Formålet med studiet er at undersøge om kombinationen af ceralasertib og durvalumab er bedre end docetaxel alene til at forlænge patienternes overlevelse. Studiet vil også undersøge hvor længe det tager før kræften bliver værre, hvor mange patienter der får mindre tumorer, hvor godt patienterne har det i hverdagen, og hvor godt de forskellige behandlinger tåles. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den nye kombinationsbehandling eller standardbehandlingen med docetaxel.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at følge deres helbred og se hvordan behandlingen virker. Læger vil tage blodprøver, lave scanninger og tale med patienterne om hvordan de har det. Behandlingen fortsætter så længe den hjælper og ikke giver for mange bivirkninger. Alle deltagere i studiet skal have en særlig type lungekræft uden bestemte genændringer, som betyder at tumoren ikke har visse genetiske forandringer der normalt kan behandles med andre specifikke lægemidler.

Behandlingen i studiet kan omfatte forskellige lægemidler, herunder paclitaxel, docetaxel, epirubicin, doxorubicin og cyclophosphamid som kemoterapeutiske lægemidler. Hormonbehandling kan omfatte tamoxifen, anastrozol, letrozol eller exemestan. Nogle patienter vil også modtage hormonblokkerende behandling med enten goserelin, triptorelin eller leuprorelin.

Patienterne vil blive fulgt i op til 60 måneder for at vurdere, hvor effektiv denne personlige behandlingstilgang er sammenlignet med standardbehandlingen. Undersøgelsen vil også se på livskvalitet, fysiske og psykosociale symptomer samt langtidsbivirkninger af behandlingen.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor længe patienterne kan leve uden at deres sygdom forværres ved de forskellige behandlinger. Behandlingen består af medicin, der gives både som tabletter og gennem drop i en blodåre. Nogle af lægemidlerne er allerede godkendt til behandling af disse sygdomme, mens andre stadig er under udvikling.

Under forsøget vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og blodprøver for at overvåge sygdommens udvikling og eventuelle bivirkninger af behandlingen. Forsøget forventes at starte i slutningen af 2025 og fortsætte indtil udgangen af 2031.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der opnår en tilstand, hvor sygdommen ikke længere kan påvises i knoglemarven ved hjælp af meget følsomme målemetoder. Studiet er åbent, hvilket betyder at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives.

Behandlingen gives dels som tabletter eller kapsler, der skal indtages gennem munden, og dels som medicin der gives direkte i blodet gennem et drop. Behandlingen fortsætter i op til 29 måneder, medmindre sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Sygdommen der undersøges er karakteriseret ved særlige ændringer i generne, kaldet RAS-mutationer. Disse mutationer findes i kræftcellerne og kan påvirke, hvordan sygdommen udvikler sig og reagerer på behandling. Formålet med studiet er at sammenligne, hvor godt RMC-6236 virker i forhold til docetaxel hos patienter med denne specifikke type lungekræft.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten RMC-6236-tabletter, som tages gennem munden, eller docetaxel, som gives gennem et drop. Behandlingen kan fortsætte i op til 20 måneder, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen og hvordan sygdommen udvikler sig. Lægerne vil løbende følge patienternes tilstand og vurdere, hvordan kræftsygdommen reagerer på behandlingen.

Studiet er randomiseret, hvilket betyder at deltagerne tilfældigt bliver tildelt en af de to behandlinger. Det er også åbent, så både deltagerne og lægerne ved hvilken behandling der gives. Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser for at vurdere hvordan behandlingen virker og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Dette inkluderer forskellige scanninger og blodprøver for at måle behandlingsresponset og følge sygdommens udvikling.

Lægerne vil bruge Lugano response kriterier til at vurdere hvor godt behandlingen virker, hvilket er standardiserede retningslinjer for at måle behandlingsresultater ved lymfom. Studiet vil også undersøge hvor længe deltagerne lever uden at sygdommen forværres, den samlede overlevelse og livskvaliteten under behandlingen. Alle deltagere skal være nydiagnosticerede og ikke have modtaget tidligere behandling for deres lymfom.

