver og undersøgelser.

Formålet er at undersøge, om orelabrutinib kan forsinke forværring af funktionsniveauet sammenlignet med placebo. Deltagerne får en tablet hver dag i en længere periode, og hverken de eller lægerne ved, hvilken behandling der gives (dobbelt‑blind). Der foretages regelmæssige besøg, hvor funktionsevne og eventuelle bivirkninger vurderes, samt billeddannelse af hjernen.

Det primære mål er, hvor lang tid der går, før en vedvarende forværring af handicap kan påvises, bekræftet over mindst 24 uger. Sekundære mål inkluderer tid til forværring bekræftet over mindst 12 uger og antallet af nye eller større læsioner på hjerneskanninger udført med MRI. En forværring betyder, at patientens evne til at gå eller udføre daglige aktiviteter er blevet værre, og “bekræftet” betyder, at ændringen er set ved mindst to kontrolbesøg med den angivne tidsafstand.

Formålet er at vurdere den langsigtede sikkerhed ved gentagen dosering af ADX-324 hos personer med Hereditary Angioedema. Deltagerne får regelmæssige injektioner over flere måneder, mens de bliver fulgt af læger, som registrerer eventuelle bivirkninger og noterer om der opstår nye hændelser af sygdommen. Undersøgelsen afsluttes, når den planlagte observationsperiode er fuldført.

Formålet er at finde ud af, om kombinationen kan forlænge den samlede overlevelse sammenlignet med enkeltbehandling. Deltagerne fordeles tilfældigt til en af de to behandlingsgrupper, og behandlingen gives som en intravenøs infusion af atezolizumab og som orale tabletter eller kapsler af de andre lægemidler, indtil sygdommen forværres eller bivirkninger bliver for alvorlige.

Begrebet “overlevelse” betyder den tid, patienten lever fra starten af undersøgelsen, uanset årsag til døden. “Sygdomsforværring” beskriver, når kræften vokser eller spreder sig. “Bivirkninger” er uønskede virkninger af lægemidlerne, som kan variere fra milde til alvorlige. Alle disse resultater registreres for at vurdere, hvor effektiv og sikker behandlingen er.

Formålet er at finde ud af, om Admilparant er sikkert og tolereres uden alvorlige bivirkninger hos personer med disse lungeforskinger. Deltagerne vil tage medicinen dagligt og mødes regelmæssigt på klinikken, hvor de får blodprøver, måler blodtryk og hjertefrekvens, og får foretaget en ECG (en simpel test, der registrerer hjertets elektriske aktivitet). Undervejs vil man holde øje med eventuelle bivirkninger, ændringer i laboratorieresultater og andre sundhedsparametre.

Deltagerne får først en grundig undersøgelse af neurologisk funktion, syn og evne til at gå eller bruge hænderne. Efter den første infusion følges de i omkring 12 uger med flere kontroller, hvor man måler forandringer i evnen til at udføre daglige aktiviteter, synsstyrke og generel funktion. Eventuelle ekstra behandlinger som plasmaudveksling eller immunadsorptionsbehandling gives kun hvis det er nødvendigt, men de registreres også.

Formålet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af disse behandlingsregimer. Deltagerne vil få en række injektioner over flere måneder og besøge klinikken med jævne mellemrum for at blive undersøgt, herunder med en lille kameraindsats, der kan se ind i tarmen, for at vurdere endoscopic improvement. Derudover vil eventuelle bivirkninger, som opstår efter opstart af behandlingen, blive registreret som treatment-emergent adverse event. Studiet varer i næsten fire år, hvor deltagerne følges nøje for at indsamle data om både virkninger og mulige bivirkninger.

Formålet er at fastslå, om kombinationen af sarilumab og en 52‑ugers prednisone‑nedtrapning giver bedre og længerevarende symptomfrihed end kun en prednisone‑nedtrapning. Deltagerne får injektioner hver anden uge og følger en plan, hvor de starter med en fast dosis af sarilumab og samtidig får en startdosis af prednisone, som langsomt reduceres. Undersøgelsen varer i 52 uger, med regelmæssige besøg for at vurdere, om symptomerne er væk (remission), om de vender tilbage (flare) og om der opstår bivirkninger.

Formålet er at vurdere sikkerheden og hvor godt kroppen tolererer behandlingen. Deltagerne vil blive indkaldt til regelmæssige besøg over omkring 52 uger, hvor de får injektionen hver anden uge, får blodprøver og gennemgår nogle billeddannelser for at følge leverens tilstand.

En subkutan injektion betyder, at medicinen sprøjtes i vævet lige under huden. Laboratorieundersøgelser måler leverenzym som ALT og AST, som kan vise leverens funktion. En MRI-scan er en type billeddannelse, der bruger magnetfelter til at give detaljerede billeder af leverens fedtindhold.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om tilføjelsen af Venetoclax til den normale kemoterapi kan forlænge den tid, børn lever efter diagnosen. Deltagerne deles tilfældigt i to grupper: den ene får kun den sædvanlige kombination af fludarabine, cytarabine og gemtuzumab ozogamicin, mens den anden får den samme kombination plus Venetoclax. Behandlingen gives i flere cyklusser over nogle uger, hvorefter børnene følges med regelmæssige besøg på hospitalet for at registrere, hvor længe de lever.

Formålet med studiet er at vurdere, om efimosfermin alfa kan forbedre leverens struktur og funktion sammenlignet med placebo. Deltagerne fordeles tilfældigt i tre grupper og hverken de, der giver medicinen, eller de, der giver inaktivt stof, ved, hvilken gruppe de er i (dobbeltblind). Behandlingen gives over en periode på omkring et år, hvorefter deltagerne kan følges i flere år for at observere længerevarende effekter.

Under forløbet foretages regelmæssige undersøgelser, herunder leverbiopsier, billeddiagnostik som MRI og målinger af leverstivhed med VCTE-LSM samt fedtindhold med CAP. Blodprøver analyseres for leverenzym‑værdier såsom ALT og AST, blodsukkerkontrol ved hjælp af HbA1c (især hos personer med T2DM), samt kolesterol‑ og triglycerid‑niveauer inklusiv LDL-C og HDL-C. Der måles også en samlet leverfunktionstest kaldet ELF. Disse undersøgelser hjælper med at vurdere både sikkerhed og effekt af behandlingen.

Formålet er at vurdere om den intensiverede erstatningsbehandling kan reducere eller fjerne tegn på synovitis. Deltagerne får regelmæssige kontroller, herunder billeddannelse med ultrasound for at se, om den betændte ledmembran bliver mindre. Efter 12 måneder samles data om blødninger, blodets koagulation og eventuelle bivirkninger, for at afgøre om behandlingen er sikker og effektiv.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor sikkert den foreskrevne dosis af Cangrelor er for børn. Deltagerne får medicinen under selve proceduren og bliver derefter observeret i mindst 72 timer. Lægerne holder øje med tegn på blødning, åndedrætsbesvær, ændringer i nyrefunktion, urinproduktion samt vitale tegn som hjertefrekvens og blodtryk. Derudover tages der blod- og urinprøver for at kontrollere blodværdier og andre laboratorieparametre. Alle børn i studiet får medicinen, og deres helbred følges nøje gennem hele observationsperioden.