Formålet er at finde ud af, om ALKS 2680 kan reducere den overdrevne søvnighed om dagen og forebygge kataplexi hos voksne med denne sygdom. Undersøgelsen varer cirka 12 uger, hvor deltagerne får tildelt enten det aktive lægemiddel eller placebo på en tilfældig måde (randomiseret), og hverken de selv eller forskerne ved, hvilken gruppe de er i (dobbelt‑blind). Deltagerne tager tabletten hver dag, møder op til regelmæssige kontroller for at sikre, at behandlingen er sikker, og fører en simpel dagbog over deres søvnighed og eventuelle kataplexi‑episoder.

Studiet forløber ved, at behandling gives over tid efter afslutning af kemoterapi, og deltagerne følges derefter for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan behandlingen tåles. Der indsamles også oplysninger om symptomer, daglig funktion, livskvalitet og eventuelle bivirkninger. Forsøget sammenligner de to behandlingsformer for at vurdere, om avelumab giver en fordel som vedligeholdelsesbehandling.

Studiet er lodret fordelt, hvilket betyder, at deltagerne får enten MK-2870 eller en anden behandling valgt af lægen. Behandlingen gives over tid, og der følges med i både virkning og bivirkninger. Der bliver også set på, hvor længe deltagerne lever, og hvordan de har det under behandlingen.

Der er flere dele i studiet, men det overordnede forløb er, at behandlingen gives gentagne gange, og deltagerne bliver fulgt gennem hele perioden for at se, hvordan kræften reagerer, og om behandlingen er sikker og tåles godt.

Studiet er planlagt som et lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne fordeles i to grupper, og hverken deltagerne eller behandlerne ved, hvem der får hvilken behandling. Behandlingen gives i en periode, og der følges op over cirka 20 uger. I løbet af studiet bliver der taget prøver og lavet kontroller for at se, hvordan nyrerne har det, og om der er ændringer i mængden af protein i urinen.

Nogle deltagere kan samtidig få anden fast behandling, herunder SGLT2i og CNI, som er lægemidler, der også kan bruges ved nyresygdom. Studiet omfatter både voksne og unge. Det undersøges også, hvordan nyrefunktionen ændrer sig over tid.

Formålet er at finde ud af, om tilføjelsen af pelabresib giver en større reduktion i miltens størrelse og en bedre symptomforbedring efter cirka 24 uger sammenlignet med placebo. Miltens størrelse måles ved hjælp af billeddannelse som MRI eller CT scan, som er scanninger, der giver et detaljeret billede af indersiden af kroppen. Symptomforbedring vurderes med en spørgeskema, der registrerer hvor meget patienterne føler sig syge.

Studiet foregår som en dobbeltblind undersøgelse, hvilket betyder, at hverken læger eller deltagere ved, hvem der får pelabresib og hvem der får placebo. Deltagerne tager tabletter hver dag i flere måneder og kommer til regelmæssige besøg, hvor man tjekker miltens størrelse, symptomer og eventuelle bivirkninger. Alle data indsamles for at vurdere sikkerhed og virkning af den nye behandlingskombination.

Studiet er i fase 2, hvilket betyder, at behandlingen undersøges hos en gruppe personer med sygdommen for at lære mere om dens virkning og sikkerhed. Deltagerne får behandlingen og følges gennem studiet over tid, så lægerne kan se, hvordan sygdommen udvikler sig under behandlingen. Der er ingen sammenligning med andre behandlinger i dette åbne studie, hvor alle ved, hvilken behandling der gives.

Formålet er at sammenligne, hvor effektivt hvert lægemiddel er efter et år. Deltagerne får deres tildelte medicin regelmæssigt i op til 52 uger, og de mødes med lægerne ved flere aftalte tidspunkter for at vurdere symptomer og trivsel.

Under hele perioden overvåges sikkerheden nøje, og eventuelle bivirkninger registreres. Deltagerne får også information om, hvordan de kan håndtere deres sygdom i hverdagen.