Studiet sammenligner to forskellige måder at give hormonbehandling på. Den ene gruppe vil fortsætte med kontinuerlig maksimal androgen blokade (cMAB), mens den anden gruppe vil få intervalbehandling med maksimal androgen blokade (iMAB). Ved intervalbehandling stoppes den hormonelle behandling midlertidigt for at se om kræften forbliver under kontrol, mens patienterne får en pause fra behandlingens bivirkninger. Alle patienter vil blive fulgt tæt med regelmæssige kontrolbesøg, hvor lægen måler PSA-værdier, testosteron niveauer og vurderer patienternes generelle helbred og livskvalitet.

Under studiet vil forskerne undersøge hvor længe patienterne i intervalbehandlingsgruppen kan holde pause fra hormonbehandlingen, samt om denne tilgang påvirker den samlede overlevelse sammenlignet med kontinuerlig behandling. Studiet vil også måle ændringer i livskvalitet, herunder fysisk funktion, seksuel aktivitet, smerter og træthed gennem spørgeskemaer. Sikkerhed vil blive overvåget nøje gennem rapportering af bivirkninger, og alle patienter vil modtage den bedst tilgængelige behandling uanset hvilken gruppe de er placeret i.

Dette studie undersøger et lægemiddel kaldet elritercept med kodenavnet KER-050 til behandling af personer, der har brug for regelmæssige blodtransfusioner på grund af myelodysplastiske syndromer med meget lav, lav eller mellem risiko. Formålet med studiet er at undersøge, om elritercept kan reducere behovet for blodtransfusioner hos disse patienter. Deltagerne vil tilfældigt blive tildelt enten elritercept eller placebo, og hverken deltageren eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives.

Studiet vil følge deltagerne i 48 uger for at se, hvor mange der kan opnå transfusionsuafhængighed, hvilket betyder at de ikke har brug for blodtransfusioner i mindst 8 uger. Forskerne vil også overvåge sikkerheden af lægemidlet ved at følge eventuelle bivirkninger og ændringer i blodprøver, vitale tegn og hjerterytme gennem elektrokardiogrammer, som er undersøgelser der måler hjertets elektriske aktivitet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvilken behandlingsmetode der er mest effektiv til at forhindre sygdommen i at komme tilbage eller forværres hos patienter, der aldrig tidligere er blevet behandlet for disse sygdomme. Studiet måler dette ved at følge patienterne over tid og se, hvor længe de forbliver fri for sygdomsforværring. Forskerne ønsker særligt at undersøge, om det kan forbedre behandlingsresultaterne at tilpasse behandlingens længde baseret på målinger af minimal resterende sygdom (MRD), som er meget små mængder kræftceller der kan være tilbage i kroppen efter behandling.

Under studiet vil patienterne modtage deres tildelte behandling i et bestemt antal cyklusser, og deres sundhedstilstand vil blive nøje overvåget gennem regelmæssige undersøgelser og blodprøver. Tre måneder efter behandlingens afslutning vil der blive foretaget en grundig vurdering for at se, hvor godt behandlingen har virket. Patienterne vil derefter blive fulgt over længere tid for at se, hvor længe de forbliver raske, og om sygdommen kommer tilbage. Studiet vil også registrere eventuelle bivirkninger og overvåge patienternes generelle helbred gennem hele forløbet.

