Studiet vil teste et lægemiddel kaldet AVP-786, som består af to aktive stoffer: deudextromethorphan hydrobromide og quinidine sulfate. Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt dette lægemiddel virker til at behandle agitation hos patienter med demens af Alzheimer-typen, samt at undersøge dets sikkerhed og hvor godt det tolereres. Nogle patienter vil modtage det rigtige lægemiddel, mens andre vil modtage placebo. Hverken patienterne eller lægerne vil vide, hvilken behandling den enkelte patient får.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for at se, hvordan behandlingen påvirker deres agitation og generelle tilstand. Patienter skal have en omsorgsperson, der kan hjælpe med at give medicinen og overholde studiekravene. Både patienter og deres omsorgspersoner skal være villige til at følge alle studiets procedurer gennem hele forløbet. Studiet vil måle ændringer i patienternes agitationsniveau fra starten til slutningen af behandlingsperioden.

Studiet forløber over en kortere periode, hvor behandlingen gives efter en tilfældig fordeling, så der kan sammenlignes mellem grupperne. Undervejs følges der med i, hvordan behandlingen tåles, og om der opstår bivirkninger som kvalme, opkastning, forstoppelse, diarré, mavesmerter, svimmelhed, træthed og hovedpine. Der ses også på ændringer i vægt og appetit samt på det generelle velbefindende.

Studiet er planlagt som et lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne fordeles i to grupper, og hverken deltagerne eller behandlerne ved, hvem der får hvilken behandling. Behandlingen gives i en periode, og der følges op over cirka 20 uger. I løbet af studiet bliver der taget prøver og lavet kontroller for at se, hvordan nyrerne har det, og om der er ændringer i mængden af protein i urinen.

Nogle deltagere kan samtidig få anden fast behandling, herunder SGLT2i og CNI, som er lægemidler, der også kan bruges ved nyresygdom. Studiet omfatter både voksne og unge. Det undersøges også, hvordan nyrefunktionen ændrer sig over tid.

Studiet er lodtrækningsbaseret og dobbeltblindet, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til behandling, og at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får hvilken behandling. Behandlingen gives som en indsprøjtning under huden over en periode med flere besøg i studiet. Undervejs følges deltagerne for at se, om der opstår hjerteanfald, slagtilfælde eller andre alvorlige hjerte-kar-problemer.

Inclisiran er en medicin, der bruges til at sænke LDL-kolesterol, også kaldet det “dårlige” kolesterol. Højt LDL-kolesterol kan bidrage til ophobning af fedt i blodårerne og dermed øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Studiet undersøger, om denne behandling kan hjælpe med at forebygge sådanne hændelser bedre end placebo.

Studiet sammenligner to behandlingsforløb. Den ene gruppe får obrixtamig sammen med de andre lægemidler, og den anden gruppe får kun den almindelige kombination af atezolizumab, carboplatin og etoposid. Atezolizumab er en type kræftmedicin, der hjælper kroppens forsvar med at angribe kræftceller. Carboplatin og etoposid er kemoterapi, som er medicin, der bruges til at dræbe kræftceller eller bremse deres vækst. Under studiet følges deltagerne over tid for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan behandlingen tåles.

Der undersøges også en gruppe med høj mængde af DLL3, som er et stof på nogle kræftceller. Studiet er et lodtrækningsforsøg, så behandlingen tildeles tilfældigt. Det gennemføres over flere år.

VMX-C001 gives som en intravenøs infusion, altså direkte i en blodåre. Deltagerne får enten denne behandling eller den sædvanlige behandling, og der kan også blive givet heparin efter planen hos nogle. Studiet følger forløbet omkring den akutte operation eller det akutte indgreb og ser på, hvordan blødning håndteres undervejs.

Formålet med studiet er at vurdere, om VMX-C001 virker bedre end sædvanlig behandling til at sikre en god blødningskontrol under akut kirurgi eller et andet invasivt indgreb, som betyder et indgreb, hvor lægen går ind i kroppen med et instrument eller en operation.