Studiet varer i omkring 48 uger. I løbet af perioden får deltagerne fortsat behandling med KL1333, og der bliver fulgt op på helbred og eventuelle bivirkninger. Der bliver også set efter tegn på alvorlige problemer med kroppens stofskifte, herunder lactic acidosis (ophobning af mælkesyre i blodet), og efter episoder, der kan ligne et slagtilfælde. Derudover bliver der registreret, hvordan sygdommen påvirker træthed, bevægelse, daglig funktion og den generelle oplevelse af sygdommen.

Der deltager voksne med primary mitochondrial disease. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives, og alle får den samme behandling i denne forlængede del af forsøget.

Studiet sammenligner RO7795068 med placebo i en tilfældig fordeling, og hver deltager får den samme type opfølgning gennem hele forløbet. Undervejs bliver vægt, blodsukker og andre helbredstal fulgt over tid for at se, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Forsøget varer i omkring 72 uger.

RO7795068 er et forsøgsmedicin med kodenavn, og det er endnu ikke en almindelig behandling. Der ses også på mulige bivirkninger og på, om behandlingen påvirker det daglige helbred og velbefindende.

Studiet sammenligner to behandlingsgrupper. Den ene gruppe får niraparib, og den anden gruppe får temozolomide, som også er en tabletbehandling mod hjernetumor. Deltagerne fordeles tilfældigt til en af de to behandlinger. Under studiet følges sygdommen og den generelle helbredstilstand over tid, og der tages løbende stilling til, om behandlingen fortsættes eller ændres.

Der ses blandt andet på, hvor længe deltagerne lever, og på hvordan sygdommen udvikler sig. Der vurderes også symptomer, daglig funktion, hukommelse og andre tænkeevner samt bivirkninger, som er uønskede virkninger af behandlingen. Studiet er et fase 3-studie, hvilket betyder, at behandlingen testes i en større gruppe for at sammenligne virkning og sikkerhed.

Under forsøget vil deltagerne blive fulgt nøje, og der vil blive foretaget forskellige målinger for at vurdere, hvordan behandlingen virker. Dette inkluderer måling af HbA1c, som er et blodprøvemål, der viser det gennemsnitlige blodsukker over de seneste måneder, samt måling af C-peptid, som er et stof i blodet, der viser, hvor meget insulin kroppen stadig selv kan producere. C-peptid måles ved hjælp af en mixed meal tolerance test, hvor deltageren indtager et standardmåltid, og der derefter tages blodprøver over en periode på 2 timer. Desuden vil der blive holdt øje med, hvor meget tid blodsukkeret ligger inden for det normale område ved brug af kontinuerlig blodsukkerovervågning, og hvor mange episoder med lavt blodsukker deltagerne oplever.

Behandlingen med teplizumab eller placebo gives over en periode på 24 dage, og deltagerne vil blive fulgt i forsøget for at vurdere både virkningen og sikkerheden af behandlingen. Der vil løbende blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og uønskede hændelser. Forsøget vil også undersøge, om der dannes antistoffer mod teplizumab i kroppen, og hvordan lægemidlet optages og fordeles i kroppen. Deltagerne skal være diagnosticeret med type 1-diabetes inden for 8 uger før start af behandlingen og skal have mindst ét autoantistof i blodet, som er karakteristisk for type 1-diabetes.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om ziltivekimab kan nedsætte risikoen for alvorlige hændelser i hjerte og kredsløb sammenlignet med placebo. De hændelser, der undersøges, omfatter død på grund af hjerte-kar-sygdom, hjerteanfald der ikke fører til død, og slagtilfælde der ikke fører til død. Undersøgelsen vil også se på andre forhold som indlæggelser på grund af hjertesvigt, forværring af nyrefunktionen, død af alle årsager, ændringer i betændelsesmarkører som hs-CRP, ændringer i NT-pro-BNP som er et stof der viser belastning af hjertet, og ændringer i hjertets pumpefunktion målt ved venstre ventrikel ejektionsfraktion.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive fulgt fra starten og indtil undersøgelsen afsluttes. Der vil blive taget blodprøver og foretaget forskellige undersøgelser for at måle, hvordan behandlingen virker, herunder måling af nyrefunktionen ved eGFR som viser hvor godt nyrerne filtrerer blodet, og UACR som viser mængden af protein i urinen. Der vil også blive set på antallet af infektioner, forekomst af atrieflimren som er en uregelmæssig hjerterytme, ændringer i hæmoglobin som viser mængden af røde blodlegemer, og livskvalitet målt med et spørgeskema.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor sikkert og tolerabelt itepekimab er over en længere periode hos voksne, hvis sygdom ikke er tilstrækkeligt kontrolleret. Deltagerne, som allerede har afsluttet tidligere forsøg, fortsætter med at modtage enten lægemidlet eller placebo i flere måneder, med regelmæssige besøg på klinikken, hvor lægerne tjekker for bivirkninger og foretager enkle undersøgelser af næsen. Eventuelle bivirkninger, som f.eks. ubehag eller infektioner, registreres, men der gives ingen detaljer om målemetoder.