Formålet med studiet er at afgøre om kombinationen af acasunlimab (også kendt som GEN1046) sammen med pembrolizumab er mere effektiv end standardbehandlingen docetaxel som anden- eller tredjelinje terapi. Acasunlimab og pembrolizumab er begge typer af immunterapi, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræften, mens docetaxel er en form for kemoterapi. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten at modtage kombinationen af de to immunterapier eller standardbehandlingen med kemoterapi.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for eventuelle bivirkninger. Læger vil måle tumorernes størrelse og følge deltagernes generelle helbred. Studiet vil også indsamle blodprøver for at måle mængden af medicin i kroppen og se, om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Deltagernes livskvalitet og symptomer vil blive vurderet gennem spørgeskemaer gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med orale antibiotika før operationen kan reducere risikoen for at få en kirurgisk sårinfektion. I studiet gives antibiotika gennem munden inden operationen, uden at der samtidig foretages mekanisk tarmrensning, som ellers ofte er en del af forberedelsen til tarmoperationer. Denne tilgang kaldes selektiv dekontaminering af fordøjelseskanalen, hvor man bruger antibiotika til at fjerne visse bakterier fra tarmsystemet.

Under studiet vil nogle patienter modtage de orale antibiotika før deres operation, mens andre vil modtage placebo. Operationerne kan udføres på forskellige måder, herunder laparoskopisk (kikkertoperation gennem små snit), åben operation gennem et større snit, eller ved hjælp af robot. Efter operationen vil patienterne blive fulgt for at se, hvor mange der udvikler infektioner i operationssåret, og hvordan de kommer sig generelt efter indgrebet.

Formålet med studiet er at vurdere, om det er muligt at gennemføre et større studie, der skal undersøge, hvorvidt behandling af fedme med semaglutid kan forbedre blodtrykskontrol hos patienter med behandlingsresistent forhøjet blodtryk. Under studiet vil deltagerne blive fulgt i 36 uger, hvor de regelmæssigt skal måle deres blodtryk hjemme og komme til kontroller på hospitalet. Der vil blive taget blodprøver og målt vægt for at se, hvordan behandlingen virker.

Forskerne vil også undersøge, hvor mange deltagere der kan rekrutteres til studiet, og hvor godt deltagerne kan tåle behandlingen. De vil måle bivirkninger og se, om deltagerne oplever forbedringer i deres livskvalitet. Studiet vil sammenligne forskelle i systolisk blodtryk, som er det øverste tal i en blodtryksmåling, vægtændringer og andre sundhedsparametre mellem de to behandlingsgrupper. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres helbred og livskvalitet for at hjælpe forskerne med at forstå behandlingens samlede effekt.

Formålet med studiet er at finde ud af, om tilføjelsen af palbociclib til standard hormonbehandling kan forbedre resultaterne sammenlignet med hormonbehandling alene. Patienter i studiet vil enten få hormonbehandling i mindst 5 år eller hormonbehandling i mindst 5 år plus palbociclib i 2 år. Deltagerne vil blive fulgt over tid for at se, hvordan behandlingen virker.

Under studiet vil patienterne modtage deres tildelte behandling og have regelmæssige besøg hos lægen for at overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Behandlingen gives efter, at patienterne har gennemgået operation for deres brystkræft og eventuelt kemoterapi eller strålebehandling. Studiet vil måle, hvor længe patienterne forbliver fri for tilbagevenden af kræften og andre vigtige sundhedsresultater.

Formålet med studiet er at undersøge, om abelacimab er lige så effektivt som apixaban til at forhindre, at blodpropperne kommer tilbage hos kræftpatienter. Under studiet vil deltagerne blive inddelt tilfældigt i to grupper – den ene gruppe får abelacimab og den anden får apixaban. Behandlingen fortsætter i 6 måneder, og deltagerne vil blive fulgt tæt for at se, om der opstår nye blodpropper eller blødningskomplikationer. Studiet er åbent, hvilket betyder at både læger og patienter ved, hvilken medicin der gives.

Deltagerne i studiet er voksne med kræft, som for nylig har fået diagnosticeret VTE. Kræften kan være aktiv, hvilket betyder at den spreder sig eller vokser, eller patienten kan være i behandling med forskellige former for kræftbehandling som kemoterapi, strålebehandling eller andre målrettede behandlinger. Alle deltagere skal have behov for blodfortyndende behandling i mindst 6 måneder som en del af deres normale behandling. Gennem studieperioden vil læger overvåge deltagernes tilstand og registrere eventuelle nye blodpropper eller blødninger for at vurdere, hvilken medicin der fungerer bedst.