Studiet foregår over længere tid. Deltagerne får enten zasocitinib eller placebo som tabletter og følges derefter gennem regelmæssige besøg. Undervejs vurderes blandt andet, om behandlingen giver bivirkninger, og om der sker ændringer i helbred, blodprøver og andre almindelige lægekontroller. Studiet omfatter voksne med aktiv psoriasisgigt, både personer som ikke tidligere har fået bestemte biologiske lægemidler, og personer som tidligere har fået dem.

Psoriasisgigt kan give smerter, hævelse og stivhed i led samt hududslæt med skældannelse. Biologiske lægemidler er en type medicin, der er lavet til at påvirke bestemte dele af kroppens betændelsesreaktion. Zasocitinib er et forsøgsmedicin, som undersøges for sin mulige langvarige effekt ved denne sygdom.

Undersøgelsen er opdelt i flere faser. I den første fase, som varer omkring to år, får deltagerne enten sparsentan eller standardmedicin uden at vide, hvilken behandling de modtager. Under hele denne periode overvåges deltagernes helbred nøje gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og urinprøver. Efter denne periode kan deltagerne fortsætte i en forlængelsesperiode, hvor alle modtager sparsentan med åben viden om behandlingen. Der findes også en mindre del-undersøgelse, hvor nogle deltagere kan få tilføjet et yderligere lægemiddel kaldet dapagliflozin, som er en SGLT2-hæmmer, til deres behandling med sparsentan.

Gennem hele undersøgelsen måles behandlingens effekt ved at se på ændringer i proteinindholdet i urinen og nyrefunktionen. Sikkerheden af behandlingen overvåges løbende ved at registrere eventuelle bivirkninger og ændringer i blodprøver, blodtryk og generel helbredstilstand. Undersøgelsen inkluderer også vurderinger af livskvalitet og andre faktorer, der kan påvirke deltagernes velbefindende.

Formålet med studiet er at vise, at remibrutinib er bedre end teriflunomide til at reducere antallet af sygdomsudbrud, hvor symptomerne bliver værre. Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten remibrutinib eller teriflunomide, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling den enkelte person får. Nogle deltagere vil også få placebo. Studiet vil følge deltagerne over en længere periode for at måle, hvor ofte de oplever sygdomsudbrud, og hvordan deres funktionsevne påvirkes over tid.

Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-scanninger, som er en type billeddannelse der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen og rygmarven. Lægerne vil også udføre neurologiske tests for at vurdere deltagernes bevægelse, koordination og tænkeevne. Blodprøver vil blive taget for at måle niveauet af forskellige stoffer, der kan indikere sygdomsaktivitet. Efter den første del af studiet vil alle deltagere have mulighed for at fortsætte med at få remibrutinib i en forlængelsesperiode, hvor både deltagerne og lægerne vil vide, hvilken medicin der gives.

Studiet er randomiseret, placebokontrolleret og dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel eller placebo, før studiet er afsluttet. Deltagerne vil være i studiet i flere måneder og vil have regelmæssige besøg hos lægen for at vurdere deres hudtilstand og eventuelle bivirkninger. Under studiet vil lægen måle forskellige aspekter af hudtilstanden, herunder hvor meget af kroppen der er påvirket, hvor alvorlige symptomerne er, og hvor kraftig kløen er.

Lægerne vil også vurdere, hvordan behandlingen påvirker deltagernes livskvalitet, søvn og daglige aktiviteter ved hjælp af forskellige spørgeskemaer. Studiet vil følge deltagernes fremskridt over tid for at se, hvor hurtigt behandlingen kan forbedre symptomerne, og hvor længe forbedringerne varer. Målingerne inkluderer vurdering af hudområder, der er påvirket af eksem, graden af kløe, og hvordan tilstanden påvirker deltagernes mentale sundhed og evne til at udføre normale daglige aktiviteter.

