Deltagerne får de nævnte lægemidler i fastlagte doser, som gives enten som tablet eller som injektion over flere behandlingscyklusser. Undervejs foretages regelmæssige blodprøver, kontrol af nyre‑ og hjertefunktion samt øjenundersøgelser for at opdage eventuelle ændringer i hornhinden eller synet. Studien følger hver person fra første dosis, registrerer hvor mange der opnår en fuldstændig blodprøve‑respons (det vil sige, at de unormale proteiner forsvinder fra blodet) og noterer eventuelle bivirkninger eller forbedringer i organernes funktion.

Formålet er at undersøge om vægttabet med den ene formulering er mindst lige så stort som med den anden, og om begge giver større vægttab end placebo.

Deltagerne får injektionerne regelmæssigt i cirka 26 uger, mens de fortsætter med kost‑ og motionsrådgivning. Efter behandlingsperioden følges de i yderligere omkring en uge for at indsamle information om eventuelle bivirkninger.

Formålet er at finde ud af, om votoplam kan bremse sygdommens fremgang. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til enten det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken deltagerne eller de behandlende læger vil vide, hvilken gruppe de tilhører (dobbelt‑blind). Over en periode på cirka tre år vil de tage en tablet dagligt og komme til regelmæssige besøg, hvor man måler funktioner som balance, motorik og mentale færdigheder samt samler blodprøver. For at vurdere sygdommens udvikling anvendes en sammensat score kaldet cUHDRS, som kombinerer flere kliniske målinger.

Formålet med studiet er at udforske den kliniske effekt af den nye ketotifen‑formulering i forhold til cromoglicate‑sprayen og placebo. Deltagerne får tildelt en af de fire sprays, som de skal anvende i næsen i op til tolv uger, med kontrol af symptomer ved studiens start, efter fire uger og efter tolv uger. Symptomerne vurderes med en simpel visuel skala, hvor man markerer hvor stærke de føles, og ændringen fra starttidspunktet registreres.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlingsmuligheder for at finde ud af, hvilken der fungerer bedst. Den ene behandling er en kombination af to lægemidler: savolitinib sammen med osimertinib. Den anden behandling er standard kemoterapi baseret på platin, som er en type kemoterapi der ofte bruges til lungekræft. Patienterne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten kombinationsbehandlingen eller kemoterapien, så forskerne kan sammenligne, hvor godt de to behandlinger virker.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Dette inkluderer scanninger og blodprøver for at overvåge kræftens udvikling og eventuelle bivirkninger. Forskerne vil måle, hvor længe det tager, før kræften begynder at vokse igen, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også undersøge, om behandlingen hjælper med at mindske symptomer som åndenød, hoste og brystsmerter, som er almindelige ved lungekræft. Hele forløbet vil blive nøje overvåget for at sikre patienternes sikkerhed og for at indsamle information om, hvilken behandling der fungerer bedst for denne specifikke type lungekræft.

Formålet med forsøget er at finde ud af, om TAK-755 er sikkert og tolereres godt af personer, der har fået et akut slagtilfælde. Undersøgelsen er tilfældigt opdelt, så hver deltager enten får det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken patienterne eller de behandlende læger ved, hvilken behandling der er givet (dobbeltblind).

Deltagerne vil modtage den tildelte infusion kort efter indlæggelsen og vil derefter følges op med rutinemæssige undersøgelser og samtaler i løbet af de næste tre måneder for at registrere eventuelle bivirkninger og måle genopretning af funktioner. Besøgene inkluderer enkle fysiske undersøgelser, blodprøver og spørgsmål om daglige aktiviteter, uden at gå i detaljer om specifikke målemetoder.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden, bivirkningerne og den optimale dosis af kombinationen i denne patientgruppe. Deltagerne vil modtage medicinen i flere behandlingscyklusser, mens læger løbende observerer for alvorlige bivirkninger, noterer hvordan sygdommen udvikler sig, og justerer dosen efter behov. Studien er åben, så både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives, og den følger en trinvis tilgang, der starter med lave doser og gradvist øger dem for at fastlægge den anbefalede dosis.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor effektivt selpercatinib er sammenlignet med placebo til at forhindre kræften i at vende tilbage efter den første behandling. Dette kaldes adjuvant behandling, hvilket betyder behandling, der gives efter den primære behandling for at reducere risikoen for, at kræften kommer tilbage. Alle deltagere i studiet skal allerede have fået deres primære behandling, som kan være kirurgi eller strålebehandling, og være kommet sig efter denne behandling.