Studiet sammenligner to forskellige lægemidler: gilteritinib og midostaurin. Begge lægemidler gives sammen med kemoterapi, som er stærke lægemidler, der ødelægger kræftceller. Behandlingen er opdelt i flere faser. Først gives en induktionsbehandling, som har til formål at bringe sygdommen i remission, hvilket betyder, at der ikke længere kan påvises kræftceller i kroppen. Derefter følger en konsolideringsbehandling for at fastholde remissionen, og til sidst en vedligeholdelsesbehandling i et år for at forhindre, at sygdommen kommer tilbage. Formålet med studiet er at finde ud af, hvilket af de to lægemidler der er mest effektivt til at forlænge den tid, patienter lever uden, at deres sygdom forværres.

Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt af læger, som vil overvåge deres tilstand og behandlingens virkning. Patienterne vil få regelmæssige blodprøver og undersøgelser for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Behandlingen kan vare mere end et år, afhængigt af hvordan patienten reagerer på medicinen. Nogle patienter kan også blive kandidater til en knoglemarvstransplantation som del af deres behandling.

I forsøget vil patienterne blive behandlet med enten sacituzumab govitecan eller en af følgende standardbehandlinger: carboplatin, cisplatin eller capecitabin. Disse lægemidler gives enten som infusion i en blodåre eller som tabletter. Behandlingen kan vare op til 24 måneder, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen.

Under forsøget vil lægerne nøje overvåge, hvor godt behandlingen virker ved at følge, om sygdommen vender tilbage, samt hvordan patientens livskvalitet påvirkes. Der vil blive holdt særligt øje med eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Patienterne vil blive fulgt i flere år efter behandlingen for at vurdere den langsigtede effekt.

Formålet med studiet er at bestemme, om kemoterapi giver en fordel for patienter med node-positive brystkræft, som ikke har høje recurrence scores. Forskerne ønsker at teste, om forskellen i sygdomsfri overlevelse for patienter behandlet med kemoterapi sammenlignet med dem, der ikke får kemoterapi, afhænger direkte af størrelsen af recurrence score. Hvis fordelen afhænger af RS-scoren, vil studiet bestemme det optimale cutpoint for at anbefale kemoterapi eller ej.

Studiet foregår i to trin. I første trin bliver patienternes væv testet med Oncotype DX-testen for at bestemme deres recurrence score. Kun patienter med en score på 25 eller mindre kan fortsætte til andet trin, hvor de tilfældigt bliver tildelt til enten at modtage standard endokrin terapi alene eller endokrin terapi kombineret med kemoterapi. Patienterne følges over tid for at se, hvor effektive de forskellige behandlinger er til at forhindre, at kræften kommer tilbage eller spreder sig.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne firefold behandlingskombination er hos patienter med nydiagnosticeret multipelt myelom. Forskerne ønsker specifikt at se, hvor mange patienter opnår et meget godt delvist respons eller bedre efter to behandlingscyklusser. Et meget godt delvist respons betyder, at behandlingen har reduceret mængden af sygdom betydeligt, selvom den måske ikke er helt væk.