Formålet med undersøgelsen er at vise om ziltivekimab er bedre end placebo til at reducere risikoen for hjerte-kar-relateret død og hjertesvigthændelser hos personer med hjertesvigt med let nedsat eller bevaret udpumpningsfraktion og systemisk betændelse. Udpumpningsfraktion er et mål for hvor godt hjertet pumper blod ud i kroppen. Systemisk betændelse betyder at der er betændelse i hele kroppen, hvilket måles ved et forhøjet niveau af et stof kaldet hs-CRP i blodet.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive fulgt for at se hvor mange der oplever hjerte-kar-relateret død, indlæggelse på hospital på grund af hjertesvigt eller akutte besøg på grund af forværring af hjertesvigt. Undersøgelsen vil også se på andre forhold som livskvalitet målt ved spørgeskemaer, nyrefunktion, forekomst af hjerterytmeforstyrrelser og ændringer i forskellige værdier i blodet som NT-proBNP der viser hvor hårdt hjertet arbejder. Deltagerne vil blive undersøgt regelmæssigt gennem hele studieperioden indtil undersøgelsens afslutning.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af rocatinlimab med placebo efter 24 uger ved hjælp af standardiserede målemetoder for atopisk dermatitis. Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindet forsøg, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved hvilken behandling der gives under studiet. Deltagerne vil blive fulgt i 24 uger, hvor deres hudtilstand bliver vurderet regelmæssigt af læger ved hjælp af forskellige måleskalaer der vurderer hvor alvorlig eksemen er og hvor meget den påvirker dagligdagen.

Under studiet vil lægerne måle forskellige aspekter af hudtilstanden, herunder hvor ren eller næsten ren huden er, hvor meget eksemen er forbedret sammenlignet med starten af studiet, og hvor meget kløe deltagerne oplever. De vil også vurdere om der er forbedringer i specifikke områder som ansigt og hænder, samt hvordan eksemen påvirker deltagerens livskvalitet. Alle disse målinger hjælper med at bestemme hvor godt det nye lægemiddel virker til at kontrollere symptomerne ved atopisk dermatitis og forbedre deltagerens generelle velbefindende.

I løbet af studiet vil deltagerne blive inddelt i to grupper, der modtager hver deres behandlingsplan. Den ene gruppe får den nye kombination af blinatumomab og lav-intensitets kemoterapi, mens den anden gruppe får den gængse standardbehandling. Ved at følge deltagerne over tid vil man undersøge, hvordan behandlingen påvirker overlevelse og risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af olpasiran med et placebo for at se, hvordan det påvirker risikoen for alvorlige hændelser som iskæmisk slagtilfælde, hjerteanfald eller død relateret til hjertesygdomme. Lægemidlet gives som en subkutan injektion, hvilket betyder, at det sprøjtes ind under huden.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive inddelt i grupper, der enten modtager det aktive stof eller placebo. Der vil blive foretaget løbende observationer for at følge udviklingen i blodets fedtindhold og overvåge eventuelle hændelser i hjertet eller hjernen over en længere periode.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om remibrutinib kan forsinke udviklingen af handicap sammenlignet med et placebo. Deltagerne vil modtage enten remibrutinib i form af en filmcoated tablet, som tages som en mundtlig medicin, eller et placebo. Forløbet er lagt an på, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, for at sikre de mest nøgterne resultater.

Behandlingen gives som en subkutan injektion, hvilket betyder, at medicinen sprøjtes ind under huden. Deltagerne vil i løbet af undersøgelsen blive fulgt tæt for at holde øje med eventuelle bivirkninger eller ændringer i helbredet for at sikre, at behandlingen er sikker og kan tåles af kroppen.

Deltagere i undersøgelsen vil modtage enten mRNA-1647 eller et placebo, som er en væske bestående af natriumklorid. Behandlingen gives som en intramuskulær injektion, hvilket betyder, at væsken sprøjtes ind i en muskel. Forløbet involverer en række af tre injektioner, hvorefter der vil blive foretaget observationer for at se, hvordan kroppen reagerer på stofferne, og om der opstår tegn på infektion eller andre bivirkninger.