Under studiet vil deltagerne få enten selpercatinib eller placebo i en periode, og lægerne vil følge dem tæt for at se, hvordan de har det, og om kræften forbliver væk. Studiet er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel og hvem der får placebo. Det er også randomiseret, hvilket betyder, at det er tilfældigt bestemt, hvilken behandling hver deltager får.

Formålet med studiet er at vise, at LY3502970 ikke er dårligere end insulin glargin med hensyn til at forhindre alvorlige hjertehændelser. Under studiet vil deltagerne blive tildelt enten den nye medicin LY3502970 eller insulin glargin. Begge grupper vil fortsætte med at tage deres sædvanlige diabetes-medicin gennem munden. Læger vil overvåge deltagernes helbred regelmæssigt ved at måle blodsukkerniveauer ved hjælp af en test kaldet hæmoglobin A1c, som viser det gennemsnitlige blodsukker over de sidste 2-3 måneder.

Studiet fokuserer på at registrere forekomsten af større hjertehændelser, herunder myokardieinfarkt (hjertetilfælde), slagtilfælde, indlæggelse på grund af ustabil angina (brystsmerter på grund af nedsat blodtilførsel til hjertet), eller død relateret til hjerte-kar-sygdomme. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil blive fulgt over en længere periode for at vurdere sikkerheden og effekten af begge behandlinger på deres diabetes-kontrol og hjerte-kar-sundhed.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor længe kræften holder sig under kontrol med de to forskellige behandlinger. Platin-baseret behandling er en type kemoterapi, som er medicin der ødelægger kræftceller, mens pembrolizumab er en type immunterapi, som hjælper kroppens eget forsvarssystem med at bekæmpe kræften. Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper, og alle vil vide hvilken behandling de får.

Under studiet vil deltagerne få deres tildelte behandling og blive fulgt tæt af læger gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og deltagernes generelle helbred. Studiet fortsætter indtil kræften begynder at vokse igen eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Formålet er at finde ud af, hvor sikkert og tolerabelt de nye behandlinger er for personer med denne form for Myasthenia Gravis. Deltagerne fordeles tilfældigt (randomiseret) til enten aktiv behandling eller placebo, og hverken de eller forskerne ved, hvem der får hvilken behandling (dobbeltblindt). Behandlingen gives i flere omgange over en fastlagt periode, og der foretages regelmæssige besøg for at kontrollere bivirkninger og for at vurdere eventuelle forbedringer i muskelfunktionen. Begrebet “monoterapi” betyder, at lægemidlet gives alene, uden andre nye mediciner i forsøget.

Formålet er at vurdere effektiviteten og sikkerheden af kombinationen versus standardbehandling. Effektiviteten måles bl.a. ved andelen af patienter, der opnår en såkaldt MRD-negativ komplet respons, hvor MRD betyder at der ikke kan påvises kræftceller i knoglemarven ved hjælp af NGS, en meget følsom DNA‑analyse. En anden vigtig måling er PFS, som beskriver hvor længe patienten lever uden at sygdommen forværres.

Deltagerne får behandling i flere cyklusser, hvor infusioner af Cevostamab gives på hospitalet og piller af Pomalidomide samt Dexamethasone tages derhjemme. Undervejs foretages regelmæssige undersøgelser af blod, knoglemarv og generel helbredstilstand for at følge eventuelle bivirkninger og sygdomsudvikling. Efter afslutning af behandlingen fortsættes opfølgning for at indsamle information om længerevarende sikkerhed og overlevelse.

Formålet med forsøget er at finde ud af, hvordan stoffet tolereres og om det kan være nyttigt for børn og unge med denne lungesygdom. Undersøgelsen starter med en fase, hvor børn fra 6 til under 18 år får enten stoffet eller et inaktivt produkt (placebo) i en dobbeltblind opsætning, mens de yngste børn fra 2 til under 6 år kun får stoffet i en åben behandling. Efter denne indledende periode fortsættes alle deltagere i en åben fase, hvor alle får stoffet.

Under hele forløbet vil sikkerheden blive overvåget, og der vil blive målt blandt andet iltmætning, hvilket er hvor meget ilt blodet indeholder, samt vækst i højde, barnets generelle trivsel og evnen til at gå i seks minutter. Disse målinger hjælper med at vurdere både bivirkninger og mulige forbedringer i lungernes funktion.