Studiet følger en åben struktur, hvilket betyder, at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives. Behandlingen består af indledende behandlingscyklusser efterfulgt af autolog stamcelletransplantation, som er en procedure hvor patientens egne stamceller høstes og gives tilbage efter intensiv behandling. Derefter følger vedligeholdelsesbehandling for at hjælpe med at forhindre, at sygdommen kommer tilbage. Under hele forløbet vil patienterne blive overvåget nøje for både behandlingseffekt og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at evaluere, hvor effektivt T-DXd er som neoadjuvant behandling, hvilket betyder behandling givet før operation for at krympe tumoren. Patienter vil modtage fire behandlingscykler med T-DXd, og derefter vil læger bruge billeddiagnostik til at vurdere, om tumoren er forsvundet fuldstændigt. Dette kaldes en imaging complete response. Hvis tumoren reagerer godt på T-DXd alene, kan patienter undgå standard kemoterapibehandling og gå direkte til operation. Patienter, hvis tumorer ikke reagerer fuldstændigt efter fire cykler, vil modtage yderligere fire cykler af T-DXd kombineret med traditionel kemoterapi.

Under studiet vil patienter gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder blodprøver, hjertefunktionstest og billeddiagnostik for at overvåge behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget tumorprøver på specifikke tidspunkter for at studere, hvordan kræften reagerer på behandlingen på molekylært niveau. Efter behandlingen og operation vil patienter blive fulgt i tre år for at overvåge deres helbred og sikre, at kræften ikke vender tilbage. Studiet undersøger også, om denne tilgang kan være sikrere og mindre belastende for patienter end traditionelle behandlingsmetoder.

Behandlingen i studiet består af to lægemidler: rucaparib og nivolumab. Rucaparib er et lægemiddel der blokerer et enzym som kræftceller bruger til at reparere deres DNA, hvilket kan hjælpe med at stoppe kræftens vækst. Nivolumab er en immunterapi der hjælper kroppens eget immunforsvar med at genkende og bekæmpe kræftceller. Formålet med studiet er at undersøge hvor længe patienter kan leve uden at deres kræft forværres, når de får disse behandlinger som vedligeholdelsesterapi efter deres første kemoterapibehandling.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt i forskellige behandlingsgrupper, hvor nogle får rucaparib alene, andre får kombinationen af rucaparib og nivolumab, og nogle får placebo. Rucaparib gives som tabletter der tages gennem munden, mens nivolumab gives som drop direkte i blodbanen. Patienterne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at vurdere hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil måle hvor lang tid der går før sygdommen forværres igen, samt patienternes overlevelse og livskvalitet.

Formålet med studiet er at finde ud af, om kombinationen af immunterapi og kemoterapi er mere effektiv end kemoterapi alene som første behandling for patienter med avanceret lungekræft. Deltagerne bliver tilfældigt placeret i en af de to behandlingsgrupper, og læger vil følge deres fremskridt over tid for at se, hvor godt behandlingerne virker.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive regelmæssigt undersøgt for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil også undersøge forskellige faktorer i patienternes kræftceller, herunder PD-L1 niveauer, som er proteiner, der kan påvirke, hvor godt immunsystemet kan bekæmpe kræften. Derudover vil der blive taget blodprøver for at analysere genetiske ændringer i kræftcellerne, hvilket kan hjælpe med at forstå, hvordan forskellige patienter reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt adagrasib virker hos patienter med denne særlige type lungekræft. Lægemidlet er designet til at blokere for et specifikt protein, der er involveret i kræftens vækst. Behandlingen gives til patienter, som tidligere har modtaget mindst én anden form for behandling mod deres lungekræft.

Under studiet vil patienterne modtage adagrasib-tabletter dagligt i op til 13 måneder. Lægemidlet er en såkaldt KRAS-hæmmer, som specifikt binder sig til og blokerer det ændrede protein, der findes i kræftcellerne. Behandlingen vil blive overvåget løbende for at vurdere, hvordan patienterne reagerer på medicinen, og om der opstår eventuelle bivirkninger.

Studiet sammenligner et nyt lægemiddel kaldet alnuctamab med standardbehandlinger, der normalt gives til patienter med denne type kræft. Formålet med studiet er at finde ud af, om alnuctamab kan hjælpe mennesker med at leve længere uden at deres kræft bliver værre sammenlignet med standardbehandlinger. Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt opdelt i grupper, hvor nogle vil modtage alnuctamab, mens andre vil få de sædvanlige behandlinger. Alle deltagere og deres læger vil vide, hvilken behandling de får, da studiet er åbent.