Formålet med forsøget er at undersøge om empasiprubart er mere effektivt end humant normalt immunglobulin til at forbedre den funktionelle evne hos voksne personer med denne nervesygdom. Forsøget vil måle forbedringer i forskellige områder, herunder evnen til at udføre daglige aktiviteter, muskelstyrke, gribstyrke i hænderne, balance og gangevne, samt livskvalitet og træthed. Der vil også blive undersøgt hvor lang tid det tager før der ses forbedringer i symptomerne.

Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i grupper og vil modtage enten empasiprubart eller humant normalt immunglobulin gennem en periode. Forsøget er dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved hvilken behandling der gives under forsøget. Under forsøget vil der blive taget blodprøver for at måle lægemiddelkoncentrationer og undersøge om kroppen danner antistoffer mod behandlingen. Der vil løbende blive overvåget for bivirkninger, og der vil blive foretaget forskellige målinger af nervefunktion, muskelstyrke og evnen til at udføre daglige opgaver. Forsøget vil også undersøge virkningen på arbejdsevne og evnen til at udføre huslige pligter.

Formålet med forsøget er at undersøge, om behandling med bleximenib sammenlignet med placebo, når det gives sammen med standard kemoterapi efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling, kan forlænge tiden uden sygdom hos personer med nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi af de nævnte typer. Behandlingen består af flere faser, hvor deltagerne først får intensiv kemoterapi for at opnå tilbagegang af sygdommen, derefter yderligere kemoterapi for at fastholde denne tilbagegang, og til sidst vedligeholdelsesbehandling. Gennem hele forløbet vil deltagerne få enten bleximenib eller placebo i tillæg til standardbehandlingen.

Forsøget er designet som et dobbeltblindet studie, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin og hvem der får placebo, indtil forsøget er afsluttet. Deltagerne skal være voksne personer, der er nydiagnosticeret med den specifikke type akut myeloid leukæmi og som er i stand til at modtage intensiv kemoterapi. Under forsøget vil deltagernes helbred og sygdomsudvikling blive nøje overvåget for at vurdere behandlingens virkning.

Formålet med forsøget er at undersøge, om camizestrant med eller uden abemaciclib er bedre end standard hormonbehandling med eller uden abemaciclib til at forhindre, at brystkræften vender tilbage. Forsøget vil også undersøge sikkerheden ved behandlingerne, herunder bivirkninger, og hvordan behandlingerne påvirker patienternes livskvalitet og helbred. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af camizestrant i blodet.

Patienter i forsøget vil blive tilfældigt fordelt til at få enten camizestrant eller standard hormonbehandling. Behandlingen gives som tabletter, der tages gennem munden, og kan vare op til 84 måneder. Patienter, der får medicin til at undertrykke æggestokkenes funktion, vil få dette som injektioner under huden eller i musklen. Under forsøget vil patienterne blive undersøgt regelmæssigt med kontroller af deres helbred, blodprøver og spørgeskemaer om bivirkninger og livskvalitet. Forsøget er åbent, hvilket betyder, at både patienten og lægen ved, hvilken behandling der gives.

Formålet med forsøget er at finde den bedste og sikreste dosis af GSK4524101, både når det gives alene og sammen med niraparib, samt at undersøge om kombinationen af de to lægemidler kan hjælpe med at bekæmpe kræften. I den første del vil læger undersøge hvor godt deltagerne tåler medicinen, hvilke bivirkninger der opstår, og hvordan kroppen optager og nedbryder lægemidlerne. Der vil også være en gruppe deltagere, som får medicinen sammen med mad for at se om det påvirker hvordan kroppen håndterer medicinen. I den anden del vil læger særligt undersøge om kombinationsbehandlingen kan få kræftsvulsterne til at skrumpe eller stoppe med at vokse hos deltagere med brystkræft.

Under forsøget vil deltagerne regelmæssigt blive undersøgt af læger, som vil måle bivirkninger, tage blodprøver for at se hvor meget medicin der er i kroppen, og scanne for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen. Deltagerne vil fortsætte med at tage medicinen så længe det hjælper og bivirkningerne er acceptable. Forsøget forventes at starte i slutningen af 2025 og afsluttes i midten af 2027.