Formålet er at finde ud af, om Obicetrapib virker bedre end bempedoic acid til at sænke LDL-C efter omkring 12 uger. Deltagerne fortsætter deres normale kolesterolbehandling, får så tilfældigt tildelt enten den ene medicin, den anden eller en inaktiv tablet (placebo), og besøger klinikken flere gange for blodprøver og sikkerhedstjek. Undervejs registreres eventuelle bivirkninger, så man kan vurdere både effekt og tolerabilitet af de nye lægemidler.

Formålet er at undersøge, om den nye behandling kan forlænge den tid, patienterne lever uden at kræften vokser eller spreder sig. Deltagerne får medicinen som en intravenøs infusion, dvs. en væske, der gives direkte i en vene, typisk hver tredje til fjerde uge. Undervejs tages der regelmæssige billedundersøgelser, såsom CT‑scan, for at vurdere tumorernes størrelse, og der følges op med lægekontroller indtil sygdommen eventuelt forværres eller studiet afsluttes.

Deltagerne følges i omkring 72 uger. Undervejs får nogle RO7795068 og andre placebo, og der bliver fulgt med i ændringer i vægt, taljemål og flere helbredsoplysninger, som kan påvirkes af vægttab, for eksempel blodsukker, kolesterol og blodtryk. Der bliver også set på, hvordan behandlingen påvirker daglig funktion og livskvalitet, samt om der opstår bivirkninger.

Studiet er lavet for at undersøge, om RO7795068 er sikkert og kan være en hjælp til vægtkontrol hos personer med svær overvægt eller overvægt uden type 2 diabetes.

Formålet er at undersøge, om behandlingerne kan reducere risikoen for MALO, dvs. alvorlige leverbegivenheder som skrumpelever, store blodårer i spiserøret, væskeansamling i bughulen, leverforstyrrelser, behov for levertransplantation eller død. Deltagerne vil blive fulgt for at se, om sådanne komplikationer opstår mindre hyppigt sammenlignet med en kontrolgruppe.

Studiet er randomiseret, så deltagerne tilfældigt får enten tirzepatide, retatrutide eller en inaktiv placebo, og de modtager injektionerne regelmæssigt over flere år. Undervejs vil der ske rutinemæssige lægekontroller, blodprøver, billeddiagnostik og spørgeskemaer for at vurdere leverens tilstand og sikkerheden ved behandlingen, indtil den planlagte opfølgningsperiode er afsluttet.

Studiet følger voksne med Graves’ disease over længere tid. Deltagerne får behandling og bliver derefter fulgt gennem flere kontroller for at se, om stofskiftet forbliver normalt, og om sygdommen kommer tilbage. Nogle dele af studiet ser også på, om behandlingen kan stoppes uden at sygdommen blusser op igen. Der indsamles også oplysninger om, hvor godt behandlingen tåles, og om der opstår bivirkninger.

Et vigtigt mål er, om euthyroid tilstand opretholdes, hvilket betyder, at skjoldbruskkirtlens hormonproduktion er normal. Studiet ser også på brug af ATD, som er medicin mod for højt stofskifte, og på TRAb, som er antistoffer, der ofte findes ved Graves’ disease. Forsøget er et langtidsstudie, hvor den samlede opfølgning varer flere år.

Studiet varer over flere måneder, og behandlingen gives løbende i løbet af perioden. Der bliver fulgt op på vægt, taljemål, langtidsblodsukker, blodtryk, blodsukker, kolesteroltal og helbredstilstand. Der bliver også set på, hvordan behandlingen påvirker daglig funktion og livskvalitet, samt om der opstår bivirkninger, herunder for lavt blodsukker, som betyder, at blodsukkeret bliver for lavt.