Under studiet vil lægerne følge deltagerne tæt for at se, hvor godt behandlingen virker, og hvor længe kræften holder sig under kontrol. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og undersøge, hvordan behandlingen påvirker deltagernes livskvalitet. Forskerne vil måle, hvor lang tid der går, før kræften udvikler sig eller bliver værre, og hvor længe patienterne lever samlet set. De vil også se på, hvor godt kræften reagerer på behandlingen og hvor længe denne respons varer.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor effektive de to behandlinger er ved at måle, hvor længe patienterne lever uden, at deres sygdom forværres. Zanubrutinib er et målrettet lægemiddel, der blokerer specifikke proteiner i kræftcellerne, mens bendamustine er et kemoterapi-lægemiddel, der ødelægger kræftceller. Rituximab er et lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftcellerne. Alle tre lægemidler gives gennem en blodåre.

Under studiet vil patienterne modtage deres tildelte behandling i flere cyklusser over en periode på måneder. Patienterne vil blive undersøgt regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet vil også måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer og følge deres generelle helbred over tid.

Studiet er et fase 3 åbent studie, hvilket betyder, at både deltagerne og forskerne ved, hvilken behandling der gives. Studiet er opdelt i to dele: Del A og Del B. Deltagerne skal have været med i et tidligere studie med samme behandling for at kunne fortsætte i dette langsigtede opfølgningsstudie. Under studiet vil deltagerne få den kombinerede medicin regelmæssigt, mens forskerne overvåger deres helbred gennem forskellige undersøgelser og tests.

Forskerne vil måle behandlingens sikkerhed ved at holde øje med bivirkninger og foretage regelmæssige blodprøver, hjerteundersøgelser og målinger af vitale tegn som blodtryk og puls. De vil også undersøge, hvor godt behandlingen virker ved at måle lungefunktionen, især hvor meget luft deltagerne kan puste ud på ét sekund, samt niveauet af salt i sveden, som er forhøjet hos personer med cystisk fibrose. Derudover vil de tælle antallet af lungebetændelser, som er almindelige komplikationer ved sygdommen.

Studiet er et randomiseret, dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, om den enkelte patient får aspirin eller placebo. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten at tage aspirin eller placebo dagligt i en periode på op til ti år. Under studiet vil deltagerne have regelmæssige opfølgningsbesøg hos deres læge for at kontrollere deres helbred og se, om der er tegn på, at kræften kommer tilbage. Lægerne vil også overvåge for eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Under hele studieperioden vil forskerne følge deltagernes helbred nøje og registrere vigtige oplysninger som overlevelse, om kræften kommer tilbage, og hvordan deltagerne har det generelt. Studiet vil også undersøge eventuelle bivirkninger som blødningsproblemer, hjerte-kar-hændelser og udvikling af nye kræftformer. Deltagerne kan fortsætte med at modtage deres sædvanlige opfølgende kræftbehandling som hormonbehandling eller andre anbefalede terapier sideløbende med studiebehandlingen.

Pembrolizumab er en type medicin, der kaldes en anti-PD-1 monoklonal antistof, som hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftceller. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper – en gruppe vil modtage pembrolizumab, mens den anden gruppe vil modtage placebo. Medicinen gives som en infusion direkte i blodet gennem en slange, typisk hver tredje uge over en periode på op til et år.

Før deltagerne kan blive behandlet, skal der tages en prøve af den fjernede tumor for at måle niveauet af et protein kaldet PD-L1 ved hjælp af en teknik kaldet immunhistokemi. Dette protein kan hjælpe med at forudsige, hvor godt behandlingen vil virke. Studiet vil særligt fokusere på, hvor lang tid der går, før sygdommen kommer tilbage, hvilket kaldes sygdomsfri overlevelse. Deltagerne vil blive overvåget regelmæssigt med scanninger og undersøgelser for at se, hvordan de reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af tre forskellige behandlinger: teclistamab sammen med lenalidomid, teclistamab alene, og lenalidomid alene. Behandlingen starter efter at patienten har gennemgået stamcelletransplantation og gives som vedligeholdelsesbehandling for at forhindre sygdommen i at vende tilbage.