Formålet med studiet er at teste effektiviteten af denne kombinationsbehandling hos patienter, der ikke længere har gavn af standard behandlingsmuligheder. Behandlingen gives til patienter, der tidligere har modtaget moderne hormonbehandling og standard kemoterapi, men hvor sygdommen er fortsat med at udvikle sig.

Under studiet vil deltagerne modtage kemoterapi med både vinorelbine og cisplatin gennem et drop i en blodåre. Derudover vil nogle patienter få målrettet strålebehandling mod enkelte spredte kræftknuder, som er påvist ved hjælp af særlige scanninger. Behandlingen gives i en bestemt rækkefølge for at opnå den bedst mulige effekt. Studiet er opdelt i to faser, hvor første fase fokuserer på behandlingens sikkerhed, mens anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker mod kræften.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der opnår en tilstand, hvor sygdommen ikke længere kan påvises i knoglemarven ved hjælp af meget følsomme målemetoder. Studiet er åbent, hvilket betyder at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives.

Behandlingen gives dels som tabletter eller kapsler, der skal indtages gennem munden, og dels som medicin der gives direkte i blodet gennem et drop. Behandlingen fortsætter i op til 29 måneder, medmindre sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Lægemidlet NBI-1065845 gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Det anvendes som supplement til den almindelige behandling med antidepressiv medicin. Studiet er designet som et langtidsstudie, hvor deltagerne følges i op til 52 uger for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen over længere tid.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med deres nuværende antidepressive behandling og samtidig modtage det nye lægemiddel. Læger vil løbende overvåge deltagernes helbred og eventuelle bivirkninger gennem hele studieperioden. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at alle deltagere vil modtage det aktive lægemiddel.

Undersøgelsen er opdelt i to faser. I den første fase får alle deltagere NBI-1065845 sammen med deres almindelige antidepressive medicin. I den anden fase bliver nogle deltagere tilfældigt udvalgt til at fortsætte med NBI-1065845, mens andre får placebo. Dette gøres for at se, hvor længe medicinen kan hjælpe med at forebygge tilbagefald af depression.

Medicinen gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Behandlingen kan vare op til 33 måneder, og gennem hele forløbet vil deltagerne fortsætte med deres almindelige antidepressive medicin. Studiet er designet til at hjælpe personer, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af deres nuværende behandling for depression.

Undersøgelsen omfatter to forskellige vacciner: en ny eksperimentel vaccine mod varicella-zoster virus (som forårsager skoldkopper) og den velkendte Priorix vaccine (MMR). Nogle deltagere vil få vaccinerne indsprøjtet i musklen, mens andre vil få dem under huden. Der vil blive taget blodprøver for at måle immunresponsen.

Studiet vil vare cirka 6 måneder for hver deltager. I løbet af denne periode vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, hvor godt vaccinerne virker, og om der opstår nogle bivirkninger. Der vil især blive holdt øje med reaktioner på indsprøjtningsstedet som rødme og hævelse, samt generelle symptomer som feber og udslæt.

Formålet med studiet er at vise, at den nye kandidatvaccine er lige så effektiv som den eksisterende vaccine til at fremkalde beskyttende antistoffer i kroppen. Antistoffer er proteiner som immunsystemet producerer for at bekæmpe infektioner. Studiet måler disse antistoffer ved hjælp af en test kaldet hæmagglutinations-inhibition, som viser hvor godt antistofferne kan blokere influenzavirussen. Deltagere vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten den nye kandidatvaccine eller sammenligningsvaccinen, og hverken deltageren eller forskeren vil vide, hvilken vaccine der gives.