Deltagerne i undersøgelsen vil blive inddelt i grupper, hvor nogle modtager orforglipron i form af en tablet, der tages gennem munden, mens andre modtager et placebo. Undersøgelsen løber over en længere periode, hvor man vil holde øje med hændelser som for eksempel hjerteanfald, slagtilfælde eller hospitalsindlæggelse grundet hjertesvigt.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om lunsekimig kan reducere antallet af moderate til svære eksaserbationer i løbet af året. Deltagerne vil blive undersøgt ved regelmæssige besøg, hvor læger måler lungefunktion, spørger om symptomer og indsamler blodprøver for at sikre sikkerheden. Undersøgelsen varer flere måneder, og hver deltager får en række injektioner i henhold til et fastlagt skema, mens de fortsætter med deres normale behandlingsrutine.

Deltagerne deles tilfældigt i to grupper, så hverken de selv eller de behandlende ved, hvem der får cannabidiol og hvem der får placebo. Begge grupper tager den tildelte drik hver dag i seks uger, samtidig med deres normale medicin. Efter denne periode måles ændringer i symptomerne, og deltagerne får mulighed for at fortsætte med opfølgning.

Formålet er at undersøge hvor sikkert og tolerabelt langtidsbrug af dette pulver er for personer med tilstanden. Deltagerne vil indånde stoffet regelmæssigt i op til to år og mødes til planlagte besøg, hvor lægerne vil måle vitale tegn, blodprøver, en ECG, og om der er behov for ekstra ilt. Derudover måles hvor langt man kan gå på seks minutter (6MWD), hvor meget luft lungerne kan holde (målt som FVC og FEV1), samt niveauet af et hjerte‑relateret blodstof (NT-proBNP) for at følge sygdommens udvikling.

Studiet er en åben forlængelse af en tidligere undersøgelse, så deltagerne ved, hvilken behandling de får. Over tid registreres eventuelle bivirkninger, ændringer i lungefunktion, gåafstand og eventuelle forværringer af sygdommen, herunder indlæggelse eller behov for lungtransplantation.

Formålet er at vurdere, om fenebrutinib giver færre sygdomsudbrud end teriflunomide. Deltagerne får den tildelte medicin hver dag i omkring et år og mødes periodisk til rutinemæssige undersøgelser, herunder blodprøver, spørgeskemaer om fysisk funktion og scanning af hjernen med MRI for at se på nye eller forandrede læsioner. Alle data indsamles for at kunne sammenligne sikkerhed og effekt mellem de to behandlinger.

Formålet er at finde ud af, om Enpatoran kan reducere hudlæsionernes sværhedsgrad, målt med en skala kaldet CLASI, så mindst 70 % af udgangsværdien er faldet efter 24 uger. Der undersøges også den samlede sygdomsaktivitet med en anden vurderingsmetode, BICLA, samt sikkerheden ved behandlingen.

Deltagerne får tilfældigt tildelt enten Enpatoran eller placebo og tager tabletterne dagligt i cirka seks måneder, mens de fortsætter deres sædvanlige behandling. Undervejs mødes de regelmæssigt for at vurdere hudens tilstand, den generelle helbredstilstand og eventuelle bivirkninger, hvorefter studiet afsluttes efter 24 ugers behandling.

Formålet med forsøget er at finde ud af, om tilføjelse af Clarithromycin til den normale antibiotikabehandling kan reducere antallet af nye infektioner inden for 28 dage. Deltagerne får enten intravenous (gennem en vene) eller oral (via mund) klarithromycin, mens andre får et placebo, så de får den samme mængde væske uden aktivt stof. Alle får den sædvanlige behandling for lungebetændelse og sepsis, og de følges tæt i de første fire uger for at se, om der opstår nye infektioner.

Under opfølgningen registreres forekomsten af secondary infections, dødelighed og andre helbredsforløb, så forskerne kan vurdere, om klarithromycin giver en klinisk fordel sammenlignet med placebo.

Patienterne deles tilfældigt i to grupper; den ene gruppe får den nye IV‑infusion af telisotuzumab adizutecan sammen med bevacizumab, den anden gruppe får de orale tabletter af trifluridine og tipiracil plus en IV‑infusion af bevacizumab. Behandlingen gives i gentagne cyklusser over flere uger, og undervejs foretages regelmæssige undersøgelser med billeddiagnostik samt spørgeskemaer om livskvalitet for at følge tumorens respons og patientens trivsel. Studien fortsætter, indtil sygdommen viser tydelig forværring eller bivirkninger gør videre behandling uacceptabel.