Under studiet vil nogle patienter få teclistamab som indsprøjtning under huden sammen med lenalidomid kapsler, nogle vil få teclistamab alene, og andre vil få lenalidomid kapsler alene. Behandlingen kan fortsætte i op til 24 måneder, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt Trastuzumab Deruxtecan virker sammenlignet med Trastuzumab Emtansine til at forhindre, at kræften kommer tilbage. Studiet inkluderer patienter, som allerede har fået behandling før operation, kaldet neoadjuverende behandling, men som stadig har kræftceller tilbage i brystet eller lymfeknuderne under armen efter operationen. Disse patienter har en højere risiko for, at kræften kan vende tilbage.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til at få enten Trastuzumab Deruxtecan eller Trastuzumab Emtansine. Behandlingen gives gennem en slange i en blodåre over flere måneder. Deltagerne vil blive undersøgt regelmæssigt for at se, hvordan de reagerer på behandlingen og for at opdage eventuelle bivirkninger. Læger vil følge deltagerne i lang tid for at se, om kræften kommer tilbage, og hvordan det påvirker deres helbred og livskvalitet.

Formålet med studiet er at finde ud af, om MRTX849 er mere effektivt end docetaxel til behandling af denne type lungekræft. Deltagerne vil blive tilfældigt opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe får MRTX849 og den anden får docetaxel. Hvis kræften bliver værre under behandling med docetaxel, kan patienter skifte til at få MRTX849 i stedet for.

Under studiet vil læger følge patienterne tæt og måle, hvor godt behandlingen virker ved at se på, hvor længe kræften holder sig i ro, og hvor mange patienter får mindre tumorer. De vil også overvåge eventuelle bivirkninger og spørge patienter om deres livskvalitet og symptomer. Studiet vil hjælpe med at bestemme, om dette nye lægemiddel kan blive en bedre behandlingsmulighed for patienter med denne specifikke type lungekræft.

Behandlingen omfatter indtagelse af ribociclib i tabletform sammen med en af de hormonale behandlinger. Ribociclib gives som filmovertrukne tabletter til oral brug, mens de andre lægemidler gives enten som tabletter eller som implantat under huden. Den hormonale behandling fortsætter i op til 5 år, mens behandlingen med ribociclib gives i op til 3 år.

Studiet er rettet mod patienter, der har gennemgået operation for deres brystkræft og eventuelt har modtaget kemoterapi. Det er vigtigt at bemærke, at kræften skal være helt fjernet ved operationen, før patienten kan deltage i studiet. Undersøgelsen fokuserer særligt på at se, hvor længe patienterne forbliver fri for tilbagefald af sygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge hvor godt nemtabrutinib virker og hvor sikkert det er for patienter med disse kræftformer i blodet og lymfesystemet. Forsøget er delt i to dele. I den første del findes den bedste og sikreste dosis af lægemidlet, mens den anden del undersøger hvor effektiv denne dosis er til at behandle de forskellige sygdomme. Deltagerne vil blive opdelt i forskellige grupper baseret på deres specifikke sygdom og tidligere behandlinger de har modtaget.