Under studiet vil deltagerne modtage én vaccination og skal derefter følges i omkring seks måneder. De vil blive bedt om at registrere eventuelle bivirkninger i en elektronisk dagbog på deres smartphone eller tablet i den første uge efter vaccinationen. Blodprøver vil blive taget på forskellige tidspunkter for at måle antistofniveauer og vurdere, hvor godt vaccinen virker. Forskerne vil også overvåge for alvorlige bivirkninger gennem hele studieperioden. Dette er et fase 3-studie, hvilket betyder, at vaccinen allerede er blevet testet i mindre grupper og nu testes i en større population for at bekræfte dens sikkerhed og effektivitet.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og hvor godt den nye PCV21 vaccine fungerer hos sunde spædbørn, småbørn, børn og unge i alderen 7 måneder til 17 år, som ikke har fået den fulde pneumokokvaccinationsserie tidligere. Studiet vil måle, hvor mange antistoffer kroppen danner efter vaccination – disse antistoffer er kroppens naturlige forsvar mod bakterierne. Desuden vil forskerne måle den såkaldte opsonofagocytiske aktivitet, som viser hvor effektivt immunsystemets celler kan ødelægge bakterierne ved hjælp af antistofferne.

Under studiet vil deltagerne få vaccinationer i henhold til en indhentningsplan, der afhænger af deres alder. Forskerne vil overvåge deltagerne for bivirkninger og måle immunresponset gennem blodprøver, der tages 30 dage efter den sidste vaccination. Studiet er designet som et randomiseret, modificeret dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt enten den nye PCV21 vaccine eller den eksisterende 20vPCV vaccine, og hverken deltagerne eller forskerne ved, hvilken vaccine der gives, før studiet er afsluttet.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af forebyggende statin-behandling baseret på høj genetisk risiko for kranskarsygdom med henblik på at reducere forekomsten af hjertekarsygdomme og død. Studiet vil sammenligne to grupper – en gruppe der får aktiv behandling med rosuvastatin og en kontrolgruppe der får placebo. Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt af deres praktiserende læge og få taget regelmæssige blodprøver for at overvåge kolesterolniveauer og andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme.

Studiet vil også undersøge om genetiske variationer påvirker, hvordan kroppen behandler rosuvastatin, og om dette har indflydelse på både effekten og bivirkningerne af medicinen. Deltagernes tarmbakterier vil blive analyseret for at se, om de påvirker behandlingens resultat. Gennem hele studieperioden vil forskerne registrere eventuelle hjertekarsygdomme, slagtilfælde, indlæggelser og andre sundhedsrelaterede hændelser for at måle behandlingens effekt på at forebygge alvorlige hjertekarsygdomme.

Formålet med studiet er at vise at den høj-dosis celleafledte vaccine fungerer lige så godt som de andre vacciner til at stimulere immunsystemet hos voksne over 50 år. Deltagerne vil tilfældigt blive tildelt en af de tre vacciner og vil ikke vide, hvilken vaccine de får. Studiet måler kroppens immunrespons ved at teste for antistoffer i blodet – disse er proteiner som immunsystemet producerer for at bekæmpe infektioner. Blodprøver tages før vaccinationen og igen efter 29 dage for at se, hvor godt immunsystemet har reageret på vaccinen.

Under studiet overvåges deltagerne for bivirkninger og reaktioner på vaccinerne. Dette inkluderer både almindelige reaktioner som ømhed på injektionsstedet eller feber i den første uge efter vaccination, samt mere alvorlige hændelser der kan opstå op til et år efter vaccination. Studiet følger deltagerne i et år for at sikre deres sikkerhed og for at indsamle komplet information om vaccinernes virkning og sikkerhed.

Behandlingen gives som en injektionsvæske i musklen og består af forskellige varianter af en ny vaccine. Nogle deltagere vil modtage den aktive behandling, mens andre vil få natriumklorid som placebo. Studiet omfatter to dele: første del med raske personer mellem 18-40 år, og anden del med personer mellem 18-60 år, som har tilbagevendende genital herpes.

Under studiet vil deltagerne få to doser af behandlingen og blive fulgt i op til 12 måneder efter sidste dosis. Der vil blive taget blodprøver og foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan kroppen reagerer på behandlingen, og hvordan immunforsvaret aktiveres. Hos personer med genital herpes vil man også undersøge, om behandlingen kan reducere antallet og sværhedsgraden af herpesudbrud.