Formålet er at afgøre, om medicinen kan reducere hudsymptomerne med mindst 70 % efter cirka seks måneder. Deltagerne fordeles tilfældigt til enten den aktive behandling eller placebo og tager tabletterne i 24 uger, med regelmæssige besøg for at vurdere huden og registrere eventuelle bivirkninger. Hudens sværhedsgrad måles med en skala kaldet CLASI, som vurderer både udstrækning og intensitet af udslæt, og et samlet lupusvurderingsværktøj kaldet BICLA kan også anvendes. Sikkerheden overvåges ved at notere alle uønskede virkninger og udføre standard laboratorietests gennem hele perioden.

Formålet med forsøget er at afgøre, om LY4268989 kan føre til en højere andel af clinical remission – det vil sige, at symptomerne bliver væsentligt mindre eller forsvinder – sammenlignet med placebo efter ti ugers behandling og om denne effekt kan vedligeholdes over længere tid.

Deltagerne fordeles ved tilfældig udvælgelse til enten lægemidlet eller placebo i omkring ti uger. De, der viser forbedring, fortsætter i op til et år for at se, om effekten holder. Lægerne bruger et simpelt scoresystem til at vurdere sygdommens sværhedsgrad og følger nøje eventuelle bivirkninger.

Patienterne får først en grundig medicinsk undersøgelse, hvorefter de modtager ivonescimab‑infusionen på udvalgte dage i hver behandlingscyklus og dagligt tager de nævnte tabletter. Hvis det er nødvendigt, kan der i løbet af cyklussen også gives de ekstra kemoterapi‑mediciner som infusioner. Undervejs tages regelmæssige blodprøver og målinger af vitale tegn for at holde øje med eventuelle bivirkninger eller ændringer i kroppen. Behandlingen fortsætter i flere cyklusser, indtil en fastlagt grænse for sikkerhed er nået eller indtil lægerne beslutter, at behandlingen skal stoppes.

Studiet er et lodtrækningsstudie, hvor behandlingen fordeles tilfældigt mellem grupper. Deltagerne får enten baricitinib eller et af de sammenlignede lægemidler og følges derefter over tid. Undervejs vurderes helbredet med faste kontroller, så eventuelle bivirkninger og blodpropper kan opdages.

Studiet er designet som et randomiseret studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt vil blive tildelt en af de to behandlingsgrupper. Behandlingen gives som den første behandling for den fremskredne sygdom. Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling gennem regelmæssige infusioner i en blodåre, og deres tilstand vil blive overvåget gennem scanninger og andre undersøgelser for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil måle, hvor længe det tager, før sygdommen forværres, samt hvor længe patienterne lever med behandlingen.

Før deltagelse vil der blive taget prøver af tumorvæv for at undersøge for specifikke biomarkører, herunder TROP2, som er et protein, der findes på overfladen af kræftceller. Disse tests hjælper med at bestemme, hvilke patienter der kan have størst gavn af de forskellige behandlinger. Studiet vil også undersøge behandlingens sikkerhed og bivirkninger samt måle, hvordan medicinen optages og nedbrydes i kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge, om forskellige doser af CSL300 kan reducere en særlig type inflammation i kroppen målt ved et stof kaldet C-reaktivt protein. Dette stof stiger ofte, når der er inflammation i kroppen, og høje niveauer kan øge risikoen for hjerte-kar-problemer. Studiet vil også undersøge, om medicinen kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald og død som følge af hjerte-kar-sygdomme.

Studiet er opdelt i to faser og vil sammenligne CSL300 med placebo. I den første fase vil forskellige doser af medicinen blive testet for at finde den bedste dosis. I den anden fase vil forskerne undersøge, om medicinen kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser over en længere periode. Deltagerne vil få medicinen eller placebo regelmæssigt under dialysebehandling, og læger vil følge deres helbred tæt gennem hele forløbet ved hjælp af blodprøver og undersøgelser.

Formålet med studiet er at vise, at den ugentlige behandling med Somatrogon giver en vækst, der ikke er dårligere end den, der opnås med den daglige Genotropin‑behandling. Deltagerne får enten den ene eller den anden injektion i omkring et år, og deres vækst måles regelmæssigt for at se, hvor hurtigt de vokser i løbet af denne periode.