Under studiet vil deltagerne tage nemtabrutinib dagligt og blive overvåget regelmæssigt med blodprøver, billedundersøgelser som computertomografi scanninger, og andre undersøgelser for at vurdere hvordan deres sygdom reagerer på behandlingen. Lægemidlet virker ved at blokere bestemte proteiner i kræftcellerne, hvilket kan hjælpe med at stoppe eller bremse sygdommens udvikling. Læger vil også tage prøver fra knoglemarv eller lymfekirtler for at undersøge biomarkører, som er stoffer der kan fortælle noget om hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne hvor effektivt det er at tilføje pembrolizumab til standardbehandlingen med enzalutamid og ADT sammenlignet med kun at få standardbehandlingen. Under studiet vil deltagerne få deres behandling gennem infusioner og tabletter, og de vil blive overvåget regelmæssigt med scanninger, blodprøver og andre undersøgelser for at se hvordan deres sygdom udvikler sig. Alle deltagere skal fortsætte med ADT-behandling gennem hele studiet, hvilket betyder at de enten skal have injektioner der blokerer produktionen af mandlige hormoner eller have fået fjernet begge testikler.

Studiet vil følge deltagerne over tid for at måle forskellige ting som hvor længe det tager før sygdommen forværres, overlevelse og livskvalitet. Der vil blive taget regelmæssige scanninger med computertomografi eller MRI (magnetisk resonans billeddannelse) for at se på kræftens udbredelse, og der vil blive målt PSA (prostatspecifikt antigen) i blodet, som er et protein der ofte er forhøjet ved prostatakræft. Deltagerne skal også give en vævsprøve fra deres tumor, så forskerne kan studere kræftcellerne nærmere.

Formålet med studiet er at finde ud af, om baricitinib kan reducere risikoen for død hos indlagte patienter med svækket immunforsvar, som har alvorlig eller kritisk COVID-19. Studiet er opdelt i forskellige dele, hvor den ene del undersøger patienter med moderat sygdom for at se, om behandlingen kan forhindre forværring, mens den anden del undersøger patienter med alvorlig eller kritisk sygdom for at se, om behandlingen kan reducere dødeligheden.

Under studiet vil deltagerne blive indlagt på hospitalet og modtage enten baricitinib eller placebo som tillæg til den sædvanlige behandling. Læger vil følge patienternes tilstand nøje og måle forskellige faktorer som iltmætning i blodet, inflammationsmarkører som C-reaktivt protein, ferritin og andre blodværdier. Studiet vil også undersøge, hvor hurtigt patienter kommer sig, hvor længe de er indlagt, og om der opstår alvorlige bivirkninger. Patienterne følges i op til 90 dage for at vurdere deres bedring og generelle helbred.

Formålet med studiet er at vurdere om tranexaminsyre kan forbedre overlevelsen og de langsigtede følger efter intracerebral blødning. Forskerne ønsker specifikt at undersøge, om medicinen kan reducere antallet af tidlige dødsfald, der opstår inden for de første syv dage efter blødningen. Dette er vigtigt, fordi fortsatte blødninger i hjernen er en af de hyppigste årsager til, at patienter dør kort tid efter at have fået intracerebral blødning.

Under studiet vil deltagerne få enten tranexaminsyre eller placebo inden for fire en halv time efter, at symptomerne på blødningen begyndte. Behandlingen gives gennem en blodåre, og patienterne følges tæt de første syv dage for at vurdere deres tilstand. Derudover vil forskerne også undersøge, hvor selvstændige patienterne er seks måneder efter blødningen for at vurdere de langsigtede effekter af behandlingen. Studiet vil hjælpe lægerne med at beslutte, om tranexaminsyre skal bruges som standardbehandling for patienter med intracerebral blødning.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken behandling der bedst forhindrer kræften i at komme tilbage. Under studiet vil patienterne få deres tildelte behandling over en periode og blive fulgt tæt af læger, der vil overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Behandlingen gives som infusioner direkte i blodbanen på hospitalet med jævne mellemrum.

Læger vil regelmæssigt undersøge patienterne og tage blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet vil også måle patienternes livskvalitet for at forstå, hvordan de forskellige behandlinger påvirker deres dagligdag. Alle patienter i studiet vil få den bedst mulige pleje og støtte under hele forløbet.