Studiet er et fase 3 forsøg, hvilket betyder at vaccinen allerede er testet i tidligere undersøgelser og nu bliver afprøvet på et større antal deltagere. Raske spædbørn i alderen 6-16 uger vil blive tilfældigt inddelt i to grupper – den ene gruppe får den nye PCV21 vaccine, mens den anden gruppe får 15vPCV vaccinen. Både deltagere og forskere vil ikke vide, hvilken vaccine der gives, hvilket kaldes et modificeret dobbeltblindt studie. Børnene vil modtage vaccinerne som en del af deres normale vaccinationsprogram sammen med andre standardvacciner.

Under studiet vil der blive taget blodprøver for at måle mængden af antistoffer, som er kroppens naturlige forsvar mod bakterier, for at vurdere hvor godt vaccinerne virker. Forældrene vil blive bedt om at registrere eventuelle bivirkninger efter vaccinationerne, herunder rødme eller hævelse på injektionsstedet samt feber eller andre reaktioner. Studiet vil følge børnene i flere måneder efter den sidste vaccination for at overvåge deres sundhed og sikkerhed. Deltagerne vil også modtage andre rutinevacciner som hepatitis B, difteri, stivkrampe, kighoste, polio og andre børnevacciner som normalt gives i denne alder.

Formålet med studiet er at undersøge immunresponsen og sikkerheden ved forskellige revaccineringsskemaer og vedholdenhed af en enkelt dosis af RSVPreF3 OA-vaccinen hos voksne i alderen 60 år og derover, som tidligere har deltaget i et andet studie kaldet RSV OA=ADJ-006. Deltagerne vil blive inddelt i forskellige grupper afhængigt af, hvornår de modtager revaccinering – enten før sæson 4 eller før sæson 5. Nogle deltagere vil modtage vaccinen, mens andre, som tidligere fik placebo i det tidligere studie, nu vil få mulighed for at modtage den aktive vaccine.

Under studiet vil deltagerne få taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle deres immunrespons over for virussen. Sikkerheden af vaccinen vil blive overvåget gennem registrering af eventuelle bivirkninger i en periode på 30 dage efter vaccination, samt alvorlige bivirkninger i op til 6 måneder. Studiet følger deltagerne over flere år for at vurdere, hvor længe beskyttelsen fra vaccinen varer, og hvordan forskellige vaccineringsskemaer påvirker immunresponsen.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede beskyttelseseffekt, sikkerhed og vedvarende immunrespons af vaccinen mod Herpes Zoster. Studiet følger deltagere, som tidligere har modtaget vaccinen i tidligere forskningsstudier, for at se hvor længe beskyttelsen varer. Derudover undersøger studiet sikkerhed og immunrespons efter yderligere vaccinedoser hos udvalgte grupper af ældre voksne.

Studiet er et åbent, flercentret opfølgningsstudie, som betyder at både deltagere og forskere ved hvilken behandling der gives. Deltagerne følges over en periode på 48 måneder, hvor der regelmæssigt tages blodprøver for at måle immunrespons og overvåge for eventuelle bivirkninger. Under studiet registreres alle tilfælde af Herpes Zoster og relaterede komplikationer for at vurdere vaccinens langsigtede beskyttelseseffekt.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvor godt en enkelt vaccination med IVX-A12 kan forebygge nedre luftvejsinfektioner forårsaget af RSV og hMPV hos voksne på 60 år og derover. Nedre luftvejsinfektioner påvirker lungerne og de dybe dele af luftvejssystemet og kan være mere alvorlige end almindelige forkølelser. Studiet vil også undersøge, hvor sikkert vaccinen er, og hvordan kroppen reagerer på den ved at måle immunresponset, som er kroppens naturlige forsvar mod infektioner.

Deltagere vil modtage en enkelt injektion i musklen og vil derefter blive fulgt tæt i op til to sæsoner for at se, om de udvikler luftvejsinfektioner forårsaget af RSV eller hMPV. Under hele studieperioden vil forskerne overvåge deltagernes helbred og registrere eventuelle sygdomsepisoder. Dette vil hjælpe med at bestemme, hvor effektiv vaccinen er til at forhindre disse virusinfektioner samt evaluere dens sikkerhedsprofil hos ældre voksne.