HbA1c er et mål for det gennemsnitlige blodsukker over tid, og BMI er et mål for kropsvægt i forhold til højde. Zenagamtide er det aktive stof i den undersøgte medicin, og det er givet som en færdigfyldt pen til indsprøjtning under huden.

Behandlingen gives som tabletter gennem munden. Deltagerne fordeles ved lodtrækning til en af de to behandlingsgrupper, og hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives. Under studiet får deltagerne behandling i en periode, og der laves løbende almindelige kontroller for at følge sygdommen, bivirkninger og den generelle helbredstilstand.

Forsøget er lodtrækningsbaseret, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til en af behandlingsgrupperne. Behandlingen gives over en periode med opfølgning efterfølgende for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan behandlingen tåles. Undervejs vurderes både sygdomsforløb og bivirkninger, og der følges op på blodprøver og andre almindelige kontroller.

Behandlingen gives over flere faser. Nogle lægemidler gives som infusion i en vene, mens andre gives som tabletter eller kapsler gennem munden. Studiet følger, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen, og hvordan børnene og de unge tåler medicinen over tid. Der bruges også andre lægemidler, som kan gives direkte i rygmarvsvæsken, herunder cytarabin, methotrexat og methylprednisolon, når dette indgår i behandlingsplanen.

APL er en type leukæmi, som betyder kræft i blodet og knoglemarven. Ved denne sygdom danner kroppen for mange umodne blodceller, som ikke fungerer normalt. Studiet sammenligner behandlingsforløb for forskellige risikogrupper og ser på, hvordan sygdommen udvikler sig under og efter behandlingen.

Studiet omfatter voksne, som har fået en ny nyre. Deltagerne får enten frexalimab eller tacrolimus, og behandlingen følges over tid for at se, hvordan den virker, og om der opstår bivirkninger, som er uønskede virkninger af en behandling. Undervejs bliver nyrefunktionen og den nye nyres tilstand fulgt gennem almindelige kontrolbesøg og prøver, og der ses også på, om der opstår afstødning, infektioner eller andre helbredsproblemer efter transplantationen.

Studiet varer i flere år, så der kan indsamles oplysninger om både kortvarige og længerevarende resultater efter nyretransplantation. Det bliver også undersøgt, om kroppen danner antistoffer, som er proteiner, der kan påvirke behandlingen, og om der opstår problemer som højt blodtryk, sukkersyge eller ændringer i fedtstoffer i blodet.

Undersøgelsen er en fase 3 undersøgelse, hvor deltagerne tilfældigt bliver fordelt til enten at modtage imlunestrant eller fortsætte med deres nuværende hormonbehandling. Imlunestrant gives som tabletter, der tages gennem munden, mens de andre hormonbehandlinger også gives som tabletter eller som indsprøjtninger under huden. Behandlingen kan vare op til fem år, og deltagerne vil blive fulgt tæt gennem hele forløbet for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Under undersøgelsen vil der blive målt på, hvor lang tid der går, før brystkræften kommer tilbage, hvor lang tid der går før kræften spreder sig til andre dele af kroppen, og hvor længe deltagerne overlever. Der vil også blive taget blodprøver for at måle mængden af imlunestrant i blodet. Derudover vil deltagernes livskvalitet blive vurderet ved hjælp af spørgeskemaer, der måler deres fysiske funktionsevne, evnen til at udføre daglige aktiviteter og deres generelle velbefindende. Undersøgelsen vil også registrere eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Deltagerne vil blive inddelt i grupper, der enten modtager tulisokibart via intravenøs brug, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i en åre, eller via subkutan brug, hvor medicinen gives som en indsprøjtning under huden, eller modtager et placebo. Gennem forløbet vil der blive holdt øje med, om sygdommen går i klinisk remission, hvilket er en tilstand, hvor symptomerne er minimale eller helt væk, samt om der sker forbedringer ved kikkertundersøgelser af tarmen.