Deltagerne vil blive randomiseret, så de tilfældigt får enten lægemidlet eller placebo, uden at hverken patient eller forsker ved, hvilken behandling der er givet (dobbeltblind). Over en periode på omkring tre måneder vil de blive fulgt med regelmæssige besøg, hvor deres symptomer og eventuelle bivirkninger registreres, og hvor tarmen kan undersøges for at vurdere forbedring. Efter 12 uger vil forskerne sammenligne andelen af personer, der har opnået remission, samt notere eventuelle bivirkninger og om nogen har droppet ud af studiet på grund af disse.

Formålet er at undersøge, om orelabrutinib kan forsinke forværring af funktionsniveauet sammenlignet med placebo. Deltagerne får en tablet hver dag i en længere periode, og hverken de eller lægerne ved, hvilken behandling der gives (dobbelt‑blind). Der foretages regelmæssige besøg, hvor funktionsevne og eventuelle bivirkninger vurderes, samt billeddannelse af hjernen.

Det primære mål er, hvor lang tid der går, før en vedvarende forværring af handicap kan påvises, bekræftet over mindst 24 uger. Sekundære mål inkluderer tid til forværring bekræftet over mindst 12 uger og antallet af nye eller større læsioner på hjerneskanninger udført med MRI. En forværring betyder, at patientens evne til at gå eller udføre daglige aktiviteter er blevet værre, og “bekræftet” betyder, at ændringen er set ved mindst to kontrolbesøg med den angivne tidsafstand.

Formålet er at finde ud af, om kombinationen kan forlænge den samlede overlevelse sammenlignet med enkeltbehandling. Deltagerne fordeles tilfældigt til en af de to behandlingsgrupper, og behandlingen gives som en intravenøs infusion af atezolizumab og som orale tabletter eller kapsler af de andre lægemidler, indtil sygdommen forværres eller bivirkninger bliver for alvorlige.

Begrebet “overlevelse” betyder den tid, patienten lever fra starten af undersøgelsen, uanset årsag til døden. “Sygdomsforværring” beskriver, når kræften vokser eller spreder sig. “Bivirkninger” er uønskede virkninger af lægemidlerne, som kan variere fra milde til alvorlige. Alle disse resultater registreres for at vurdere, hvor effektiv og sikker behandlingen er.

Formålet er at finde ud af, om medicinen kan gøre huden tyndere og samtidig være sikker at bruge over flere år. Hovedmålet måles med en skala kaldet modified Rodnan Skin Score, som læger bruger til at vurdere, hvor tyk huden er. Derudover følger man også lungefunktion ved at måle forced vital capacity, som fortæller, hvor meget luft lungerne kan holde.

Deltagerne får injektionen regelmæssigt i et år (52 uger) og kan derefter fortsætte i yderligere tre år (i alt 156 uger) hvis de ønsker. Undervejs kontrolleres de for bivirkninger og generelle helbredsdata. Studiet afsluttes, når den planlagte behandlingsperiode er fuldført.

Formålet er at finde ud af, om Admilparant er sikkert og tolereres uden alvorlige bivirkninger hos personer med disse lungeforskinger. Deltagerne vil tage medicinen dagligt og mødes regelmæssigt på klinikken, hvor de får blodprøver, måler blodtryk og hjertefrekvens, og får foretaget en ECG (en simpel test, der registrerer hjertets elektriske aktivitet). Undervejs vil man holde øje med eventuelle bivirkninger, ændringer i laboratorieresultater og andre sundhedsparametre.

Formålet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af disse behandlingsregimer. Deltagerne vil få en række injektioner over flere måneder og besøge klinikken med jævne mellemrum for at blive undersøgt, herunder med en lille kameraindsats, der kan se ind i tarmen, for at vurdere endoscopic improvement. Derudover vil eventuelle bivirkninger, som opstår efter opstart af behandlingen, blive registreret som treatment-emergent adverse event. Studiet varer i næsten fire år, hvor deltagerne følges nøje for at indsamle data om både virkninger og mulige bivirkninger.

Formålet er at undersøge om kombinationen kan forlænge den tid, patienterne lever uden tegn på sygdom efter operationen.

Deltagerne får den tildelte behandling kort efter operationen og besøger klinikken regelmæssigt for kontrol, hvor lægerne vurderer, om sygdommen vender tilbage, samt registrerer eventuelle bivirkninger. Efter en fastlagt periode afsluttes behandlingen, men opfølgning fortsætter for at indsamle data om overlevelse og livskvalitet.