I løbet af undersøgelsen vil nogle deltagere modtage Zavicefta givet som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre. Andre deltagere vil modtage anden form for antibiotika, som er medicin mod bakterier, herunder penicilliner, fluorquinoloner, tetracykliner eller trimethoprim. Behandlingen og de hurtige testmetoder vil blive fulgt nøje for at se, hvordan de påvirker patienternes helbredelse og hospitalets tid.

Behandlingen vil vare i 52 uger, hvor deltagerne vil modtage enten Mirikizumab sammen med Tirzepatide eller Mirikizumab sammen med placebo. Mirikizumab gives som en indsprøjtning under huden eller i en blodåre, mens Tirzepatide gives som en indsprøjtning under huden. Den maksimale dosis af Tirzepatide kan være op til 15 mg, mens Mirikizumab kan gives i doser op til 300 mg.

Studiet fokuserer på at opnå to mål samtidig: at mindske tarmbetændelsen og opnå vægttab. Dette er særligt relevant for patienter, der både lider af Colitis Ulcerosa og har problemer med overvægt, da disse tilstande kan påvirke hinanden og patientens generelle helbred.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor godt rocatinlimab virker sammenlignet med placebo efter 24 ugers behandling, målt ved hjælp af standardiserede vurderinger af hudens tilstand og udbredningen af eksem på kroppen. Forsøget er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder at deltagerne bliver tilfældigt fordelt til enten at modtage den aktive medicin eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne ved under forsøget hvem der får hvad. Dette sikrer at resultaterne bliver pålidelige og ikke påvirkes af forventninger.

Forsøget varer i 24 uger, hvor deltagerne vil blive undersøgt og vurderet på forskellige tidspunkter. Under forsøget vil der blive målt på flere ting, herunder hvor meget hudens tilstand forbedres, hvor meget kløe deltagerne oplever, og hvor mange der opnår ren eller næsten ren hud. Der vil også blive set på om der er smerter i huden, og om tilstanden af hænderne forbedres hos dem der har atopisk dermatitis på hænderne ved forsøgets start. Sikkerheden og tolerabiliteten af medicinen vil også blive undersøgt gennem hele forsøgsperioden.

Formålet med studiet er at finde ud af, om maridebart cafraglutide er bedre end placebo til at hjælpe deltagere med at tabe sig. Studiet vil vare i 72 uger, hvilket svarer til omkring halvandet år. Under studiet vil deltagerne få enten det nye lægemiddel eller placebo gennem indsprøjtninger. Deltagerne vil ikke vide, hvilken behandling de får, og lægerne vil heller ikke vide det før studiet er slut. Dette kaldes et dobbeltblindt studie. Deltagerne skal også følge råd om kost og motion og fortsætte med deres sædvanlige diabetes-medicin.

Under studiet vil lægerne måle, hvor meget vægt deltagerne taber, og hvordan deres diabetes påvirkes. De vil også måle andre ting som talje-omkreds, blodtryk og blodsukkerniveauer. Deltagerne skal komme til regelmæssige besøg på klinikken, hvor de vil blive undersøgt og få taget blodprøver. De skal også måle deres blodsukker derhjemme og skrive det ned i en dagbog. Studiet vil hjælpe med at finde ud af, om denne nye behandling kan hjælpe mennesker med type 2-diabetes og overvægt med både at tabe sig og kontrollere deres blodsukker bedre.

Dette forskningsstudie undersøger effekten af et lægemiddel kaldet IPN10200 til behandling af cervikal dystoni hos voksne. Formålet med studiet er at vurdere, om IPN10200 kan reducere symptomerne på cervikal dystoni sammenlignet med placebo. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten IPN10200 eller placebo gennem en indsprøjtning. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, hvilket kaldes et dobbeltblindet studie.

Under studiet vil deltagernes symptomer blive overvåget regelmæssigt i op til 36 uger efter behandlingen. Lægerne vil bruge forskellige vurderingsværktøjer til at måle ændringer i symptomernes sværhedsgrad, smerteniveau og hvordan tilstanden påvirker daglige aktiviteter. Studiet vil også følge sikkerheden af behandlingen ved at overvåge for eventuelle bivirkninger og tage blodprøver og andre undersøgelser for at sikre deltagernes velbefindende gennem hele studieperioden.